Plantepresningen foregår bedst imellem noget sugende papir f.eks. aviser, og nogle træplader yderst. Overveje flere lag mellem tykke plantedele, så fugten fra planten bedre absorberes. Ved træer fokuseres på bladet, hos urter på så meget af planten som det praktisk giver mening.
Bladene arrangeres
En tung vægt placeres ovenpå, så planterne bliver så flade som muligt, henlægger derefter mindst en uge i et tørt miljø, inden der åbnes.
Planterne her er sorteret efter farve. men det kunne også være efter voksested eller noget tredje. Når man bliver mere øvet og kender flere planter, vil det måske give mening at sortere efter slægtskab, dvs. i plantefamilier. Herunder er præsenteret eksempler på nogle af de begreber man bruger til at beskrive planter og forskelle imellem dem. Det er nyttige begreber til at lære og at få øje på hvad der egentlig er karakteristisk ved en plante. Det er samtidig de begreber man møder i florabøger, og derfor en fordel at have kendskab til, hvis man vil gerne vil vide og forstå hvilken plante man har fundet.
I et didaktisk perspektiv kan pressede planter være en god måde at henlede, fastholde og efterbearbejde oplevelser og iagttagelser man har gjort sig sammen, og samlingen over tid en måde at dokumenter læring på i kombination med f.eks. billeder og tegninger fra turen ud i naturen.
Litteratur: Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015) Natur og udeliv. Kap 5.1 s. 83-108. Systime
Mossberg, B. & Stenbjerg, L. (2006) Feltfloraen. Gyldendal
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
No comments:
Post a Comment