Grøn sløjd

 Forløb med snitning i brænde

Snitning af en paletkniv - sværhedsgrad: LET

Aktiviteter med grøn sløjd eller brændesløjd kunne være en del af en friluftslivstur - vi vil undersøge hvilke pædagogiske potentialer et snitte forløb kunne rumme. Her tages afsæt i en situation, hvor der er behov for køkkengrej til brug i madlavningen på trangia. 

At snitte en paletkniv kræver enkeltfærdigheder såsom udvælge et egnet træstykke, formgive emnet og håndtere forskelligt værktøj (kløvejern, båndkniv, snittekniv mv.) (Tordsson 2006. s. 12-13), men som Tordsson fremhæver må vi i den pædagogiske praksis også kunne vurdere hvor dette bidrager til rigere oplevelser og gode erfaringer. 

"Friluftslivet giver os anledning til at vælge mellem mange små og større udfordringer, hvor vi får brug for at udvikle en mangfoldighed af menneskelige evner" (Tordsson 206 s. 15). Som pædagoger må vi arbejde med at få øje på de mange deltaljer i friluftslivet som rummer muligheder for deltagelse og læring.
Kropslige udfordringer og muligheder bliver synlige i friluftsliv (Sølvig 2011 s.82-83) - hvordan håndteres det forskellige værktøj? Der skal bruges kræfter når der kløves med kløvejernet eller høvles med båndkniven - hvordan vinkles båndkniven på emnet, så man kan styre hvor meget man høvler af? Arbejdet med snittekniven kan også opleves som hårdt - især når der snittes i tørt træ - og det kræver vedholdenhed  (og måske opmuntring / stilladsering i form af nye snittegreb mm. ) - man bruger andre muskler end i hverdagen og måske får man endda en vabel ;-)

Vi kunne også have udfoldet de social aspekter ved friluftslivet, for mens der snittes paletkniv tænder andre bål, forbereder maden eller snitter andet værktøj til brug i madlavningen.

Praktisk beskrivelse af hvordan man snitter en paletkniv

Find et stykke brænde uden knaster og hvor årerne løber lige.

Vi bruger et kløvejern til at flække et tyndt stykke træ af

Det kan være en god ide at tegne omridset af paletkniven på træstykket - hvilke form skal den have? Hvordan skal håndtaget se ud? Efter at have snittet lidt facon på paletkniven, sætter vi den fast i en snittehest.

En hjemmelavet snitte hest gør det muligt at bruge en båndkniv til at høvle palet kniven jævn og flad. Snittehesten er her et bræt spændt fast med to skruetvinger - cirka 2/3 oppe placeres en træklods under  brættet, således at det hælder skråt opad og dermed giver en god arbejdsvinkel.

Det er meget sikkert at benytte en båndkniv, forbi begge hænder er på håndtagene (ingen fingre i nærheden af bladet) og emnet (paletkniven) er spændt fast.

Når der grove er taget med båndkniven, færdiggøres resten med en snittekniv.

Den færdige paletkniv lægges i en pose med hørfrø olie et par dage, så den ikke bliver misfarvet i brug

Frokost: gnocchi, grøntsager og deller på trangiaen :-)

Find andre ideer til grøn sløjd på underviser bloggen (LINK)

Litteratur:
Tordsson, B. (2006). Hvad er "friluftslivets pædagogik"? I: Perspektiv på friluftslivets pædagogik (1. udg., s. 11-31). CVU Sønderjylland. 
Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter. ISBN

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Biotop - forskellige naturtyper

 I dette indlæg vil vi inspirere til at vælge jeres biotop - og præsentere forskelligt materiale (links)
Det kan være en god ide at vælge en biotop, hvor der er flere naturtyper idet dette giver større variation og dermed flere muligheder for forskellige pædagogiske aktiviteter. Med forskellige naturtyper mener vi eksempelvis en blandet løvskov med et vandhul eller en bæk, eller som grænser op til en eng (eller en større lysning) mv.

Ferskvand - vandhuller, åer & søer

Hvilke dyr finder vi i vandhuller og små søer?

Vi finder langt færre vådområder i det åbne land - heldigvis er der også vandløb og søer der genetableres (som Slivsø, Hoptrup, Hindemade, Haderslev samt Oldemors Nor, Als) . Se en film der beskriver vandløbenes historie

Naturstyrelsens hæfte: Kanon natur: KRYBDYR & PADDER

Skoven

De store træer som økosystem - fokus på biodiversitet

Naturstyrelsen: Skovens træer og arter - større variation / mere plads / flere arter

Tag i skoven med Matin og Ketil (Naturpatruljen TV2) - led efter dyrespor og kig på skovbundsplanter

Naturstyrelsen  Kanon natur: SVAMPE

Kysten

Dynamiske kyster - fra: Når landet skaber sig

Naturstyrelsens hæfte: Kanon natur FISK

Alle biotoper

Naturstyrelsen hæfte: Kanon natur INSEKTER

En samlet oversigt over alle Kanon natur hæfterne findes hos Danmarks Naturfredningsforening HER
I finder også undervisningsvejledninger til hæfterne dér.

God fornøjelse på biotoperne!

Christoffer og Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Dyr på biotopen - vildt kamera

Hvad mon der sker på biotopen når vi ikke er der? Tidligt om morgenen eller om natten... hvem laver stierne (vekslerne) i skovbunden eller i græsset? Og hvem mon bor i hullet i jorden eller det hule træ?

Foto: Anne

Læs om Annes biotop aktivitet 2 'På jagt efter det vi ikke ser' 

Den fotogene råbuk på Rikke, Louise, Malene og Lauras biotop
Foto: Rikke

Læs om de fire dyr som de fanger med vildt kameraet på Rikke, Louise, Malene og Lauras biotop: 1-2-3-4 dyr forbi vildt kameraet

Litteratur:
Schilhab, T. , Esbensen, G., og Nielsen, J.V. (2020) Børn og unges brug af teknologi til naturoplevelser Center for børn og natur, KU.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Et uformelt læringsmiljø - Gram Lergrav

Vi er på besøg i Gram Lergrav og bliver introdukseret til forløbsmuligheder med forskellige brugergrupper samt de didaktiske overvejelser - måske får specialklassen tilsendt en lille film inden besøget, hvor børnene ser hvem de skal møde og hvad der skal sket på besøget, således at dette bliver mere håndterbart.

Vi kigger på fund i montrerne - og fortidens hvaler sammenlignes med nutidens. 

En hajtand  sidder fast i en skulder fra en bardehval.

Hvad er der sket? Vi prøver at forestille os forskellige muligheder og forudsige et hændelsesforløb...

Hajen har angrebet hvalen og ...
                          hvalen har overlevet angrebet, eller
                          hvalen er død og er blevet ædt, eller

Hvalen var allerede død og er blevet ædt af en haj (ådselsæder), eller
Tanden er havnet der tilfældigt...

En hajkæbe med tænder undersøges, hvad sker der med armen?

Tæt på en hajkæbe, kan vi se flere rækker af tænder.
Nye tænder vokser frem hele hajens i levetid.

Natursyn og systematik

Forskellige dyr placeres  systematisk på evolutionsdugen. Vi snakker om hvordan forskellige dyregrupper (edderkopper og mus) kan håndteres i den pædagogiske praksis.

I lergraven

Profilen i Lergraven - vi skal grave i det 10.000år gamle ler

Asbjørn fortæller at man i Lergraven i Gram har fundet 40-50 hvaler og at området med Gramleret strækker sig fra syd for Grænsen til Ringkøbing Fjord. Dette giver anledning til at snakke om alle de dyr der har levet her før os (som vi ikke har fundet endnu), om hvordan landskabet ændrer sig (istiden og moderne påvirkninger som vejanlæg, grusgrave mv.) og om hvordan mennesket kun er en lille brik i jorden evolution. Snakke som kunne pege ind i naturdannelsens filosofiske element

Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse.
Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)

Der findes både små og store ting i leret - gravegange, mosdyr kolonier og stumper af muslinger eller sneglehuse - men også større, næsten hele konkylier og muslingeskaller. Og så noget der ligner en knogle...

Er det mon en knogle? Måske fra en fugl?

Fundet registres som danekræ og beholdes af museet.
Herefter bliver både fund og finder foreviget :-)

"Danekræ er jordfundne naturhistoriske genstande fra Danmark af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi." Læs mere på National Museets hjemmeside

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Biodiversitet - bi bo (del 3)

 Vi konstruerer redepladser til enlige bier i en træstub. Vi har valgt et stykke bøgetræ efter at have læst os til at det er bedst at anvende løvtræ til formålet se f.eks. mere på Vildebier.dk. Nåletræ afgiver harpiks og revner meget, ligesom det kan være svært at lave jævne huller i materialet. Stubben må genre være min 20 cm på det dybeste sted.

 

Her tegnes linjerne hvor hullerne skal bores op, så vi kan arbejde efter et system og få så mange huller som muligt i stubben uden at hullerne kommer til at krydse hinanden inde i stubben. Vi tegner 5 parallelle linjer op med ca. 2,5 cm mellem linjerne

Der bores med ekstra lange bor, som vi fandt på www.traedrejerbutikken.dk. Stubben er stadig frisk så det er forholdsvist nemt at bore i. Med de lange bor skal boret tages ud hyppigt så det ikke kører fast i boresmuldet i de dybe huller og dermed bliver overophedet.

Hullerne er på henholdsvis 10, 7 og 5 mm og sidder i hver sin række. Vi forudsiger at hullerne vil tiltrække forskellige bier afhængig af hullets diameter. 

Der monteres et tag på stubben så den er beskyttet mod regn

Redekassen placeres så den for morgensol og sol frem til middagstid på en østvendt mur. Det er vigtigt at placere rederne så de er delvist soleksponerede og gerne med morgensol. Så nordvendt mure skulle ikke være så velegnede. Så er det bare at vente på forår og sommer.

Vi har i andre indlæg om biodiversitet - bibo  fokuseret på det materielle, kognitive og filosofiske aspekter, her forsøger vi med et fokus på det følelsesmæssige aspekt.

 Vi forestiller os at aktiviteten giver mulighed for at arbejde med det følelsesmæssige element af naturdannelsen. Konstruktionen af redepladser, giver mulighed for indlevelse i andre væsner, og mulighed for at forstå at vores daglige omgivelser også er daglige omgivelser for andre skabninger, hvis muligheder vi kan være med til at forbedre, og gennem iagttagelser udvikle kendskab, følelser og empati til/for. Det understreger vigtigheden af at boet er monteret et sted hvor vi faktisk har mulighed for løbende at iagttage det . Vi sætter det derfor op lige uden for vores lokale, så vi kan holde øje med aktivitet i redepladserne.

I juni måned:

Nu er flere af hullerne beboet - og forseglet med ler

  

I august måned:

Da vi kommer tilbage fra sommerferie, er bierne udklækkede - dejligt at bi boet fungerer efter hensigten

Det er helt tydeligt at ler-forseglingen er brudt

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Dyrehold - vinter 2022/23

Vi arbejder med dyr i pædagogisk praksis og som en del af dette holder studiegrupperne forskellige dyr i 1-2 måneder - denne gang har det været mus, græshopper, vandrende pinde, kaniner samt vagtler.

Fotoet er fra praksisforløbet på Fjordskolen,
hvor vagtler gik i et drivhus denne formiddag

Læs mere om dyreholdene på de enkelte studiegruppers blogge:

Lea, Nadja & Annika: Vagtler
Line, Stinne, Mille & Zorica: Græshopper 
Johnny, Melissa, Anne & Christoffer: Mus 
Malene, Rikke, Laura & Louise: Vandrende pinde
Huda: Kaniner  - opgaver  B C D+E

      Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Biodiversitet - bi bo (2.del)

 For 2 uger siden lavede vi mursten til enlige bier - siden har murstenene ligget og tørret i vindueskarmen, men nu er vi klar til næste fase...

Vi piller forsigtigt murstenene ud af mælkekarton formene.

Utroligt nok er de stadig en smule fugtige på undersiden - næste gang kan vi måske tage dem ud af formen efter en uges tid. 

Vi vil bygge en træramme til at sætte stenene i således at de bliver holdt tørt og vi kan hænge dem op på væggen uden for døren til naturfag.

Her er hullet i dørkarmen hvor en bladskærer bier forsøgte at flytte ind sidste sommer.... ( se del 1)

 

I gang med at bygge en ramme til murstenene af stumper af høvlede brædder.

 

Bi boet er klart til at blive hængt op på muren - stedet ved døren er meget velegnet fordi de vender mod øst og er lidt inde i hjørnet hvor vi håber det kan hænge uforstyrret. Måske skal vi have lavet en lille info seddel der fortæller om, hvad det er og med fotos af de bier man evt. ville kunne se. Og så er det bare at vente på forår og krydse fingre for en del 3, hvor vi kan vise hvilke bier der har taget boet i brug til deres yngel.

I første del af forløbet inddrog vi Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen - og fokuserede på det materielle og det kognitive element.

Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse.
Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)

Denne gang kunne vi inddrage det filosofiske element - og reflektere over vores forhold til naturen. Da vi skulle give disse indlæg en overskrift, blevet vi fanget ind af  antropocentriske navngivninger såsom insekt hoteller (flytter insekterne ud og ind? er det kun insekter eller også andre hvirvelløse dyr?). Vi endte med bi bo som egentlig heller ikke er retvisende, da bierne ikke bor der men bruger hullerne til at lægge æg i (som udvikler sig til larver der spiser den foder som bien har lagt i hullerne, hvorefter de forpupper sig og udvikler sig til bier gennem en fuldstændig forvandling). 
Et andet muligt perspektiv er hvilken betydning det har for vores syn på naturen, at vi har behov for at 'hjælpe' dyr i naturen....? Måske en blanding af antropocentrisk natursyn med mennesker som handlende og et zoocentrisk natursyn hvor enkelt individer indenfor de enkelte arter har betydning. Vi har reflekteret over at vi ikke kan redde bierne ved at plastre verden ind i bihoteller. Bierne er afhængige af forskellige planter de kan hente pollen og nektar i. Og de 294 arter af bier der er registreret i Danmark har meget forskelige behov til deres levesteder f.eks. hvad angår redesteder, fødegrundlag osv. Derfor er en spirende omsorg for bierne, som vores aktivitet kan være med til at vække også en vej til et mere økocentrisk perspektiv på den verden vi lever i og heri ligger måske det mulige pædagogiske mål for aktiviteten. 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Mælkebøtte aktivitet - salat

 Har en kommer endnu en aktivitet med udgangspunkt i mælkebøtter, som vi blev inspirerede til da vi lavede mælkebøtte kaffe - også denne aktivitet er velegnet at lave om vinteren og endnu et bud på en aktivitet der tager afsæt i noget de fleste kender nemlig mælkebøtter, tilfører nye erfaringer og på denne måde bidrager til forståelse af hvad er plante er og evt. kan bruges til. Aktiviteten taler også ind i 'regrow' / 'gendyrkning' s bølgen som vi tager fat på i forbindelse med planteholds aktiviteterne lidt senere på foråret. Læs mere om planter i pædagogisk praksis kap. 5.1 i grundbogen.

Aktiviteten er oplagt i forhold til at kigge nærmere på, undersøge og benævne de enkelte dele på planten - roden (pælerod), blade (dybe takkede, voksende i en roset),  - og siden stilke, blomster (kurvblomster), frø (med vindspredning) - måske som en del af at arbejde med klassificering. Hvordan ved vi at det er en mælkebøtte? Hvordan ligner den andre blomster - og hvordan er den forskellig fra...?( se 6.1 Naturvidenskabelige kompetencer i grundbogen)

3. februar:

Vi udvalgt tre planter med store rødder og plantede dem i en urtepotte som vi satte ned i en spand, efter at have vandet.

På fotoet kan man se at mælkebøtte bladene er grønne. Vi sætter en spand hen over mælkebøtterne, således at de står helt i mørke. Hvis man arbejder med en målgruppe der ikke allerede ved hvad der sker, kan man her arbejde med at forudsige (en anden af de naturvidenskabelige kompetencer). Hvad sker der med planter i mørke - ingenting? den visner? noget helt andet? Eksperimentet er kun relevant hvis målgruppen ikke kender svaret, hvis det er tilfældet kan man evt. prøve at forudsige hvor hurtigt bladene ændrer farve.

8.februar:

 

Efter 5 dage er planter vokset, da de er kommet ind i varmen og de er også tydeligt blevet lysere, da planter som står i mørke ikke danner klorofyl, hvilket er det der giver den grønne farve.

22.februar:

Efter 3 uger er planterne nu helt hvide og klare til at spise (tænker de har været klar en uges tid, men vi har haft vinterferie)

Vi laver en lille salat med en senneps/olie/citron dressing og drysser med ristede sesamfrø. Man kan tilbede salaten som man ville bruge julesalat eller endivie salat.

Du finder andre ideer til forløb med spiselige planter i pædagogisk praksis på underviserbloggen.

 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Biodiversitet - bi bo

 Vi laver et bi bo til enlige bier

Vi er blevet inspireret af nedenstående film om hjemmelavede mursten til enlige bier og vil prøve at lave vores egne. I forløbet vil vi inddrage Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen

Til første del af forløbet vælger vi at inddrage det materielle og det kognitive element.

Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse.
Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)

Det materielle element

Til murstenene skal vi bruge ler og vi vælger selv at indsamle leret i naturen ved stranden (det kunne være på vores biotop).

Det har både regnet og stormet meget i den sidste tid, så skrænten er meget bar og store klumper er skredet ned. Når vi vælge at indsamle leret i naturen, frem for at købe det plastikindpakket, giver det målgruppen mulighed for at tilegne sig en forståelse for at ler er en naturressource som man selv kan finde og indsamle i naturen. På skrænten er de forskellige jordtyper meget synlige og ved foden er der strandsand.

 

Man kan næsten fornemme på fotoet hvor smattet det var. Vi samler en spandfuld ler.

Vi vælger at støbe vores mursten i tomme kartoner (juice, mælk mm.) hvor vi skærer den ene side af.

For at sikre at murstene ikke revner så let vælger vi at tilsætte hø - det kan også være halm eller smågrene

Det er nemmest at ælte høet ind i leret med fingrene - det er muligt at have mange hænder med i denne proces så høet bliver godt fordelt og massen ensartet.

Og det samme gælder for fordelings af leret i formene. Tryk leret godt ned således at der ikke er lufthuller.

Det kognitive element

Vi inddrager det kognitive element i forløbet idet målgruppen får muligheder for tilegne sig direkte erfaringer med naturen i det videre forløb. Vi har her lavet hullerne ca. 3cm dybe men med lidt forskellig diameter - vi har brugt en tynd og en tyk blyant - hvilke huller vil trække flest enlige bier?
Vi læser os til at der er 262 forskellige arter af enlige bier som yngler i forskellige typer huller - læs mere her på DN siden. Sidste sommer havde vi en bi der ville lægge æg i skruehullerne i døren i naturfagslokalet, hvilket kun var smart når døren stod åben så den kunne komme hullerne. Den kom flyvende med bladstumper som den puttede ind  hullerne. Der er ikke mange huller og sprækker i murene på vores nye campus, så vi håber at et bi bo tæt ved døren ved naturfagslokalet kan tiltrække enlige bier.

Nu tørrer murstene - forsættelse følger.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa