Sten - vi undersøger forskelle og ligheder

Sten i lommerne

Mange af os har sikkert på et tidspunkt i livet gået rundt med en sten i lommen eller været fascineret af en særlig stens farve eller facon. 

Vi kan støde på sten mange steder i den pædagogiske praksis - udover det oplagte på stranden er der også grusbelagte parkeringspladser, grusveje, marker og kirkegårde.

Anes foto 

Dette indlæg er inspireret af Anes forløb om sten og etablering af et STEN BYGGE-RUM på legepladsen. Læs mere om Anes forløb HER

Et forløb om sten kunne også tage sit afsæt i billedbogen Stenen af Øivind Jorfald (1991) forlaget Carlsen

Bogen handler om hvad di bruger sten til i vores samfund - og ender med en meget bæredygtig løsning :-)

Et teoretisk perspektiv - meningsfulde handlemuligheder i omgivelserne

Naturmaterialer som sten, grene, mudder, blade, gamle juletræer og halmballer kan tilføre institutionens legeplads en større variation. Materialerne rumme også alle den egenskab at de ikke (som en gynge eller en bold) har en præ-defineret funktion i legen eller udforskningen - derfor har disse materialer en meget stor variation af lege- eller udforskningsmuligheder. 

"Om netop dette handler begrebet »affordances«, som blev skabt af James J. Gibson, en af pionererne i faget økopsykologi. Begrebet er dannet ud fra ordet »afford«, der betyder »stille til rådighed«. Et godt dansk ord er endnu ikke fundet. Gibson kom ikke med en præcis definition af »affordances«, men et bud kunne være de meningsfulde handlingsmuligheder i omgivelserne. Meningsfulde for nogen, i dette tilfælde børnehavebørn. Når man indretter en legeplads, gælder det om at tilføre elementer, der tilbyder børn mange »affordances«" (Leerstrup 2020)

Et andet forhold som har betydning når man leger ude enten på legepladsen, hvor man har tilført materialer som beskrevet ovenfor eller i naturen, er  den overflod af materialer og genstande der er til rådighed i legen eller udforskningen - dette kaldes også abundance.

Flere pædagogiske aktiviteter med sten

Jeg har tidligere lavet denne forskelligheds planche som kan fremme at man undersøger sten nærmere.

Planches kan bruges til at opdage forskelle og ligheder og disse opdagelser er en forudsætning for senere at kunne bestemme forskellige stenarter (granit, gnejs, sandsten osv.).

Find sten forskelligheds planchen på ItsLearning (ressourcer)

På skove-i-skolen hjemmeside finder du sten binko-banko plader og andre aktiviteter med sten HER

Litteratur

Leerstrup, Inge (2020) Skovelementer kan gøre børnehavens legeplads mere spændende. Vidensblade i Park og landskabsserien. København Universitet ( LINK til artiklen)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Vinter biotopen - undersøgelse af træer

I dette indlæg præsenter vi en biotop aktivitet med udgangspunkt i træerne på din biotop. Vi har lavet aktiviteten i januar, men aktiviteten er relevant på alle årstider. 

Først vil vi give et overblik over de forskellige aktiviteter du kan sætte i gang på din vinter biotop, ved at linke til forskellige indlæg her på underviser bloggen:

VINTER-BIOTOPEN - overblik over aktiviteter

Skoven om vinteren - på jagt efter hvirvelløse dyr. Kobling til naturvidenskabelige kompetencer og vidensformer.

Lav til eget ekskursionsgrej - til indsamling af hvirvelløse dyr. Kobling til mikroforsker metoden.

Undersøgelse af dyreliv i en bæk om vinteren. Kobling til naturvidenskabelige kompetencer.

Undersøgelse af uglegylp (dyrespor)    

Dyrespor - afstøbning i gips 

Dyrespor på biotopen Kobling til vidensformer og bearbejdning via vendespil. 

Spiselige planter og dyr ved kysten om vinteren   - tilberedning af muslinger, strandsnegle og hunderose (hyben)

Muslinger og tang - pædagogiske aktiviteter ved kysten - tilberedning af muslinger og tang. Kobling til vidensformer

Spiselige planter og svampe fra skoven om vinteren - tilberedning af korsknap og fløjlsfod (svamp)

Dyrespor i sneen. Kobling til produktive spørgsmål.

UNDERSØGELSE AF BARK - vi opdager forskelle og ligheder

Vi har udviklet et materiale som vi håber inspirer til undersøge træers mangfoldighed gennem konkrete sanselige oplevelser og dialoger omkring dette. Et langsigt mål vil være at øge omverdens forståelsen - at træer er meget forskellige samt at få en begyndende forståelse for planters biodiversitet. Vi har ikke fokus på konceptuel viden (katalog viden - se grundbogen s. 60) med i højere grad kropslig og dialogisk viden. 

Materialet afprøves i 8 dagtilbud i løbet af februar 2024 og vi vil inddrage erfaringer fra dette og videreudvikle materialet. 
Vi tager afsæt i de pædagogiske mål for læreplanstemaet for natur, udeliv og science (Se EMU her): 
1. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen [...]"
2.  "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden [...]"

Vi tænker at materialet rummer mulighed for at følge barnets perspektiv - hvad får de øje på og synes er spændende? Hvordan / hvor meget / hvordan skal jeg som pædagog begrebsliggøre det børnene er optagede af?

Som pædagoger er følgende refleksion altid væsentligt: "Det kræver [...] pædagogisk dømmekraft at vurdere, hvorvidt man skal insistere på i en given situation at pege ud og fokusere et barns opmærksomhed i retning af et bestemt fokus, eller hvorvidt man skal lytte til og bekræfte barnets i øvrigt relevante opfattelser af, hvad der er betydningsfuldt i forhold til at indgå ikke blot i naturvidenskabelige fællesskaber, men i fællesskaber generelt." (Stockholm 2022, side 9)

Hvad kan man føle, lugte, se gennem vinduet...? Et mønster? En farve? Hvordan føles barken? Vi tænker at piktogrammerne kan understøtte didalogen. 

Et bark vindue - området med saksen klippes ud.

Vi har testen arket og vinduet størrelse af på træer omkring campus.

Vi kigge på kastanjetræet gennem 'bark-vinduet'

Robinie træet har en meget riflet bark
som er blød at røre

På det gamle, store ege træ er mange steder,
hvor der vokser gråt lav i runde pletter.

Birketræet har mange farver - den hvide bark er tydelig. 
Træet er stort og gammelt og der gror en del blødt mos på det.

Hvis I har lyst til at prøve 'bark-vinduet' af på jeres biotoper, finder I det på Itslearning.

Litteratur

Stokholm, D.; Blomgreen, C. B.; Christiansen M. & Ejbye-Ernst, N. (2022): Børns perspektiver på science – En publikation om børns perspektiver på science i pædagogisk arbejde i daginstitutioner LINK til materialet

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa