Planter i pædagogisk praksis 2

 Net-merit opgave uge 19 og 20

Hvordan kan en forståelse af vidensformer understøtte arbejdet med planter i pædagogisk praksis? Og hvordan kan vi opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i, at arbejde med planter på institutionen?

I Uge 14 fik du udleveret frø til mikrogrønt med en opfordring til at igangsatte spireprocesser med mikrogrønt og bønne. Du har således forhåbentligt gjort dig nogle erfaringer omkring, hvad det kræver at få noget til at spire og gro. Mirkogrønt er på mange måder taknemmeligt, og der ikke er langt fra såning til høst, men det kan også være svært at forestille sig, at de små kimblade vi spiser som mirkogrønt, kan blive til store planter med tykke stængler, kraftige rødder og blomster, ikke mindst for de mennesker vi arbejder med. Det er det I skal arbejde videre med at undersøge og udfolde her i Planter i pædagogisk praksis 2.

Opgaven er todelt.

Individuel del, der omhandler spireforsøg, etablering af et plantehold og de naturfaglige overvejelser der knytter sig her til (lys og vandingsforhold og plantens opbygning). Du er velkommen til at igangsætte dine spireprocesser i din pædagogiske praksis. 

Fællesdel i studiegruppen hvor I med afsæt i en case, laver et didaktisk forløb omkring plantehold i pædagogisk praksis. I skal arbejde med fællesdelen frem mod seminardagen i uge 23, hvor I præsenterer jeres forløb og dertilhørende konkreter og stilladseringsmateriale i markedsformat (mere herom på its learning når vi kommer nærmere) 

Individuel del - spireforsøg- på jagt efter frø  

For at få erfaringer med længere processer med planter skal I på jagt efter frø. I kan vælge den klassiske løsning og købe frøposer i eks. byggemarkedet, men I kan også gå på jagt i madkassen, køleskabet eller køkkenskuffen efter frø. Kan popcorn (majsfrø) eks. spire og blive til nye majsplanter? Hvert medlem af studiegruppen skal således forsøge at spire minimum:

• 5 forskellige frø fra køkkenet, dvs. grønsager, frugter, krydderurter mv. (kan komme fra køleskabet/madkassen/køkkenskuffen eller frøposer)
• 3 forskellige frø fra vilde planter (kunne være kastanje, agern eller hunderose, ellers er frø fra frøposer også okay) 

Fra køkkenet; fra køkkenskuffen, køleskabet og frøposer

Frø fra vilde planter: Kogle, agern, kastanje og skovæble (indsamlet i februar)  

En god start på dit plantehold: "tommelfingerregler" 

• Brug så- og priklejord - det indeholder ingen (eller meget lidt gødning), derved undgår du at dine spirer bliver "brændt af" 
• Så ikke for dybt, maksimalt 3 gange frøets tykkelse
• De små planter har brug for ilt til deres rødder, så sørg for at vandet kan løbe fra potten og pas at du ikke overvander. Jorden skal være fugtig men ikke våd. 

For at understøtte læreprocessen kan du tænker over følgende naturfaglige spørgsmål:

• Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Kræver alle planter det samme for at spire og vokse? 
• Planternes behov: Vanding, lysforhold, temperatur mv. 
• Hvilke barrierer i forhold etablering og pasning oplever du? Er der noget det gør dig i tvivl?

Du kan søge hjælp på nettet til hvad de specifikke planter kræver for at spire. Vi kan også anbefale Holly Farrells bog "Så dine frø og kerner" (Farrell, 2016) samt hjemmesiden dyrknu.dk. Her kan du både læse om forskellige planters sværhedsgrad, dyrkningstid mm.  

Som en del af den individuelle del skal du fastholde processen (dvs. planternes udvikling, dine praktiske gøremål og overvejelser) gennem billeder, tegninger og skrift: en plantelogbog. Du kan finde inspiration til spireforsøg og plantelogbogen på underviserbloggen her 

    

Pige på 6 år laver spirepotter med potmaker. 

Fællesdel:

Med afsæt i casen skal I i studiegruppen lave et didaktisk rammesat forløb 

Det er i institutionen blevet besluttet, at der i løbet af foråret skal arbejdes med et ”jord-til-bord” forløb, for at skabe en større bevidsthed om, hvor den mad vi spiser, kommen fra. Det bliver derfor besluttet, at der skal etableres en slags køkkenhave. I personalegruppen er I alle enige om, at det er vigtigt at målgruppen er aktivt deltagende i processen, er medbestemmende i hvad der skal dyrkes og at de får mulighed for at opnå viden om planter og dyrkning. 

Da du senere fortæller Otto og Mia, som du er primærpædagog for, om projektet opstår der en udfordring: Otto vil gerne dyrke æbler, mens Mia elsker frikadeller, som hun mener skal være en del af haven. Det står klart, at deres forestillinger om hvad det vil sige at dyrke noget, og hvor lang tid det tager, er meget langt fra virkeligheden.

I studiegruppe skal I arbejde med hvordan ”jord-til-bord” forløbet kan rammesættes didaktisk, således at der er mulighed for nye naturfaglige erkendelser omkring planter samtiddig med at målgruppen inddrages gennem forskellige deltagelsesmuligheder. I skal i jeres planlægning eksplicit inddrage til de forskellige vidensformer (se kap. 3.2 i Ejbye-Ernst et al. 2015), samt forholde jer til hvilke naturvidenskablige kompetencer i understøtter og hvordan (se kap. 6 i Ejbye-Ernst et al. 2015). I studiegruppen bestemmer I selv om målgruppen er børn, unge eller voksne. 

Senest d. 23/5 skal I lave et fælles indlæg på jeres blog, hvor i redegør for hvilke naturvidenskabelige kompetencer i ønsker at understøtte og hvordan, samt hvilke vidensformer i mener i understøtter og hvordan. I den efterfølgende periode vil I blive bedt om at udvikle samt/eller udvælge forskellige naturfagsdidaktiske værktøjer der understøtter de mål I udvælger i denne periode.  

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge et nyt indlæg (individuelt - alle i studiegruppen  løbende ingen fast deadline)

1. En plantelogbog der viser og beskriver opstarten af dine nye spirer. Hver gang du registrer noget nyt i dit plantehold, skriver du videre på dit oprindelige indlæg med en tydelig datoangivelse. 
2. Giv indlægget en titel (eks. dit navn's planlogbog)
3. Giv indlægget en etikette: Planter i pædagogisk praksis + dit navn

På bloggen skal I lave et nyt oplæg (fælles arbejde i studiegruppen Senest d. 23/5)

1. Et redegørende indlæg, der skitserer jeres teoretiske/naturfagsdidaktiske overvejelser. Indlægget er ikke bindende. 
2. Giv jeres indlæg en titel: Jord-til-bord forløb 
3. Brug etiketten: Planter i pædagogisk praksis + studiegruppe 

Mvh Ida & Christoffer 

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Farrell, H (2016): Så dine frø og kerner. Samvirke.

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 3.2 'Vidensformer' (side 59-62). Hans Reitzels Forlag

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 'Et didaktisk blik på kompetenceområder natur og udeliv' (Side 182-213). Hans Reitzels Forlag

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Mit natursted (biotop) 3

 Net-merit opgave uge 21, 22 og 23

Her i maj / juni er der sikkert sket mange ændringer på dit natur sted siden de første besøg i uge 17 (april) - hvad mon du ville se og høre, hvis du igen satte dig og 'lagde mærke til dit sted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'.

Opgave er todelt:

 - en individuel del, hvor du arbejder med indsamle og undersøge de dyr, der lever på dit natursted

- en fælles del hvor I som studiegruppegruppe besøger en af de andre studiegruppers blog, og lægger kommentarer, der perspektiverer 2-3 af deres indlæg omkring arbejdet med Mit natursted 2 eller 3.

Den individuelle del: I sidste opgave (Mit natursted / biotop 2) arbejdede du med at  få øje på naturens mangfoldighed (forskelle og ligheder mellem forskellige organismer) og i fællesskab i studiegruppen med didaktisk rammesætning af oplevelses- og læringsrum i naturen. 

I denne opgave skal du 'bevæge dig op ad forundrings-stigen':

Du finder også figuren på ItsLearning.

Naturfagsdidaktisk bevæger vi os nu fra

1. det umiddelbare og sansemæssige 
2. væk fra helhedsoplevelsen til fokus på naturens enkelte dele
3. via at sortere og finde ligheder / forskellige til
4. at undersøge processer fra / lægge mærke til ændringer i naturen 
5. samt at lave små eksperimenter - hvad sker der hvis? 

Hvilke undersøgelser og små eksperimenter kan du sætte i gang med afsæt i dit natursted?

Måske har du allerede lagt mærke til ændringer i naturen på dit sted - eks. frøet har udviklet sig til en spire, ægget til en haletudse og larven til en puppe (dette kaldes også metamorfose) eller bladet eller blevet spist (fødekæde) og den døde fugl er 'forsvundet' (nedbrydning).

Nedenfor kan du få inspiration til 3 måder at arbejde med undersøgelser og eksperimenter: Fælder, iagttagelse  og indretning af små dyrehold.

bænkebidere og tusindben

1. Fælder - hvor kan vi finde dyr og hvordan kan vi indfange dem?

Du har sikkert allerede set og måske og hørt dyr på dine tidligere besøg på dit natursted. Nu skal du i gang med at lede efter dyr der lever under bark / sten / visne blade, i jorden eller på de planter der vokser på din biotop. Nogle dyr er mest aktive om dagen og andre om natten. En ide kan være at opstille små faldfælder og se hvad der dumper i? Hvad sker der hvis du bruger lidt lokkemad? Og hvilken slags lokkemad vil mon trække dyr?

Se et forløb med faldfælder her på underviserbloggen HER og HER
 

En del dyr foretrækker mørke og fugtige steder - her har vi lavet en barkfælde på et træ. Vi lader fælden sidde et par dage, inden vi kommer igen for at undersøge hvilke dyr, vi mon kan finde under pappet? Måske ørentviste eller...?

2. Små dyrehold - hvordan bevæger dyrene sig (skal vanddyret op til overfladen efter luft)? Hvad spiser de?

tusindben

Har dyret ben? Hvordan ser de ud? Er alle benene ens? Hvor mange er der?

tegning af dyr fra vandhullet

Det kan være en god ide at prøve at tegne dyret eller dele af dyret - eller måske forme det i modellervoks / trylledej mm. - for derigennem at opdage og se nøje efter detaljer (mønstre, former, farver)

Hvis du har lavet fælder med lokkemad har du nok allerede en ide om hvad dyrene spiser. Det vil du også kunne undersøge, ved at afprøve forskellige typer mad med en enkelt dyreart.

Her er flere forskellige sneglearter - hvad mon de spiser?
Æble, græs eller bøgeblade?

3. Små dyrehold - hvordan skal vi indrette terrarier og akvarier?

Hvis vi tager nogle dyr med tilbage til institutions fællesrum / klasseværelse / stue vil borgerne, de unge eller børnene have mulighed for at opleve dyrene tættere på over længere tid, hvilket rummer mulighed for genbesøg og at nærme sig dyrene i eget tempo. 

Have- og lundsnegle

For at kunne holde dyrene, så de kan få så naturlig en adfærd som mulig, må man have viden om dyrenes behov: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte); rede / skjulemuligheder; klima (temperatur og fugtighed); formering og årscyklus.

Det er spændende at holde dyr som forvandler sig - eksempelvis fra haletudse til frø eller fra larve til mariehøne.

Kålsommerfugle æg

Kålsommerfuglen har lagt æg bagpå et blad - vi graver forsigtigt planten op og stiller den i en potte i et terrarie. Nedenfor kan du se larverne.

Laver af stor og lille kålsommerfugl spiser hvidkål

Se hele forløb med sommerfuglelarvernes udvikling på underviserbloggen HER

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)

1. Fotos / video / evt. tegninger
2. Giv dit indlæg en titel: Mit natursted 3 + dit navn
3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + dit navn

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa