Bag vores hus ligger en brakmark, der over sidste par uger er blevet farvet mere og mere gul af mælkebøtter. Nu skifter farven igen fra gul til en sart sølvgrå.
I dette indlæg vil jeg (Christoffer) igennem et vokseninitieret forløb vise hvordan vidensformer og naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) kan understøttes gennem indsamling af mælkebøttefrø til mikrogrønt. Gennem hele processen er jeg opmærksom på langsommelighedens 3 forbundne temaer: At være sammen med, at blive afsporet og at dykke dybere (Clark, A., 2023), som en almendidaktisk tilgang.
![]() |
"Hjælp!" inviterer til didalogisk og kollaborativ viden. |
Vidensformer
Den kropslige vidensform træder meget tydeligt frem herude under indsamlingsfasen. E. et næsten 2 årigt barn, er det de kropslige erfaringer med naturfænomenet vind, der er i centrum. At man med trutmund kan få de små frø til at suse afsted er i sandhed sensationelt. Erfaringer med hvor meget tryk der skal på pustet, for at få nok vind i fnokken til at mælkebøttefrøet slipper og letter. At eksperimentere med om der også sker noget med de gule mælkebøtter, når man puster til dem. Og så ellers bare gentage, gentage og gentage. Selvom sproget er i den sparsomme ende bringes ordene "Hjælp" "Mere" og "Min tur" ofte i spil. Hermed inviteres den voksne til at udvide barnets viden og erfaring gennem dialog, anvisninger og italesættelse af handlinger.
![]() |
Analog viden: "Hvis vi fylder spanden kan vi bruge det som konfetti til nytår" |
Gæt og forudsigelser
Inde ved køkkenbordet skal vi i gang med at så de indsamlede mælkebøttefrø. Her er de to ældste på banen (J på 5 år og A på 8 år). I denne del er det især vidensformerne phronesis og analog viden der bringes i spil, når vi skal komme med gæt og forudsigelser om, hvad der skal til for at få vores frø til at spire.Med de flyvske mælkebøtte i en gennemsigtig plastikbøtte spørger jer A og J om, hvad der mon skal til for at få vores frø til at spire (de er begge klar over at de fleste planter sætter frø og at disse frø kommer fra mælkebøtter). J er overbevist om at frøene skal ned i jorden og have vand for at de kan blive til nye mælkebøtter, mens A mener det er ligegyldigt om de er nede i jorden eller ovenpå, bare der er jord og vand. Jeg siger, at så vil jeg prøve at så dem på en tallerken kun med vand. Det mener J er dumt, for så skyller regnen dem væk. Nuvel, jeg prøver alligevel og tager chancen, og satser på det ikke regner inde i vindueskarmen hvor vi stiller spirerne.
For at fastholde ungerens gæt og vores dialog, bliver jeg nødt til at skrive det ned. Især hvorfor de tror der sker det de tror der sker er vigtigt, da det understøtter den begyndende hypotesedannelse, og gør det muligt at konstruere forsøg, der kan efterprøve deres gæt. Vi laver skilte, der både med tekst og billede viser vores tre forskellige gæt.
![]() |
Gennem en lup kan vi tydeligt se spiren komme frem af frøet. |
Et lille forløb med mælkebøtte-mikrogrønt (Ida)
Høstet mælkebøtte-mikrogrønt - jeg (Ida) spiser det på shakshuka, som et grønt drys - synes det smager okay, måske en smule bittert ;-)
Meget Mere Mælkebøtte
Mælkebøtter er generelt en fantastisk plante med enormt mange aktivitetsmuligheder forbundet til. Se bl.a. hvordan du laver mælkebøttekaffe her
Det er også nemt og spændende at "drive" mælkebøtter frem til en salat. Find opskriften her
Der er også mulighed for at lave mælkebøtte sirup, mælkebøttemarmelade eller stege mælkebøtteblomster dyppet i vaffeldej.
Litteratur:
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 3.2 'Vidensformer' (side 59-62). Hans Reitzels Forlag
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 'Et didaktisk blik på kompetenceområder natur og udeliv' (Side 182-213). Hans Reitzels Forlag
No comments:
Post a Comment