Vi så mange forskellige poresvampe, der næsten altid sidder på dødt ved, og spreder sine vandrette konsoller ud. Som på de fleste andre større svampe drysser sporene ud fra undersiden, hvorfra de er nogenlunde beskyttet mod regn. Sporene spreder sig med vinden og kan slå sig ned et nydt sted, mange kilometer borte. Svampe kan i modsætning til planter nedbryde organisk materiale ligesom dyr kan, og poresvampen her ernærer sig ved at nedbryde træstammen den gror på.
Herunder nogle svampe der gror i knipper, de har både hat og stok i modsætning til de fleste poresvampe, man kalder dem hatsvampe. Hatsvampen her er en almindelig blækhat, på billedet kan man måske se hvorfor den har fået navnet, sporene bliver til en blækagtig væske som farver fingrene sorte.
To andre arter af poresvampe
Undersiden med porer hvorfra sporestøvet drysser ud.
Så fandt vi den første spiselige svamp, nemlig en løgbruskhat. Den er meget almindelig i bøgeskov, og nem at genkende, først og fremmest på den intense duft af løg/hvidløg, der gør at den ikke kan forveksles med andre svampe. Når du leder med næsen, går du efter en lille svamp med mørk slank stok og en lys hat. Den fungerer super godt som krydderi, så nøjes med at plukke et par stykker.
Herunder en fluesvamp, de fleste fluesvampe er giftige.
Her er fluesvampen skåret igennem så man nemmere kan se hvorfor det er en fluesvamp; det ser ud som om den er skudt op af et æg, man kalder det for skeden, lamellerne (på undersiden af hatten) er hvide og der er en hinde på helt unge eksemplarer, som på denne, mellem stok og hat. Resten af hinden, som du også finder på andre svampe f.eks. på alle champignoner, bliver senere til en løs ring der sidder på stokken.
Her nogle af de begreber man kan bruge til at begribe hvordan hatsvampen er bygget op, og selvfølgelig til at forklare andre, hvad man har observeret.
Her en anden svamp vi fandt som ikke en hatsvamp men en bugsvamp(bug=mave). Der mangler hat det ligner en lille bolle der gror i skovbunden.
Den samme svamp, skåret igennem. Inden i er den sort og lugter underligt, måske af metal. Det sorte er sporene og man kan sige at sporene sidder i bugen altså inde midt svampen, deraf navnet bugsvampe. Denne bugsvamp hedder en bruskhat, den er nem at kende på det sorte indre, den er giftig og mange kender den. Når svampen ældes tørrer den ud, bliver helt blød og revner i toppen, hvorfra der stiger en sky af sporer op, når man trykker eller træder på den. I hverdagssproget er bruskhatten så blevet til en 'støvbold'.
Billedet nedenfor. Så var vi lidt mere heldige her, ud fra et antropocentrisk perspektiv, det er nemlig en anden bugsvamp(med sporer inde i maven), som er spiselig. Denne bugsvamp er en "rigtig" støvbold, den har en lille stok på, og den er som ung fast og hvid inden i. Lige denne støvbold er en krystalstøvbold, og er nem at kende på de små løse skæl på toppen af svampen, som faktisk ser lidt krystalinske ud. Støvbolden bliver grøn og tør inden i når den ældes, og sender ligesom bruskbolden skyer af sporer op når den berøres. Så vi plukkede løs af de unge støvbolde.
Få minutter efter er de skåret op sammen med løgbruskhatten og er endt på panden i en klat smør.
efter bruning af svampene, tilsættes fløde, citronsaft, salt og peber
Koges cremet og er klar, smagte fantastisk
Vi ville også undersøge farven på sporene der hele tiden drysser ud fra hatten.
Så vi anbragte hattene på sort papir( det så ud som om sporefarverne ville være lyse)
Så må vi vente og se.
Hvis du vil ud og kigge på svampe, kan du med fordel tage på en af de mange gratis ture med naturvejleder, der afvikles i hele landet i løbet af september-oktober. Find dig en god svampebog, f. eks. Politikens Svampebog, som du kan orientere dig i. En spændende indføring i svampe, som også kan bruges ind i det pædagogiske arbejde finder du her: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/66866/Naturkanon_svampe.pdf.
SPIS KUN SVAMPE DU MED SIKKERHED KENDER
