Primitiv lejrslagning, optænding og udegrej

Det simple friluftsliv  

Eftersom at friluftslivet generelt set synes at vægte rige oplevelser med enkle midler i nær kontakt med naturen (Tordsen, 2006, s.15), ville vi gerne afprøve nogle lejrslagningsteknikker der fulgte den tanke yderligere. Den primitive lejrslagning giver anledning til refleksioner over det udstyrsfokus, der ofte knytter sig til friluftslivet, ligesom det også giver anledning til at sætte tempoet ned. Det betyder ikke at det nødvendigvis går langsomt, for der er mange opgaver og ting, der skal gøres for at sikre varme, læ og mad. Den primitive lejr tilbyder noget andet end moderne udstyr og faciliteter, hvor vi hurtigt kan tjekke ind og ud igen. Det fordrer en stedsbundenhed og en processuel langsommelighed hvor vi må gøre os bekendt med vore omgivelser og den natur, der omgiver os (Payne & Wattchow, 2008). Det primitive lejrliv kræver således viden om planter, naturtyper og et kendskab til teknikker og færdigheder (Tordsen, 2006).

Vi vil derfor afprøve hjemmelavede optændingsblokke samt lave bålkroge og trefod som vi skal bruge til tebrygning af hunderose.

Godt fif til at lave spåner

Inden vi afprøver vores optændingsblokke til vores hunderosete skal der laves spåner. I videoen viser vi et fif til at lave spåner for personer uden snitteerfaring.

Optænding med hjemmelavede tændblokke

Vi har tidligere lavet optændingsblokke med stearin, fnuller fra tørretumbler og savsmuld - se underviserbloggen HER

Vi afprøver at tænde de hjemmelavede tændblokke
- som man kan høre på videoen er vi udfordrede af blæsevejret.

Her prøver vi at tænde en med savsmuld - vi kunne ikke
iagttage at der var forskel på de to typer tændblokke.

Næste gang vil vi prøve at bruge frø fra dunhammere
til at lave optændingsblokke.

Bålkrog og trefod

Her viser vi hvordan du kan lave en bålkrog og trefod så du kan få en gryde eller kedel op og hænge over dit bål. 

Bålkrog:

Til bålkrogen skal du bruge to "Y" grene, reb/snor og en dolk. 

 

        2 Y-grene af hassel. Sættes sammen "modsat" så de former et "Z".
Det kan være nødvendigt at snitte grene til, så de sidder
tæt sammen, det gør det nemmere at lave taklingen. 

 

            Start med at forme et "øje" som placeres i revnen mellem
           de to Y-grene. Øjet skal være lidt længere end bålkrogen
og i enden af snoren således at der er en kort ende (tampen)
og en lang ende (rebet).

Før nu det længste stykke snor (rebet) bag om bålkrogen
 og tilbage ind over taklingen. Fortsæt således hele vejen om
af bålkrogen.  

Når rebet er viklet hele vejen op til toppen af bålkrogen føres
det gennem det "øjet" i toppen, og taklingen sluttes af, ved at
 hive i den korte snor (tampen) i bunden. 

Trefoden:

Til trefoden skal du bruge tre pinde af nogenlunde samme længde, reb/snor og en dolk (til at skære rebet med).

Der laves først et dobbelt halvstik omkring den yderste pind, hvorefter der flettes over og under pindende 3 gange. Der sluttes af med et dobbelt halvstik ved den sidste pind. Det er vigtigt at man forsøger at stramme snoren relativt meget, for at stativet ikke bliver for ustabilt. 

Trefod med bålkrog og kedel er nu klar til kogning af tevand

Hunderose-te 

Indsamling af spiselige planter, kræver viden om plantearter og tilberedning af dem (konceptuel). Vi kan anbefale App'en VILD MAD hvor man får indblik i hvilke planter man kan indsamle i hvilke naturtyper; kort oversigt med hvilke planter man kan samle hvor man befinder sig samt opskrifter.

Vi har tænkt at indsamle hunderoser  - de ligner hyben men er mere aflange... Men ovenpå en periode med med sne, er der langt mellem frugterne - drosler som solsorte spiser gerne frugterne. Der lå flere halvt spiste på jorden under buskene.

Frugterne fra hunderoser tåler frost
 - læg mærke til tornene på grenene.

Hyben (rosa rugusa) rådner i frostvejr

Frugterne halveres og tørres - evt. i varmen fra bålet.

Frugterne kommes i det kogende vand. Du kan også koge frugterne med over bålet, men pas på de ikke koges helt ud og de ender som grød i teen.

En varm kop te er god på kolde vinterdage.

Det er også lækkert at lave marmelade af hunderose frugterne - ser hvordan på underviserbloggen.

Naturdannelse

I arbejdet med de primitive lejrslagningsteknikker og brygningen af huderose-te opleves naturen som et sted løsrevet fra hverdagens strukturer og pres, hvor mere basale behov tilfredsstilles gennem løsningen af mindre komplekse opgaver. Det er samtidig en proces hvor vores bevidsthed om tilknytning til steder (det følelsesmæssige element) og den materielle afhængighed (det materielle element) står tydeligt frem (Hartmeyer & Præstholm, 2021).

Litteratur:

Hartmeyer, R. & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse - Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg (LINK til tekst)

Payne, P. G. & Wattchow, B. (2008): Slow pedagogy and placing education in post-traditional outdoor education. Australian Journal of Outdoor Education, 12(1), 25-38, 2008

Tordsson, B. (2006):Perspektiv på friluftsliv. CVU Sønderjylland ( Indscannet på ItsLearning)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Friluftslivstur - forberedelse af turen

Inden friluftslivsturen kan det være en god ide at tænke igennem, hvad I har brug for at medbringe, således at I får mulighed for at udvikle og tilegne jer nye færdigheder og kompetencer under primitive forhold. I jeres kommende pædagogiske praksis, vil det være relevant at overveje hvordan I kan inddrage jeres målgruppe i forberedelsen og evt. planlægningen af en friluftslivstur - læs de obligatoriske tre tekster inden turen (se ItsLearning). Se også friluftslivsopgaven (net vinter)

Hjemmelavede tændblokke - vi forbereder og tænder bål sammen

Randi Sølvik beskriver det hun kalder kropslige samhandlingen som en væsentligt egenskab ved friluftsliv - en samhandling som et middel til at opnå et mål for eksempel at tænde et bål sammen, så vi kan tilberede vores mad. (Sølvik, R. (2011) side 88) Bålet bliver et samlingspunkt for samtale og samhandling.
I sin ph.d. undersøgte Sølvig læringspotentialerne i friluftslivet med udgangspunkt i en specialskolekontekst. Her beskriver hun ilden som samlingssted: ”Ilden fremstår som en samlende kraft i friluftslivet. De unge giver udtryk for et særegent og sanseligt sammenhold omkring bålet, som igen åbner op for gode samtaler” (Abelsen og Leirhaug 2022).

Når vi forbereder turen ved på forhånd at fremstille forskelligt grej - her tændblokke - giver det os muligheder for at få indsigt hvilke forventningerne børn, unge eller borgere har til turen og dens aktiviteter - vi skal tænde bål, hvilke erfaringer er der med dette? Hvad kunne vi mere have brug for at medbringe? Skal vi øve os på at tænde op inden vi tager afsted. Se underviserbloggen: Hvordan tænder man et bål og får gode gløder til madlavning eller optænding af bål i et læringsperspektiv
Du kan også finde ideer fra underviserbloggen til andet grej til optænding af bål så som pustepinde og stearinbomber.

... opskriften på tændblokke

 

Du skal bruge, stearinstumper,  fnuller fra en
tørretumbler og evt. tørt savsmuld.

Fnulleret fra tørretumbleren og det
tørre savsmuld fordeles i æggebakken.

Kom stearinstumperne i en bøtte, så du kan smelte
den over et vandbad.

Det er bedst at smelte stearinen udenfor som
du undgår at indånde partikler fra stearinen.

Hæld forsigtigt den varme stearin i 
æggebakkerummene. Den størkner
hurtigt når det er koldt.

 

Del æggebakken i mindre stykker - nu er de 
hjemmelavede tændblokke klar til brug.

Da der er meget sne lægger vi tændblokken på et stykke
tørt træ sammen med nogle spåner, så det får godt fat
 inden vi lægger det i bålet.

Litteratur

Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: T. Souilé & B. Therkildsen (red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92 af 210 s). Handicapidrættens Videnscenter. (indscannet på Itslearning)

Abelsen, Kristian og Leirhaug, Petter Erik (2022) Engagerede lærere med bål på gymnasiets skema In: Tidsskrift for forskning i kunst- og idrætsundervisning. Bind 6 s. 21 – 36   LINK til artiklen 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Grøn sløjd

 Forløb med snitning i brænde

Snitning af en paletkniv - sværhedsgrad: LET

Aktiviteter med grøn sløjd eller brændesløjd kunne være en del af en friluftslivstur - vi vil undersøge hvilke pædagogiske potentialer et snitte forløb kunne rumme. Her tages afsæt i en situation, hvor der er behov for køkkengrej til brug i madlavningen på trangia. 

At snitte en paletkniv kræver enkeltfærdigheder såsom udvælge et egnet træstykke, formgive emnet og håndtere forskelligt værktøj (kløvejern, båndkniv, snittekniv mv.) (Tordsson 2006. s. 12-13), men som Tordsson fremhæver må vi i den pædagogiske praksis også kunne vurdere hvor dette bidrager til rigere oplevelser og gode erfaringer. 

"Friluftslivet giver os anledning til at vælge mellem mange små og større udfordringer, hvor vi får brug for at udvikle en mangfoldighed af menneskelige evner" (Tordsson 206 s. 15). Som pædagoger må vi arbejde med at få øje på de mange deltaljer i friluftslivet som rummer muligheder for deltagelse og læring.
Kropslige udfordringer og muligheder bliver synlige i friluftsliv (Sølvig 2011 s.82-83) - hvordan håndteres det forskellige værktøj? Der skal bruges kræfter når der kløves med kløvejernet eller høvles med båndkniven - hvordan vinkles båndkniven på emnet, så man kan styre hvor meget man høvler af? Arbejdet med snittekniven kan også opleves som hårdt - især når der snittes i tørt træ - og det kræver vedholdenhed  (og måske opmuntring / stilladsering i form af nye snittegreb mm. ) - man bruger andre muskler end i hverdagen og måske får man endda en vabel ;-)

Vi kunne også have udfoldet de social aspekter ved friluftslivet, for mens der snittes paletkniv tænder andre bål, forbereder maden eller snitter andet værktøj til brug i madlavningen.

Praktisk beskrivelse af hvordan man snitter en paletkniv

Find et stykke brænde uden knaster og hvor årerne løber lige.

Vi bruger et kløvejern til at flække et tyndt stykke træ af

Det kan være en god ide at tegne omridset af paletkniven på træstykket - hvilke form skal den have? Hvordan skal håndtaget se ud? Efter at have snittet lidt facon på paletkniven, sætter vi den fast i en snittehest.

En hjemmelavet snitte hest gør det muligt at bruge en båndkniv til at høvle palet kniven jævn og flad. Snittehesten er her et bræt spændt fast med to skruetvinger - cirka 2/3 oppe placeres en træklods under  brættet, således at det hælder skråt opad og dermed giver en god arbejdsvinkel.

Det er meget sikkert at benytte en båndkniv, forbi begge hænder er på håndtagene (ingen fingre i nærheden af bladet) og emnet (paletkniven) er spændt fast.

Når der grove er taget med båndkniven, færdiggøres resten med en snittekniv.

Den færdige paletkniv lægges i en pose med hørfrø olie et par dage, så den ikke bliver misfarvet i brug

Frokost: gnocchi, grøntsager og deller på trangiaen :-)

Find andre ideer til grøn sløjd på underviser bloggen (LINK)

Litteratur:
Tordsson, B. (2006). Hvad er "friluftslivets pædagogik"? I: Perspektiv på friluftslivets pædagogik (1. udg., s. 11-31). CVU Sønderjylland. 
Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter. ISBN

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Friluftsliv - mad på trangia

Et trangiasæt (også kaldet et stormkøkken) er smart at have med på tur til en fast udebase eller en biotop med børn og borgere året rundt - her i vinterhalvåret er det dejligt med varm drikkelse, supper, grød eller lune brød. 

For børn og borgere har det betydning at komme på det samme sted (måske på en biotop eller en fast udebase) mange gang og på forskellige årstider og derigennem udvikle et tilhørsforhold til dette sted. Pædagogerne fra casen bskrevet i nedenstående litteratur vægter at børnene i deres dagtilbud besøger det samme naturområde ugentligt og ønsker at fremme at børnene lægger mærke til forandringer (forårsspirer, et væltet træ, liv i myrertuen) og markante kendetegn i området (et særligt klatretræ, en rævegrav, et godt sted at finde hvirvelløse dyr) for der igennem at få indblik i stedets (biotopens) forandring, variation og biodiversitet (hvilke dyr og planter der lever på stedet). 

Kilde: Afsnittet 'Steder og bæredygtighed' side 202-4 i kap. 10 Pædagogik for bæredygtighed i daginstitutioner. Jørgensen, Nanna & Madsen, Kathrine  I: Lysgaard, Jonas Andreasen og Jørgensen, Nanna Jordt (2020) Bæredygtighedens pædagogik -forskningsperspektiver og eksempler fra praksis. Frydenlund Academic (Se ressourcer på ItsLearning)

Den amerikanske journalist Richard Louv der har skrevet 'Det sidste barn i skoven' mener at vores sensoriske verden er skrumpet ind fordi vi færdes mindre i naturen. I kapitlet 'Klog på naturen: Om at være opmærksom' (Louv, R. 2014 s.80-88) refererer Louv til Howard Gardners ottende intelligens: naturlig intelligens (evnen til at forstå naturen). Professor Leslie Owen Wilson har udfærdiget en liste der beskriver den ottende intelligens:

"1. Har veludviklede sensoriske færdigheder, herunder syns-, høre-, lugte-, smags og følesanser.
  2. Har let ved at bruge deres større sensoriske evner til at lægge mærke til, og kategorisere ting fra 
      naturen. [...]
  4. Lægger mærke til deres omgivelser - forskelle, ligheder, anamalier, uregelmæssigheder. [...]" (Louv, R. 2014 s.81)

Louv, R. (2014) Det sidste barn i skoven. red vores børn fra Natur-Mangel Syndromet. Forlag Profic

Hvordan samler og bruger du en trangia?

Her har vi valgt at bruge gas, men man kan også anvende en lille brænder der bruger husholdingssprit i sin trangia. Det er dog lettere at regulere temperaturen med en gasbrænder. Trangiaen må kun anvendes udenfor. Stil altid trangiaen på en jævnt (ikke brændbart) underlag. 

Opskifter på trangia mad

Timian brød - lunt og nybagt

Her er en let opskrift på brød stegt på din trangia. Det enkelste er at blande de tørre ingredienser hjemmefra - gerne én pose pr. brugergruppe. Her har vi brugt timian - lad gerne brugerne vælge mellem forskellige krydderier (oregano, rosmarin, hvidløg) Om foråret vil I kunne plukke og tilsætte urter som ramsløg ude i skoven.

Tørre ingredienser (passer til et pandebrød) blandes i en frysepose:

4dl mel (evt. iblandet lidt kerner)

1 spsk. bagepulver

(lidt salt)

1 tsk. timian (gerne frisk)

Våde ingredienser (blandes evt. en lille plastflaske / syltetøjsglas):

1½dl vand

2 spsk. olie

Ude på tur tilsætter I vand/olie blanding i posen og ælter dejen i posen. Hvis man fugter sine fingre lidt inden man tager dejen ude af posen, klistrer det ikke så meget. Form et fladt brød på panden og steg det gyldent på den ene siden, inden I vender det.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Optænding af et bål

 Hvordan tænder man et bål og får gode gløder til madlavning?

Her vil vi vise de forskellige trin i, hvordan man tænder et bål. Læs også om optænding af bål i et læringsperspektiv (link) og i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime kap. 5.4 Bålaktiviteter i pædagogisk praksis.

Vi vil lave bålmad i gløder
- vi brugte denne mængde træ i løbet af 3 timer

Der er mange små snitte opgaver inden man er klar til at tænde

- her 'juletræer' og spåner

Bålpladsen er meget våd så vi lægger et lag af brænde som bund,
det kunne også være en stak aviser eller papkasse pap.

Tynde og tykkere stykker kløvet træ

klar til optænding

Se på videoen hvordan vi tænder op....

Vi starter med et lille pyramide bål og bygger et pagode bål rundt om det, når ilden har fået godt fat - se mere her...

Nu må vi vente på at bålet brænder ned
og vi får gløder vi kan lave mad på.

Hent inspiration til bålmad i gløder (LINK) på underviser bloggen

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Optænding af bål i et læringsperspektiv

Optænding af bål i et læringsperspektiv:

Hvordan lære at mestre at tænde et bål? Hvilke færdigheder besidder barnet/borgeren allerede og hvilke er nødvendig at udvikle for at lykkes med at tænde et bål? Hvilke naturfaglige undersøgelser og eksperimenter kan et forløb med optænding af bål lægge op til?

Vi vil fremstille optændings kits, med materialer den enkelte har været med til at udvælge, afprøve og mestrer at bruge. Her bliver materialerne samlet i en læder pose, voksdug vil også være et velegnet materiale af lave posen af.

Forberedelse af træ til bålet - overvej hvilke træsorter er mest velegnede, hvis bål skal bruges til at lave mad i gløderne? Se tabel over træsorternes brandværdi i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime side 149
Eller prøv forskellige træsorter af sammen med børn/borgere. Og hvilke materialer er bedst når man skal tænde et bål? Er de mon visne blade, bark, avis eller noget helt fjerde...? Hvilke træsorter giver de bedste gløder?

 

Børn/borgere forudsiger, hvad de tror er det bedste optændingsmateriale og bagefter undersøger de dette ved at prøve det af et materiale af gangen. Her er det vigtigt at støtte børns/borgere observationer af hvordan de forskellige materialer brænder, så det muligt at samle op på og systematisere erfaringerne (data) efterfølgende, således at forskelle og ligheder bliver tydelige for børn/borgere og nye erkendelser kan kobles til det de første troede (deres forudsigelser). Om at forudsige, undersøge og observere - læs om de naturvidenskabelige kompetencer i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Side 183

Piktogrammer kan være en måde at stilladsere barnets/borgerens læreproces frem mod evt. selv at kunne tænde et bål. Detaljeringgraden / antallet af fotos afhænger af den enkeltes forudsætninger og behov.

 "Optændings-blokke" af stearin og kogler

Lav egne 'optændings-blokke' / kogle-stearin-bomber til optændingskittet. Du skal bruge stearinlys, kogler, bomuldssnor og en gammel gryde.

Bind en bomuldssnor i koglen til at holde i, når den dyppes i den smeltede stearin. Snoren fungerer som en væge, når man skal tænde op.

Smelt stearinlysene over sagte ild - pas på stearindampene over gryden ikke antænder!

Tag gryden med den smeltede stearin ud af bålet og lad den køle lidt af inden koglerne dyppes. 

Hvilke kogler har vi fundet?

Måske opdager I forskellige slags kogler - du kan se nogle af de forskellige kogler fra gran, fyr og lærk på skoven i skolens kogleark Hvilke har I fundet?

Optænding med ildstål

Ildstål eller tændstål fås både i en moderne og en historisk version - her fra jernealderen. Se hvordan du bruger ildstålet her på undervisningsbloggen - du kan købe jernalder ildstål her eller låne på campus, hvor vi også har nogle fra vikingetiden.

Prøv måske også at tænde bål med en lup på en solskinsdag..

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Sejlads

Rejefangst ved Flensborg Fjord

På jagt efter forretten - Camilla og Tina stryger rejer. Det var spændende at trække i waders og gå på jagt. I områder med blæretang var det sværere at styge henover bunden med rejenettet - der var også områder med ålegræs og sand eller stenbund.

 

 

Udover rejearter blev der også fanget alm. strandsnegle, krabber samt en enkelt fladfisk som alle blev sluppet ud igen.

 

 

Rejer kommes i kogende vand - og så er der serveret...

 

 

Se mere om båltilberedningsteknikker her på undervisningsbloggen samt  mad ved stranden her på undervisningbloggen 

 

Sejlads i havkajak

Læs  om sikkerhed til søs inden du planlægger en tur HER

 

 

 

Jørgen instruerer de medstuderende der skal ud at sejle - og sikkerheden gennemgåes.

 



 

 

Intruktionen fortsætter ude i vandet - her med at fastgøre spray skirt

 

 

...og så er det afsted. Læs meget mere om kajak sejlads på Jørgens blog

 

God vind :-)

Ida

 

 

Forløbet er afprøvet på friluftslivstur med linjefaget 'Værksted, natur og teknik',netuddannelse, UC Syddanmark 30.08.13