Friluftsdag på biotopen - vinter

Billedkilde

Målet med dagen er:

 -at I får afprøvet jer selv under primitive forhold.
- at I reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv.
- at I tilegner jer kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur

Forud for turen
Aftal i gruppen nogle regler for brug af mobil og alkohol lign. på dagen. Det enkle friluftsliv lægger i teorien op til fordybelse, nærvær, kontemplation, naturindlevelse, kropslig deltagelse!!

I forhold til målene for turen overvej, hvordan I på turen får arbejdet med:
- at I  afprøve jer selv under primitive forhold. (Hvad er det konkret I afprøver?)
- at I reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv. (Hvilken pædagogisk tilgang?)
- at I tilegner jer kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur (Hvilke kompetencer vil I arbejde med udviklingen af…)

Friskslagtede høns til aftensmad

På dagen. Individuelle refleksioner, skriv gerne i hånden i lille notesbog el. lign., vi foreslår at I både sidst på eftermiddagen d. 7.december og umiddelbart efter turens afslutning bruge 20 min. på nonstop-skrivning hvor I fastholder indtryk og oplevelser fra turen. Optegnelserne er personlige. I kan evt. have nedenstående i spørgsmål i baghovedet. Fasthold turen med fotodokumentation evt. suppleret med video og indsamlede materiale

Efter dagen

Gerne d. 8. december reflekter individuelt over følgende:

• Hvilke muligheder for deltagelse og samarbejde oplevede du at turen lagde op til såvel i planlægning som i gennemførelsen? Kunne turen tilrettelægges så der blev mere af det? Understøttede den form I havde valgt for dagen dette? Oplevede du at turen skabte nye rammer for sproglig såvel som kropsligt samarbejde, deltagelse og kommunikation
• Hvilken betydning havde naturen/omgivelserne for din oplevelse af turen, var der særlige oplevelser/naturoplevelser/stjernestunder?
• Hvordan vurderer du dagens betydning for det fremtidige samarbejde i gruppen?

Efter friluftslivsdagen

Forberedelse af turfremlæggelse. I gruppen reflekterer I fælles over turen med udgangspunkt i jeres individuelle refleksioner. Målene for dagen er udgangspunktet for fremlæggelsen. I har 20 min til rådighed til fremlæggelsen og ud over f.eks. billeder og refleksioner over dagen skal gruppen eksplicit koble til de tre stykker litteratur (se links på itslearning i studieplanen) der tilhører undervisningen d. 6. december dvs.

Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. I: Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik (s. 114-127). Kbh.: Munksgaard. 

 Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.

Björn Tordson, Perspektiv på friluftslivets pædagogik. 2006, CVU Sønderjylland kap1, side 11-33

Supplerende: Friluftspolitisk redegørelse: Alle tiders friluftsliv; Miljøministeriet 2015
http://naturstyrelsen.dk/media/136153/friluftspolitisk-redegoerelse-alle-tiders-friluftsliv.pdf

God friluftslivsdag!

Ib & Ida

Natur og Udeliv - UC Syd, pædagoguddannelsen, Campus Aabenraa

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Grøn sløjd / snitte aktiviteter

Aktiviteter mens I venter på gløder og maden simrer...

Fyrfads lysestage i birk

Aktiviteten er velegnet hvis I gerne vil have at børnene / de unge / borgerne skal lære at håndtere små stykker glødende træ, opleve hvordan træet brænder og få erfaringer med at håndtere en dolk og puste til ilden...

 

Snit et lille hul i en birkestamme.   Gløder bruges til at brænde hullet større

 

Pust til gløderne for at holde gang i ilden.  Det brændte træ snittes væk med en dolk.

Nu mangler der kun en slibning med sandpapir.

Snitte en smørkniv eller en ske

(mere på vej...)

Biotopen - friluftliv om vinteren

På modulet skal I arbejde med at tilegne jer viden om  udepædagogiske oplevelses- og læringsmuligheder, derfor skal I finde jer en biotop - et naturområde hvor I kan arbejde praktisk med afprøvning af forskellige friluftslivsaktiviteter og naturfaglige læringsaktiviteter med afsæt i dyre- og plantelivet.

I skal arbejde i studiegruppen med denne opgave og dokumentere arbejdet på jeres gruppe blog

Hvad er en biotop?

Et afgrænset naturområde - overvej at områder hvor to naturtyper støder op til hinanden rummer flere muligheder: Løvskov-nåleskov; vandhul-eng; strandbred-klit osv. I skal være sikre på at I har lov at færdes der - altså at området ikke er privat. Vælg et sted hvor I har mulighed for at tænde bål evt. med en shelter og adgang til vand.

Hvordan udvælge en biotop? 

Udvælg et sted hvor I har mulighed for at komme ofte (en gang om ugen) - hellere lidt mindre 'vild' natur tættere på jeres daglige radius... Det vil også være meget fint, hvis I kan besøge jeres biotop på forskellige tider af døgnet. Forskellige overvejelser (klik på linket)
Hvis du vil finde et sted med en shelter kan du med fordel anvende denne app: http://shelterapp.dk/ eller på Naturstyrelsens hjemmeside . Find en oversigt over bålsteder her på naturstyrelsens hjemmeside .

Start på biotopen
Lav en skitse over biotopen set fra oven, hvor I indtegner de væsentligste punkter - som vandhuller, åer, grøfter, større træer, skrænter, bålsted mv. Marker verdenshjørnerne på jeres skitse. Se undervisnings bloggen om at tegne kortskitser. Beskriv også en oplevelse / iagttagelse I finder væsentlig eller som har fået jer til at tænke anderledes, end I plejer.


Det er en god ide at tage fotos af biotopen løbende gennem hele modulet - se hvordan Sofie, Hilde, Frida og Didde har fastholdt årstidernes skiften på deres biotop.

 


Afprøv 4 forskellige friluftslivsaktiviteter og naturfaglige læringsaktiviteter (af cirka en dags længde) med afsæt i mulighederne på jeres biotop.

1. Beskriv de aktiviteter, I har afprøvet på jeres biotop - anvend foto /film til at fastholde forsøg, processer, produkter mm. på jeres blog
2. Beskriv og begrund jeres pædagogisk-didaktiske overvejelser i forbindelse med jeres aktiviteter. Formuler mål for børnenes/borgernes udbytte. Brug grundbøgerne til at underbygge jeres argumenter og anvend evt. en didaktisk model. Læg også dette på bloggen.

I arbejder med biotopen fra uge 48 til og med uge 2. Udvælg blandt jeres aktiviteter nogle som præsenteres og afprøves sammen med resten af holdet på en workshopdag - se datoen i studieplanen på ItsLearning.

Fra uge 3 og frem til prøven:

Besøg gerne biotopen hvis der sker vejrmæssige ændringer eller hvis der er andre spændende fænomener I kan følge op på. I ugen inden prøven indsamles evt. friske materialer fra biotopen til jeres udstilling

Ideer til aktiviteter


Friluftsliv



Bålmad - tjek regler for optænding af bål i naturen
Læs om bål tilberedningsteknikker på undervisningsbloggen Udfordre jer selv med nye tilberedningsteknikker, eksperimenter med forskellige båltyper og optændingsteknikker og meget mere...
Læs 'natur og udeliv' kap. 5.5 Friluftsliv i pædagogisk praksis og kap. 5.4 Bålaktiviteter i pædagogisk praksis.

Grøn sløjd / arbejde i friskt træ


Birkestager, smøreknive og skeer - se undervisningsbloggen

Birke armbånd af frisk birketræ - se undervisningsbloggen




Langbuer af friske hasselgrene - se undervisningsbloggen





Fremstilling af lerperler på bål - se undervisningsbloggen






Dyrelivet på biotopen - og spor af det...


Et helt rådyr skellet som en gruppe studerende fandt på en fælles tur vinteren 2017

Støbning af rådyr spor i gips - se mere om dyrespor her på undervisningsbloggen
Registrering af dyrelivet med et vildt kamera - flere studiegrupper har haft succes med at indfange dyrelivet på deres biotop med et vildtkamera- her et rådyr på Thorge, Magnus og Palle's biotop og rådyr, grævling og fasan på Maria, Stine og Jørns biotop

Lerperler på bålet

Lerperler – primitiv brænding

 

Vi eksperimenterer med at lave små lerperler og brænde dem i bålet, mens vi også laver bålmad og plantefarver.  Her ses processen:

Perlerne tørrer i solen - heldigvis blæser det også lidt, hvilket hjælper på processen.

Når perlerne er næstens tørre kan de glattes - vi eksperimenterede med at anvende flintesten til at glatte med - men den blankeste overflade fik vi ved at bruge bagsiden af en teske.

Mens perler har tørret, har vi også tørret græsafklip forsigtigt over bålet. Nu lægges perler ned i en kagedåse lagvis med tørret græs (hø eller visne blade kan også bruges)

Lav et par huller i kagedåsens låg - varm dåsen langsomt op ca. ½time - herefter stables gløder og småt brænde op omkring dåsen. Perlerne brændes ½-1time mere - hold ilden ved lige.

Perlerne er blevet flotte - kun et par stykker revnede - måske fordi ikke al luft var æltet ud af leret. Perlerne er blevet sorte fordi brændingen har været iltfattig. Hvis man vil have en blank overflade kan perlerne gnides med voks.

Nu skal der bare findes en passende snor til at trække perlerne på.

God fornøjelse!

Hovedet i havet - pædagogiske aktiviteter ved kysten

I dette indlæg kan du læse om aktiviteter i det lave vand ved kysten med udgangspunkt i de dyr (rejer, fisk, krabber, muslinger) du kan fange og de tangplanter du kan indsamle.

Rejer

Når du vil stryge (fange rejer med et rejestrygenet) skal du stubbe nettet foran dig tæt på bunden. Rejerne gemmer sig ofte imellem tangplanter eller i ålegræs, du kan også fang sandrejer på sandbund Du kan fange
    fjordrejer / roskilderejer som bliver rød når du koger den
    tangrejen (kaldes også tigerrejer på grund af striberne) som bliver orange ved kogning
    sandrejen som bliver grålig eller hvid ved kogning
Tag en spand med lidt vand med ud (hænger fint i selen på dine waders) så rejerne holder sig friske.

 

Rejerne puttes i spilkogende vand og skifter straks farve som beskrevet ovenfor.

Det blev - efter en times pilleri til denne portion rejer, som smagte hel forrygende på grydeovns boller med lidt citron henover.

   

Fisk


Det er vigtigt at have styr på mindstemål og fredningstider, når du fisker - se Miljø- og fødevareministeriet Det er også nødvendigt med et fisketegn - det kan købes via en App på din telefon - se fisketegn App . Hvis du har børn med under 18år skal de ikke have fisketegn.

En rødspætte som denne skal være min. 25cm når du, som os, fisker i bælterne.

 

Se på dette filmklip hvordan du renser en fladfisk

Vi har flået skindet på rygsiden af men har ladet bugskindet sidde, så er det nemmere at stege dem. Du kan se at fiskene er meget fiske fordi vender halerne op, når vi steger dem ;-)

Fisk - plankning

Du kan plante både fisk og kød (f.eks. medister) - det kræver en frisk flækket kævle og en stor sten, der kan anvendes som reflektor. Kævlen og stenen placeres på hver sin side af en lille glødebål.

Vi har haft net ude natten over - og siden har fiskene hold sig friske i hyttefadet. Vi vil planke en rødtunge. Når fisken er renset sættes den fast på en frisk flækket kævle med stålsøm. Det er vigtigt at have et godt glødebål klar.

Stil fisken så den får indirekte varme. Det kan være en fordel at vende kævlen under vejs. Fisken er færdig når den slipper benene.

Læs  mere på de studerendes blog

Udefestival

Til udefestivalen arbejder de studerende med at skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på skabe rammer for børns naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. Vi havde besøg af 3 klasser fra Louiseskolen i Haderslev. Forløbet er de studerendes 1. praksisafprøvning og forløbet danner afsæt for prøven i slutningen af VK5-modulet.

Der er afprøvet 3. forløb udenfor på vores campus område. Forløbene havde alle fokus på udvikling af naturvidenskabelige kompetencer - bl.a.:
at observere / kigge nøje efter bestemte ting
at kommunikere / bruge fagord om aktiviteten
at forudsige / beskrive hvad man tror der vil ske
at undersøge / håndtere, vende og dreje, bruge udstyr og redskaber
at eksperimentere / gennemføre en systematisk undersøgelse som måske
     naturfaglige kompetencer
at kategorisere / finde forskelle og ligheder og systematisere disse
(Se grundbogen, Natur og udeliv side 183 / kap. 6.1)

Små dyr i ferskvand

Børnene introduceres til forløbet via pictogrammer og et akvarie med et udvalg af de dyr der findes i vandhullet.

 

Indfangning af dyr med stangketcher - vi har mulighed for at guide processen en-til-en, da vi er mange voksne og også at støtte begrebstilegnelsen med åbne spørgsmål i forhold til de dyr børnene fanger - "Hvad kan du se?" Og guidende spørgsmål.. "Jeg kan se former / farver / kropsdele (ben, antenner, hale osv.)"

Dyrene iagttagelse nøje i de forskellige lupper. Den digitale lup kræver lidt guidning, når der skal stilles skarpt.

Iagttagelserne omsættes til tegninger - vi havde valgt fedtfarver, så børnene havde mulighed for at blande farverne og få de rigtige nuancer frem. det var tydeligt at de var vant til at farve med fedtfarver.

 

Børnene var særligt optagede af salamanderlarverne. Læs mere om stor vandsalamander 

 Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At følge, vurdere og evaluere læreprocesser' (side 80- 119)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Læs mere om denne aktivitet på de studerendes blog

Optænding af bål og konstruktion af forskellige båltyper

Hvilke materialer er bedst når man skal tænde et bål? Er de mon visne blade, bark, avis eller noget helt fjerde...?

Børnene forudsiger, hvad de tror er det bedste optændings materiale og bagefter afprøver de dette. Her er det vigtigt at støtte børnenes observationer af hvordan de forskellige materialer brænder, så det muligt at samle op på og systematisere erfaringerne (data) efterfølgende, således at forskelle og ligheder bliver tydelige for børnene og nye erkendelser kan kobles til det de første troede (deres forudsigelser).

Her efter får børnene mulighed for at bygge og afprøve forskellige båltyper og at tænde op med strygestål.

Læs mere om aktiviteten på de studerendes blog

Litteratur:

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Bålaktiviteter i pædagogisk praksis'(side146-162)

Hvirvelløse dyr på land - aktivitet med snegle

For at vække børnenes interesse for snegle havde de studerende på forhånd indsamlet nogle forskellige arter til et terrarie (feed forward). Herefter skulle børnene selv på sneglejagt. De indsamlede også nogle af de blade (rød hestehov) som de fandt sneglene på.

Efter at have iagttaget de fundne snegle, undersøgte børnene sneglenes lugtesans. Kan man lokke sneglen med blade eller æbler? Er de store vinbjergsnegle hurtigere end de små have- og lundsnegle?

Hvordan ser det ud når de spiser? Børnene prøvede også at lade sneglene krybe på en glasplade, så de kunne se fodens bevægelse nedefra.

Læs mere på de studerendes blog + evaluering af forløbet med GLK-model


Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)
Brillon, Grilles (1993) Se på edderkopper, snegle og andre småkryb

VK5 - natur og udeliv, pædagoguddannelsen i Aabenraa