Dyreholdsaktivitet

Præferenceforsøg med græshopper og en opdatering på græshoppeholdet.

Som en del af græshoppedyreholdet, har vi udarbejdet et lille præferenceforsøg med vores græshopper, som vi tænker kan være en god pædagogisk aktivitet med dyreholdet.

Præferenceforsøg kan være med til at få børn/borgere til at formulere egne ideer og aktivere egne forestillinger. Det kan understøtte nysgerrigheden og være katalysator for samtaler om dyrs levevis og adfærd med udgangspunkt i en konkret og eksperimenterende tilgang. Også de naturvidenskabelige kompetencer kan understøttes i arbejdet. I forsøget kan der arbejdes med hypoteser og forudsigelser. Hypoteser er begrundede kausale forestillinger - vi tror der sker sådan og sådan, fordi at..... Forudsigelser er mere intuitive formodninger som små børn typisk fremsætter dem, -  eller som der står i de nye styrkede læreplaner,  - begyndende hypotesedannelse (Ejbye-Ernst, N., & Stockholm, D. (2015) Natur og Udeliv s. 183-184.

Vores præferenceforsøg tog udgangspunkt i vores  forestillinger og vi kom frem til følgende  hypotese. Hypotesen lød at græshopper spiser græs men ville foretrække hveden, fordi den hører hjemme i græshoppernes naturlige udbredelsesområde. Dernæst ville de sandsynligvis spise græsset som hører hjemme på vores mere nordlige breddegrader nemlig rug og havre. 

Så vi satte rug, havre og hvede til spiring i hver sin tredjedel af potten. Fordi det er vinter står de til spiring i vindueskarmen indendørs og måske af den grund spirede hveden markant hurtigere end både havre og rug. 

Dag 6 - potten med de spirede korn sættes ind til græshopperne, vi kan observere at hveden spirer hurtigst, herefter kommer havren og til sidst rugen.

Her kan du se hvordan græshopperne kaster sig over de friske hvedespirer.

Efter yderligere 3 dage inde hos græshopperne så potten sådan ud.

Gennem vores lille eksperiment kan vi observere at vandre- og ørkengræshopperne spiser græs, men ikke al slags græs. De spiser meget gerne rug og hvede, men de rør ikke havrespirerne, selv om det er de eneste der står tilbage. 

Græshopperne gennemfører hudskifter hele tiden, men det går temmelig hurtig, så indtil jeg iagttog nedenstående havde jeg kun set de forladte hudskelletter.

Da der ud af mine 15 vandregræshopper kun var 3 der overlevede, bestilte jeg nye græshopper, som  viste sig at være ørkengræshopper.

På billedet kan du se den første voksne vandregræshoppe som du bl.a. kan kende på de fuldt udviklede vinger sammen med en vandregræshoppe der er i sit sidste nymfestadie. Den plettede græshoppe i baggrunden er en lille ørkengræshoppenymfe.

           Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Praksisafprøvning - børnehaven går i fisk

 Vores praksisafprøvning

Vi planlægger et forløb omkring fisk med en gruppe på 6-8 børnehavebørn i alderen 5-6år. Forløbet strækker sig over to dage.

Vores didaktiske overvejelser

Vi tager afsæt i en undersøgelse af naturvejledning med børn, hvor der refereres til tre områder børnene især husker fra forløbene i naturen:

• " Overraskende hændelser
• Produktion af konkrete genstande eller madlavning
• Kropslige oplevelser" (Ejbye-Ernst (2015) s. 185)

Vi vil endvidere have fokus på kommunikation børnene imellem og barn-voksen dialogen med afsæt i de konkrete sanselige erfaringer børnenes får mulighed for danne sig i forløbet omkring fisk. Se også afsnittet 6.2 Kommunikative færdigheder (Ejbye-Ernst (2015) s. 184 - 203)

Vi vil endvidere have fokus på børnenes for mulighed for at udvikle følgende naturvidenskabelige kompetencer:
at observere / kigge nøje efter bestemte ting

at kommunikere / bruge fagord om aktiviteten
at kategorisere / finde forskelle og ligheder og systematisere disse
(Ejbye-Ernst (2015) kap. 6.1)

Mål for børnenes læringsudbytte

At børnene får mulighed for... 

• at få konkrete sanselige erfaringer med fisk, herunder også at spise den
• at tilegne sig begreber om fisk, så som finner, skæl, hale, svømmeblære mv.
• at koble forløbet til deres eksisterende erfaringer med / viden om fisk via samtale, observationer, undersøgelser og tegninger samt smagsoplevelser.

1. dag vil vi forsøge at afdække hvad børnenes allerede ved om fisk - vi vil snakke om hvilke fisk de har set og måske spist, måske på film, hos fiskebilen eller i et akvarium mv. Vi er bevidste om at formulere åbne produktive spørgsmål og vil lytte efter hvilke fiskearter børnene kender og måske har smagt. Herefter har vi medbragt klipboards, pap og farveblyanter så børnene har mulighed for at tegne fisk. Vi vil lægge mærke til hvilke enkelt dele af fiskene de tegner og om/hvordan de benævner disse. (Produktive spørgsmål i Ejbye-Ernst (2015) s. 197-200)

2. dag vil vi medbringe ørreder således at børnene to & to kan undersøge dem. 

Her kommer billeder og refleksioner over vores 2. dag

Undersøgelse af fiske udenpå

Vi vil spørge åbent ind til hvad børnene kan se (uden på fisken), opfordre dem til at vende og dreje, mærke efter og lugte til dem. Vi forestiller os at vi stilladserer børnenes undersøgelse med disse produktive spørgsmål - som "har du prøvet at kigge ind i fiskens mund? Hvad kan du se? Hvad kan du mærke?"
Vi vil også undersøge fisken indeni - "hvad tror I vi finder inden i fisken?" 

Efter vi har kigget udenpå fiskene - har vi en aktivitet med mere bevægelse /leg: En fiske-memory-stafet-leg - se legen her på underviserbloggen

Undersøgelsen af fisk inden i

Efter legen samles vi ved bordene i de små grupper igen. Vi medbringer sakse så børnene selv kan klippe fiskene op.

Efter undersøgelse af fiske vil vi tilberede den - dels i dej på bål dels i røgoven - sammen med børnene.

Fisken pakkes ind i dej

Læs om tilberedning af fisk på underviser bloggen (LINK)

Imens fisken bliver tilberedt vil vi  tegne fisk igen. Tegning nr. 2 giver os et indblik i hvordan barnet nu opfatter fisk og fungerer desuden som en mulighed bearbejdning af forløbet, hvor vi sammen med børnene kan sprogliggøre nye erfaringer og oplevelser.

Læs om bruge tegninger i børnenes læreproces på underviser bloggen (LINK)

Litteratur:

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

Elfström, I., Wehner-Godée, C., Sterner, L. & Nilsson, B. (2012). Børn og naturvidenskab Kbh.: Akademisk Forlag. side 30-38 At kommunikere og gestalte tanker. Se ressourcer på ItsLearning

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Praksisafprøvning - at udtrykke sig æstetisk om fisk

 Hvad ved I om fisk - vi danner os et indtryk af børnenes perspektiver på emnet 

Vi vil give børnene mulighed undersøge fisk og herefter give dem mulighed for at udtrykke sig sanseligt med forskellige materialer (i vores korte corona forløb når vi kun at tegne). Læs om hele forløbet her LINK

Før vi kigger på fisk:

Dag 1: Vi snakker om hvilke fisk børnene har set og hvilke de har spist. Laks, makrel i tomat, fiskefrikadeller, fiske filet; et af børnene fortæller om en kuglefisk med pigge. Snakken og tegneprocessen bliver en smule forstyrret af skolebørnene har frikvarter rundt om bålhytten endvidere er det første gang vi møder børnene.

Et af børnene tegner en makrel.

Børnene fortæller at de tegner hoveder og haler, finner, øjne og munde

Tegning af en 'pigge-fisk'

Barn 1 - før-tegning

Barn 2 - før-tegning

Efter vi har kigget på fisk og leget fiske-huske-spil:

Dag 2: Se forløbet med fiske-huske-spil LINK

Barn 1 - fiskene har nu fået finner og
munden er flyttet om foran

Barn 2 - på den anden fiske tegning er tilføjet blod og lort,
der kommer ud af fisken og der er kommet flere finner på

På mange af tegningerne er der ikke den store forskel på før og efter tegningerne - vi tænker at et længere forløb med større fordybelse / flere fiske oplevelser samt flere forskellige måder at bearbejde oplevelserne (forme fisk i saltdej, lege fisk, læse om fisk mv.) ville styrke børnenes udtryk og læring.

Litteratur:

Elfström, I., Wehner-Godée, C., Sterner, L. & Nilsson, B. (2012). Børn og naturvidenskab Kbh.: Akademisk Forlag. (se kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' på ItsLearning)
Kjær, A. (2010). Projektarbejde med børn i daginstitutionen. Dafolo. ISBN: 978-87-7281-468-1

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Praksisafprøvning - fiske memory spil

 Vi har medbragt ørreder som vi undersøger sammen med børnene. Efter af have undersøgt og snakket om hvad vi kunne se på fiskene udenpå, vil vi gerne have en aktivitet der er mindre stillesiddende og som inddrager hvordan andre fisk ser ud, inden vi undersøgerne ørrederne inden i.

Spilleregler

Vi har lavet et memory (huske-) spil med 9 forskellige par / stik. Et par består af en fisk og en fiskeret, som vi tænker de 5-6årige børn kender. Vi har fået et lille indblik i dette dagen før, hvor vi har snakket om og tegnet fisk - se hele forløbet her LINK

Vi har forberedt det antal fiskekort der passer med at alle børn kan samle alle stik, når de samarbejder to og to. Vi har placeret kortene rundt i terrænet (men inden for synsvidde) alle kortene med fisk under røde kegler og alle kortene med fiskeretter under hvide kegler. 

Det ene barn henter et fiske kort under en rød kegle...

... det andet barn finder et kort med en fiskeret under en hvid kegle.

Tilbage ved basen sammenlignes kortene - passer de sammen? Nej det er en ål og torskerogn - kortene lægges tilbage og nye hentes.

Ved basen har vi lagt alle de færdige stik på græsset, så børnene har mulighed for at tjekke efter hvis de er i tvivl om deres stik passer sammen. Her kan vi snakke om udseende / inddrage fagsprog naturligt i samtalen og opdage forskelle og ligheder mellem de forskellige fisk.

Der kigges nøje efter

Det bliver til mange løbe ture, megen snak og mange stik.

Nogle af børnene ville gerne bruge kortene igen, da de tegnede fisk.

En fladfisk

Flere af børnene gav spontant udtryk for at de syntes memory legen havde været sjov. De havde ikke prøvet at 'spille'  memory på denne måde før, og vi tænker at de ville få større udbytte af at prøve flere gange, så det at knække koden til spillereglerne fyldte mindre og at kigge på fiskene, sammenligne og koble fisk og førevarer kunne få mulighed for at fylde mere.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Praksisafprøvning - tilberedning af fisk

Regnbueørred -røgning i røgovn og bagning i dej i glødebål

Vi har startet forløbet med at undersøge (dissekere) ørreder - se mere her på underviser bloggen LINK

 

I tilberedningen benytter vi to forskellige metoder som vi kan involvere børnene i og som går hurtigt.

Bagning i dej i glødebål

De rengjorte fisk drysses med salt indvendigt og udenpå. Børnene putter persille og citronskriver ind i fiskene.

Vi har på forhånd lavet en dej af vand, hvedemel og salt - og hjælper hinanden med at lave dejen flad og ca. 1 cm tyk

Vi pakker fisken ind i dej - børnene er optagede af processen. De har ikke prøvet at tilberede fisk på denne måde før. Nogle af dem spørger om vi også skal spise brødet (dejen) og om det ikke bliver sort i bålet? 

Vi vender dej pakken undervejs. Vi bruger bålhandsker til at fiske pakken ud af bålet og lader den køle lidt af inden vi flakker den.

Processen følges nøje af børnene - lige denne del lidt på afstand pga. varme og den skarpe kniv

Røgning i røgovn

Vi bruger en Kasper Røghat som er hurtigere end en stor røgovn, hvor der er lang afstand mellem varmekilde og fisk.

Pitabrød med grønt og fisk

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Opstart plantehold PN19S4

Indsamling af frø. 

Det kan stadig lade sig gøre at indsamle frø ude i naturen her i starten af marts. Her er et par eksempler fra frø samlet ind på en gåtur med hunden. Øverst er det burre frø(dem der klistrer sig fast på tøjet), derunder hyben, hvor et par frø er pillet ud for at demonstrere at de er der. Nedenunder en grankogle fra sitkagran.

Her er anskueliggjort hvordan grankogler indeholder frø. Grankoglen er samlet ind og lagt til tørre forinden. Koglen er fra rødgran.

Frøene sorteres fra

Og sættes til spiring

Her nogle et udvalg af frø fundet i køkkenet som jeg vil forsøge mig med at forspire i vindueskarmen og måske flytte ud i haven senere;

Linser:

Kommen(en super insekt plante, -vild duft der steg op fra posen da jeg åbnede den:-))

Sennepsfrø( en super insektplante)

Tidligere har jeg forsøgt med at iagttage spireprocessen hos forskellige bønner og ærter. En god  måde at kunne iagttage selve spireprocessen kan etableres ved at placere et bønne eller ærtefrø op af siden af et glas og holde frøet adskilt fra pottemulden med et kaffefilter. Det giver også gode muligheder for samtaler og måske målinger af hvor hurtigt planten vokser. Øverst på frøet kan man se en lille lys prik, kaldet navlen, hvorigennem stoffer fra moderplanten er strømmet ind i frøet:

Få dage efter er der gang i spireprocesserne i frøet(dag 4)

Dag 6

Her er jeg i fuld gang med omplantning af de chili, peberfrugter og auberginer jeg såede d. 30/1.

Skiltene er klippet ud af en eddikedunk, og så er der skrevet med vandfast tusch på. Bakkerne er tomme bakker fra fiskefars.

Sådan ser vindueskarmen ud nu. Der er ved at være trængsel, bønnen fra billederne ovenfor er over 1 meter høj. Jeg har sat vækstlys op, fordi jeg startede allerede i januar, men det er ikke nødvendigt her i marts hvor dagslængden når de 12 timer.

            Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa