Bålmad - tilberedningsteknikker

Pædagogiske aktiviteter med bål og bålmad er velegnet med mange forskellige børne- og

borgergrupper.

Vælg mellem en lang række forskellige tilbedredningsteknikker tilpasset målgruppens læringsforudsætninger samt de rammefaktorer dit forløbet foregår under.

Det er en myte at bålmad enten skal være forkullet eller halv råt, det er snarere et spørgsmål om både at tilegne sig tilberetningsteknikkerne og at vælge de rette....

Her er et udpluk, som uddybes nedenfor:
Avis - tilberedning i våde aviser
Bålkomfur
Grydeovn
Hollænder ovn (Dutch oven)
Indbygningsovn
Pander / jernplader
Plankning
Røgning
Saltdej - tilberedning i saltdej
Stegning - på jerneplade eller små pander
Stormkøkken / trangia
Sydegrube


Avis - tilberedning i våde aviser
Her tilberedes fiskefiletter i våde aviser, mellem aviserne og fisken pakkes bagepapir. Avispapir er et miljøvenligt alternativt til stanniol / sølvpapir. Teknikken kræver en del omhu, da man skal vente til der kun er gløder i bålet - det er også vigtigt at holde aviserne fugtige undervejs i processen. På fotoet ses også fisk i saltdej (uden meget salt) - en lettere metode som beskrives nedenfor.

Bålkomfur
Et bålkomfur er velegnet steder hvor der ikke er et bålsted, som i en skolegård - metoden begrænser også brændsels forbruget, da varmen samles under gryden.  Her tilberedes suppe med tang (frisk blæretang indsamlet med Ålbæk Strand)

Suppe af indsamlede strandkrabber - find opskriften på undervisningsbloggen

De kogte krabber steges kort sammen med urter og grøntsager, inden der tilsættes væde

Grydeovn

Et genialt alternativ til snobrød, hvor bageprocessen er lettere at styre. Anvend en gammel støbejernsgryde, fyld sand i bunden ca. 4 cm - placer bagværket på en tærteform med en mindre diameter end gryden (så formen ikke rører grydens kant). Hvis du bruger bagepapir i formen er det vigtigt at det ikke stikker udenfor formen, da det så vil gå ild i det og dit bagværk bliver sort. Varm gryden op i gløderne inden du kommer bagværket i.

Hollænderovn
De fleste ting der kan laves grydeovnen (se ovenfor) kan også bages i en hollænderovn.


Det er nødvendigt med et godt glødebål før hollænder oven kan bruges. Tag en skovlfuld gløder ud af bålet (hvis oven placeres i direkte i bålet kan den revne) og placer ovnen ovenpå - endnu en skovlefuld lægges på låget, så varmen kommer fra alle sider. Lad ovnen varme lidt igennem inden brød / kage mm. kommes i.

hollænderovnen er placeret ved siden af bål oven på et lag gløder

En 'up-side-down kage' hvor du lægger frugt (annanas skiver, banan eller fersken) i bunden af kagen og vender den, når den er bagt er velegnet til en hollænderovn.

 

I denne kage er anvendt ananas i småstykker - der ser også flot ud med hele ringe. Her er en opskrift på en version med æbler

Muffins i hollænderovn



Her er en grundopskrift hvor du kan vælge din yndlingsvariant. Dejen kan laves hjemmefra og medbringes i en frysepose:
125g smør
125g sukker
125g mel
2 æg
2 tsk bagepulver


Rør smør og sukker godt sammen til blandingen er ensartet og luftig. Tilsæt et æg ad gangen mens du rører. Bland mel og bagepulver, sigt det i dejen og vendt rundt til en ensartet konsistens.
Tilsæt din yndlingsvariant:
revet gulerod, kanel og ingefær
æblestykker og kanel
rabarberstykker, hvid chokolade og vanilje
kakaopulver og/eller chokoladestykker

Kom i fryseposen og opbevar køligt. Skær et hjørne af og fyld formene 3/4 del op. Vi bagte i dobbelte papirforme, da papiret godt kan brænde hvis ovnen er for varm.

brug jernkrogene til at flytte gryden og løfte låget

Indbygningsovn

Denne ovn er med dobbelte sider, således af varmen fordeles bedre. Her er den pakket ind i molersten - man kunne også også lægge et lag græstørv omkring, hvis ovnen skal stå ude fast. Det er vigtigt at etablere godt træk til røgen - der kan evt. tilføres et rør på bagsiden.

Pander / jernplader
Du kan tilberede mad på pander / jernplader som du kender det fra stegepanden i køkkenet indenfor - og udvide med forskellige former for brød. Du kan med fordel forme ting af fars til aflange former - så triller de ikke så let af pladen og gennemstegningen er lettere ( de bliver færdige inden i, før de bliver sorte udenpå).

Fladbrød med bøffer af plantefars

Plankning

Du kan plante både fisk og kød (f.eks. medister) - det kræver en frisk flækket kævle og en stor sten, der kan anvendes som reflektor. Kævlen og stenen placeres på hver sin side af en lille glødebål.

Vi har haft net ude natten over - og siden har fiskene hold sig friske i hyttefadet. Vi vil planke en rødtunge. Når fisken er renset sættes den fast på en frisk flækket kævle med stålsøm. Det er vigtigt at have et godt glødebål klar.

Stil fisken så den får indirekte varme. Det kan være en fordel at vende kævlen under vejs. Fisken er færdig når den slipper benene.



Røgning
Start med at gnide fisken med salt for at trække nogen af væden ud af fisken. Den må gerne trække 3-4 timer - skyld forsigtigt salten af  igen og dup fiske tør med køkkenrulle. Se mere om røgovnen her

sildefileter er hurtige at røge

røget ørred

Følg Magnus' forklaring... til rygning af regnbueørred

Saltdej - tilberedning i saltdej (uden salt..)

Saltdej er en meget godt alternativ til stanniol / sølvpapir både i det søde og det salte køkken. Æbler udhules (lad bunden blive) og fyldes med farin, kanel og havregryn - du kan også bruge marcipan, nødder eller rosiner. Æblerne pakkes ind i saltdej, når gløderne er klar.

En klat flødeskum eller vaniljeis er prikken over i'et 

Det er også muligt at tilberede kartofler, kød eller fisk i saltdej - overvej at bruge meget mindre salt i dejen til dette (end en tradtionel saltdejsopkrift)

Pak først fisken (eller kødet) ind i saltdejen, når dine gløder er klar (ellers suger dejen væde og pakken bliver ikke tæt).

Den færdige sild...

Rødspætte i dej

Her er det kyllingebryst der er pakket ind i saltdej - en god metode til at bevare saften i kødet

Stegning - på jerneplade eller små pander

Hvis du vil bage brød eller knækbrød er det en god ide at lave brødene så flade som muligt, således at de gennembages inden de bliver sorte. Hvis du bager eksempelvis bananklatkager, så lav dejen lidt tykkere og tilsæt lidt olie til dejen. 

Stormkøkken / trangia

Trangiaen er mest velegnet til ting der ikke skal koge længe - her friskost lavet af kærnemælk.... 

...her koges hybenmarmelade. Hvis du tilsætter et par dråber vand til spritten i brænderen soder det mindre og gryderne er lettere at rengøre. Anvend ikke lighter, men tændstikker når du tænder brænderen - flammen er meget blå og lidt svær at se. Mærk forsigtig efter, hvis du er i tvivl om du har fået tændt. 

Sydegrube

Velegnet til mange typer af kød - hent inspiration her

Velbekomme!

VK5: Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen i Aabenraa

Praksisafprøvning - 1. forløb

Naturfestival med Fjordskolen

Onsdag 30. januar 2019 har vi indbudt Fjordskolen til naturfestival på Campus Aabenraa. I skal lave skal lave to værksteds forløb - det ene med afsæt i jeres dyrehold og det andet udgangspunkt i eksperimenter med science / et udvalgt naturfænomen.

I skal beskrive følende inden forløbet afprøves:

1. Målet for børnenes udbytte
2. De tegn på læring I vil iagttage undervejs i forløbet
3. Den pædagogisk-didaktiske tilgang I anvender i forløbet (anvend kap. 2 + 3 fra grundbogen)

Inddrag gerne de naturfaglige nøglebegreber (et udpluk):

Forudsige – at beskrive, hvad man tror vil ske

(Opstille hypoteser – at beskrive hvorfor noget vil ske)

Observere – at kigge nøje efter bestemte ting

Undersøge – at håndtere, vende og drej, kigge nøje efter måske bruge udstyr/redskaber

Kommunikere – bruge fagord om aktiviteten

Eksperimentere – afprøve hypotesen ofte gentagne gange og måske bruge udstyr/redskaber

Klassificere – at finde forskelle og ligheder og systematisere disse, lave mønstre

Konstruere - at bygge

Drage konklusioner – at snakke om hvad man har fundet ud af og hvorfor.

Husk at dokumentere forløbets afprøvning (tjek at der er indhentet foto tilladelse eller evt. sløre ansigter), således at I har mulighed for at anvende materialet ved den afsluttende prøve

1. Evaluer forløb og beskriv jeres refleksioner i forhold til mål, tegn og den pædagogisk-didaktiske tilgang.

Her er et eksempel på nogle tanker omkring et forløb omkring ligevægt

Inspireret af et forløb fra Science i børnehøjde i Bramming, vil jeg udvikle et forløb, hvor vi arbejder med begrebet ligevægt - herunder også begreber som tung og let - med de ældste børnehavebørn. Børnene har allerede eksperimenteret lidt med vægte.

Børnene er optagede af at skabe ligevægt i de to skåle med sand og vand 

- er det mon smartest at flytte en kop sand eller vand?

Børnene fra skovbørnehaven i Winchester (England) eksperimenterer også med at

 skabe ligevægt- hvor skal vi stå på vippen..? Hov nu stod pædagogen af...hvad nu?

Der skal skabes en ramme der inspirerer til eksperimenter og undren ' setting the stage' ved at medbringe forskellige simple vægte som rummer mulighed for at sammenligne to genstande - hvad er tungest/lettest? Jeg fravælger digitale vægte og vægte med tal skalaer, fordi jeg tænker at arbejdet med begreberne tung, let og ligevægt, kommer før 'hvor tung? / hvad vejer...?' Mine overvejelser omkring 'setting the stage' baserer sig på forskning omkring Inquiry-Based Science Education se hæftet Wynne Harlen - Inquiry i naturfagsundervisningen og erfaringer fra Fibonacci Projektet

En vægt med 2 vægtskåle

Denne vægt minder om legepladsens vippe - jeg er spændt på,

 hvilke eksperimenter den kan inspirere til... 

Med udgangspunkt i ting fra institutionen eksperimenteres med ligevægt. 

Målet er:

1. at børnene får begyndende erfaringer med formulere hypoteser / forudsige (gætte på) hvad de tror, for efterfølgende at afprøve deres forudsigelser
2. at børnene kan anvende begreberne ligevægt tung og let, og de relative begreber tungere end / lettere end 
3. at børnene kan sortere og kategorisere forskellige hverdagsgenstande efter deres vægt
4. at børnene oplever at størrelse og vægt ikke altid hænger sammen

Børnene gætter på, om de forskellige genstande de har valgt / fundet  er tunge eller lette, laver evt. forskellige kategorier eller en sortering efter vægt. Herefter vejer de deres udvalgte ting.

Tegn / undervejs i forløbet vil jeg lægge mærke til:

1. Om børnene anvender begreberne i forløbet - og kan overføre dem til andre situationer
2. Ting som børnene undrer sig over, som jeg kan tage afsæt i til et kommende forløb...

Kan man selv bygge en vægt?

Medbring forskellige materialer så som ting der kan fungere som vægtskåle (plast krus, bøtter med hank, poser med hank osv.), ting der kan fungere som vægtstang - det er vigtigt at finde pinde, grene evt. rundstokke der har samme tykkelse i hele længden; snore til ophæng mm.

Jeg afprøver på forhånd at bygge en vægt - da min bambuspind er ret glat, sætter jeg hankene fast på pinden med ledningsstrips, så bøtter ikke falder af, når eksperimenterne går igang.


God fornøjelse
Ib og Ida