Spiselige planter - skvalderkål

Spiselige planter i pædagogisk praksis

Aktiviteter med indsamling og tilberedning af spiselige planter i den nære natur indeholder mange forskelligartede delopgaver og dermed rige muligheder for forskellige deltagelses- / involveringsmuligheder med afsæt i den enkeltes interesser og kompetencer, samt muligheder for at meddefinere egne opgaver og processen.

Vi vil i vores forløb anvende teorien om legitim perifer deltagelse til at reflektere over forløbets pædagogiske muligheder og læringspotentialer. Teorien blev oprindelig udviklet af Lave og Wenger i begyndelsen af 1990'erne, og beskriver "at menneskelig læring forløber som en integreret del af de sociale processer og sammenhænge, den lærende er involveret i." (Wenger-Trayner, E. og Wenger-Trayner, B. (2012) side 127), hvor også situeret læring beskrives som værende et centralt begreb. Teorien kan anvendes til at analysere læringskonteksten og de mulige læreerfaringer denne kan rumme.

Nedenfor vil vi beskrive hvilke forskellige deltagelsesmuligheder en aktivitet med indsamling af skvalderkål og tilberedning af skvalderkåls frikadeller kan rumme: Et forløb hvor den enkeltes erfaringer kan øges gennem deltagelse i læringsfællesskabet.
Skvalderkål er en meget almindelig plante, som du kan finde hele sommerhalvåret - de første skud finder du allerede i marts langs veje, marker og grøfter - og i mange haver (som ukrudt).

Skvalderkål kan indgå i alle retter hvor du ellers ville anvende spinat. Vi vælger at lave frikadeller både fordi vi benytter os af flavour-flavour-læring ved at kombinere noget kendt 'frikadeller' med noget ukendt 'skvalderkål' (smag for livet) og fordi tilberedningsprocessen kan rumme mange forskellige deltagelsesmuligheder af forskellige sværhedsgrad.

Her har vi lamineret nogle skud som børn/borgere kan tage med, når planterne skal indsamles - på de laminerede planter er størrelse, bladform og farve meget tydelig. Det er vigtigt at være sikre på at indsamle de rigtige planter.

   

Farven på de laminrede blad kan falme efter et stykke tid

Vi samler ca 1liter friske skvalderkåls skud til 6 frikadeller - blomsterne bruger vi ikke. I køkkenhaven hentes friske hvidløg, fra planter vi satte i efteråret. Vi bruger 3-4 fed.

 

Vi bruger en gammeldags kødhakkemaskine fordi den giver muligheder for erfaringer med sammenhængen mellem den kraft du drejer håndtaget med - og hastighed skvalderkåls farsen kommer ud med. Hvor mange kræfter skal der bruges? Vi kan kigge på maskinens enkelt dele - sneglen der fører bladene frem, knivsbladene mv.

Kødhakkemaskinen kan monteres udenfor - her for enden af et bord således af alle kan komme til at dreje på håndsvinget.

 Både skvalderkål og hvidløg køres igennem maskinen.

I vores fars blander vi også havregryn, så det giver lidt mere struktur i frikadellen - og ikke mindst muligheden for at prøve at valse vores egne havregryn, og opleve hvordan havrekernerne bliver mast (valset) til gryn. Havregryn er kendte fra hverdagslivet, men de færreste har tænkt over eller erfaringer processen fra kerne til gryn. Vi bruger havrekerner uden skaller, da vi tidligere har eksperimenteret os frem til at det giver det bedste resultet. Vi smager på kernerne inden vi valser og på grynene efter. Brug de friske gryn med det samme, da de bliver harske efter nogle uger, hvis de ikke bliver varmebehandlede. Vi har sået havre i et af vores højbede. Det er ikke spiret endnu, men det kunne være spændende selv af høste kornet således at vi får hele processen 'fra-jord-til-bord', som med hvidløget. 

Kornvalsen rummer de samme muligheder som kødhakkemaskinen, og er bedst at foretrukke fremfor en elektrisk kværn eller en færdig posegryn. 

Med skruen forrste på valsen kan vi regulere hvor fine / grove vi vil have vores havregryn.

Til 6 frikadeller1 liter skvalderkålsskud
3-4 fed hvidløg
1 æg
1 håndfuld (1dl) havregryn1 håndfuld (1dl) knuste cornflakes
peber
salt (kun lidt da cornflakesene også er salte)

2 ts spidskommen

olie eller smør til stegning

Hvis du fylder ønskede mængde cornflakes i en frysepose, er de lettere at knuse - måske en opgave der kunne være rift om ;-)

Farsen røres sammen og formeres til frikadeller. Denne del kræver måske nogen støtte for at lære at forme frikadeller i hånden med en ske

De er nemmeste at stege hvis farsen er fast og frikadellerne ikke for store. Vi steger på trangia, men de kunne også steges på pander over bål - så er det en fordel at de ikke er for store og kan gennemsteges inden de bliver sorte udenpå...

Vi vurderer at ovenstående forløb (og de efterfølgende hverdagsrutiner med borddækning, opvask mv.) rummer en variation af forskellige deltagelsesmuligheder og således giver en lærende mulighed for at indgå i "meningsfulde praksisformer, [ved]at skabe adgang til ressourcer, der stimulerer deres deltagelse, at udvide deres horisont, så de selv kan gå ind i læringsforløb de kan identificere sig med, og at involvere dem i handlinger, diskussioner og refleksioner, der gør en forskel for de fællesskaber de sætter pris på." (Wenger-Trayner, E. og Wenger-Trayner, B. (2012) side 147).

Velbekomme!

Litteratur:

Lave, J. & Wenger, E. (2004). Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels forlagWenger-Trayner, E. og Wenger-Trayner, B. (2012) Praksisfællesskaber og læringslandskaber (2019) I Illeris, K. 15 Aktuelle læringsteorier; Samfundslitteratur
Se liste med spiseligeplanter på fødevarestyrelsens hjemmeside

Links:

Underviser bloggen spiselige planter - en oversigt

Christinas blog - didaktisk forløb med skvalderkålspesto (biotop opgave 2)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa