Spiringsrulle, potmaker og mælkekartoner

 

Spiringsrulle, potmaker og mælkekartoner

Spiringsrulle i bobleplast 

I dette indlæg har jeg forsøgt mig med forskellige måder at lave spirepotter på. Målet at afsøge forskellige deltagelsesmuligheder, der understøtter forskellige vidensformer. 

Til en spiringsrulle skal du bruge: et stykke rektangulært boblepalst på ca. 25X15 cm, så- og priklejord og malertape.

           Trin 1: placér jorden jævnt up på bobleplsten.  Trin 2: Rul bobleplasten sammen, ikke for stramt.                                                 Luk rullen med malertape

             Trin 3: Placér frøene jævnt rundt i "fugerne" Trin 4: Kom en smule jord på toppen og vand                           skånsomt.

Mit eget forsøg med at lave en spirerulle gav ikke det ønskede udbytte, kun to små spinatplanter er spiret, om det skyldes dårlige frø (for gamle) eller dårlig pasning har jeg endnu ikke afkodet. Jeg prøver igen, denne gang med de ukuelige mælkebøttefrø (se mere på blogindlægget her) 

Potmaker 

En anden metode til at lave spirepotter er en potmaker. Med potmakeren kan man lave små spirepotter ud af aviser. Når frøet er spiret og klar til at blive plantet ud, sættes avispotten direkte på udplantningsstedet, og man undgår derfor at skade de mange små rødder planten har dannet. 

Potmakeren er et bæredygtigt alternativ til spirebakker i plast. Potmaker fås i handlen til omtrent 40kr. 
Til gengæld kan den bruges år efter år.

Potmakeren kræver lidt træning og teknik, men når det er på plads,
går der hurtigt masseproduktion i den.

De færdige avispotter stilles i et minidrivhus
 for at hold på fugten og undgå udtørring. 

Tomatplanterne vokser godt til og der er stadig et godt stykke tid til at de kan sættes ud i drivhuset. De skal derfor stikkes om. Til dette prøver jeg i år mælkekartoner, da jeg gætter på, at kartonens højde giver tomatplanterne mulighed for at udvikle lange rødder tidligere i processen, de måske nemmere undgår udtørring, når de skal plantes ud i drivhuset.  

Tomatplanterne vokser videre i vindueskarmen.

Selvom man plejer at sige at tomater først skal plantes ud ved mors dag, har jeg med de høje temperaturer i år dristet mig til at plante dem ud små 14 dage før. 

For at få planten ud, uden at beskadige de sarte rødder, skærer jeg kartonen op.

Planten har udviklet mange lange rødder. 

Så er det bare at vande og vente

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Indsamling af frø om vinteren

En af de pædagogiske aktiviteter som man kan arbejde med på sin biotop i mange tempi, er indsamling af frø i naturen - nogle processer er relativt hurtige og andre endog meget langsomme eller kræver planlægning af tid, som høstning af frø om efteråret for at kunne så om foråret. Disse betragtninger om tid er væsentlig at have for øje, hvis du vil indsamle frø med din målgruppe i pædagogiske praksis. Hvordan ville du kunne stilladsere oplevelsen hvis processen er meget langsom? Måske er frøet meget langsomt til at udvikle sig? Hvilke frø er velegnede hvis din målgruppe gerne vil følge med i løbende forandringer? Se også Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge (indscannet på Itslearning).

I det følgende vil vi prøve at skitsere hvordan vi kunne tage afsæt de 7 trin i Mikroforsker Metoden fra Naturvejlederforeningen i et forløb omkring indsamling af frø fra træer. Metoden bygger på den norske Nysgerrig Per metode, og fremmer at man arbejder med udgangspunkt i målgruppens egen undren og at man som pædagog stilladserer børnenes / unges / borgeres egne undersøgelser.
Med større børn eller unge kunne vi bruge proceskortene om trinnene i mikroforskermetoden  til at guide forløbet.

Frø fra træer og buske

 1. Vi går ud i naturen 

På denne biotop findes en del forskellige træer og buske som man kan indsamle frø fra om vinteren:

Bjergfyr

Hvidgran

Lærk

   2. "Jeg undrer mig over"

 Vi finder rigtig mange agern og nogle af dem er begyndt at spire. Nogle målgrupper vil vide at det er agern og at de spirer - de yngste måske ikke...
Stil produktive spørgsmål: Spørgsmål der lægger op til en undersøgelse.

I vores eksempel: Hvad kan du se? Hvordan kan vi undersøge det nærmere? Vi samler en pose med agern, kogler, kastanjer og bog.

Agern fra egetræ - 2023 var olm år hvilket betyderat egetræerne
bar mange frugter og man finde mange agern i vinter.
Du kan se at det allerede er begyndt at spire.

Hunderoser - bærerne sidder på busken hele vinter,
hvis de ikke bliver spist af fugle.

3. Hvad ved vi allerede?

Måske har målgruppen erfaring med at så og få frø til af spire, hvis ikke må pædagogen guide processen noget mere.

Frø fra urter

Det er sværere at indsamle frø fra vilde urter når det først er blevet vinter. Mange urter har allerede smidt frøene og andre er svævet væk ligesom fnok fra mælkebøtterne.  Vi prøver om der er nogle frø tilbage i de frostande vi kan se:

Grå bynke

Alm. røllike - vi lægger planterne til tørre på hvidt
køkkenrulle, så vi kan se om der drysser frø ud.

4. Læg en plan for hvordan vi finder ud af om frøene kan spire

Vi håber af få nogle nye hjemmehørende træer vi kan plante ud på campusområdet om nogle år - først skal vi lige have spireprocessen til at lykkes. 

På denne årstid er mange agern fra eg allerede begyndt at spire.

Vi har indsamlet tre slags kogler - fra lærk, gran og fyr.

Koglerne lægger vi til tørre før vi kan bruge dem - vi skal have de tykke dækskæl til at åbne sig så de små koglefrø der sidder inde bag, kan falde ud. Vi håber der er mange frø i hver kogle. Frøene har en lille vinge - hvis koglen bliver siddende på træet, vil koglen modne og åbnes sig og de små koglefrø svæve væk med vinden.

Bog fra bøgetræer - det er svært at finde hele bog,
der ikke er rådnede eller blevet spist.

På campus finder vi kastanjer der også er begyndt at spire, da vi er ude og afprøve barkvinduet med en flok pædagoger - se mere om barkvinduet HER

Dem vil vi også prøve at få til at at spire og vokse...

Bog og agern plantet i potter - hvor længe mon der
går inden vi kan se en udvikling?

5. Vi udfører vores plan og observerer hvad der sker.

Vi tager fotos af processen og hvis det lykkes, vil vi måle træerne højde med jævne mellemrum.

Efter 3dage er det tydeligt at kastanjen spirer - den
skal vist snart pottes om i en større potte. Spiren
på agerner (eg) er ikke vokset og bog (bøg) er spiret endnu.

Efter en uge ser kastanjen sådan ud - spireprocessen
er meget synlig og dermed velegnet i den pædagogiske
praksis.

Koglerne har åbnet sig og koglefrøene er drysset ud -
der var kun frø i grankoglen. Vi prøver at så dem.

6. Hvad fandt vi ud af - kan vi indsamle frø fra planter i naturen om vinteren og få dem til at spire....?

Efter en uge er der ikke kommet frø ud af frøstandene, så enten er de rådnede eller også har planterne allerede smidt frøene. Så vi har fundet ud af at det er bedre at indsamle frø fra vilde urter om efteråret.

Her er et eksempel på frø fra kællingetand, vi har ind-
samlet i efteråret inden frøstandene åbnede sig.

Vi kan allerede se nu at det er let at få kastanjen til at vokse - vi venter på bog (bøg) og agern (eg) - så her er vi stadig i fase 5 og observerer vores spireeksperiment.

 7. Fortæl til andre hvad I har fundet ud af 

Vi  håber på at kunne plante de små træer ud - i første omgang lave en lille planteskole i et af vores højbede hen på foråret. Her kan vi lave en lamineret planche, der beskriver processen fra frø til træ.
Hvis vi havde en målgruppe med i forløbet ville vi rammesætte at de fik mulighed for at fortælle til en anden gruppe børn / unge / borgere (eller forældre/pårørende) hvad de havde undret sig over, hvordan de undersøgte det samt hvad de havde fundet ud af.

God frøjagt på din biotop!

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Spire eksperimenter

Indsamling af frø fra naturen

Det er efterhånden flere år siden jeg plantede at agern - men eg gror langsomt og kan stadig være i en krukke - heldig nok da min have ikke er så stor.

Jeg var ude og kigge efter frø her i starten af april og fandt disse ahorn frø på jorden - nogle var næsten hele, andre mere nedbrudte og nogle var begyndt at spire (se kimbladene)

Er du i tvivl om hvilket træ det er du har fundet frø fra, kan du hjælp i denne lille bog: Naturskolens træer - billedbog for de yngste - (download ved at klikke på linket)

Der er gang i spireforsøgene rundt på bloggene - se Susannes eksperimenter med frø fra vejbred, skræppe og hyben , Anja har fundet kerner fra sidste års mirabeller , Brittas kastanje er begyndt at spire 

Frø er fascinerende 

Hvad sker der når et frø spirer - jeg har lavet dette spire eksperiment med i en A5 plastlomme med pladevat, så jeg kan følge med i hvordan både roden og kimbladene udvikler sig?

Frø fra ært og pralbønne

Eksperimentet står i min vindueskarm.

Ærtefrøet har udviklet både rod og kimbladene kan lige spottes - pralbønnen har udviklet flere rødder, men var længere om at spire end ærten

- læg mærke til det flotte mønster solsikkefrøene danner - som fibonacci tallene -1 2 3 5 8 13 21....

Natur - miljø og udeliv - på UC Syd, Aabenraa

Planteholdsopgave

I modulet skal I arbejde med at få viden om og erfaringerne med spiring af forskellige frø samt hvordan I kan arbejde med planter i en pædagogisk praksis - vi kalder denne opgave 'plantehold'.

I skal i studiegrupper indsamle og dyrke (5-6 fra hver af de 3 kategorier - dvs. minimum 15 forskellige frø)  

1. kategori: Frø fra vilde planter  
2. kategori: Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder 
3. kategori: Frø fra frøposer 

1. blogindlæg

Beskriver hvilke frø gruppen vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv

Det forventes at alle i studiegruppen bidrager til arbejdet planteholdet og fastholder proces og refleksioner til brug for modulprøven. Blog om processen løbende.

I uge 35, d. 28. august er der en fremlæggelser af planteholdsopgaven(og ude i højbede - kun sommer hold)
På bloggen beskrives de naturfaglige og pædagogiske overvejelser, herunder overvejelser over hvorledes planteholdet kan understøtte de naturvidenskabelige kompetencer - disse danner baggrund fremlæggelsen.

Følgende punkter skal indgå i formidlingen af jeres planteforløb (rækkefølgen er underordnet):

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

Planternes behov: 

• Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links.
• Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.
• Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål,  og relevant lovgivning for området. Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.

Ahorn frø

God spirelyst!

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa