Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Tuesday, June 24, 2025

Vores natursted (biotop) 1

 Dagstudie opgave uge 36 

Hvordan opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i uderummet?

Denne opgave tager afsæt i et af naturdannelsens fem elementer: Det følelsesmæssige element.

Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse.
Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)

Det følelsesmæssige element omhandler, hvordan kan vi fremme at barnet/ den unge / borgeren får mulighed at opleve og udvikle tilknytning til et sted i naturen? Dette indebærer genbesøg, tiden til at blive afsporet og muligheden for at fordybe sig i det der er "derude" (Clark, 2023)

Find jeres natursted - en biotop


En plet på den anden side af det lille skov vandhul - i en lysning
hvor der er læ og solen rammer midt på dagen.
Man sidder godt med ryggen op ad bøgetræet (øverst til højre i fotoet).
Hvilke dyr mon der lever i vandhullet?


I skal finde et sted i naturen, hvor I synes det er rart at være og som indbyder til ro og fordybelse. Hvor I kan have lyst til at komme hele modulet også gerne på forskellige tider at døgnet - måske høre fuglesang mens det lysner eller prøve mørkevandring og kigge efter stjerner.
Da vi arbejder med 'tilknytning til sted' vil vi anbefale, at I finder en plet på cirka 10x10meter
Det er vigtigt at det er et sted, hvor I har lov til at færdes - se Miljøstyrelsens regler for færdsel i naturen (LINK)

En "biotop, levested, fx. en bøgeskov, en træstub eller en dam, som nærmere defineres ud far miljøfaktorer. Ordet biotop kommer af bio- og top, dvs. 'plads for liv'." Kilde Danmarks Nationalleksikon 

Tæt på jeres natursted


Medbring noget at sidde på (et stump liggeunderlag eller en plastpose med sammenfoldede aviser) og afprøv stille-sidning - også kaldet skov-badning eller shinrin-yoku (et japansk fænomen der opstod i 1980'erne)

Fordel jer lidt rundt, så I ikke kan se og høre hinanden. Sæt jer eller læg jer ned og luk øjnene. Prøv at lægge mærke til hvilke lyde der er omkring jer? Kan I lugte noget? 


Læg mærke til jeres natursted

Hvordan ser jeres ud set ovenfra (fra fugleperspektiv) - tegn en skitse over jeres sted (biotop) hvor I indtegner vigtige ting på området - eksempelvis store træer, kystlinjen, vandhuller/grøfter/vandløb mm. Måske er der en særlig plet som I er nysgerrig på og vil holde øje med, hvordan ændrer sig efter årstiderne - tag gerne fotos som skaber overblik og som zoomer ind på små fænomener.

I jeres arbejdsportfolio

På  opslagstavlen præsenteres
  1.  en beskrivelse af jeres natursted - beskriv også gerne, hvad I håber at opleve dér. Brug begreber fra Alison Clarks langsommelighed pædagogik og/eller beskrivelsen af naturdannelsens følelsesmæssige element.
  2. en kortskitse over 'jeres' 10x10meter 
  3. fotos med forklarende tekst 

Se deadline for aflevering på ItsLearning

Christoffer & Ida

God fornøjelse!

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Hartmeyer, R & Præstholm, S (2021): Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

No comments:

Post a Comment