Start med at tørsalte den rengjorte fisk i 1-2 timer før du
vil røge den, læg den evt. i køleskab. Dup den med køkkenrulle.
De materialer du skal bruge til en varm røgning er:
·Rygeovn (dette behøver at være en magen til dem på billedet nedenfor, der findes mange slags) ·Bøg smuld (der findes mange forskellige slags
smuld, bøg er en meget almindelig sort). Brug aldrig savsmuld fra værkstedet eller fra nåletræer ·Tørret, kløvet træ som passer i længden af
skuffen sættes ind i bunden af røgovnen (den højeovn) / sprit til kasper røghatten ·Birkebark er rigtig godt til at tænde op med (på
grund af det høje indhold af tjære) ·En lighter, strygestål, tændstikker eller andet
fyrtøj der kan bruges til at tænde op med Se et forløb med primitiv ildslagning HER på underviserbloggen
Opbinding af fisk til røgning
Fiskene er snørrede og klar til røgning
Sild filetter ryges ophængte i en fiske-grillrist
Filletterne er færdigrøgede, når de har en orange gylden farve efter ca. 30minutter.
Ørred røget i grillrist
Kasper røghat
Fisken røges i Kasper Røghatten i ca. 25 minutter (fra kold
ovn).
Der blev brugt et 5 mm tykt lag bøge smuld i Kasper
Røghatten, begge sprit brændere skal være på fuld blus under den, under røgningen.
Andre røgede ting...
røget fasan og vildand
Røget mørbrad
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
I denne opgave skal du bevæge dig fra at opdage og iagttage dyr og planter (og evt. andre naturfænomener) på dit natursted til at igangsætte små undersøgelser og/eller eksperimenter (så du får den naturvidenskabelige tilgang i spil)
Dette indlæg kan også ses som en kort opfølgning på DYR PÅ MIT NATURSTED hvor vi har nysgerrige på, hvilke dyr der blev tiltrukket af hvilke planter?
I øjeblikket ser farvepaletten på vores natursted på campus Aabenraa således ud fra hvid over gul til rosa og pink
Vi vil undersøg hvilke farvet, der tiltrækker insekter (og andre hvirvelløse dyr) - hvilken præference de har, hvis det kun er farven der lokker og ikke nektar eller duft. Mon det kan lade sig gøre. I dag skinner solen og der er en del flyvende insekter på vingerne...
Vi har lamineret fire stykker farvet karton - vi kunne også have malet farverne på pap efter at have iagttaget, hvilke farver blomsterne netop på vores sted har.
Vores eksperiment med hvilke farve insekterne foretrækker er et præference eksperiment, Denne tilgang til det pædagogiske arbejde kan være med til at få børn/borgere til at formulere egne ideer og aktivere egne forestillinger. Det kan understøtte nysgerrigheden og være katalysator for samtaler om dyrs levevis og adfærd med udgangspunkt i en konkret og eksperimenterende tilgang. Også de naturvidenskabelige kompetencer kan understøttes i arbejdet. I eksperimentet kan der arbejdes med hypoteser og forudsigelser. Hypoteser er begrundede kausale forestillinger - vi tror der sker sådan og sådan, fordi at..... Forudsigelser er mere intuitive formodninger som små børn typisk fremsætter dem, - eller som der står i de nye styrkede læreplaner, - begyndende hypotesedannelse (Ejbye-Ernst, N., & Stockholm, D. (2015) Natur og Udeliv s. 183-184.
Vores præference eksperiment tager udgangspunkt i vores forestillinger og vi kom frem til følgende hypotese. Hypotesen lød at insekterne primært tiltrækkes at de gule og røde farver og vil fravælge de grønne og blå, da der ikke er grønne og blå blomster på vores natursted. For at kunne afprøve hypotesen, ville vi skulle gentage eksperimentet mange gange, for at sikre at det vi så ikke var tilfældigt. Så i denne sammenhæng får vi ikke noget validt resultat ;-)
Svirreflue
Straks vi lægger papiret på jorden tiltrækker det et par svirrefluer, som svirrer et par cm over papiret - måske er de tiltrukket af farven? Vi kommer ikke i mål med et entydigt svar på, hvilken farve der tiltrækker flest insekter...
Imens vi venter på flere flyvende insekter, lægger vi mærke til lyden af græshopper omkring hos og får også snart øje på én. En græshoppe nymfe som spiser græs - du kan se på fotoet at det er en nymfe fordi den endnu ikke har udviklet vinger. Græshopper har ufuldstændig forvandlingen (der er ikke noget puppe stadie og nymferne ligner de voksne græshopper. Hvis vi havde en gruppe børn/unge/voksne med, var vi måske nu blevet afledte og mere interesserede i græshopper...
Græshoppenymfe
Måske kunne vi indfange nogle græshoppenymfer og følge udviklingen fra nymfe til voksen i et terrarie - de er meget nemme at passe, da de spiser græs (læg en græstørv med friskt græs i bunden af terrariet) og læg en gren i, som de kan kravle op på når de skal skifte hudskillet. Her er lidt fif til græshoppe pasning fra en studiegruppe på et tidligere hold LINK - de holder en sydeuropæisk art (som de har fået tilsendt), der for skal disse græshopper have varme, ellers er processen den samme.
Spændende forløb fra jeres medstuderendes blogge:
Se mariehøne larvens fuldstændige forvandling hos Elisa Se sommerfuglelarver helt tæt på hos Tina
Litteratur:
Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis (kap. 5.2) i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og
udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime
God fornøjelse! Christoffer & Ida
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Indsamling og tilberedning af strandarve - planter i pædagogisk praksis
På en tur på stranden ved Stenderup Skovene ud til Lillebælt finder vi strandarve. Planten er almindelig og let at kende på de tykke trekantede blade, Vi samler 'hvad der kan være i en hat'.
Vi smager på den friske plante - den er lidt 'agurke-agtig' i smagen.
Strandarve tzatziki
Ingredienser
200 g strandarve (alternativt: Skvalderkål, strandbede eller sankt hans-urt) 5 dl græsk yoghurt En lille håndfuld ramsløg (løgkarse eller hvidløg) Salt Peber Fremgangsmåde 1. Rens strandarve grundigt i en skål med vand. Rusk let i skålen, så sandet drysser af vandet. Skift evt. vand flere gange og bliv ved til der ikke længere er sand på bunden af skålen.
2. Tag strandarve op af vandet og læg det på et viskestykke for at lade dem dryppe af. 3. Hak strandarve groft. 4. Hak ramsløg fint. 5. Rør strandarve og ramsløg sammen med græsk yoghurt og smag til med salt og peber.
Ingredienserne
Den færdige tzatziki
Syltet strandarve
Vi prøver også at sylte noget strandarven - se opskriften fra Mit Vadehav HER - opskriften er meget enkel og også til at lave på stedet med en trangia til at koge lagen i.
Æbleeddike, sukker, hele peberkorn, salt og strandarve
Den skyllede strandarve fyldes i patentglas
Syltet strandarve
Ærte-deller med syltet strandarve og strandarve tzatziki
Natur- og udelivsdidaktiske refleksioner
Den syltede strandarve kan spise med det samme, men konserveringen giver også mulighed for at spise den til et senere måltid og her genbesøge erfaringerne med plukningen af strandarven, huske at vi smagen af den friske på stranden og andre oplevelser fra vores tur. Du finder 'trædesten' om genbesøg på ItsLearning. Måske skal vi afsted igen for at samle mere strandarve og lave STRANDARVE SMØR eller STRANDARVE CHIPS
Trædestenen om genbesøg er inspireret af Alison Clarks Langsommeligheds pædagogik - dive deep (at dykke dybere).
Hvis vi betragter forløbet ud fra et bæredygtighedsperspektiv kan indsamling af spiselig planter på stranden måske bidrage til forståelse af at planter vokser mange forskellige steder, at planter på stranden ofte ser anderledes ud (tykke sukkulente blade for at kunne vokse i et saltholdigt miljø og klare ind imellem at blive dækket af slatvand). Med et længere perspektiv bidrage til udvikling af en forståelse for biodiversitet og betydningen af forskellige naturtyper.
Litteratur
Clark, A., (2022) Slow knowledge and the unhurried child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.
I skal fortsætte med at afdække og opbygge jeres egen viden om forskellige planter i pædagogisk praksis samt erfaringer med - hvad kan vi mere med planter? Her kommer fire bud som alle også har perspektiver ift. udvikling af en forståelse for bæredygtighed:
Indsamle og tilberede en ret med vilde, spiselige planter
Igangsætte et Re-grow (gendyrknings) projekt
Kompost
Vild med vilje
Kort om bæredygtighed i pædagogisk praksis
"En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder nuværende genrationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare." (Vores Fælles Fremtid. Brundtland rapporten 1987). Tager vi afsæt i denne definition af begrebet, må vi overveje hvordan vi kan arbejde med udvikling af bæredygtige handlinger og tankegange i den pædagogiske uden at medvirke til at skabe eks. klimaangst og/eller handlingslammelse. Spørgsmålet kunne være: Hvordan kan vi gennem overskuelige tiltag tæt på vores hverdagspraksis bidrage til udvikling af bæredygtige handliner / handlekompetence?
Kilde: Grønne spirer Bæredygtighed i børnehøjde LINK til hæftet
På ovenstående figur kan du se en mulig progression fra det konkrete til det mere abstrakte (oplevelser-færdigheder-kundskaber-holdninger) i det pædagogiske arbejde med udvikling af forståelse for bæredygtighed. Læs evt. mere: Madsen, K.D. & Jordt, Jørgensen, N. (2020). Pædagogik for bæredygtighed for institutioner – åbninger og dilemmaer . I: Lysgaard, J.A. & Jordt Jørgensen, N. (red.) Bæredygtighedens pædagogik. (Du finder teksten under ressourcer på ItsLearning).
1. Indsamle og tilberede en ret med vilde, spiselige planter
Mulighed for at få øget indblik planters biodiversitet i dit nærmiljø. Hvordan kan vi indsamle (sanke) planter (med henblik på at spise dem) på en bæredygtig måde? Overvej hvor og hvor meget du høster. Du kan med fordel downloade App'en VILD MAD for at få et overblik over hvilke vilde planter, du kan indsamle (sanke) lige nu på denne årstid og i hvilken naturtype du skal lede. Måske finder du nogle på 'Mit natursted'? I App'en finder du også opskrifter.
Skvalderkåls deller
Se forløb med skvalderkål på underviserbloggen HER & HER
Hvordan kan vi minimere madspil og ovenikøbet høste ny mad af 'affald'? Mange kasserer den nederste stump af kålen (spidskål eller broccoli), salaten eller porren, når de laver mad. Her har planter stået i vand en uges tid og udviklet nye / flere rødder.
Spidskål, hjertesalat og porrer
Når rødderne er udviklede kan planterne plantes i jord ( i urtepotter inde eller drivhus / højbed). Her er planterne gravet fri af jorden, så du kan se væksten. Her er det porrer, gulerod og broccoli. Guleroden udvikler ikke en nye rod (gulerod), men du kan spisetoppen eller vente på at den sætter blomster og høste dine egne gulerodsfrø.
Porrer, gulerod og broccoli
Dette forårsløg har jeg (Ida) spist mange gange - det skyder igen - nu er det begyndt at blomstre og jeg vil prøve at høste frø.
forårsløg bladselleri
Bladsellerien er fra foråret 2024 - jeg (Ida) har høste af den hele sommeren - den har overvintret i drivhus og jeg flytter den på friland igen om lidt. Den har netop sat blomster, så jeg tænker jeg kan høste frø. Det er fascinerende at være selvforsynende med bladselleri fra en stump af planten, så jeg før ville have smidt i kompostspanden.
Persille Ingerslev har en fin hjemmeside, hvor du finder en oversigt over hvilke planter der er velegnede til at gendyrke og fif til hvordan: Persilles hjemmedyrk
3. Kompost
Oplev nedbrydningsprocessen fra planteaffald / ukrudt til muldjord (til kommende spireprojekter) På campus har et hold studerende lavet denne kompostkasse, hvor det er muligt at følge med i nedbrydningsprocessen gennem plexiglas ruden.
Denne kompost er åben og derfor bedst velegnet til haveaffald. Hvis du ønsker at kompostere grønt fra køkkenet, skal du vælge en lukket kompostbeholder.
Mini kompost i et syltetøjsglas + stofpose
I glasset er det jord med kompostorm (røde brandorm). Stofposen bruges til sætte glasset i, så ormene lever i mørke og laver gange tæt på glasset. På posen er der syet nogle af de ting som afprøves nedbrydningstider på - en gulerod, nogle blade samt en plastnisse (derfor nissehuen). Glasset tømmes ud en gang om ugen for at se hvordan nedbrydningen går.
4. Vild med vilje
Hvordan kan du være med til at øge biodiversiteten i dit lokalmiljø - planter -> hvirvelløsedyr (insekter) -> rovdyr (fugle m.fl.)
Når et område omlægges til 'vild med vilje' er der fokus på hvilke plantearter der er naturligt hjemmehørende i området. Se et hæfte med beskrivelse af hjemmehørende arter HER De hjemmehørende plantearter tiltrækker flere insekter både som værtsplante for larver og som fødekilde for voksne insekter.
Frøbomber
Lav frøbomber med hjemmehørende blomsterfrø:
Bland jord (du kan indsamle jord fra muldvarpeskud), ler og vand, så det kan formes til en sammenhængende klump lerjord. Del lerjorden i klumper og rul dem til kugler. Lav et hul i midten af kuglen med en finger, og hæld frø ned i hullet. Luk hullet, og læg frøbomberne til tørre i en æggebakke. Efter et par dage er frøbomberne klar til at blive smidt. Hvis det ikke regner, er det en god idé at du vander bomberne nogle gange, når du har smidt dem.
Til dine planter i vindueskarmen (denne del kan du opdatere din plantelog med - husk ny dato)
Her kommer her lidt praktiske fif omkring den videre pasning at de planter du allerede har sået:
opbinding - især planter som ærter og bønner har gavn af noget at vokse op ad.
afhærdning til friland - hvis du har planer om at plante dine planter ud på friland, er det en god ide at starte med at flytte dem ud nogle timer ad gangen (gerne i let skygge) over en periode på 7-10 dagen, inden du planter dine panter ud på deres blivende voksested.
Ærteplanterne skal plantes ud i mere jord samt have noget at vokse op ad
På studiegruppens blog
På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)
Fotos af dit videre arbejde med planter i pædagogisk praksis samt en forklarende tekst - hvad har du afprøvet?
Giv dit indlæg en titel: Planter i pædagogisk praksis 4 + dit navn
Lav også gerne en etiket: Planter i pædagogisk praksis 4 + dit navn
God fornøjelse! Christoffer & Ida
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
