At involvere børn, unge og borgere i at fremstille indsamlings grej der kan bruges til at indfange dyr, kan være et relevant udgangspunkt for en dialog om den kommende ekskursion og en mulig måde at skabe ejerskab til forløbet. Et andet perspektiv kunne være at øge ressource bevidstheden, da materialerne til grejet nedenfor for største delen er genbrugsmaterialer.
Indsamlingsgrej vand
Det er enkelt at lave udstyr til indsamling af de hvirvelløse dyr i ferskvand
Lav din egen vandkikkert - 'Hovedet i havet' viser her hvordan
Indsamlingsgrej land
En enkelt måde at indsamle især hvirvelløse dyr på land er at lave fælder - se her på undervisnings bloggen
Lav en vadeslæde af en overskåret plastik dunk.
Vadeslæden er meget velegnet til de yngste børn som kan have svært ved at bevæge sig ujævnt terræn med bakker, kurve eller spande, men har lettere ved at trække slæden. Den afskårne side kan evt. bruges til at lave flere rum i slæden.
Bankeskærm
Hvis man gerne vil undersøge hvilke hvirvelløse dyr der lever på de nederste grene på større træer. kan man medbringe et hvidt stykke stof/plastikdug og lægge rundt om stammen og ryste grenene. Dette fungerer bedst når der er blade på træerne (det giver flest dyr).
Vi har lavet en bankeskærm af en gammelt hovedpudebetræk, to pinde samt lidt snor
Vi har lavet en bankeskærm af en gammelt hovedpudebetræk, to pinde samt lidt snor
En krydsbesnøring - jeg har lavet den lidt løs så pindene kan krænges ind i betrækket
Berlese / lysfælde - på jagt efter hvirvelløse dyr i skovbunden
I det følgende vil vi prøve at skitsere hvordan vi kunne tage afsæt de 7 trin i Mikroforsker Metoden fra Naturvejlederforeningen i et forløb med en gruppe børnehavebørn. Metoden bygger på den norske Nysgerrig Per metode, og fremmer at man arbejder med udgangspunkt i børnenes egen undren og at man som pædagog stilladserer børnenes egne undersøgelser. Dette hænger meget fint sammen med læreplanstemaet 'natur, udeliv og science' hvor vi skal understøtte "...at barnet udvikler nysgerrighed og lyst til at udforske naturen..." § 11 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer (se EMU her) Vores mål for dette forløb vil således være at børnene prøver at formulere undre spørgsmål og at de med støtte fra pædagogerne (guidende spørgsmål, sørger for materialer) designer deres egen undersøgelse.
I vores eksempel: Hvor er de små dyr om vinteren? Hvordan kan vi finde de små dyr i alle bladene / jorden under bladene? STILLE SPØRGSMÅL
Vi skal bruge to spande en stor og en der er en smule mindre. Vi borer en masse huller i bunden af den store spand. Vi snakker løbende om hvor store hullerne skal være? Hvor mange huller vi skal bore? Og ikke mindst hvilke dyr vi tror der er i bladene / jorden og som falder igennem hullerne? FORUDSIGE
Vi lægger fugtigt køkkenrulle i bunden af den lille spand, som dyrene kan gemme sig under
Vi taper de to spande sammen (den store med hullerne øverst) og fylder den med jord og de blade vi har indsamlet i skoven i spanden. Nu sætter vi lys hen over spanden. Vi tænker (vores hypotese er) at de små hvirvelløse dyr vil søge væk fra lyset og ned i den mørke og fugtige spand, hvor vi nemt kan se dem.
No comments:
Post a Comment