Start med at tørsalte den rengjorte fisk i 1-2 timer før du
vil røge den, læg den evt. i køleskab. Dup den med køkkenrulle.
De materialer du skal bruge til en varm røgning er:
·Rygeovn (dette behøver at være en magen til dem på billedet nedenfor, der findes mange slags) ·Bøg smuld (der findes mange forskellige slags
smuld, bøg er en meget almindelig sort). Brug aldrig savsmuld fra værkstedet eller fra nåletræer ·Tørret, kløvet træ som passer i længden af
skuffen sættes ind i bunden af røgovnen (den højeovn) / sprit til kasper røghatten ·Birkebark er rigtig godt til at tænde op med (på
grund af det høje indhold af tjære) ·En lighter, strygestål, tændstikker eller andet
fyrtøj der kan bruges til at tænde op med Se et forløb med primitiv ildslagning HER på underviserbloggen
Opbinding af fisk til røgning
Fiskene er snørrede og klar til røgning
Sild filetter ryges ophængte i en fiske-grillrist
Filletterne er færdigrøgede, når de har en orange gylden farve efter ca. 30minutter.
Ørred røget i grillrist
Kasper røghat
Fisken røges i Kasper Røghatten i ca. 25 minutter (fra kold
ovn).
Der blev brugt et 5 mm tykt lag bøge smuld i Kasper
Røghatten, begge sprit brændere skal være på fuld blus under den, under røgningen.
Andre røgede ting...
røget fasan og vildand
Røget mørbrad
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Vi planlægger et forløb omkring fisk med en gruppe på 6-8 børnehavebørn i alderen 5-6år. Forløbet strækker sig over to dage.
Vores didaktiske overvejelser
Vi tager afsæt i en undersøgelse af naturvejledning med børn, hvor der refereres til tre områder børnene især husker fra forløbene i naturen:
" Overraskende hændelser
Produktion af konkrete genstande eller madlavning
Kropslige oplevelser" (Ejbye-Ernst (2015) s. 185)
Vi vil endvidere have fokus på kommunikation børnene imellem og barn-voksen dialogen med afsæt i de konkrete sanselige erfaringer børnenes får mulighed for danne sig i forløbet omkring fisk. Se også afsnittet 6.2 Kommunikative færdigheder (Ejbye-Ernst (2015) s. 184 - 203)
Vi vil endvidere have fokus på børnenes for mulighed for at udvikle følgende naturvidenskabelige kompetencer: at observere / kigge nøje efter bestemte ting
at kommunikere / bruge fagord om aktiviteten at kategorisere / finde forskelle og ligheder og systematisere disse (Ejbye-Ernst (2015) kap. 6.1)
Mål for børnenes læringsudbytte
At børnene får mulighed for...
at få konkrete sanselige erfaringer med fisk, herunder også at spise den
at tilegne sig begreber om fisk, så som finner, skæl, hale, svømmeblære mv.
at koble forløbet til deres eksisterende erfaringer med / viden om fisk via samtale, observationer, undersøgelser og tegninger samt smagsoplevelser.
1. dag vil vi forsøge at afdække hvad børnenes allerede ved om fisk - vi vil snakke om hvilke fisk de har set og måske spist, måske på film, hos fiskebilen eller i et akvarium mv. Vi er bevidste om at formulere åbne produktive spørgsmål og vil lytte efter hvilke fiskearter børnene kender og måske har smagt. Herefter har vi medbragt klipboards, pap og farveblyanter så børnene har mulighed for at tegne fisk. Vi vil lægge mærke til hvilke enkelt dele af fiskene de tegner og om/hvordan de benævner disse. (Produktive spørgsmål i Ejbye-Ernst (2015) s. 197-200)
2. dag vil vi medbringe ørreder således at børnene to & to kan undersøge dem.
Her kommer billeder og refleksioner over vores 2. dag
Undersøgelse af fiske udenpå
Vi vil spørge åbent ind til hvad børnene kan se (uden på fisken), opfordre dem til at vende og dreje, mærke efter og lugte til dem. Vi forestiller os at vi stilladserer børnenes undersøgelse med disse produktive spørgsmål - som "har du prøvet at kigge ind i fiskens mund? Hvad kan du se? Hvad kan du mærke?" Vi vil også undersøge fisken indeni - "hvad tror I vi finder inden i fisken?"
Efter vi har kigget udenpå fiskene - har vi en aktivitet med mere bevægelse /leg: En fiske-memory-stafet-leg - selegen her på underviserbloggen
Undersøgelsen af fisk inden i
Efter legen samles vi ved bordene i de små grupper igen. Vi medbringer sakse så børnene selv kan klippe fiskene op.
Efter undersøgelse af fiske vil vi tilberede den - dels i dej på bål dels i røgoven - sammen med børnene.
Imens fisken bliver tilberedt vil vi tegne fisk igen. Tegning nr. 2 giver os et indblik i hvordan barnet nu opfatter fisk og fungerer desuden som en mulighed bearbejdning af forløbet, hvor vi sammen med børnene kan sprogliggøre nye erfaringer og oplevelser.
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime
Elfström, I., Wehner-Godée, C., Sterner, L. & Nilsson, B. (2012).Børn og naturvidenskabKbh.: Akademisk Forlag. side 30-38 At kommunikere og gestalte tanker. Se ressourcer på ItsLearning
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Hvad ved I om fisk - vi danner os et indtryk af børnenes perspektiver på emnet
Vi vil give børnene mulighed undersøge fisk og herefter give dem mulighed for at udtrykke sig sanseligt med forskellige materialer (i vores korte corona forløb når vi kun at tegne). Læs om heleforløbet her LINK
Før vi kigger på fisk:
Dag 1: Vi snakker om hvilke fisk børnene har set og hvilke de har spist. Laks, makrel i tomat, fiskefrikadeller, fiske filet; et af børnene fortæller om en kuglefisk med pigge. Snakken og tegneprocessen bliver en smule forstyrret af skolebørnene har frikvarter rundt om bålhytten endvidere er det første gang vi møder børnene.
Et af børnene tegner en makrel.
Børnene fortæller at de tegner hoveder og haler, finner, øjne og munde
Tegning af en 'pigge-fisk'
Barn 1 - før-tegning
Barn 2 - før-tegning
Efter vi har kigget på fisk og leget fiske-huske-spil:
Barn 1 - fiskene har nu fået finner og munden er flyttet om foran
Barn 2 - på den anden fiske tegning er tilføjet blod og lort, der kommer ud af fisken og der er kommet flere finner på
På mange af tegningerne er der ikke den store forskel på før og efter tegningerne - vi tænker at et længere forløb med større fordybelse / flere fiske oplevelser samt flere forskellige måder at bearbejde oplevelserne (forme fisk i saltdej, lege fisk, læse om fisk mv.) ville styrke børnenes udtryk og læring.
Litteratur:
Elfström, I., Wehner-Godée, C., Sterner, L. & Nilsson, B. (2012). Børn og naturvidenskab Kbh.: Akademisk Forlag. (se kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' på ItsLearning) Kjær, A. (2010). Projektarbejde med børn i daginstitutionen. Dafolo. ISBN: 978-87-7281-468-1
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Vi har medbragt ørreder som vi undersøger sammen med børnene. Efter af have undersøgt og snakket om hvad vi kunne se på fiskene udenpå, vil vi gerne have en aktivitet der er mindre stillesiddende og som inddrager hvordan andre fisk ser ud, inden vi undersøgerne ørrederne inden i.
Spilleregler
Vi har lavet et memory (huske-) spil med 9 forskellige par / stik. Et par består af en fisk og en fiskeret, som vi tænker de 5-6årige børn kender. Vi har fået et lille indblik i dette dagen før, hvor vi har snakket om og tegnet fisk - se hele forløbet her LINK
Vi har forberedt det antal fiskekort der passer med at alle børn kan samle alle stik, når de samarbejder to og to. Vi har placeret kortene rundt i terrænet (men inden for synsvidde) alle kortene med fisk under røde kegler og alle kortene med fiskeretter under hvide kegler.
Det ene barn henter et fiske kort under en rød kegle...
... det andet barn finder et kort med en fiskeret under en hvid kegle.
Tilbage ved basen sammenlignes kortene - passer de sammen? Nej det er en ål og torskerogn - kortene lægges tilbage og nye hentes.
Ved basen har vi lagt alle de færdige stik på græsset, så børnene har mulighed for at tjekke efter hvis de er i tvivl om deres stik passer sammen. Her kan vi snakke om udseende / inddrage fagsprog naturligt i samtalen og opdage forskelle og ligheder mellem de forskellige fisk.
Der kigges nøje efter
Det bliver til mange løbe ture, megen snak og mange stik.
Nogle af børnene ville gerne bruge kortene igen, da de tegnede fisk.
En fladfisk
Flere af børnene gav spontant udtryk for at de syntes memory legen havde været sjov. De havde ikke prøvet at 'spille' memory på denne måde før, og vi tænker at de ville få større udbytte af at prøve flere gange, så det at knække koden til spillereglerne fyldte mindre og at kigge på fiskene, sammenligne og koble fisk og førevarer kunne få mulighed for at fylde mere.
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Regnbueørred -røgning i røgovn og bagning i dej i glødebål
Vi har startet forløbet med at undersøge (dissekere) ørreder - se mere her på underviser bloggen LINK
I tilberedningen benytter vi to forskellige metoder som vi kan involvere børnene i og som går hurtigt.
Bagning i dej i glødebål
De rengjorte fisk drysses med salt indvendigt og udenpå. Børnene putter persille og citronskriver ind i fiskene.
Vi har på forhånd lavet en dej af vand, hvedemel og salt - og hjælper hinanden med at lave dejen flad og ca. 1 cm tyk
Vi pakker fisken ind i dej - børnene er optagede af processen. De har ikke prøvet at tilberede fisk på denne måde før. Nogle af dem spørger om vi også skal spise brødet (dejen) og om det ikke bliver sort i bålet?
Vi vender dej pakken undervejs. Vi bruger bålhandsker til at fiske pakken ud af bålet og lader den køle lidt af inden vi flakker den.
Processen følges nøje af børnene - lige denne del lidt på afstand pga. varme og den skarpe kniv
Røgning i røgovn
Vi bruger en Kasper Røghat som er hurtigere end en stor røgovn, hvor der er lang afstand mellem varmekilde og fisk.
Pitabrød med grønt og fisk
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Vi undersøger fisk ved at iagttage deres ydre og dissekere dem
Vi har været i Gram Lergrav og fundet fossile øresten fra fisk -
nu har vi fået nogle torskehoveder og vil prøve at finde ørestenene i dem.
Vi flækker torskehovedet
Øresten sidder i et hulrum i torskens hoved og er hvid - hulrummet er lidt svært at se på fotoet, fordi torsken har været frosset og hulrummet er fyldt med frosset kropsvæske / blod.
ørestenen er ca. 1cm lang
Vi lægger ørestenen under en stereolup og lyser igennem den. Nu kan man se nogle mørkere ringe, ligesom årringe på et træstub.
Øresten fra 3-4 år gamle torsk
rødspætte
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
I dette indlæg kan du læse om aktiviteter i det lave vand ved kysten med udgangspunkt i de dyr (rejer, fisk, krabber, muslinger) du kan fange og de tangplanter du kan indsamle.
Rejer
Når du vil stryge (fange rejer med et rejestrygenet) skal du stubbe nettet foran dig tæt på bunden. Rejerne gemmer sig ofte imellem tangplanter eller i ålegræs, du kan også fang sandrejer på sandbund Du kan fange
fjordrejer / roskilderejer som bliver rød når du koger den
tangrejen (kaldes også tigerrejer på grund af striberne) som bliver orange ved kogning
sandrejen som bliver grålig eller hvid ved kogning
Tag en spand med lidt vand med ud (hænger fint i selen på dine waders) så rejerne holder sig friske.
Rejerne puttes i spilkogende vand og skifter straks farve som beskrevet ovenfor.
Det blev - efter en times pilleri til denne portion rejer, som smagte hel forrygende på grydeovns boller med lidt citron henover.
Fisk
Det er vigtigt at have styr på mindstemål og fredningstider, når du fisker - se Miljø- og fødevareministeriet Det er også nødvendigt med et fisketegn - det kan købes via en App på din telefon - se fisketegn App . Hvis du har børn med under 18år skal de ikke have fisketegn.
En rødspætte som denne skal være min. 25cm når du, som os, fisker i bælterne.
Vi har flået skindet på rygsiden af men har ladet bugskindet sidde, så er det nemmere at stege dem. Du kan se at fiskene er meget fiske fordi vender halerne op, når vi steger dem ;-)
Fisk - plankning
Du kan plante både fisk og kød (f.eks. medister) - det kræver en frisk flækket kævle og en stor sten, der kan anvendes som reflektor. Kævlen og stenen placeres på hver sin side af en lille glødebål.
Vi har haft net ude natten over - og siden har fiskene hold sig friske i hyttefadet. Vi vil planke en rødtunge. Når fisken er renset sættes den fast på en frisk flækket kævle med stålsøm. Det er vigtigt at have et godt glødebål klar.
Stil fisken så den får indirekte varme. Det kan være en fordel at vende kævlen under vejs. Fisken er færdig når den slipper benene.
