Friluftsliv - mad på trangia

Et trangiasæt (også kaldet et stormkøkken) er smart at have med på tur til en fast udebase eller en biotop med børn og borgere året rundt - her i vinterhalvåret er det dejligt med varm drikkelse, supper, grød eller lune brød. 

For børn og borgere har det betydning at komme på det samme sted (måske på en biotop eller en fast udebase) mange gang og på forskellige årstider og derigennem udvikle et tilhørsforhold til dette sted. Pædagogerne fra casen bskrevet i nedenstående litteratur vægter at børnene i deres dagtilbud besøger det samme naturområde ugentligt og ønsker at fremme at børnene lægger mærke til forandringer (forårsspirer, et væltet træ, liv i myrertuen) og markante kendetegn i området (et særligt klatretræ, en rævegrav, et godt sted at finde hvirvelløse dyr) for der igennem at få indblik i stedets (biotopens) forandring, variation og biodiversitet (hvilke dyr og planter der lever på stedet). 

Kilde: Afsnittet 'Steder og bæredygtighed' side 202-4 i kap. 10 Pædagogik for bæredygtighed i daginstitutioner. Jørgensen, Nanna & Madsen, Kathrine  I: Lysgaard, Jonas Andreasen og Jørgensen, Nanna Jordt (2020) Bæredygtighedens pædagogik -forskningsperspektiver og eksempler fra praksis. Frydenlund Academic (Se ressourcer på ItsLearning)

Den amerikanske journalist Richard Louv der har skrevet 'Det sidste barn i skoven' mener at vores sensoriske verden er skrumpet ind fordi vi færdes mindre i naturen. I kapitlet 'Klog på naturen: Om at være opmærksom' (Louv, R. 2014 s.80-88) refererer Louv til Howard Gardners ottende intelligens: naturlig intelligens (evnen til at forstå naturen). Professor Leslie Owen Wilson har udfærdiget en liste der beskriver den ottende intelligens:

"1. Har veludviklede sensoriske færdigheder, herunder syns-, høre-, lugte-, smags og følesanser.
  2. Har let ved at bruge deres større sensoriske evner til at lægge mærke til, og kategorisere ting fra 
      naturen. [...]
  4. Lægger mærke til deres omgivelser - forskelle, ligheder, anamalier, uregelmæssigheder. [...]" (Louv, R. 2014 s.81)

Louv, R. (2014) Det sidste barn i skoven. red vores børn fra Natur-Mangel Syndromet. Forlag Profic

Hvordan samler og bruger du en trangia?

Her har vi valgt at bruge gas, men man kan også anvende en lille brænder der bruger husholdingssprit i sin trangia. Det er dog lettere at regulere temperaturen med en gasbrænder. Trangiaen må kun anvendes udenfor. Stil altid trangiaen på en jævnt (ikke brændbart) underlag. 

Opskifter på trangia mad

Timian brød - lunt og nybagt

Her er en let opskrift på brød stegt på din trangia. Det enkelste er at blande de tørre ingredienser hjemmefra - gerne én pose pr. brugergruppe. Her har vi brugt timian - lad gerne brugerne vælge mellem forskellige krydderier (oregano, rosmarin, hvidløg) Om foråret vil I kunne plukke og tilsætte urter som ramsløg ude i skoven.

Tørre ingredienser (passer til et pandebrød) blandes i en frysepose:

4dl mel (evt. iblandet lidt kerner)

1 spsk. bagepulver

(lidt salt)

1 tsk. timian (gerne frisk)

Våde ingredienser (blandes evt. en lille plastflaske / syltetøjsglas):

1½dl vand

2 spsk. olie

Ude på tur tilsætter I vand/olie blanding i posen og ælter dejen i posen. Hvis man fugter sine fingre lidt inden man tager dejen ude af posen, klistrer det ikke så meget. Form et fladt brød på panden og steg det gyldent på den ene siden, inden I vender det.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Udviklingsarbejde-PA19V.NU -Coronaversion

Opgave om udviklingsarbejde (dag studiet) 

 

Udviklingsopgaven tager afsæt i læsningen af Krogh, Suzanne og Smidt, Søren (2016) Aktionslæring i pædagogisk praksis, Dafolo, Frederikshavn. Heri præsenteres følgende model som danner metodisk baggrund for udviklingsopgaven;

Struktur for udviklingsarbejdet:

Fase 1:
Udarbejdelse af case 1-2 normalsider. Følgende overvejelser kan måske hjælpe jer i forbindelse med udarbejdelsen af casen:

Hvad er institutionens aktuelle praksis der relaterer sig til natur og udeliv?

Hvad er børne/borgerperspektivet?

Hvordan forholder pædagogerne sig til arbejdet med natur og udeliv, hvad er deres lyst, motivation, forudsætninger og muligheder?

Hvordan begrunder institutionen deres natur- og udelivspraksis. Det kan være mundtligt eller i officielle dokumenter?

Hvordan er de praktiske muligheder for at tage på tur. Er der grej i form af f.eks. turrygsække, trækvogne og andet som er pakket og tilgængelig for alle?

Hvordan er mulighederne for et aktivt udeliv på institutionen og i den umiddelbare nærhed?

Hvordan signalerer institutionen deres udelivsarbejde i forhold til forældre/pårørende eller samarbejder med dem om f.eks. praktisk udetøj eller andre forhold der er vigtige i forhold til at kunne praktisere natur og udeliv?

Hvad er personalets lyst og motivation til at tænke andre/alle dele af institutionens praksis ud i omgivelserne?
Casen afleveres 2.februar på ItsLearning

Fase 2:
På baggrund af casen udarbejdes en skriftlig opgave på max. 8 normalsider (inkl. casen). Opgaven har hovedvægt på aktionslæringsmodellens første 4 punkter. Under arbejdet med de første 2 punkter, udarbejdes en litteraturliste som I afleverer i Itslearning forud den 1. vejledning d. 9/2 kl. 8.30 - 11.30. 

Hent inspiration til litteratur på underviser bloggens litteraturliste (link) og til oplægget ved biblioteket om litteratursøgning (se tidspunkt og forberedelse i ItsLearning)

Forløbets  2. vejledning er placeret d. 16/2 8.30 - 11.30. 

1. Undring: I denne fase udvælges og afgrænses fokus for aktionslæringsforløbet. Hvad skal udvikles forandres, hvad skal børn/borgere støttes i, udfordres i eller blive klogere på? 

2. Viden: Hvilken viden findes der om temaet, der er relevant at tage afsæt i? Viden kan være forsknings- eller udviklingsarbejder, artikler, bøger, udsendelser, foredrag og kurser mm. Det kan også være viden der endnu ikke findes og som kunne etableres gennem indsamling af empiri, men det er nok ikke aktuelt for alle grupper. 

3. Mål: På baggrund af det videngrundlag I har etableret udvikler I mål for børn/borgere og  medarbejdernes didaktiske kompetencer. Det er vigtigt at adskille hvad der er mål for børn/borgere og hvad der er mål for medarbejdere , 

4: Planlægning: Der udarbejdes en plan for aktionerne og hvad der skal gøres i resten af forløbet, herunder en plan for hvordan iagttagelser af aktionerne skal indsamles. 

Til sidst gives et kortfattet bud på, hvordan der kunne arbejdes med punkterne 6, 7, 8 og 9 (ca. 1 side). 

Opgaven afleveres d. 22. februar kl. 12.00.

Fase 3:
Mundtlig feedback i studiegrupper via Zoom tirsdag d. 23. februar mellem 8.30 og 11.30

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Spiselige planter of dyr fra kysten - vinter

Spis dig gennem din biotop og lær planter og dyr at kende...

En diset og lidt regnvåd januar dag tager vi til kysten for at lede efter spiselige planter og dyr.

Vi finder masser af blåmuslinger - se et forløb om blåmuslinger og tang - pædagogisk aktiviteter ved kysten på underviser bloggen (link)

Det er meget lavvandet og den friske tang er lige indenfor rækkevidde - her blæretang som lige som alle andre tangarter er spiselig. (se linket ovenfor).

Vi beslutter at lave marmelade at hybenbær og en panderet med strandsnegle

Hunderose / hyben

Hvis fuglene ikke har spist dem alle og frosten ikke har været for hård, kan du være heldig at finde bær på hybenbuskene. De hyben der stadig er lækre her hen på vinteren er fra hunderoser, som har nogle lidt mindre og mere aflange hyben end hyben fra rynket rose, som mange forbinder med "rigtige hyben".

Vi var heldige og finde en lille protion

Vi halverer bærene og fjerne alle kernerne - du kender dem måske som 'klø pulver'?

Vi har taget lidt æbler med som vi koger i lidt vand sammen med hybenbærene. Vi tilsætter saft fra citron. Man kan også komme en stang vanilie i. Senere tilsætter vi sukker.

Mens marmeladen småkoger samler vi strandsnegle i vandkanten, på tang og sten.

Opskrift på strandsnegleretten (Link)

Sneglen koges i havvand i 5 min. efter at de er skyllet grundigt. Her om vinteren er sneglehusene fri for belægninger af alger.

Herefter svitses løg, hvidløg og nogle krydderurter i smør og sneglene simrer med i 10 min.

Her kan du se hvordan sneglen fiskes ud af sneglehuset, og se kalklåget der fjernes inden sneglen spises

Hyben marmelade med æble

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Spiselige planter og svampe fra skovbiotopen - vinter

 Spis dig gennem din biotop og lær planter at kende...

Her i vintermånederne er det sparsomt med friske planter på biotoperne. Vi vil prøve at tilberede nogle af de spiselige planter og svampe fra vores biotop i Pamhule.

På underviser bloggen finder du et indlæg om skvalderkål sat ind i en pædagogisk-diaktisk sammenhæng Spiselige planter i pædagogisk praksis (link) Du vil kunne plukke skvalderkål fra marts måned.

Te af korsknap (januar)

Korsknappen vokser på engen på vores biotop 

Bladet er nyreformet med afrundede takker langs bladranden

Vi plukker 6-8 blade pr. krus i kanten af engen og hælder kogende vand på de friske blade. Teen smager dejlig krydret.

Læs mere om korsknap i maden på vildmad.dk (link)

Fløjlsfod - svampe stuvning

Sidst vi var på biotopen lagde vi mærke til en masse svampe som sad på nogle af de store bøgestubbe. Der findes ikke så mange svampe om vinteren - du kan finde judasøre, østershatte og fløjlsfod.

Spis kun svampe du er 100% sikker på at kende. Læs mere om fløjlsfod og forvekslingsmuligheder på naturbasen (link) og på naturbasen.dk (link)

Fløjlsfod kan kendes på hvide lameller og en mørk stok. Den vokser i knipper (mange tæt sammen) på stubbe og kan vokse selv i frostvejr. Hvis stokken bliver for gammel kan man nøjes med at spise hatten. Svampen er god i suppe - den smager ikke af så meget.

Vi skærer svampene af med en dolk 

således at vi lader myseliet være så nye svampe kan vokse frem

Svampene rengøres med en tør børste og svitses sammen med forårsløg. 

Når svampene er stegt tilsættes pikant flødeost, salt og peber.

Velbekomme :-)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Biotopen - 10 dyr

 Biotop opgave A: 10 dyr

På vores biotop (se kortet her) ligger en stor stamme (måske fra en gammel bænk) som vi tænker vi kan finde hvirvelløse dyr under. Hvirvelløse dyr betegner alle de dyr der ikke har hverken rygrad eller indre skelet. Det drejer sig primært om insekter(6ben), edderkopper(8ben), krebsdyr(mere end 10ben), tusindben og skolopendre(mange ben) samt snegle og orme. Her er hvad vi fandt på vores første besøg:

Her et billede af Glat bænkebider. Man kan nemt kende den på det tofarvede mønster på ryggen. På undersiden kan man se de 7 par ben ret tydeligt. Derudover kan se antennerne med "knæk" på, og de to små "haler". Kroppen er på oversiden dækket af aflange plader. Bænkebidere er nogle af de få arter af krebsdyr der lever på landjorden. 

Et tusindben med mange ben og mange kropsled, jeg tæller 18 led.

Her en lille insektlarve af en slags, - måske flue- , mygge- eller billelarve. Man kan se der en mørk ende som er hovedet og to små tråde i bagenden. De fleste flue og myggelarver er delt op i led, der ses som indsnøringer. Her kan man tælle ca. 11 led hvilket er karakteristisk for mange insektlarver. 

Vi fandt også denne løbebille. Der er 3 par leddelte ben, læg mærke til alle de bittesmå led yderst på benet. 2 lange antenner bygget op af led. 2 store øjne på siden af hovedet. Kroppen er som hos alle insekter bygget op af tre led; forkrop med hoved, mellemkrop hvor benene sidder og bagkroppen der er størst, hvorpå vingerne sidder. På de fleste biller er de yderste vinger hårde og danner et rygskjold, de inderste vinger er bløde og kan foldes ud så de kan flyve.

En Havesnegl

Under bladene i skovbunden fandt vi disse små Regnorme

Det kan være en god ide at prøve at lave nogle optagelser af fuglelyde på biotopen. Især i stille og klart vejr er fuglene aktive med stemmen. På videoen kan man høre og se en flok grågæs der flyver henover biotopen.

Lige nu i januar er der ikke så mange fugle der siger noget i skoven. De mest almindelige stemmer at høre lige nu er spætmejse, stor flagspætte, skovskade, blåmejse, (i granskov også fuglekonge). Så det er faktisk nu det er nemmest at lære nogle stemmer at kende. Fuglene er ikke begyndt på egentlig sang endnu, det er oftest bare kaldet eller alarmkaldet man hører, så det er det der er mest sansynligt at du skal afspille, hvis du søger et match med din optagelse. Du kan undersøge match Her. Vi hørte meget til spætmejsens kald på vores biotopbesøg, men det var ligesom de stoppede med at sige noget hver gang  vi fik telefonen frem, så her spætmejsens kald lånt fra fuglestemmer.dk  

Et eller andet sted her sidder der en spætmejse og kalder!

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Optænding af et bål

 Hvordan tænder man et bål og får gode gløder til madlavning?

Her vil vi vise de forskellige trin i, hvordan man tænder et bål. Læs også om optænding af bål i et læringsperspektiv (link) og i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime kap. 5.4 Bålaktiviteter i pædagogisk praksis.

Vi vil lave bålmad i gløder
- vi brugte denne mængde træ i løbet af 3 timer

Der er mange små snitte opgaver inden man er klar til at tænde

- her 'juletræer' og spåner

Bålpladsen er meget våd så vi lægger et lag af brænde som bund,
det kunne også være en stak aviser eller papkasse pap.

Tynde og tykkere stykker kløvet træ

klar til optænding

Se på videoen hvordan vi tænder op....

Vi starter med et lille pyramide bål og bygger et pagode bål rundt om det, når ilden har fået godt fat - se mere her...

Nu må vi vente på at bålet brænder ned
og vi får gløder vi kan lave mad på.

Hent inspiration til bålmad i gløder (LINK) på underviser bloggen

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Biotopen - 10 planter

 Her vil vi arbejde med 10 planter fra vores biotop . 

Træer og buske

Lige nu har de fleste løvtræer kastet deres blade, men det er stadig muligt at bestemme hvilke træer der befinder sig på biotopen. Du kan finde hjælp til bestemmelsen på denne hjemmeside, hvor der bl.a. er et kopiark med træernes knopper som kan udskrives og evt. lamineres, så du kan bruge den aktivt i biotopen :https://www.skoven-i-skolen.dk/content/tr%C3%A6ernes-knopper-0

Når du skal tage fotos af planterne til bloggen er det en god ide at lægge dem med en neutral baggrund, således at bladform mm. er tydelig.

Vi fandt disse grene med knopper i vores biotop. Grenene her er fra bøg, som du kan kende på de aflange brunlige spidse knopper og på resterne af blade der sidder tilbage på nogle af grenene.

 

Herunder et eksempel på et skud fra birk, med de brunlige rakler(hanblomster) der er klar til at springe ud når foråret er sat ind, og de små grønlige knopper der sidder forskudt skiftevis på den ene og den anden side af skuddet.

Herunder skud fra et træ med helt sorte skud, der sidder parvis overfor hinanden, det er skud fra ask.

Her en gren fra mirabelle, der kan kendes på at de nyeste skud er helt grønne, modsat de ældre dele der er brune. Knopperne sidder også forskudt.

 Her er et blad fra brombær. Det kan minde lidt om hindbærblade, men har mange torne og undersiden er sølvfarvet. Bladet er delt i 5 småblade.

Skuddene og knopperne sidder her også modsat i par, som på ask. Men her er knopperne grønne, så er det fra et ahorntræ.

Vi fandt også egeblade der er ret ikoniske med de helt særlige blade, der ofte ligger i årevis i skovbunden inden de er omsat, her fotograferet med træets meget furede og grove barkmønster.

Urter

Når det kommer til bestemmelse af urter kan det være en stor hjælp med en flora eller en god app til fotogenkendelse. Vi kan anbefale appen PlantNet, der giver nogle meget kvalificerede bud, dog på engelsk og latin. Man kan herefter med fordel google det latinske(giver det mest præcise svar) og dermed få adgang til det danske navn og yderligere oplysninger om planten.

Her Mælkebøtte med dybt savtakkede blade i roset. 

Her en bregne der hedder Almindelig Mangeløv. Småbladene der ligner det store blad meget sidder forskudt for hinanden. 

 

I græsset under egetræerne gror der mængder af den lille plante, der er spiselig og smager hen ad friske ærter. Den hedder Almindelig Fuglegræs. Et sjovt kendetegn ved den er at hårene på stilken sidder i et bånd og danner en "hanekam" op ad stilken. Kan ses med det blotte øje, men det bliver bedre med en lup.

Læs mere om planter i relation til pædagogisk praksis i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: kapitel 5.1. Planter i pædagogisk praksis

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa