Pædagogiske aktiviteter med bål og bålmad er velegnet med mange forskellige børne- og
borgergrupper.Vælg mellem en lang række forskellige tilbedredningsteknikker tilpasset målgruppens læringsforudsætninger samt de rammefaktorer dit forløbet foregår under.
Det er en myte at bålmad enten skal være forkullet eller halv råt, det er snarere et spørgsmål om både at tilegne sig tilberetningsteknikkerne og at vælge de rette....
Her er et udpluk, som uddybes nedenfor:
Avis - tilberedning i våde aviser
Bålkomfur
Grydeovn
Hollænder ovn (Dutch oven)
Indbygningsovn
Pander / jernplader
Plankning
Røgning
Saltdej - tilberedning i saltdej
Stegning - på jerneplade eller små pander
Stormkøkken / trangia
Sydegrube
Avis - tilberedning i våde aviser
Her tilberedes fiskefiletter i våde aviser, mellem aviserne og fisken pakkes bagepapir. Avispapir er et miljøvenligt alternativt til stanniol / sølvpapir. Teknikken kræver en del omhu, da man skal vente til der kun er gløder i bålet - det er også vigtigt at holde aviserne fugtige undervejs i processen. På fotoet ses også fisk i saltdej (uden meget salt) - en lettere metode som beskrives nedenfor.
Bålkomfur
Et bålkomfur er velegnet steder hvor der ikke er et bålsted, som i en skolegård - metoden begrænser også brændsels forbruget, da varmen samles under gryden. Her tilberedes suppe med tang (frisk blæretang indsamlet med Ålbæk Strand)
Suppe af indsamlede strandkrabber - find opskriften på undervisningsbloggen
De kogte krabber steges kort sammen med urter og grøntsager, inden der tilsættes væde
Grydeovn
Hollænderovn
De fleste ting der kan laves grydeovnen (se ovenfor) kan også bages i en hollænderovn.
Det er nødvendigt med et godt glødebål før hollænder oven kan bruges. Tag en skovlfuld gløder ud af bålet (hvis oven placeres i direkte i bålet kan den revne) og placer ovnen ovenpå - endnu en skovlefuld lægges på låget, så varmen kommer fra alle sider. Lad ovnen varme lidt igennem inden brød / kage mm. kommes i.
hollænderovnen er placeret ved siden af bål oven på et lag gløder
En 'up-side-down kage' hvor du lægger frugt (annanas skiver, banan eller fersken) i bunden af kagen og vender den, når den er bagt er velegnet til en hollænderovn.
I denne kage er anvendt ananas i småstykker - der ser også flot ud med hele ringe. Her er en opskrift på en version med æbler
Muffins i hollænderovn
Her er en grundopskrift hvor du kan vælge din yndlingsvariant. Dejen kan laves hjemmefra og medbringes i en frysepose:125g smør
125g sukker
125g mel
2 æg
2 tsk bagepulver
Rør smør og sukker godt sammen til blandingen er ensartet og luftig. Tilsæt et æg ad gangen mens du rører. Bland mel og bagepulver, sigt det i dejen og vendt rundt til en ensartet konsistens.
Tilsæt din yndlingsvariant:
revet gulerod, kanel og ingefær
æblestykker og kanel
rabarberstykker, hvid chokolade og vanilje
kakaopulver og/eller chokoladestykker
Kom i fryseposen og opbevar køligt. Skær et hjørne af og fyld formene 3/4 del op. Vi bagte i dobbelte papirforme, da papiret godt kan brænde hvis ovnen er for varm.
brug jernkrogene til at flytte gryden og løfte låget
Indbygningsovn
Denne ovn er med dobbelte sider, således af varmen fordeles bedre. Her er den pakket ind i molersten - man kunne også også lægge et lag græstørv omkring, hvis ovnen skal stå ude fast. Det er vigtigt at etablere godt træk til røgen - der kan evt. tilføres et rør på bagsiden.
Pander / jernplader
Du kan tilberede mad på pander / jernplader som du kender det fra stegepanden i køkkenet indenfor - og udvide med forskellige former for brød. Du kan med fordel forme ting af fars til aflange former - så triller de ikke så let af pladen og gennemstegningen er lettere ( de bliver færdige inden i, før de bliver sorte udenpå).
Fladbrød med bøffer af plantefars
Plankning
Du kan plante både fisk og kød (f.eks. medister) - det kræver en frisk flækket kævle og en stor sten, der kan anvendes som reflektor. Kævlen og stenen placeres på hver sin side af en lille glødebål.
Vi har haft net ude natten over - og siden har fiskene hold sig friske i hyttefadet. Vi vil planke en rødtunge. Når fisken er renset sættes den fast på en frisk flækket kævle med stålsøm. Det er vigtigt at have et godt glødebål klar.
Stil fisken så den får indirekte varme. Det kan være en fordel at vende kævlen under vejs. Fisken er færdig når den slipper benene.
Røgning
Start med at gnide fisken med salt for at trække nogen af væden ud af fisken. Den må gerne trække 3-4 timer - skyld forsigtigt salten af igen og dup fiske tør med køkkenrulle. Se mere om røgovnen her
sildefileter er hurtige at røge
røget ørred
Følg Magnus' forklaring... til rygning af regnbueørred
Saltdej - tilberedning i saltdej (uden salt..)
Saltdej er en meget godt alternativ til stanniol / sølvpapir både i det søde og det salte køkken. Æbler udhules (lad bunden blive) og fyldes med farin, kanel og havregryn - du kan også bruge marcipan, nødder eller rosiner. Æblerne pakkes ind i saltdej, når gløderne er klar.
En klat flødeskum eller vaniljeis er prikken over i'et
Det er også muligt at tilberede kartofler, kød eller fisk i saltdej - overvej at bruge meget mindre salt i dejen til dette (end en tradtionel saltdejsopkrift)
Pak først fisken (eller kødet) ind i saltdejen, når dine gløder er klar (ellers suger dejen væde og pakken bliver ikke tæt).
Den færdige sild...
Rødspætte i dej
Her er det kyllingebryst der er pakket ind i saltdej - en god metode til at bevare saften i kødet
Stegning - på jerneplade eller små pander
Hvis du vil bage brød eller knækbrød er det en god ide at lave brødene så flade som muligt, således at de gennembages inden de bliver sorte. Hvis du bager eksempelvis bananklatkager, så lav dejen lidt tykkere og tilsæt lidt olie til dejen.
Stormkøkken / trangia
Trangiaen er mest velegnet til ting der ikke skal koge længe - her friskost lavet af kærnemælk....
...her koges hybenmarmelade. Hvis du tilsætter et par dråber vand til spritten i brænderen soder det mindre og gryderne er lettere at rengøre. Anvend ikke lighter, men tændstikker når du tænder brænderen - flammen er meget blå og lidt svær at se. Mærk forsigtig efter, hvis du er i tvivl om du har fået tændt.
Sydegrube
Velegnet til mange typer af kød - hent inspiration her
Velbekomme!
VK5: Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen i Aabenraa