Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Monday, March 30, 2020

Dyrehold - vinteren 19/20

Vi arbejder med dyr i pædagogisk praksis og som en del af dette holder studiegrupperne forskellige dyr i 1-2 måneder.


Afrikansk kæmpesnegl


 

Læs mere på  Rasmus, Robin, Louis, Anitas blog



Sneglene er hermafroditter (både hanner og hunner) og har lagt masser af æg nede i jorden.


Høns



Følg hele udvikling fra dag gammel kylling til slagtning på Gitte, Katherine og Majas blog



Græshopper


  

I græshoppe dyreholdet følges udviklingen fra nymfe (på 1-2cm) til voksen græshoppe (på 5-8cm) - læs om hvordan du passer græshopper og meget mere på Betina, Sina, Camillas og Bjørns blog

Vinbjerg snegle (danske og argentinske)


Det er svært at indsamle danske vinbjergsnegle om vinteren og derfor blev dyreholdet suppleret med argentinske snegle. Se fotos og didaktiske forløb med snegle på Sarah, Elin og Lis' blog

Fedthale mus


Ved alle dyrehold er det vigtigt at tænke over indretning af terrariet / buret / akariet, så dyrene trives og I får mulighed for at gøre spændende iagttagelse af dyrenes naturlige adfærd. Fedthalemus er vilde med at gnave og grave og det har de rig mulighed for i dette terrarie. Nederst er kanten udfra lukket til med pap, så det er mørk helt ud til kanten...


Læs mere om dyreholdet på Mai, Mona og Sandras blog

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa



Tuesday, March 24, 2020

Natur og udeliv - hold gang i studiet ;-)

Studieaktiv under corana lukningen :-)



 Ramsløg fotos: Lis

Hvordan står det til med foråret på din biotop? Måske kan du spise nogle af planterne, såsom ramsløg, skvalderkål, brændenælder, skovsyre, tusindfryd m.fl. Læs Lis' opslag:
Genbesøg på biotopen + ramsløg pesto


Stenbider fotos: Betina

Måske har du dine børn med i dine aktiviteter - se Betinas spændende besøg på stranden: Fisk, opskyl og forsteninger

Vættelys foto: Betina

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Tuesday, March 17, 2020

Fisk - vi undersøger... (1)

Vi undersøger fisk ved at iagttage deres ydre og dissekere dem



Vi har været i Gram Lergrav og fundet fossile øresten fra fisk  -


 nu har vi fået nogle torskehoveder og vil prøve at finde ørestenene i dem.

Vi flækker torskehovedet






Øresten sidder i et hulrum i torskens hoved og er hvid - hulrummet er lidt svært at se på fotoet, fordi torsken har været frosset og hulrummet er fyldt med frosset kropsvæske / blod.

ørestenen er ca. 1cm lang

Vi lægger ørestenen under en stereolup og lyser igennem den. Nu kan man se nogle mørkere ringe, ligesom årringe på et træstub.

Øresten fra 3-4 år gamle torsk


rødspætte 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Monday, March 16, 2020

Spiselige planter - skvalderkål

Skvalderkålen vælter frem i disse uger - i de fleste haver betragtes den som ukrudt, men den kan spise i retter hvor du plejer at bruge spinat!




Som man kan se ovenfor er der masser af skvalderkål i min have - Ib og jeg har tidligere lavet et forløb på underviser bloggen om spiselige planter i pædagogisk praksis hvor vi også kigger på skvalderkål og laver skvalderkåls frikadeller. Her kommer et andet bud på en opskrift med afsæt i, hvad jeg havde i mit køleskab...


Skvalderkåls pesto
Du skal bruge

2 store håndfulde skvalderkål (fra din biotop eller haven)
en håndfuld valnøddekerner (eller solsikkefrø eller pinjekerner)
saften fra ½ citron + evt. lidt revet skal (hvis den er økologisk)
parmesan ost (ca. 1dl fint revet)
olivenolie - ca. 1 dl afhængigt af hvor fast du vil have din pesto
evt. lidt peber - smag til med salt (måske ikke nødvendigt da parmesan osten er salt)

Alle ingredienser blendes sammen eller hakkes fint


Vi spiser det i wraps (pestoen ligger nederst) sammen med kogte perlebygkerner (med æg og parmesan vendt i), lidt bacon og en salat af skvalderkålsblade og rød peber.


.. og mere traditionelt: Pasta med pesto :-)

Andre spiselige planter du finder lige nu er brændenælder




Læs kapitel 5.1 planter i pædagogisk praksis i grundbogen (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv.



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Find foråret

Efter en meget mild vinter med masser af nedbør finder du nu masser af forårestegn både når du kigger på planter (træer og urter), dyr (fuglesang) og meget mere. Tag en tur med ud og led efter foråret - nedenfor finder du lidt inspiration samt links til flere ideer og bestemmelse af dyr/planter.


Anemone - ranunkel familie

Den hvide anemone er et forårstegn som mange kender. Du finder den i skovbunden under bøgetræerne før de springer ud. Pluk en buket og lyt evt. til Sebastians 'Dagen er så fuld af anemoner'

Hvis man vil lære at bestemme vilde planter, er det en god ide at starte med nogen man allerede kender som anemonen. Den hører, som skrevet, til ranunklefamilien og kendes på at den har 5 (hvide) kronblade. Se mere om plantebestemmelse på underviser bloggen

Rød tvetand, læbeblomst familien

En anden forårsplante som er alm. både i vejkanten og i skoven langs stier. 





Måske kan du have fornøjelse af at tegne detaljer på de planter du finder - en god måde at lære de forskellige formilier på - her den uregelmæssige blomst i læbeblomst familien...


Hvis du ikke har en flore / blomster bestemmelsesbog, findes der en del apps du kan bruge...

Den første jeg prøvede af var iNaturalist - jeg bruge anemone fotoet øverst... og resultatet pegede i den rigtige retning  og planten kan nu findes via det lantiske navn: anemonoides nemorosa = hvid anemone

Jeg afprøvede også 'Naturbasen' - her kan du tage et foto og indsende det, hvis du opretter en bruger profil. 


Jeg må indrømme at jeg ikke har prøvet at indsende, da jeg jo godt ved hvilken plante det er, så ved ved desværre ikke hvor lang svartiden er...

Måske har du erfaringer med andre apps til bestemmelse af dyr og planter - del dem gerne i kommentar feltet under dette indlæg, tak :-) 

Fuglekirsebær
En del træer er begyndt at blomstre - andre træer / buske med hvide blomster kunne være tjørn eller slåen.


Selvom du finder flere forskellige svampe om efteråret, findes der også svampe som du kan finde om foråret.

Krølhåret pragtbæger

Læs mere  om krølhåret pragtbæger på naturguiden dk

Flere ideer til at kigge på forårstegn 


God fornøjelse med at kigge forårstegn! Læs kapitel 5.1 planter i pædagogisk praksis i grundbogen (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv.




Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa