Hvirvelløse dyr på mit natursted

Fra mit natursted 2 til mit natursted 3

I denne opgave skal du bevæge dig fra at opdage og iagttage dyr og planter (og evt. andre naturfænomener) på dit natursted til at igangsætte små undersøgelser og/eller eksperimenter (så du får den naturvidenskabelige tilgang i spil)

Dette indlæg kan også ses som en kort opfølgning på DYR PÅ MIT NATURSTED hvor vi har nysgerrige på, hvilke dyr der blev tiltrukket af hvilke planter?

I øjeblikket ser farvepaletten på vores natursted på campus Aabenraa således ud fra hvid over gul til rosa og pink

Lancetbladet vejbred, skvalderkål, bellis, høgeurt, kællingetand, storkenæb
hvid kløver, rød kløver, dunet dueurt.

Vi vil undersøg hvilke farvet, der tiltrækker insekter (og andre hvirvelløse dyr) - hvilken præference de har, hvis det kun er farven der lokker og ikke nektar eller duft. Mon det kan lade sig gøre. I dag skinner solen og der er en del flyvende insekter på vingerne...

Vi har lamineret fire stykker farvet karton - vi kunne også have malet farverne på pap efter at have iagttaget, hvilke farver blomsterne netop på vores sted har. 

Vores eksperiment med hvilke farve insekterne foretrækker er et præference eksperiment, Denne tilgang til det pædagogiske arbejde kan være med til at få børn/borgere til at formulere egne ideer og aktivere egne forestillinger. Det kan understøtte nysgerrigheden og være katalysator for samtaler om dyrs levevis og adfærd med udgangspunkt i en konkret og eksperimenterende tilgang. Også de naturvidenskabelige kompetencer kan understøttes i arbejdet. I eksperimentet kan der arbejdes med hypoteser og forudsigelser. Hypoteser er begrundede kausale forestillinger - vi tror der sker sådan og sådan, fordi at..... Forudsigelser er mere intuitive formodninger som små børn typisk fremsætter dem, - eller som der står i de nye styrkede læreplaner, - begyndende hypotesedannelse (Ejbye-Ernst, N., & Stockholm, D. (2015) Natur og Udeliv s. 183-184.

Vores præference eksperiment tager udgangspunkt i vores forestillinger og vi kom frem til følgende hypotese. Hypotesen lød at insekterne primært tiltrækkes at de gule og røde farver og vil fravælge de grønne og blå, da der ikke er grønne og blå blomster på vores natursted. For at kunne afprøve hypotesen, ville vi skulle gentage eksperimentet mange gange, for at sikre at det vi så ikke var tilfældigt. Så i denne sammenhæng får vi ikke noget validt resultat ;-)

Svirreflue

Straks vi lægger papiret på jorden tiltrækker det et par svirrefluer, som svirrer et par cm over papiret - måske er de tiltrukket af farven? Vi kommer ikke i mål med et entydigt svar på, hvilken farve der tiltrækker flest insekter...

Imens vi venter på flere flyvende insekter, lægger vi mærke til lyden af græshopper omkring hos og får også snart øje på én. En græshoppe nymfe som spiser græs - du kan se på fotoet at det er en nymfe fordi den endnu ikke har udviklet vinger. Græshopper har ufuldstændig forvandlingen (der er ikke noget puppe stadie og nymferne ligner de voksne græshopper. Hvis vi havde en gruppe børn/unge/voksne med, var vi måske nu blevet afledte og mere interesserede i græshopper...

Græshoppenymfe

Måske kunne vi indfange nogle græshoppenymfer og følge udviklingen fra nymfe til voksen i et terrarie - de er meget nemme at passe, da de spiser græs (læg en græstørv med friskt græs i bunden af  terrariet) og læg en gren i, som de kan kravle op på når de skal skifte hudskillet. Her er lidt fif til græshoppe pasning fra en studiegruppe på et tidligere hold LINK - de holder en sydeuropæisk art (som de har fået tilsendt), der for skal disse græshopper have varme, ellers er processen den samme.

Spændende forløb fra jeres medstuderendes blogge: 

Se mariehøne larvens fuldstændige forvandling hos Elisa
Se sommerfuglelarver helt tæt på hos Tina

Litteratur: 

Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis (kap. 5.2) i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Dyr på mit natursted

Plante 'fælder' - hvilke dyr lever på planterne på mit natursted?

Inspireret af 'Ukrudt – mad, levested og jagtmark for smådyr' vil vi prøve at undersøge, hvilke dyr der lever på planterne på vores natursted. Hent materialet HER Vi ved, vi har masser af mælkebøtter og vi har også erfaringer med at have noget gult tøj på en sommerdag.

Kilde: Ukrudt – mad, levested og jagtmark for smådyr side 43

Det første dyr vi får øje på er en humlebi på en mælkebøtte - humlebien flyver hurtigt væk. Mon vi kan finde ud af hvor humlebi boet er? Sikkert i et hul i jorden. Vi har fundet en død humlebi og fotografer den med forstørrelses app'en i telefonen, så det pelsede udseende bliver tydeligere - de mange hår på benene er også fascinerende.

  

Havde vi en målgruppe med, kunne vi forestille os en mulighed for at blive afledt - at være åben for udforskning, som Alison Clark ville beskrive det (Munck, C 2025) : Måske er det de små deltaljer på dyrene der fascinerer (i stedet for at kigge efter dyr på planterne på 'mit natursted').  

 

I stedet for at tegne hele dyret kigger vi på benene og prøver at tegne et enkelt - sikke mange led det består af.

I brombær krattet på 'Mit natursted' får vi øje på et par sommerfugle - en admiral og en okkergul randøje.  

Admiralen yngler primært på brændenælde - der står nogle lige i nærheden, hvor vi må kigge efter æg eller larver. Vi har tidligere prøvet at indsamle sommerfuglelarver fra kålsommerfugl - se forløbet på underviserbloggen HER og HER. - det kunne være spændende at prøve med admiralsommerfuglelarver også.

Randøjen yngler på forskellige græsarter, så måske vi vil skulle kigge efter æg og laver dér. Det er spændende at komme tæt på den fuldstændige forvandling fra æg-larve-puppe til sommerfugl.

Nærbillede af en kålsommerfugl, hvis forvandling vi tidligere har fulgt.

Tæt på insekter

Måske skal der arbejdes videre med at kigge nærmere på insekterne opbygning (morfologi) - kigge i luppe, fotografere, tegne eller bygge?

 

Vi har et stempelsæt med enkeltdele fra insekter - følehorn, kroppe, ben og vinger - så det er muligt at kigge nøje efter på de insekter vi har fundet - eller at opfinde sit helt eget. Hvor mon det så lever og hvad mon det spiser?

Sankning af mælkebøtter til sirup

Ligesom insekterne bliver vi tiltrukket af mælkebøtternes gule farve og søde duft. Vi samler en kurvfuld mælkebøttehoveder på vejen tilbage. Vi kan starte med at kigge på mælkebøtten: Hvordan ser dens bladenes form, farve og størrelse ud? Har planten blomster og hvordan se de ud - mange/få, flere farver/ens farvet, i skærme (paraplyformet) / klaser / kurve? Har planten en lugt? Hvordan mærkes den?

 

Mælkebøtten består af en masse gule blomster samlet på en fælles blomsterbund - som kaldes en kurv - derfor hører mælkebøtten til kurvblomstfamilien. Vi skiller de gule kronblomster fra det grønne bæreragtige svøb. De grønne dele indeholder mere klorofyl (i grønkornene) og de fleste synes at det smager bitteret.

Du finder en opskrift på mælkebøttesirup HER

Tror vi skal spise siruppen til pandekager ;-)

 

Og så må vi tilbage til 'mit natursted' og lede efter flere dyr på planterne - tror, vi skal kigge på løgkarse, måske er vi heldige at få øje på aurorasommerfugle eller nogle af dens larver - og så kan vi jo også lige lave lidt pesto af løgkarsen ;-)

God fornøjelse på dit natursted!

Christoffer & Ida

Litteratur: 

Ukrudt Mad, levested og jagtmark for smådyr. Naturvejlederforeningen 2024
Munck, Chrisstina & Marschall, Anna (2025), Langsom pædagogik - om tids betydning for børns hverdag i daginstitutionen. DAFOLO

         Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa