Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto
Showing posts with label Tang. Show all posts
Showing posts with label Tang. Show all posts

Tuesday, January 5, 2021

Muslinger og tang - pædagogiske aktiviter ved kysten

Blåmuslinger og tang

Mange børn og borgere forbinder stranden med et sted de bader om sommeren. En måde sammen at opdage dyre- og plantelivet ved kysten, kan være at indsamle det spiselige og på denne måde kommer flere forskellige vidensformer i spil og understøtter dermed langtidshukommelsen (side 59) Kapitel 3 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.  Vi undersøger muslinger og tang, identificerer forskelle og ligheder (mellem tangarter) samt enkelt dele som vi benævner (fod, byssustråde, gæller på muslingen), hermed anvendes de kataloge videnformer. Måske anvendes analogier til ting/fænomener som børn/borgere allerede kender - vi spiser chips, men lavet af tang. Vi indsamler, håndterer, lufter og smager og et helt register af mulig kropslig læring stimuleres. Undervejs i hele processen snakkes om fund, smage, oplevelser - pædagogens rolle er at skabe et rigt sprogligt miljø og byde ind med fagsprog, når det er relevant for barnet / borgeren.

Savtaktang hæftet på blåmusling 


Indsamling af tang og blåmuslinger - i vinter halvåret kan det være nødvendigt med waders ;-)


Dissektion af muslinger

Inden I koger muslingerne er det spændende at undersøge dyret. Blåmuslinger åbnes meget let ved at stikke spidsen af en kniv ind i muslingen og vride forsigtigt rundt.


Hvis du klikker på fotoet bliver det større og lettere at se enkeltdelene på muslingen

På fotoet ses blandt andet muslingens fod - nederst på foden sidder den kirtel hvor muslingens byssustråde dannes. Trådene er lavet er hornstof (som dine negle) og muslingen bruger trådene til at hæfte sig på bunden.


På WWF undervisningsplatform (link)finder du nedenstående lille film om dissektion af blåmuslinger og en vejledning der beskriver dette.


Vi har indsamlet muslinger til suppe. Du kan indsamle muslinger i alle måneder der indeholder et R i navnet, men indsaml kun i områder med god vandgennemstrømning. Vinterhalvåret er et oplagt tidspunkt at indsamle muslinger og en varm suppe er dejlig at nyde ved stranden.


Fjern alger og byssustråde - bruge evt. en børste. Kasser de muslinger der ikke lukker sig i, når de tages op af vandet eller hvis de er gået i stykker, så du sikrer at alle muslingerne er levende. Når muslingerne er rengjorte læg dem tilbage i koldt vand til alle er rengjorte


Vi koger vandet i en trangia (stormkøkken)- når vandet spilkoger kommes muslingerne i og koger i 3minutter (ikke længere, ellers bliver de seje som viskelæder). Hvis der er muslinger der ikke lukker sig op skal du kassere dem. Gem både muslinger og kogevandet.

Vi laver supper med rød thaicarry og kokosmælk - svits først løg tern og evt. lidt rødpeber samt tahicarry i olie. Du kan også tilsætte gulerødder og bladsselleri i mundrette stykker. Tilsæt kokosmælk, lidt kogevand fra muslingerne og evt. en bouillonterning - smag til med citron saft, salt og peber. Til sidst kommes muslingerne i igen.



Tang


Savtaktang skyllet op


Tang kan spises året rundt - og det er nemt for al frisk dansk tang kan spises blot du samler det hvor vandet er rent. Oversigt til bestemmelse af tang (LINK)

Klip de friske topskud af tangen - evt. ude i vandet, så planten vokser videre.

Blancher tangen i kogene vand / kom den i kogende vand til den skifter farve hvis det er en brunalge på billedet (til venstre før kogning, til højre efter).


Svits tangen i olie

Vælg et krydderi som du godt kan lide - her lakridspulver!

Hvis børn / borgere synes det er lidt udfordrende at smage på tangen, er kobination af en kendt smag med en ukendt smag også kaldet flavour-flavour læring en måde at nærme sig det på...


Udover at bestemme de forskelige tang arter er det også oplagt at undersøge de dyr der gemme sig i tangplanterne som tanglopper eller som danner kolonier på planterne - her er det et krebsdyr nemlig rurer (overfor var det mosdyr).



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Tuesday, July 3, 2018

Hovedet i havet - pædagogiske aktiviteter ved kysten



I dette indlæg kan du læse om aktiviteter i det lave vand ved kysten med udgangspunkt i de dyr (rejer, fisk, krabber, muslinger) du kan fange og de tangplanter du kan indsamle.






Rejer




Når du vil stryge (fange rejer med et rejestrygenet) skal du stubbe nettet foran dig tæt på bunden. Rejerne gemmer sig ofte imellem tangplanter eller i ålegræs, du kan også fang sandrejer på sandbund Du kan fange
    fjordrejer / roskilderejer som bliver rød når du koger den
    tangrejen (kaldes også tigerrejer på grund af striberne) som bliver orange ved kogning
    sandrejen som bliver grålig eller hvid ved kogning
Tag en spand med lidt vand med ud (hænger fint i selen på dine waders) så rejerne holder sig friske.




 




Rejerne puttes i spilkogende vand og skifter straks farve som beskrevet ovenfor.





Det blev - efter en times pilleri til denne portion rejer, som smagte hel forrygende på grydeovns boller med lidt citron henover.

   











Fisk


Det er vigtigt at have styr på mindstemål og fredningstider, når du fisker - se Miljø- og fødevareministeriet Det er også nødvendigt med et fisketegn - det kan købes via en App på din telefon - se fisketegn App . Hvis du har børn med under 18år skal de ikke have fisketegn.




En rødspætte som denne skal være min. 25cm når du, som os, fisker i bælterne.


 



Se på dette filmklip hvordan du renser en fladfisk





Vi har flået skindet på rygsiden af men har ladet bugskindet sidde, så er det nemmere at stege dem. Du kan se at fiskene er meget fiske fordi vender halerne op, når vi steger dem ;-)









Fisk - plankning

Du kan plante både fisk og kød (f.eks. medister) - det kræver en frisk flækket kævle og en stor sten, der kan anvendes som reflektor. Kævlen og stenen placeres på hver sin side af en lille glødebål.






Vi har haft net ude natten over - og siden har fiskene hold sig friske i hyttefadet. Vi vil planke en rødtunge. Når fisken er renset sættes den fast på en frisk flækket kævle med stålsøm. Det er vigtigt at have et godt glødebål klar.


Stil fisken så den får indirekte varme. Det kan være en fordel at vende kævlen under vejs. Fisken er færdig når den slipper benene.












Læs  mere på de studerendes blog