Aktivitet på biotopen - insektfælder 2

Kunstige barkfælder - opfølgning

Efter en uge fjerner vi den kunstige bark igen, for at kunne observere om vores forudsigelser ville holde stik. Vi havde som tidligere beskrevet en forventning om at egetræet, det oprindeligt hjemmehørende træ, ville gemme på flest forskellige dyr, på grund af at egetræets samspil med mange andre arter af svampe og dyr er højt. 

Under barken fandt vi faktisk en del forskellige dyr. Herunder ser man en mejer og en ørentvist. Mejeren er godt camoufleret og vi opdagede den faktisk først da vi kiggede på billedet af ørentvisten. 

Her en lille bille, hvis man ser nøje efter, kan billen give anledning til kommunikation om dyrets farver og former, der kan således i en lup erkendes hoved, forkrop og bagkrop i hver deres farve, sort, brun, mørkebrun. Bagkroppen er forsynet med 4 ægformede lysebrune pletter. I et rigt sprogligt miljø om naturen får børn langt nemmere ved at tilegne sig vores kultur om naturen (Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv. s 185)

Her er et par ørentviste, som ud over den velkendte tang på enden også har tydelig markeret hoved, forkrop og bagkrop, i lup kan der også erkendes øjne, munddele, leddelte ben, der kan ses flere nuancer af brun. En kvantificerende kommunikation der er bundet på nøgtern iagttagelse af empiri og dermed ligner den videnskabelige viden er sammen med børns intuitive oplevelser begge vigtige for børns udvikling (Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv. s 204).

Her så et billede af robinietræets bark efter vi har fjernet den "kunstige bark", umuligt at se på billedet, men der gemte sig faktisk et par enkelte bænkebidere i bunden af furerne i barken.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktiviteter på biotopen - sommerfugle 3

Sommerfugle farve- og duftlokning

Vi vil samle op på erfaringer med at lokke sommerfugle med forskelligt farvede 'blomster' med honnning- / sukker vand. Se starten af for løbet og de første erfaringer

Erfaringerne fra de tidligere forløb var noget blandende med både myrer, regn og blæst, men i sidste uge så det ud til at vi fik en periode med sol og varme.
Der blev fyldt op med honnungvand i glassene, så vat toppene var godt gennemvædede. 

De 6 forskellige 'blomster' blev hængt op i en stor sommerfuglebusk, hvor der hurtigt kunne tælles 5 admiraler, 6 påfugleøjne og en enkelt kålsommerfugl. 

Det var hurtigt at konstantere at vejret har stor betydning for om dette eksperiment lykkedes.

'Blomsterne' blev besøgt af både, sommerfugle (primært dagpåfugleøje), hvepse, bier og fluer.

Vi ønskede at undersøge om farven på blomsterne havde betydning for hvor meget / hyppigt de blev besøgt. 

 

Det vi umiddelbart kunne se, var at sommerfuglene ikke foretrak en bestemt farve. Men vores eksperiment var selvfølgelig for småt og tilfældigt til at kunne konkludere noget. Duftstofferne i honningen kunne vi se havde betydning, da glasset med postevand kun blev besøgt en enkelt gang af en sommerfugl, men uden af der blev suget honningvand.

Vi gentog eksperimentet igen de følgende to dage, hvor vi flyttede rundt på 'blomsterne' for at se om dette havde betydning. Men heller ikke her fik vi nogle signifikante resultater.

Vi tænker stadig her efter 6 dages gentagelser, at eksperimentet vil være spændende at gennemføre med en børnegruppe (ældste børnehave / indskoling) - det vil bestemt også være en hjælp med flere par øjne til at observere på nogle varme sommerdage. Børnene kunne tage fotos af dyrene på 'blomsterne', og disse fotos kunne bruges til at udforme tælle skemaer, hvor børnene kunne registrere deres observationer. Dette kunne styrke børnenes kommunikative færdigheder i en meningsfuld sammenhæng, hvor der kunnne tales om forskellige mønstre på sommerfuglenes vinger, forskellen på hvepse og bier mv. ved at bruge relevante fagord som følehorn, vinger / ben (tælle antal), snabel, hvepsetalje. (Ejby-Ernst. N. (2015)) side 184 -> Kommunikative færdigheder, Et rigt sprogligt miljø.

Litteratur:
Sunesen, J. (2013), De små dyrs verden, s.7-17.
Ejby-Ernst, N. (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis


         Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktivitet på biotopen - insektfælder

Kunstige barkfælder

Vi lavede flere forskellige eksperimenter med indfangning af hvirvelløse dyr før sommerferien. Vi vil nu afprøve en meget simpel type fælde - et stykke pap bundet stramt rundt om et træ. Ligesom tidligere har vi fokus på nogle af de naturvidenskabelige kompetencer - se forløb med faldfælder og sommerfugle lokning  - vi vil her fokusere på at kommunikere (med naturfaglige begreber), at forudsige, at undersøge samt at kategorisere.

 

Vi har udvalgt to træ i samme område og med nogen lunde samme størrelse, men to forskellige arter: Stilk eg og alm. robinie. Vil vi lade papstykkerne sidde på træerne i en uge og herefter undersøge, hvilke hvirvelløse dyr vi har fanget. Vi forudsiger at vi finder flere forskellige arter / en større biodiversitet under pappet der sidder på egetræet, fordi stilk-eg er en hjemmehørende art. Stilk egen har vokset i Danmark siden stenalderen og udnyttes af op mod 200 forskellige dyrearter, hvorimod meget senere indførte / ikke-hjemmehørende træ arter, som robinie, ikke udnyttes af nogle eller ganske få arter. (40 danske træer og buske. 1998). Vores højbede i køkkenhaven er lavet af robinietræ, fordi det nedbrydes meget langsomt = meget få nedbrydere spiser robinietræ. Vores forudsigelse tager således afsæt i den viden vi allerede har om træer og samspillet med hvirvelløse dyr.

 

Hvilke arter forudsiger vi, at vi finder: Arter der foretrækker mørke, fugt og lever af eller på friskt træ (bark), eller spiser de andre dyr der er på træet: Ørentviste, bænkebidere, edderkopper, tusindben, skolopendere ... Vi har ikke fugtet pappet på forhånd, da det regner temmelig meget i øjeblikket.

Robinien i silhuet 

Litteratur:

40 danske træer og buske. Plantning og bevaring. (1989) Miljøministeriet, Skov-og Naturstyrelsen.

 Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Biotop aktivitet med sommerfugle 2

Her part 2 af sommerfugle aktiviteten. Den røde blomst er gjort klar, 

Der kommer honningvand blandet med flormelis i "blomsten" 

Vejret har været meget blæsende og vådt på det sidste så det har knebet med sommerfugle og dermed afprøvning af vores eksperiment, her dog en enkelt dagpåfugleøje der kom til sommerfuglebusken men ikke besøgte de kunstige blomster

En enkelt tidselsommerfugl blev det også til, den landede så på en blomst hvor der ikke var honning på øh - så vi må vente på bedre vejr og prøve igen!

En anden inspirerende aktivitet med sommerfugle kan I  se på Christinas blog

 Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Biotop aktivitet med sommerfugle

I løbet af sensommeren dukker der ofte mange sommerfugle op overalt i landskabet også på institutionernes udeområder. Aktiviteten her er inspireret af bogen  Sunesen, J. (2013), De små dyrs verden, s.7-17., og går ud på at undersøge om nogle farver tiltrækker sommerfugle mere end andre og kan tænkes didaktisk på den måde at det er hensigten at understøtte udviklingen af naturfaglige kompetencer:

• at observere/ kigge nøje efter
• at kommunikere/ bruge fagord om aktiviteten
• at forudsige/ beskrive hvad man tror der vil ske
• at undersøge/ håndtere, vende og dreje, bruge udstyr og redskaber
• at eksperimentere/gennemføre systematisk undersøgelse 
• at kategorisere/finde forskelle og ligheder og systematisere disse
  Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis, s.183

Ud fra den viden vi havde på forhånd, forsøgte vi at finde ud af hvordan vi kunne tilrettelægge et eksperiment, der kunne give os yderligere indsigt i farvernes betydning for sommerfugle. Vi vidste på forhånd at de fleste insekter ser nogle farver bedre end andre f.eks. vidste vi at de bedst ser hvide og gule farver, dernæst kommer violette og blå farver.  Vi vidste også at sommer fugle ville blive tiltrukket af sukkervand, fordi de minder meget om den nektar de ellers suger op fra blomster. Så forudsigelsen gik på at der nok ville komme flest sommerfugle på de hvide og gule blomster og færre på den blå blomst. Med hjælp af vat, frugtfarve, farvet pap, sukkervand og rør fra vaniljestænger konstrueres kunstige blomster.

Her monteres en krog så blomsten kan hænges op. Vat med sukkervand dryppes med forskellige frugtfarver, gul, grøn og rød.

Her er de 5 "blomster" der indgik i eksperimentet, blomst nummer 5 er med alm. postevand

Blomst nummer 5 er med for at kunne vurdere forskellen mellem betydning af sukker(smag) og farver

Blomsterne hænges op  så de nemt kan iagttages.

Men der sker noget helt andet end vi havde forventet, der kommer ingen sommerfugle, men derimod rigtig mange myrer!! og en enkelt flue.

Glas 4 hang lidt højere oppe, men her blev blomsten også dækket af myrer.

Glas 5 med vand - her skete ingen ting

Nu bliver opgaven om vi kan finde en ny måde at sætte eksperimentet op på, vi gør os følgende tanker frem mod næste forsøg.

• Vi vil inden vi hænger blomsterne op igen forsøge at afgøre om træet bliver afpatruljeret af myrer.
• Vi vil iblande honningvand istedet for sukker fordi det afgiver flere duftstoffer
• Vi vil prøve med en rød blomst også, da vi erfaret at sommerfugle i modsætning til de fleste andre insekter kan se rødt også.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktiviteter på biotopen - hvirvelløse dyr økologi

Vi har tidligere arbejdet med at bestemme de hvirvelløse dyr vi fandt i vores fælder efter systematik - se indlæg Hvis man ønsker at holde dyrene i terrarier eller vide mere om dyrenes tilpasning, kan man også sortere dyrene efter rolle i økosystemet: Er de planteædere eller rovdyr - eller måske begge dele? Spiser de levende eller døde planter - altså er nedbrydere af organisk materiale? Eller er de nedbrydere der spiser døde dyr eller deres lort.

Da vores fælder var gravet ned i skovbunden mellem visne blade fandt vi ingen planteædere i dem, heller ikke selvom noget af fodret var frisk grønt som tomater eller kartofler. Se alle fundende her

Vi fandt mange nedbrydere som forskellige arter af bænkebider og tusindbed

I gruppen af rovdyr fandt vi forskellige insektarter af løbebiller og mindre rovbiller. Vi fandt spindlere som mejer og edderkopper.

I gruppen af ådselsædere fandt vi skarnbasser.

Da vi satte fælderne op så vi en spidsmus som kunne have alle de ovenstående hvirvelløse dyr på menukortet, og da kunne man kalde den for at toprovdyr  - men den kunne også ende et andet sted i fødekæde....

Her forsøger en krumbenet ådselsbille at flytte en død spidsmus, så den kan grave den ned.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktiviteter på biotopen - fælder 2

Her på dag 2 er vi ude for at tømme vores fælder, da det har regnet voldsomt er vi spændte på hvilke dyr vi finder. I går inden vi tog hjem så vi en spidsmus, så måske har den eller andre dyr været omkring fælderne og spise indholdet...?

Vi tømmer først fælderne med vegetabilsk indhold

Vegetabilsk

1. kartoffel: 2 bænkebidere, rovbille, springhaler
2. tomat: 2 løbebiller, tusindben, bænkebider, edderkop
3. løg: skarnbasse, tusindben

Vi forestillede os at fælderne med det vegetabilske indhold ville tiltrække planteædere som snegle samt nedbrydere som bænkebidere og tusindben. Noget viste sig at passe, men løbebiller, rovbiller og edderkopper er rovdyr - måske er de blevet tiltrukket af de andre mulige byttedyr (bænkebidere, springhaler og tusindben), eller måske er de tilfældigt landet i fælden...? Vi har slet ikke fundet nogle snegle eller myrer.

Sødt

4. kammerjunke: 2 tusindben, edderkop, mejer, bænkebider, lille rovbille,
5. banan: skarnbasse, mejer, bænkebider, springhale
6. syltetøj: løbebille
7. citron: tusindben

Vi forudsagde at fælderne med det søde indhold vil trække planteædere (og omnivorer) som myrer og ørentviste. Det viste sig at de ikke var markant forskellige fra de andre fælder .

tusindben i citronfælden

Animalsk

8. æg: 3 skarnbasser, rovbille
9. gær: 3 skarnbasser, edderkop, løbebille, tusindben
10. spegepølse: løbebille, 2 tusindben
11. fisk: skarnbasse, løbebille, tusindben, rovbille, bænkebider
12. leverpostej: 5 skarnbasser, 2 løbebiller

Vi forudså at fælderne med det animalske indhold ville tiltrække kødædere som rovbiller - især løbebiller, hvor mange er nataktive. Det var rigtigt, men løbebillerne fandt vi også ved de andre typer af lokkemad. Overordnet set fandt vi mange forskellige slags biller

Gær m. løbebille

Gær m. løbebiller

mejer

4 tomme krus: 9 myrer, 2 edderkopper, skarnbasse, kuglebænkebider, 3 alm. bænkebider, 2 tusindben, 5 rovbiller, 3 løbebiller, springhaler,

Vi har kun fundet myre i de tomme krus. Vi har fundet overraskende mange dyr, som man ikke lige får øje på hvis man bare roder rundt i skovbunden, så fald fælder natten over har vist sig at være en god ide!

Aktiviteter på biotopen - fælder

Vi vil lave en forløb omkring undersøgelse af hvilke hvirvelløsedyr, vi kan finde på vores skovbiotop. Undersøgelsen kunne også foregå i institutions nærmiljø (legepladsen).

Aktiviteten kan både være en spontan aktivitet som igangsættes hvis børnene, de unge eller borgerne eksempelvis bliver optagede af nogle dyr der spiser krummer eller lander på maden, når de spiser madpakker udenfor om sommeren - og en planlagt aktivitet.

Den planlagte aktivitet kan bygges op omkring den science didaktiske model. Vi tænker et forløb med børnehavebørn i alderen 3-5år. Vi vil fokusere på de naturvienskabelige kompetencer: Observere, undersøge, drage konklusioner, kommunikere, opstille hypoteser, forudsige, eksperimentere, stille spørgsmål, klassificere, designe / planlægge m.fl. so Lars Domino Østergaard (AAU) fremhæver (Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D.(2015) s. 183-4)

Kilde: Guldager (2018)

Vi sætter scenen og skaber motivation for forløbet ved at læse en bid fra Peter Plys, hvor han og Grislingen vil fange et elefant dyr i en fælde...

Fastholde børnenes ideer: I den efterfølgende dialog med børnene snakker vi om

• hvilke dyr vi mon kan fange i fælder?
• hvordan fælderne skal se ud?
• Hvilken slags mad der kan lokke hvilke dyr til?

Vi lytter efter og noterer hvilke dyr børnene kender og hvilke forestillinger de gør sig om hvad de spiser - på denne måde afdækker vi børnenes forforståelse og kan tilpasse den efterfølgende aktivitet.

Design af undersøgelsen
Vi beslutter at afprøve en lang række forskellige madvarer, som vi grupperer i tre kategorier:  Vegetabilsk, sødt og animalsk.

Vi nummerer fælderne og laver en liste over indholdet
Vegetabilsk
1. kartoffel
2. tomat
3. løg
Sødt
4. kammerjunke
5. banan
6. syltetøj
7. citron
Animalsk
8. æg
9. gær
10. spegepølse
11. fisk
12. leverpostej

Desuden har vi fire tomme krus, for at se om der alligevel kommer dyr i fælderne. Vi vil sætte fælderne op et døgn.


Forudsigelser / hypoteser
Vi forestiller os at fælderne med det vegetabilske indhold vil tiltrække planteædere som snegle samt nedbrydere som bænkebidere og tusindben. At fælderne med det søde indhold vil trække planteædere (og omnivorer) som myrer og ørentviste. At fælderne med det animalske indhold vil trække kødædere som rovbiller - især løbebiller, hvor mange er nataktive.

Undersøgelsen / eksperimentet

Vi´laver et skilt ved vores undersøgelsesområde i skoven og håber vi kan have fælderne i fred til vi samler dem ind til i morgen.

Fælde med kartoffel

Nedgravning af fælder

Det bliver spændende at komme tilbage i morgen og kigge i fælderne.

Litteratur:

Guldager, I. (2018), Grubletegninger. Skinner en blank mønt i mørket.

LINK til: Skinner en blank mønt i mørket

Litteratur: Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015) Natur og udeliv. Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv Kap 6 s. 182- 212. Systime

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa