Der er afprøvet 3. forløb udenfor på vores campus område. Forløbene havde alle fokus på udvikling af naturvidenskabelige kompetencer - bl.a.:
at observere / kigge nøje efter bestemte ting
at kommunikere / bruge fagord om aktiviteten
at forudsige / beskrive hvad man tror der vil ske
at undersøge / håndtere, vende og dreje, bruge udstyr og redskaber
at eksperimentere / gennemføre en systematisk undersøgelse som måske
naturfaglige kompetencer
at kategorisere / finde forskelle og ligheder og systematisere disse
(Se grundbogen, Natur og udeliv side 183 / kap. 6.1)
Små dyr i ferskvand
Børnene introduceres til forløbet via pictogrammer og et akvarie med et udvalg af de dyr der findes i vandhullet.
Indfangning af dyr med stangketcher - vi har mulighed for at guide processen en-til-en, da vi er mange voksne og også at støtte begrebstilegnelsen med åbne spørgsmål i forhold til de dyr børnene fanger - "Hvad kan du se?" Og guidende spørgsmål.. "Jeg kan se former / farver / kropsdele (ben, antenner, hale osv.)"
Dyrene iagttagelse nøje i de forskellige lupper. Den digitale lup kræver lidt guidning, når der skal stilles skarpt.
Iagttagelserne omsættes til tegninger - vi havde valgt fedtfarver, så børnene havde mulighed for at blande farverne og få de rigtige nuancer frem. det var tydeligt at de var vant til at farve med fedtfarver.
Børnene var særligt optagede af salamanderlarverne. Læs mere om stor vandsalamander
Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab Kapitlet 'At følge, vurdere og evaluere læreprocesser' (side 80- 119)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab Kapitlet 'At følge, vurdere og evaluere læreprocesser' (side 80- 119)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)
Optænding af bål og konstruktion af forskellige båltyper
Hvilke materialer er bedst når man skal tænde et bål? Er de mon visne blade, bark, avis eller noget helt fjerde...?
Børnene forudsiger, hvad de tror er det bedste optændings materiale og bagefter afprøver de dette. Her er det vigtigt at støtte børnenes observationer af hvordan de forskellige materialer brænder, så det muligt at samle op på og systematisere erfaringerne (data) efterfølgende, således at forskelle og ligheder bliver tydelige for børnene og nye erkendelser kan kobles til det de første troede (deres forudsigelser).
Her efter får børnene mulighed for at bygge og afprøve forskellige båltyper og at tænde op med strygestål.
Læs mere om aktiviteten på de studerendes blog
Litteratur:
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Bålaktiviteter i pædagogisk praksis'(side146-162)
Hvirvelløse dyr på land - aktivitet med snegle
For at vække børnenes interesse for snegle havde de studerende på forhånd indsamlet nogle forskellige arter til et terrarie (feed forward). Herefter skulle børnene selv på sneglejagt. De indsamlede også nogle af de blade (rød hestehov) som de fandt sneglene på.
Efter at have iagttaget de fundne snegle, undersøgte børnene sneglenes lugtesans. Kan man lokke sneglen med blade eller æbler? Er de store vinbjergsnegle hurtigere end de små have- og lundsnegle?
Hvordan ser det ud når de spiser? Børnene prøvede også at lade sneglene krybe på en glasplade, så de kunne se fodens bevægelse nedefra.
Læs mere på de studerendes blog + evaluering af forløbet med GLK-model
Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)
Brillon, Grilles (1993) Se på edderkopper, snegle og andre småkryb
VK5 - natur og udeliv, pædagoguddannelsen i Aabenraa
No comments:
Post a Comment