Vores natursted (biotop) 3

 Dagstudiet opgave uge 

Er der mon sket ændringer på jeres natur sted siden de første besøg - hvad mon I ville se og høre, hvis I igen satte jer og 'lagde mærke til jeres natursted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'.

I denne opgave skal I arbejde med indsamle og undersøge de dyr, der lever på jeres natursted

I sidste opgave arbejdede I med at  få øje på naturens mangfoldighed (forskelle og ligheder mellem forskellige organismer).

I denne opgave skal I 'bevæge jer op ad forundrings-stigen':

Du finder også figuren på ItsLearning.

Naturfagsdidaktisk bevæger vi os nu fra

1. det umiddelbare og sansemæssige 
2. væk fra helhedsoplevelsen til fokus på naturens enkelte dele
3. via at sortere og finde ligheder / forskellige til
4. at undersøge processer fra / lægge mærke til ændringer i naturen 
5. samt at lave små eksperimenter - hvad sker der hvis? 

Hvilke undersøgelser og små eksperimenter kan I sætte i gang med afsæt i jeres natursted?

Måske har I allerede lagt mærke til ændringer i naturen på jeres sted - eks. blomsten eller træet har dannet frø og larven er blevet til en puppe (dette kaldes også metamorfose) eller bladet er blevet spist (fødekæde) og den døde fugl er 'forsvundet' (nedbrydning).

Nedenfor kan I få inspiration til 3 måder at arbejde med undersøgelser og eksperimenter: Fælder, iagttagelse  og indretning af små dyrehold.

bænkebidere og tusindben

1. Fælder - hvor kan vi finde dyr og hvordan kan vi indfange dem?

I har sikkert allerede set og måske og hørt dyr på jeres tidligere besøg på vores natursted. Nu skal I i gang med at lede efter dyr der lever under bark / sten / visne blade, i jorden eller på de planter der vokser på jeres biotop. Nogle dyr er mest aktive om dagen og andre om natten. En ide kan være at opstille små faldfælder og se hvad der dumper i? Hvad sker der hvis I bruger lidt lokkemad? Og hvilken slags lokkemad vil mon trække dyr?

Se et forløb med faldfælder her på underviserbloggen HER og HER
 

En del dyr foretrækker mørke og fugtige steder - her har vi lavet en barkfælde på et træ. Vi lader fælden sidde et par dage, inden vi kommer igen for at undersøge hvilke dyr, vi mon kan finde under pappet? Måske ørentviste eller...?

2. Små dyrehold - hvordan bevæger dyrene sig (skal vanddyret op til overfladen efter luft)? Hvad spiser de?

tusindben

Har dyret ben? Hvordan ser de ud? Er alle benene ens? Hvor mange er der?

tegning af dyr fra vandhullet

Det kan være en god ide at prøve at tegne dyret eller dele af dyret - eller måske forme det i modellervoks / trylledej mm. - for derigennem at opdage og se nøje efter detaljer (mønstre, former, farver)

Hvis I har lavet fælder med lokkemad har I nok allerede en ide om hvad dyrene spiser. Det vil I også kunne undersøge, ved at afprøve forskellige typer mad med en enkelt dyreart.

Her er flere forskellige sneglearter - hvad mon de spiser?
Æble, græs eller bøgeblade?

3. Små dyrehold - hvordan skal vi indrette terrarier og akvarier?

Hvis vi tager nogle dyr med tilbage til institutions fællesrum / klasseværelse / stue (i jeres tilfælde campus) vil borgerne, de unge eller børnene have mulighed for at opleve dyrene tættere på over længere tid, hvilket rummer mulighed for genbesøg og at nærme sig dyrene i eget tempo. 

Have- og lundsnegle

For at kunne holde dyrene, så de kan få så naturlig en adfærd som mulig, må man have viden om dyrenes behov: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte); rede / skjulemuligheder; klima (temperatur og fugtighed); formering og årscyklus.

Det er spændende at holde dyr som forvandler sig - eksempelvis fra haletudse til frø eller fra larve til mariehøne.

Kålsommerfugle æg

Kålsommerfuglen har lagt æg bagpå et blad - vi graver forsigtigt planten op og stiller den i en potte i et terrarie. Nedenfor kan du se larverne.

Laver af stor og lille kålsommerfugl spiser hvidkål

Se hele forløb med sommerfuglelarvernes udvikling på underviserbloggen HER

I jeres arbejdsportfolio

1. Fotos / tegninger / evt. video (via QR-kode)
2. Akvarier / terrarier / samlinger
3. Beskriv hvilke af de 13 naturvidenskabelige kompetencer I har haft i spil i jeres forløb (udvælg gerne 3-4 kompetencer - se side 183)

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

Litteratur

Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv (kap.6) side 182 - 212 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

Hvirvelløsedyr i pædagogisk praksis (kap. 5.2) side 109 - 130 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa