Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto
Showing posts with label Vinter. Show all posts
Showing posts with label Vinter. Show all posts

Thursday, January 21, 2021

Spiselige planter of dyr fra kysten - vinter

Spis dig gennem din biotop og lær planter og dyr at kende...


En diset og lidt regnvåd januar dag tager vi til kysten for at lede efter spiselige planter og dyr.




Det er meget lavvandet og den friske tang er lige indenfor rækkevidde - her blæretang som lige som alle andre tangarter er spiselig. (se linket ovenfor).

Vi beslutter at lave marmelade at hybenbær og en panderet med strandsnegle

Hunderose / hyben


Hvis fuglene ikke har spist dem alle og frosten ikke har været for hård, kan du være heldig at finde bær på hybenbuskene. De hyben der stadig er lækre her hen på vinteren er fra hunderoser, som har nogle lidt mindre og mere aflange hyben end hyben fra rynket rose, som mange forbinder med "rigtige hyben".

Vi var heldige og finde en lille protion


Vi halverer bærene og fjerne alle kernerne - du kender dem måske som 'klø pulver'?



Vi har taget lidt æbler med som vi koger i lidt vand sammen med hybenbærene. Vi tilsætter saft fra citron. Man kan også komme en stang vanilie i. Senere tilsætter vi sukker.



Mens marmeladen småkoger samler vi strandsnegle i vandkanten, på tang og sten.






Sneglen koges i havvand i 5 min. efter at de er skyllet grundigt. Her om vinteren er sneglehusene fri for belægninger af alger.

Herefter svitses løg, hvidløg og nogle krydderurter i smør og sneglene simrer med i 10 min.


Her kan du se hvordan sneglen fiskes ud af sneglehuset, og se kalklåget der fjernes inden sneglen spises





Hyben marmelade med æble




Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Friday, January 8, 2021

Bålmad i gløder

 Lav bålmad uden gryder og pander direkte i gløderne


På mange institutioner har man måske ikke skure og skabe fyldt med bålgrej - her kommer nogle ideer til mad lavet uden grej på en shelterplads den første uge i januar.


Mad tilberedt i dej

En enkelt dej af mel og vand er et godt og bæredygtigt alternativ til sølvpapir og alu bakker. Dejen bliver helt sort inde i gløderne, men det betyder ingenting for den skal ikke spises.

Fisk i dej

Forbered evt. dejen på institutionen inden I tager afsted. Når der er gode gløder pakkes fisk, urter og krydderier ind i dejen, som lukkes godt sammen. Det er vigtigt ikke at pakke fisken ind før gløderne er klare, fordi dejen suger væde fra fisken og bliver svær at få tæt. Vi prøver med laksestykker, vi har tidligere med succes prøvet ørred (stykker af hel fisk) og sildefileter. Kyllinge- eller kalkun bryst er også velegnet.

Da vores fisk kun har skin på den ene side lægger vi
et godt lag dild og et par citronskiver henover
inden vi lukker dejen sammen om fisken.


Når dejen har fået skorpe på den ene side kan den vendes. Tilberedningstiden afhænger meget af glødernes intensitet, dejens tykkelse (1cm er passende) og fiskestykkernes størrelse. Vi gav vores 30min.

Det er vigtigt at vente til der er gode hvidlige gløder.
Hav et bål ved siden af så du har nye varme gløder.


Dej pakken efter 30min i gløderne



Grønt i dej

Grønsager der smager godt bagt kan fint pakkes i dej og bages i bålet - det oplagte er kartofler, men prøv også rødbeder, stykker af knoldselleri eller græskar. Vi prøver søde kartofler, som vi først flækker og krydrer inden vi lægger dem sammen og pakker dem i dej.

Krydret med frisk timian og salt

Fold dej helt omkring kartoflen

Dejpakkerne lagt i de hvide gløder


De søde kartofler smagte virkelig godt og
var blevet til mos, fordi dejen holdt på væden.

Andre tilberedningsteknikker

Kartoffelæg

Vend en stor kartoffel på højkant og skær toppen af. Gem toppen og udhul kartoflen (brug evt. kartoffelstykkerne i supper eller kartoffelpandekage) 


Vi fylder den hulede kartoffel med æg - vi prøver med hele æg, men man kan også bruge sammenpisket æg med krydderier og evt. ost i. 

Sæt toppen fast med tandstikker eller tynde pinde I har snittet og stil kartoflen i gløderne i kanten af bål og drej den undervejs. 

Tilberedes i 30-45min. afhængigt af kartoflernes størrelse. Prøve at mærke på kartoflen om ægget inden i er stivnet.


Appelsinkage

Denne kage både smager af appelsin og bages i tomme udhulede appelsinskaller. Vi har fundet opskriften hos skoven-i-skolen (link)


Vi havde vejet alle de tørre ingredienser (mel, sukker, klid, kardemomme, bagepulver, vaniliesukker, chokolade og fint revet appelsinskal) af hjemmefra og puttet det i en pose - ud i skoven tilsatte vi smør, æg og banan. Det er nemt at ælte det sammen i posen.


Dejen er klar til at blive fyldt i appelsinskallerne





 
Kagerne blev lidt 'sponge cake-agtige' - ikke så kønne, 
men smagte godt lune til en kop varm te.

Bagte bananer

Vi bager bananerne i de sidste gløder. Det er helt unødvendigt at pakke bananerne ind, da det ikke betyder noget at skrællen bliver sort. 


Vi skærer en rille i skrallen og lægger lidt chokolade i de varme bananer - den smelter hurtigt og desserten er spiseklar.


Stegt / bagt på sten

Find en flad sten - det er vigtigt at den ikke er for stor for så er det svært at varme den igennem, så den holder på varmen. Vælg en granit eller gnejs sten - flint vil sprænge når det bliver varmet op og sandsten smuldrer lettere.


Lag stenene i bål 30min. Vi bager nogle kernebrød uden hævemiddel på stenene 


De tørre ingredienser (hørfrø, græskarkerner, solsikkefrø, sesamfrø, hampefrø (eller andre slags frø og kerner), havregryn, mel og lidt salt) er blandet hjemmefra - vi tilsætter lidt olie og vand til dejen bliver sammenhængende og kan samles til kugler, der kan trykkes flade.



Vi prøvede også lige om man kan spejle æg på en varm sten....





... det kan man godt. Vi hældte lidt olie på stenen først, Hvad med et helt æg - hvad mon der sker hvis man lægger det på den varme sten?

Ægget blevet vendt mange gange - og efter 8-10 minutter havde det en konsitens som et blødkogt æg, så det kunne også lade sig gøre uden gryder og pander :-)


Velbekomme!



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa