Herunder et lille klip med dyr fundet i faldfælderne. De er alle hvirvelløse dyr, der lever et liv i skovbunden og som bevæger sig rundt i bladlaget, sandsynligvis en afgørende årsag til at der mangler flyvende insekter, orme og snegle. Der kan være mange måder at inddele dyrene på, og alene det at forsøge sig med en inddeling skærper blikket på ligheder og forskelligheder mellem dyr. I et naturvidenskabeligt perspektiv er det vigtigt at opøve en evne til at observere, og også danne et grundlag for forståelse af videnskabens måde at systematisere på, der i mange tilfælde beror på ligheder, der ikke umiddelbart lader sig iagttage eller er intuitive. I forhold til hvirvelløse dyr ligger den videnskabelige opdeling måske tættere på en intuitiv opdeling i det man bl.a. kan bruge antallet af ben og kropsled til det.(Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015) Natur og udeliv. s.201-203))
Ved hjælp af bentællernøglen eller en bestemmelsesdug for hvirvelløse dyr på land som herunder, kan man sortere dyrene forholdsvis enkelt.
Herunder to slags tusindben 3 med flad brun krop, og en mørkere med cylinderformet krop. Under dyr med mange ben(flere end 30) og 4 ben pr. led(kan være vanskeligt at se med det blotte øje)
Bænkebiderne herunder har også mange ben(14), kroppen er inddelt i en del
led(som hos tusindben) og som dugen forsøger at hjælpe en med at se, er der et karakteristisk knæk på antennerne.
Her nogle af de biller vi fangede, billerne er insekter fordi de har 6 ben og vinger. Faktisk har de 4 vinger, to bløde der ikke umiddelbart kan ses, herover 2 hårde dækvinger, - tænk på en mariehøne der skal til at flyve!
Litteratur til bestemmelse af hvirvelløse dyr i skoven:
Olsen, L., Sunesen, J., Pedersen, B. V. (2016) Små dyr i skoven. Gyldendal.
No comments:
Post a Comment