Natur og udeliv: January 2022

Thursday, January 27, 2022

Biotop aktiviteter - skoven om vinteren

Vi vil arbejde at lave forløb med dyr og planter på vores i biotop her i slutningen januar.

Hvirvelløse dyr

I sidste uge byggede vi en fælde til at lokke dyr ud af jord og blade - en berlese (se nederst indlægget om ekskursionsgrej - lav det selv )

Da vi indsamlede blade og jord til berlesen / fælden var det frostvejr, så vi FORUDSÅ at vi ikke ville få det store udbytte.
Vi fandt kun en enkelt agersnegl (en lille nøgensnegl), så nu prøver vi igen i dag hvor temperaturen er steget til 8 grader. Det er en væsentlig del af at arbejde naturfagligt at gentage eksperimenter, herunder at reflektere over hvorfor det ikke lykkedes første gang og hvad man kan gøre for at justere eksperimentet / forsøgsbetingelserne.

Vi smutter over i Hjelmskov, som er en blandet løvskov ikke langt fra campus, for at indsamle materiale.

Vi tager både en del af de øverste bladlag og de øverste 5cm løs jord med i spanden. Vi fik jo afprøvet med den lille snegl at små hvirvelløse dyr godt kan falde / kravle igennem huller i spanden.

Vi tænker at vi denne gang kan få nogle af de naturvidenskabelige kompetencer i spil (se side 183 i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, Dorte (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis) således at børn / unge / borgere får mulighed for at eksperimentere, at forudsige, at opstille hyposer - og senere i forløbet at undersøge samt at klassificere.

EKSPERIMENTERE: Vi gentager vores eksperiment med at få hvirvelløse dyr fra jorden / bladlaget i skoven til at søge væk fra lyset (og varmen) i vores berlese

Her står vores eksperiment med lys ned i den øverste spand, hvor vi har jord / blade (se hvordan vi bygger berlesen her AT KONSTRUERE)

AT FORUDSIGE: Vi skaber rammer for at arbejde med at forudsige og lytte til de tanker som børn/unge borgere gør sig - måske forudsigerde, at de små hvirvelløse dyr, vi vil få at se i den nederste spand, er nedbrydere såsom bænkebidere, regnorme og tusindben. Måske også nogle rovdyr såsom edderkopper og skolopendere. Måske finder vi også nogle af de helt små dyr som springhaler og enchytræer som også lever af at nedbryde organisk materiale.

AT OPSTILLE EN HYPOTESE: At formulere en hypotese kræver at man kan sammenstille en sammenhæng mellem årsag og virkning. Vi forventer at de dyr der lever i skovbunden, hvor der er mørkt og fugtigt vil søge væk fra lys og varme og derfor falde / kravle ned i den mørke fugtige spand.

Vi vil lade eksperimentet stå nogle dage - hvis vi får fundet nogle dyr vil vi kunne UNDERSØGE og KLASSIFICERE dem - det bliver i et nyt blog indlæg ;-)

Hent også inspiration i kapitel 5.2 Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis fra grundbogen: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, Dorte (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis

Planter

Vi har tidligere kigget på planter på vinter biotopen - her er et eksempel med 10 planter . Vi vil følge op på dette som en biotop aktivitet. Vi udvælger et lille område på biotopen hvor vi fjerner bladene.

Herefter graver vi en firkant op uden at vende rundt på jorden.

Her har vi forsigtigt løftet den firkantede klump over i en spirebakke.

Vi har sat bakken i et vindue på campus, vandet og lagt et låg på. Igen vil vi kunne FORUDSIGE hvad vi tror der spirer frem ud fra vores kendskab til de tidlige planter i skovbunden - den kunne være anemoner, vorterod, korsknap. Måske ligger der også en bog (frugten fra bøg) eller et agern (frugten fra eg) som begynder at spire, når vi sætter fut i foråret ;-)

Vi vælger inddrager vidensformer (se kapitel 3.2 i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, Dorte (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis) og sætter fokus på to af vidensformerne nemlig den kataloge viden og den kropslige viden.

Katalog viden: Her er det navne på de forskellige planter i forårsskoven - anemone, vorterod, korsknap - måske kan man allerede i jorden se dele af planten anemonens jordstængel eller vorterodens yngleknopper. Overvej hvilke fagbegreber (fokusord) der er relevant for din målgruppe - i dette forløb er det også ord som: jord, spirer, rødder, blade samt hvilke ord du som pædagog gerne skulle kunne.

Kropslig viden: Vi inddrager vores kropslige viden når vi graver jorden op med spaden, løfter jordklumpen og fylder den i spirebakken. Når vi mærker på jorden - er en fugtig eller tør, har den en lugt? Hvordan lyder det når vi går i de tørre blade? Måske vokser der ting op som vi kan smage på - vi må vente at se om der dukker korsknap, brændenælder, skvalderkål eller ramsløg op af vores skovbund. Tilbage på campus må vi dagligt mærke på jorden for at sikre os at den er fugtig.

Hent også inspiration i kapitel 5.1 planter i pædagogisk praksis fra grundbogen: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, Dorte (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Tuesday, January 25, 2022

Friluftsliv - lav selv grej til båloptænding

Bålpustepind - få gang i dit bål

En pustepind bruger man til at blæse et bål op der er ved at gå ud eller som hjælp til at få et bål startet op. Jo længere pind, jo mere komfortabelt kan man placere sig i forhold til bålet og røgen. Pustepinden laver man bedst af en lige hyldegren, der er nemme at finde, som nye lange årsskud på hyldebuskene.

Pustepinden koncentrerer luftestrømmen på et lille sted, så man får maksimal effekt af sine anstrengelser. Det her er det første forsøg på at lave en pustepind, så der læres undervejs. Bl.a. gjorde vi den erfaring at marven i hylden går gennem bladskuddene på grenene, så man ikke behøver save grenen mellem to steder hvor der har siddet eller sidder blade.
Der bores marv ud så langt som boret rækker fra begge ender. Marven er den bløde midte i grenen.

Med en en pind, cykeleger eller lignende trykkes/skrabes marven ud.

til man har gennemtræk i pinden. Der skal arbejdes lidt med at få skubbet alt den bløde marv ud af hyldegrenen.

Til sidst snittede vi den glat der hvor man skal have kontakt med pinden og der blev snittet lidt dekoration i barken.

Efter en afrunding af mundstykket lægges pinden til tørre, da det er en hel frisk gren der er arbejdet i. Hyld er svagt giftig i frisk tilstand, så man skal ikke sutte alt for meget på mundstykket, før det er tørret op! Når pustepinden tørrer bliver den også både lettere og stærkere.

Vi tænker at udarbejdelsen og anvendelse af pustepind med forskellige målgrupper kan etablere yderligere mulighed for deltagelse, aktivitet og mestringsprocesser omkring bålaktiviteten, som samtidig giver nye måder at bruge hylden på, blive fortrolig med den i naturen, på lige fod med den fortrolighed der udspringer af at bruge hylden til at lave sin egen hyldebærsaft eller hyldeblomstpandekager.

Se evt. mere på: Bålpustepind , Skolen-i-skoven.

Egen pose med båloptændingsmaterialer - mulige mestringsoplevelser

Vi laver en vandtæt pose til optændingsmaterialer som vi tænker kan indeholde konkreter den enkelte borger / eller barn kan udvælge og være med til at fremstille som en måde at skabe håndterbarhed i forhold til et forløb omkring båloptænding.

Læs mere om Friluftsliv og specialpædagogik, skolen-i-skoven

Se mere om optænding af bål i et læringsperspektiv, her på bloggen

Vi laver posen af et gammelt mørklægningsgardin (voksdug mv. vil også være velegnet) Snøren er et snørebånd.

Vi har valgt at fremstille nogle enkle optændings remedier, hvor der er mange deltagelsesmuligheder i fremstillingsprocessen.

Stearin bomber

Her bruges: Aviser, kogler, bomuldssnor, stearinlys rester samt en bøtte til vandbad.
Rul en avisside og vikl snor omkring den - lad en 10 cm ende sidde, så der er noget at holde fast i når avis 'bomben' dyppes i stearin. Koglerne skal være tørre.

Stearinen smeltes i et vandbad (en gryde med kogende vand) vi har valgt at bruge en plastbøtte til at smelte stearinen i, det går lidt langsommere men har den fordel at bøtten ikke bliver varm (det går hurtigere i et syltetøjsglas eller i en konserves dåse). Lad den smeltede stearin køle lidt af og dyp 'bomberne'. Prøv jer frem ift. hvor længe man skal dyppe / hvor mange gange / om 'bomberne' skal køle af ind imellem osv. og snak om hvad I finder ud af.

I vores pose er der også små snittede 'grantræer', tørrekogler og tændstikker. Det kunne også være birkebark, spåner, ildstål mm.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Sunday, January 23, 2022

Ekskursions grej - lav det selv

At involvere børn, unge og borgere i at fremstille indsamlings grej der kan bruges til at indfange dyr, kan være et relevant udgangspunkt for en dialog om den kommende ekskursion og en mulig måde at skabe ejerskab til forløbet. Et andet perspektiv kunne være at øge ressource bevidstheden, da materialerne til grejet nedenfor for største delen er genbrugsmaterialer.

Indsamlingsgrej vand

Det er enkelt at lave udstyr til indsamling af de hvirvelløse dyr i ferskvand

Man kommer langt med en kæp, en køkken si og en rulle gaffertape :-)

Lav din egen vandkikkert - 'Hovedet i havet' viser her hvordan

Indsamlingsgrej land

En enkelt måde at indsamle især hvirvelløse dyr på land er at lave fælder - se her på undervisnings bloggen

Lav en vadeslæde af en overskåret plastik dunk.

Vadeslæden er meget velegnet til de yngste børn som kan have svært ved at bevæge sig ujævnt terræn med bakker, kurve eller spande, men har lettere ved at trække slæden. Den afskårne side kan evt. bruges til at lave flere rum i slæden.

Bankeskærm

Hvis man gerne vil undersøge hvilke hvirvelløse dyr der lever på de nederste grene på større træer. kan man medbringe et hvidt stykke stof/plastikdug og lægge rundt om stammen og ryste grenene. Dette fungerer bedst når der er blade på træerne (det giver flest dyr).
Vi har lavet en bankeskærm af en gammelt hovedpudebetræk, to pinde samt lidt snor

En gammel pudebetræk købt for en femmer på genbrug

En krydsbesnøring - jeg har lavet den lidt løs så pindene kan krænges ind i betrækket

Berlese / lysfælde - på jagt efter hvirvelløse dyr i skovbunden

I det følgende vil vi prøve at skitsere hvordan vi kunne tage afsæt de 7 trin i Mikroforsker Metoden fra Naturvejlederforeningen i et forløb med en gruppe børnehavebørn. Metoden bygger på den norske Nysgerrig Per metode, og fremmer at man arbejder med udgangspunkt i børnenes egen undren og at man som pædagog stilladserer børnenes egne undersøgelser. Dette hænger meget fint sammen med læreplanstemaet 'natur, udeliv og science' hvor vi skal understøtte "...at barnet udvikler nysgerrighed og lyst til at udforske naturen..." § 11 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer (se EMU her) Vores mål for dette forløb vil således være at børnene prøver at formulere undre spørgsmål og at de med støtte fra pædagogerne (guidende spørgsmål, sørger for materialer) designer deres egen undersøgelse.

1. Vi går ud i naturen på undringsjagt - pædagogens rolle er at lægge mærke til hvad børnene er optagede af (tage fotos og notere) - her en vinterdag i skoven.

2. "Jeg undrer mig over" - hvad var børnenes optagede af? Stil produktive spørgsmål til børnene: Spørgsmål der lægger op til en undersøgelse.
I vores eksempel: Hvor er de små dyr om vinteren? Hvordan kan vi finde de små dyr i alle bladene / jorden under bladene? STILLE SPØRGSMÅL

3. Hvad ved vi allerede? Om sommeren finder vi dyr i bladene / i jorden i skoven. Mange af dyrene lever hvor det er mørkt og fugtigt

4. Læg en plan for hvordan vi finder ud af om der er små dyr i bladene. Vi designer og bygger en fælde hvor vi lægger blade og jord fra skoven. KONSTRUERE

Vi skal bruge to spande en stor og en der er en smule mindre. Vi borer en masse huller i bunden af den store spand. Vi snakker løbende om hvor store hullerne skal være? Hvor mange huller vi skal bore? Og ikke mindst hvilke dyr vi tror der er i bladene / jorden og som falder igennem hullerne? FORUDSIGE

Vi lægger fugtigt køkkenrulle i bunden af den lille spand, som dyrene kan gemme sig under

Vi taper de to spande sammen (den store med hullerne øverst) og fylder den med jord og de blade vi har indsamlet i skoven i spanden. Nu sætter vi lys hen over spanden. Vi tænker (vores hypotese er) at de små hvirvelløse dyr vil søge væk fra lyset og ned i den mørke og fugtige spand, hvor vi nemt kan se dem.

5. Vi udfører vores plan og observerer hvad der sker. Vi tager fotos af processen og de dyr vi fanger i den nederste spand. Vi undersøger dyrene.

6. Hvad fandt vi ud af - er der små dyr i bladene / jorden om vinteren. I vores eksperiment er blade og jord indsamlet i frostvejr, så vi regner ikke med at finde mange dyr. Vi prøver igen hvor vejret er lidt mildere.

7. Fortæl til andre hvad I har fundet ud af - vi vil lave en lille udstilling med fælden, processen med bygningen af den samt foto / tegninger af de dyr vi fandt. Hvis var i en institution ville vi lade vores gruppe børn fortælle til en anden gruppe børn hvad de undrede sig over, hvordan de undersøgte det samt hvad de fandt ud af.