Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Tuesday, December 15, 2020

Dyrehold - sommeren 2020

 Vi arbejder med dyr i pædagogisk praksis og som en del af dette holder studiegrupperne forskellige dyr i 1-2 måneder.

Høns - i æblehaven


To hvide wyandotter flytter ind i æblehaven på campus - håbet er at de hurtigt begynder at lægge æg. Følg forløbet og de pædagogiske overvejelser på Birgittes og Yvonnes blog

Kaniner


Mon den spiser æble?

Kaninhold i pædagogisk praksis - her er valgt en stor race kødkanin, således at kaninen er mere robust. Læs og forløbet samt de pædagogiske overvejelser på Mette, Daniel, Sandra og Jasmins blog

Vinbjergssnegle

 
Vinbjergsnegle er hermafroditter (både han og hun) - de parrede sig flere gange i løbet af dyreholdet og lagde en masse æg. Læs mere om forløbet og de pædagogiske overvejelser på Julie og Malenes blog. 

Ørkenrotter




Læs mere om forløbet og de pædagogiske overvejelser på Janni, Maria og Marks blog

Afrikanske kæmpesnegle





Sneglene vokser overraskende hurtigt og er nemme at håndtere, da de sjældent trækker sig ind i huset når man holder dem. Læs mere om forløbet og de pædagogiske overvejelser på Kathrine, Nikolaj, Lotte & Idas blog

Landskildpadder



Hvad mon skildpadden spiser? Se videoen...




Læs mere om forløbet og de pædagogiske overvejelser på Charlotte, Kristina, Christina, Mette & Lenettes blog

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Monday, December 14, 2020

Friluftlivstur - netstuderende (vinter)

 Friluftsliv i pædagogisk praksis


Målet med turen er:
  • at du får afprøvet dig selv under primitive forhold.
  • at du reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv.
  • at du tilegner dig kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur
Turen kan gennemføres i studiegruppen, hvis det er muligt.


Forud for turen
Det enkle friluftsliv lægger i teorien op til fordybelse, nærvær, kontemplation, naturindlevelse, kropslig deltagelse, så overvej at slukke for mobilen, musikken, … :-)
I forhold til målene for turen overvej, hvordan du på turen får arbejdet med:

  • at du  afprøver dig selv under primitive forhold. (Hvad er det konkret du afprøver?)
  • at du reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv. (Hvilken pædagogisk tilgang? Inddrag den læste litteratur)
  • at du tilegner dig kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur (Hvilke kompetencer vil I arbejde med udviklingen af…)

                               Friskslagtede høns til aftensmad


Under turen

Fasthold dine refleksioner, skriv gerne i hånden i lille notesbog el. lign., vi foreslår at du både om aftenen ved bålet i pandelampens skær ;-) og umiddelbart efter turens afslutning bruger 20 min. på nonstop-skrivning hvor du fastholder indtryk og oplevelser fra turen. Du kan evt. have nedenstående i spørgsmål i baghovedet. Fasthold turen med fotodokumentation evt. suppleret med video og indsamlede materialer.
Timian pandebrød på trangia (stormkøkken)


Efter turen
Reflekter over følgende:
  • Hvilke muligheder for deltagelse og samarbejde oplevede du at turen lagde op til, såvel i planlægning som i gennemførelsen? Kunne turen tilrettelægges så der blev mere af det? Understøttede den form i havde valgt for turen dette? Oplevede du at turen skabte nye rammer for sproglig såvel som kropsligt samarbejde, deltagelse og kommunikation
  • Hvilken betydning havde naturen/omgivelserne for din oplevelse af turen, var der særlige oplevelser/naturoplevelser/stjernestunder?
Dokumentation fra turen samt dine refleksioner  - gerne med inddragelse af litteraturen nedenfor - lægges på bloggen

Forberedelse af turfremlæggelse. 

I gruppen reflekterer I fælles over turen(e) med udgangspunkt i jeres individuelle refleksioner. Målene for dagen er udgangspunktet for fremlæggelsen. I har 20 min til rådighed til fremlæggelsen og ud over f.eks. billeder og refleksioner over dagen skal gruppen eksplicit koble til de tre stykker litteratur (se links på itslearning i studieplanen uge 2) 

Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. I: Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik (s. 114-127). Kbh.: Munksgaard. 
Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: 
Björn Tordson, Perspektiv på friluftslivets pædagogik. 2006, CVU Sønderjylland kap1, side 11-33

Supplerende: Friluftspolitisk redegørelse: Alle tiders friluftsliv; Miljøministeriet 2015
Link til rapporten

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Monday, December 7, 2020

Vadehavet - østerstur

 En dag med frisk vind fra øst og lavvande var vi en tur på vadefladen.


Fuglekikkeri - gravænder, kobbersneppe, strandskader og stor regnspove 

Find planche til bestemmelse på mit vadehav 

Cirka 500m ude kunne vi se østersbankerne

Det var tungt og udfordrende at gå på den fedtede slik (en blanding af sand, silt og bunddyrs-ekskrementer)


Stillehavsøstersen er invasiv og har ingen naturlige fjender. Den vokser hen over de hjemmehørende blåmuslingebanker

Klar til spisning :-)


Vi spiser nogle østers rå lige fra skallen og vil tilberede de andre på en gasgrill i læ for østenvinden.

  

Tilberedningen lykkedes ikke rigtigt, da vores varmekilde var for svag. - normalt kan man se at østersen er tilberedt når der siver saltvand ud af den. Vi vil prøve med en kugle gasgrill næste gang


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa