Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp / fyrsvamp
til fængmateriale, når der skulle tændes bål. For at opnå de bedste
fæng-egenskaber skæres eller saves svampen i tynde skiver.
Brug den brune,
fløjlsbløde del af svampen. Stykkerne skal være på størrelse med en femmer. Herefter
lægges svampestykker i blød i askelud en
blanding af ½ aske - ½ vand som er meget basisk) i et døgn - eller koges i
luden i to timer.
Du kan slå ild med et ildstål - vikingetidsudgaven (som
ovenfor) kan købes i Lejre forsøgscenter . Tag en tur langs stranden og find
nogle stykker flint med skarpe kanter.
Placer fyrsvampen ovenpå flintestenen (flos kanten på
svampen så overfladen bliver større). Hold ildstålet i ventre hånd og slå på
flinten med stålet med løst håndled ( som hvis du strøg med en violinbue). Det
kræver meget stor tålmodighed at få ild i fyrsvampen - men de fleste kan lære
at slå gnister på flinten. Lykkes det at en glød rammer fyrsvampen pustes meget
forsigtigt - og svampes placeres ved noget der fænger let f.eks. tynde strimler
birkebark.
Optænding m. ildbor - se video
Andre ideer til historie aktiviteter med naturmaterialer
(bl.a. mere primitive ildtændings metoder) kan findes i: Bay, Jørgen og Staal, Benny; (2003) En stenalderboplads.
Ideer til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde i skolen og
friluftslivet; Skoletjenesten Lejreforsøgscenter
No comments:
Post a Comment