Dyreholdopgave

DYREHOLDSOPGAVE

Alle studerende skal etablere et dyrehold gruppevis - dyreholdet skal være i gang gennem hele VK5 modulet således at det kan anvendes til prøven. I kan vælge at købe eller at indfange dyr til jeres dyrehold - se hvilke dyr der er fredede i Danmark Dyreholdet kan indgå som en af aktiviteterne på naturfestivalen (praksisafprøvning)

I skal løbende arbejde med nedenstående spørgsmål / emner og dokumentere / fastholde dette på jeres gruppeblog vha. fotos, tegninger, modeller, forskellige former for skriftlighed, osv.  Brug gerne etiketten dyreholdsopgave hver gang I poster et nyt indlæg til denne opgave på bloggen.

Uge 50 arbejdes med  OPGAVE A afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)
Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

                   
Uge 1: I denne uge skal dyreholdet etableres OPGAVE B afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)
Naturfaglig viden
6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.

 

Etablering af dyrehold
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.
8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).
9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

Uge 2 OPGAVE C  afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)
Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning  (udefestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.
11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Uge 3 OPGAVE D  afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)

Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Uge 3 OPGAVE E  afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Formidling:
Dyreholdet formidles 28.januar 2023
Til formidlingen: Med udgangspunkt i dyrene - vis og håndter gerne ;-)   formidles de pædagogiske aktiviteter, refleksioner over dyr i pædagogisk praksis og perspektiver (demokratisk dannelse, opgave E) med kobling til relevant teori.

DIDAKTISK og FAGFAGLIG LITTERATUR om dyrehold

Obligatorisk:

Er dyr til børn? Er børn til dyr? af Trine Hyllested og Ulla Didriksen, nyrevideret i 2008 s. 27-31 er indscannet til ItsLearning

Supplerende:
Temanummer om dyrehold - praktisk økologi 6/2009 og dyr i haven
Børn, dyr og natur af Bent Leicht-Madsen, Forlaget Børn og Unge, København 1988 - kapitel 4 og 11

 TEMA: DYR I PÆDAGOGIK. Dyr er en øjenåbner- Børn og unge 18.oktober 2012 side 12-24

Noter hvilken litteratur du har anvendt - ud over ovenstående vil du have behov for at læse litteratur om dit konkrete dyr.

Se eksempler på andres studerendes dyrehold:

Sommeren 2020 (Høns, kaniner, vinbjergsnegle, ørkenrotter, afrikanske kæmpesnegle, landskildpadder)

Dyrehold vinteren 19/20 (kyllinger, græshopper, mus, snegle (afrikanske kæmpe, vinbjerg m.fl.)

Vinteren 18/19:

Kaninhold - Hilde, Ditte, Sofie og Frida

Hønsehold - Maria, Jørn og Stines blog

Musehold - Mathias, Susan og Charlottes blog

Hønsehold med dagplejebørn - Lones blog
Kompostorm i børnehaven - Christinas blog

God fornøjelse!
Ib og Ida

Naturvidenskabsfestival 2018

Årets tema: Den yderste grænse

TORSDAG d. 27. september  2017 kl. 9.00-13.00

Festivalens formål: Naturvidenskabsfestivalen ved UC Syd er  en tilbagevendende begivenhed for elever, lærere og pædagoger i Sønderjylland samt de studerende i de naturvidenskabelige eller naturfagsbeslægtede fag på UC Syd

Festivalen afholdes i uge 39 og har som formål at sprede glæden ved at beskæftige sig med naturvidenskabelige emner. Den skal desuden give UC Syds studerende en øvelse i at tænke konkret didaktisk i forbindelse med formidling af naturvidenskab til store grupper af børn
At beskæftige sig med naturvidenskab drejer sig ikke kun om at besidde en vis viden om naturen, men skal først og fremmest ses som en oplagt vej til at søge svar på mange af livets små og store spørgsmål

At fremme undersøgelsen af disse spørgsmål gennem forsøg, undersøgelser, værksteder, præsentationer og aktiviteter er omdrejningspunktet for Naturvidenskabsfestivalen ved UC Syd. Ud over at give børnene oplevelser om naturvidenskab, håber vi også på at kunne inspirere lærere og pædagoger gennem de studerendes konkrete værksteder og fagdidaktiske overvejelser.

Se mere på festivalens hjemmeside

Værkstedstilmelding for studerende

Tilmeld jeres værksted på hjemmesiden senest 20.august - I finder skemaet her

•GRUNDUDDANNELSE (SÆT KRYDS)

•KONTAKTPERSON

•MAIL

•TELEFON

•TITEL (find på en inspirerende titel der også siger noget om indholdet)

•EMNE (uddyb indholdet)

•MÅL FOR ELEVERNES UDBYTTE (hent inspiration her: Link til kompetencemål for natur/teknologi )

•ARBEJDSFORM (brug begreberne fra den naturvidenskabelige arbejdsmetode, skriv også om det er i grupper eller individuelt)

•TIDSRAMME (giv et kvalificeret bud på hvor længe jeres aktivitet tager, brug erfaringerne fra 1. praksisafprøvning med Louiseskolen)

•STED (her skriver I ønsker til lokale (ude eller inde) ca. m², behov for borde, stole, adgang til strøm og vand)

•LÆRERENS ROLLE (beskriv hvordan I gerne vil have at lærerne deltager, hvis de følges med eleverne)

Link til kompetencemål for natur/teknologi (efter 4.klasse og efter 6.klasse)
Forløbet er en del af den praksisafprøvning der skal foregå på modulet og anvendes til den mundtlige prøve

Ib & Ida

Forårstræer

Hvilke træer findes på min biotop

Lige nu er det oplagt at lægge mærke til hvordan træerne på din biotop springer ud - du kan næsten se udviklingen fra dag til dig. Prøv at følge en bestem gren eller knop...

Kastanje knop

Links til træbestemmelse

Skoven i skolen – blade og knopper

Skovens træer - om træerne og 12 aktiviteter om træer

 Naturskolens træer - billedbog for de yngste

God fornøjelse på biotopen!

Natur - miljø og udeliv, UCSyd, Aabenraa

Spire eksperimenter

Indsamling af frø fra naturen

Det er efterhånden flere år siden jeg plantede at agern - men eg gror langsomt og kan stadig være i en krukke - heldig nok da min have ikke er så stor.

Jeg var ude og kigge efter frø her i starten af april og fandt disse ahorn frø på jorden - nogle var næsten hele, andre mere nedbrudte og nogle var begyndt at spire (se kimbladene)

Er du i tvivl om hvilket træ det er du har fundet frø fra, kan du hjælp i denne lille bog: Naturskolens træer - billedbog for de yngste - (download ved at klikke på linket)

Der er gang i spireforsøgene rundt på bloggene - se Susannes eksperimenter med frø fra vejbred, skræppe og hyben , Anja har fundet kerner fra sidste års mirabeller , Brittas kastanje er begyndt at spire 

Frø er fascinerende 

Hvad sker der når et frø spirer - jeg har lavet dette spire eksperiment med i en A5 plastlomme med pladevat, så jeg kan følge med i hvordan både roden og kimbladene udvikler sig?

Frø fra ært og pralbønne

Eksperimentet står i min vindueskarm.

Ærtefrøet har udviklet både rod og kimbladene kan lige spottes - pralbønnen har udviklet flere rødder, men var længere om at spire end ærten

- læg mærke til det flotte mønster solsikkefrøene danner - som fibonacci tallene -1 2 3 5 8 13 21....

Natur - miljø og udeliv - på UC Syd, Aabenraa

Gang i biotoperne

De første forårstegn

Et lille forårstegn er nældens takvinge. Jeg så den allerede i slutningen af marts på en solrige dag. Den overvintret på lofter og kældre eller lignende steder. Når man kan se den så tidligt på året, er det fordi den overvintrer som voksen, og ikke skal gennemgå den fuldstændige forvandling fra æg til voksen i løbet af foråret.

Jeg kan lede efter æg i slutningen af april - og larver i maj og juni i områder med brændenælder – deraf navnet nældens takvinge. Måske kunne jeg følge udviklingen i et terrarie...

Kig forbi dine medstuderendes blogge - hent inspiration og læg gerne en kommentar :-)

Skov

Johannas biotop i Jelling Skov

Camillas dyr og planter fra skoven
Mikkel skov i Hørup

Vandløb, mose, sø...

Carina H.J. lille bæk

Gitte Låddenmose dyr og planter

Karen - vådområde ved Varde Å

Malene - Haderslev Dam - dyr og planter

Peter - Vindinge Å

Det åbne land

David - markvej / levende hegn

Andre biotoper / haver - parker

Anjas have

Brittas lille park med sø og å

Carina S.A.s have

Eva: gårdhave på Bofællesskabet Brejning

Johnnys mors have

Kenneths nabos vildehave

Susanne offentligt anlæg i Skrillinge - dyr og planter
Mettes have m. vandløb

Plantebestemmelse

Det kan være en udfordring at bestemme planter - hent fif på undervisningsbloggen  Lidt urter fra skoven lige nu:

Hvid anemone
- familie: Ranunkel (se grundbogen s. 101) 

Vorterod

- familie: Ranunkel (se grundbogen s. 101) 

Alm. milturt

- familie: Milturt (ikke mange arter)

God fornøjelse på biotoperne!

Naturfestival foråret 2018

Onsdag d. 28. februar besøger Fjordskolens afdeling A til naturfestival på Campus Aabenraa. Se hvad de tidligere studerende havde forberedt  med afsæt i deres dyrehold og med eksperimenter med et udvalgt naturfænomen. Se krav til de didaktiske refleksioner

Forløb med afsæt i dyrehold

Græshopper

Græshopper formet i modellervoks

Mus

Kan musen finde frem til maden i labyrinten?

Musene har fået unger

Rejer

Tør du røre en reje - prøv også at smage..

Orm

Sansekasser - vælg billedet af det du kan mærke...

Høns

Klap en hane

En stille stund med fodring af hønsene i gårdhaven

Forløb med afsæt i naturfænomener

Vægte - ligevægt

Hvad vejer mest is eller vand?

Sortering af hverdags genstande - hvad vejer mindst?
Gæt og afprøv...

Bål - eksperimenter med optændingsteknikker

Spåner til bålet

Korn - mal og vals forskellige kornsorter med forskellige teknikker

Værkstedet inviterer til eksperimenter med maling og valsning af korn

Labyrint - byg en labyrint

Hjælp hinanden med at få kuglen til at trille igennem labyrinten

Natur og udeliv, UC Syd

Spiselige planter

En spændende måde at lære planterne i et naturområde (en biotop) at kende, er ved at finde ud af hvilke der kan spises. Læs også i grundbogen  Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv om Planter i pædagogisk praksis (s. 83-108)

Brændenælder (hele året)

Brændenældesuppe er en klassiker i det tidlige forår - afhængigt af vejret kan du finde spæde skud allerede i februar. Senere på året smager suppen bedst, hvis du nøjes med de friske topskud.

Forløb om brændenælder - flere ideer på Mariannes blog


Tortilla


Gnocchi

½ l brændenælder (let sammenpressede)
1spsk smør eller olie
225g ricotta
2 mellemstore æg
4 spsk mel
50g revet parmesanost
1 citron revet skal + saft fra ½
salt og peber

Skyl brændenælderne med kogende vand. Dryp af og hak dem fint. Varm dem i en gryde med smør eller olie ved svag varme sammen med ricottaen i fem minutter. Sluk for varmen og køl en smule af. Rør sammenpiskede æg, parmesan, citron i massen. Tilsæt salt og peberHvis konsistensen ikke er fast tilsættes en smule mel, således at dejen kan rulles ud til en lang pølse. Lad massen hvile i køleskabet i minimum et par timer.  Gnocchi-dejen rulles ud og skæres i stykker af ca. 2 cm og tykkelsen på en lillefinger. Brug mel, så gnocchierne ikke klistrer sammen. Kog gnocchierne i rigeligt vand (evt. af flere omgange) indtil de flyder oven på vandet (ca. 4 min.).

Bøg

Bøgeblade - spises friske i salat (bedst i maj)

Bog (bøges frugter) kan anvendes til smør (oktober) - bog smør på undervisningsbloggen og vaniliekranse med bog på Ankes blog

Hyben (august - oktober)

Hyben suppe eller marmelade - undervisningsbloggen

Hyld

Hyldeblomster - saft

Hyldeblomster - pandekager - på undervisningsbloggen (juni)

Hyldebær - saft og suppe - på undervisningsbloggen (efterår)

Mælkebøtte

Mælkebøtte gele / marmelade i Connies børnehave

Mælkebøtte kaffe i Connies børnehave

Mælkebøtte maling Annettes børnehave - og de færdige malerier

Mælkebøtte knoppe - kapers - Ines blog

Mælkebøtte stilke - kogt som asparges - Ines blog


Kartoffel røsti med mælkebøtteblade

Ramsløg (marts - maj)

Ramsløg dufter meget karakteristisk af hvidløg. Planten kan forveksles med liljekonval, men den dufter ikke af hvidløg. Ved Campus Aabenraa finder du ramsløg i Lindealleen mod Dyreskuepladsen.

Pesto af ramsløg
100 g solsikkefrø / nødder / pinjekerner - kan svitses til de er gyldne og hakkes fint
2½ dl god olie
50 g revet parmesan ost
En god håndfuld ramsløg
Lidt citronsaft
Salt og peber


Her stødes ingredienserne sammen i en morter. Du kan også hakke ramsløgene i en god persillehakker - endelig kan det hele blendes.
Blandes i varm pasta eller spises med godt brød.

Ramsløg suppe

Ramsløg tzatziki

Skovmærke (april - maj)

Skovmærke har en dejlig duft og er gode at anvende tørrede i boller

Skovmærkeboller + pædagogiske overvejelser på  undervisningsbloggen

Tang (hele året)

Har du er strand biotop er det oplagt at indsamle og spise tang. Alle de former for frisk tang, du finder ved danske kyster kan spise (undgå havneområder og å-udløb). Tang som blæretang (brunalger) får en forunderlig flot grøn farve, når det koges.

Tang suppe  - på undervisningsbloggen

Tang knækbrød - undervisningsbloggen

Violer (marts-maj)

Violer - kandiserede på undervisningsbloggen

Læs om planter i en kulturhistorisk sammenhæng i:

På undervisningsbloggen

Litteratur

Blomsterne fortæller - historier fra grøftekanten; Svendsen, Hanne Skriver; Forlaget Tanning og Appel 2000

Historien i blomsten; Agersnap, Karen og Jensen, Jan Kjærgaard; Forlaget Kaskelot 1999

Folk & flora. Dansk Etnobotanik; Brøndegaard; V.J.; Forlager Rosenkilde & Bagger; Viborg 1987

Se liste med spiseligeplanter på fødevarestyrelsens hjemmeside

God fornøjelse!
Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Praksisafprøvning - 2.forløb

Net-merit studerende foråret 2016

Udfør en pædagogisk aktivitet med en af uddannelsens målgrupper...

Overvej at dette forløb supplerer din /jeres 1. praksisafprøvning, således at du /I viser, at du /I kan igangsætte, evaluere og vurdere natur-, miljø- og friluftsaktiviteter i pædagogisk arbejde. Modulets kompetencemål

Fasthold dine / jeres planlægning, pædagogiske og didaktiske overvejelser på din /jeres blog(ge) Beskriv din / jeres viden om natur- og miljøforhold der er relevante for aktiviteten.

Praksisafprøvningen foregår i uge 19 (maj 2016)