Ekskursions grej - lav det selv

At involvere børn, unge og borgere i at fremstille indsamlings grej der kan bruges til at indfange dyr, kan være et relevant udgangspunkt for en dialog om den kommende ekskursion og en mulig måde at skabe ejerskab til forløbet. Et andet perspektiv kunne være at øge ressource bevidstheden, da materialerne til grejet nedenfor for største delen er genbrugsmaterialer.

Indsamlingsgrej vand

Det er enkelt at lave udstyr til indsamling af de hvirvelløse dyr i ferskvand

Man kommer langt med en kæp, en køkken si og en rulle gaffertape :-)

Lav din egen vandkikkert - 'Hovedet i havet' viser her hvordan

Indsamlingsgrej land

En enkelt måde at indsamle især hvirvelløse dyr på land er at lave fælder - se her på undervisnings bloggen

Lav en vadeslæde af en overskåret plastik dunk.

Vadeslæden er meget velegnet til de yngste børn som kan have svært ved at bevæge sig ujævnt terræn med bakker, kurve eller spande, men har lettere ved at trække slæden. Den afskårne side kan evt. bruges til at lave flere rum i slæden.

Bankeskærm

Hvis man gerne vil undersøge hvilke hvirvelløse dyr der lever på de nederste grene på større træer. kan man medbringe et hvidt stykke stof/plastikdug og lægge rundt om stammen og ryste grenene. Dette fungerer bedst når der er blade på træerne (det giver flest dyr). 
Vi har lavet en bankeskærm af en gammelt hovedpudebetræk, to pinde samt lidt snor

En gammel pudebetræk købt for en femmer på genbrug

En krydsbesnøring - jeg har lavet den lidt løs så pindene kan krænges ind i betrækket

Berlese / lysfælde - på jagt efter hvirvelløse dyr i skovbunden

I det følgende vil vi prøve at skitsere hvordan vi kunne tage afsæt de 7 trin i  Mikroforsker Metoden  fra Naturvejlederforeningen i et forløb med en gruppe børnehavebørn. Metoden bygger på den norske Nysgerrig Per metode, og fremmer at man arbejder med udgangspunkt i børnenes egen undren og at man som pædagog stilladserer børnenes egne undersøgelser. Dette hænger meget fint sammen med læreplanstemaet 'natur, udeliv og science' hvor vi skal understøtte "...at barnet udvikler nysgerrighed og lyst til at udforske naturen..." § 11 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer (se EMU her) Vores mål for dette forløb vil således være at børnene prøver at formulere undre spørgsmål og at de med støtte fra pædagogerne (guidende spørgsmål, sørger for materialer)  designer deres egen undersøgelse.

 1. Vi går ud i naturen på undringsjagt - pædagogens rolle er at lægge mærke til hvad børnene er optagede af (tage fotos og notere) - her en vinterdag i skoven.

2. "Jeg undrer mig over" - hvad var børnenes optagede af? Stil produktive spørgsmål til børnene: Spørgsmål der lægger op til en undersøgelse.
I vores eksempel: Hvor er de små dyr om vinteren? Hvordan kan vi finde de små dyr i alle bladene / jorden under bladene? STILLE SPØRGSMÅL

 

3. Hvad ved vi allerede? Om sommeren finder vi dyr i bladene / i jorden i skoven. Mange af dyrene lever hvor det er mørkt og fugtigt

 4. Læg en plan for hvordan vi finder ud af om der er små dyr i bladene. Vi designer og bygger en fælde hvor vi lægger blade og jord fra skoven. KONSTRUERE

Vi skal bruge to spande en stor og en der er en smule mindre. Vi borer en masse huller i bunden af den store spand. Vi snakker løbende om hvor store hullerne skal være? Hvor mange huller vi skal bore?  Og ikke mindst hvilke dyr vi tror der er i bladene / jorden og som falder igennem hullerne? FORUDSIGE

Vi lægger fugtigt køkkenrulle i bunden af den lille spand, som dyrene kan gemme sig under

Vi taper de to spande sammen (den store med hullerne øverst) og fylder den med jord og de blade vi har indsamlet i skoven i spanden. Nu sætter vi lys hen over spanden. Vi tænker (vores hypotese er) at de små hvirvelløse dyr vil søge væk fra lyset og ned i den mørke og fugtige spand, hvor vi nemt kan se dem.

 5. Vi udfører vores plan og observerer hvad der sker. Vi tager fotos af processen og de dyr vi fanger i den nederste spand. Vi undersøger dyrene.

6. Hvad fandt vi ud af - er der små dyr i bladene / jorden om vinteren. I vores eksperiment er blade og jord indsamlet i frostvejr, så vi regner ikke med at finde mange dyr. Vi prøver igen hvor vejret er lidt mildere.

 7. Fortæl til andre hvad I har fundet ud af - vi vil lave en lille udstilling med fælden, processen med bygningen af den samt foto / tegninger af de dyr vi fandt. Hvis var i en institution ville vi lade vores gruppe børn fortælle til en anden gruppe børn hvad de undrede sig over, hvordan de undersøgte det samt hvad de fandt ud af.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Små vanddyr på biotopen - vinter

 Hvirvelløse dyr i bækken om vinteren

Vi vil tage afsæt de naturvidenskabelige kompetencer, især vil vi have fokus på at klassificere - se Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Side 183.
De 13 naturvidenskabelige kompetencer er sammenskrevet til 4 mere generelle færdigheder der understøtter udvikling af naturvidenskabelige kompetencer - vi vil fremhæve de to:
"2. Evnen til at se forskelle og ligheder indenfor de naturfaglige /  videnskabelige områder - se nøje efter [...]
4. Praktisk-færdighedsmæssige evner, der understøtter naturfaglig forståelse - de første erfaringer med systemer og kategorier." (Ibid s. 184)

Indsamlingsgrej

Vi starter med at lave udstyr til indsamling af de hvirvelløse dyr i bækken

Man kommer langt med en kæp, en køkken si og en rulle gaffertape :-)

Ved bækken - indsamling af dyr

Selvom det er hundekoldt er dyrene i det strømmende vand, dvs. åer og bække stadig aktive. At se på dyr her er en aktivitet der kan gennemføres året rundt. 

Møllebækken er helt reguleret og nyopgravet - de stejle brinker er en udfordring

Den er god vandgennemstrømning i bækken

Dyrene her sidder gemt under sten eller lever helt eller delvist nedgravet i den øverste del af bundlaget, ellers bliver de taget af den kraftige strøm. Så vi graver lidt i bundlaget med ketsjeren når vi fisker og forsøger at fange den sky af sand og andet materiale vi hvirvler op efterfølgende.

Der kommer hurtigt is i bakken, men der er mange dyr, og også mange forskellige. 

Sortering og kategorisering af dyrene

Tilbage i varmen, vil vi arbejde med at se på forskelle og ligheder, hos de dyr vi har fundet. Vi hælder dem op i en fotobakke (en lys opvaskebalje er også velegnet) tager udgangspunkt i at forsøge at sortere dem i små kar (petriskåle) med en alm. spiseske, som er god til at håndtere vanddyr med uden at gøre skade på dem. 

Vi havde også lidt bøger og en bentæller nøgle / bestemmelsesdug at støtte os til i bestemmelsen af dyrene, og til at slå op i for at kunne finde flere oplysninger. 

Når man skal sortere dyrene kigger man efter forskelle og ligheder mellem dem og der er mange måder at kategorisere dyrene på...

Vi fandt MANGE ferskvandstanglopper og de har MANGE ben - vi fandt FÅ igler og de har INGEN ben. Man kan også kigge på hvor forskelligt ferskvandstanglopper og igler (og andre af dyrene) bevæger sig.Nogle er HURTIGE andre LANGSOMME; nogle SVØMMER mens andre KRYBER osv.

 

Iglerne bevæger sig ved at suge sig fast til underlaget med sugeskiverne. De har en lille forrest og en større bagerst. Iglen består af en masse led som den trækker sammen og strækker ud når den bevæger sig.

Ferskvandstanglopperne minder lidt om små rejer. De svømmer på siden ved at bevæge halen og de bagerste halefødder.

Vi bruger primært antallet af ben som måden at systematisere dyrene. Den naturvidenskabelige tilgang tilbyder en kvantificerende måder at forholde sig til fænomener, som er nært knyttet til det at arbejde med systemer og kategorier, her altså antallet af ben. Vi forsøge at at se nøje efter og beskrive det vi faktisk kan se med det blotte øje eller forstørret via telefonens zoomfunktion. Vi forsøge at tilbyde begreber der kan understøtte i at se forskel og kunne sprogliggøre hvori forskellene og karakteristiske træk består.

Nogle af dyrene havde ingen ben som denne myggelarve. Til gengæld kan man se at der er nogle led på kroppen. Vi tæller leddene og får det til ca. 11 led. I den ene er der 2 "tråde" der stikker ud fra kroppen. Vi kigger efterfølgende i bogen og kan se at det er en larve, som engang forvandler sig til en myg, efter at have forpuppet sig (fuldstændig forvandling).

Her er anden slags dyr. Det er lidt svær at se på dette billede men dyret har 6 ben og to lange tråde bagerst på kroppen. Dyret er en slørvingenymfe. Den har ufuldstændig forvandling, dvs. at den skifter mellem flere nymfestadier, når den vokser men forpupper sig ikke. Se et foto at den voksne slørvinger her (LINK)

Her et nærbillede at et tredje dyr som også har seks ben men 3 lange tråde på bagkroppen. Vi finder dyret i bogen. Det er en døgnfluenymfe (ufuldstændig forvandling) Se et foto at den voksne døgnflue her (LINK)

Så var der disse to. De har begge seks ben forrest på kroppen og på dyret der ikke bærer "hus", kan vi se to "haler" i bagenden. Dyrene er vårfluelarver - de har fuldstændig forvandling (æg - larve - puppe - voksen). Se et foto af den voksne vårflue (LINK)

 

Vi fandt også 2 forskellige  dyr med mange leddelte ben, over ti. Den første her havde et mørkt bånd hen over ryggen og nogle smukke lyse mønstre på ud på siderne. Der er to lange antenner forrest der er inddelt i led. Kroppen er også delt op i det der ligner 8 led. Vi kigger efterfølgende i bogen, det er en vandbænkebider. 

De her dyr var der flest af. De var i mange forskellige størrelser, formet lidt  som en banan eller et C. Også de havde mange ben, en krop i mange led og antenner forrest. Det viser sig at være ferskvandstanglopper.  

Dyrehold med hvirvelløse dyr fra bækken - i strømakvarie

Vi vil forsøge at holde dyrene, og sætter et strøm akvarie op. Vi har vand med fra åen, og sætter dyrene ud i det strømmende vand. I modsætning til dyr fra stillestående vand, der er meget nemme at holde i akvarier, kræver det gennemstrømning i vandet med disse dyr, der har et stort behov for iltrigt vand. Vi skyller noget groft sand, og bruger det som bundlag.

Væggen ned gennem akvariet giver forskellige strøm forhold i akvarier og sikrer en cirkulation i akvariet, når vi sætter en pumpe i. Vi bruger en gammel springvandspumpe til at sætte vandet i bevægelse. 

Vi har også lagt små sten ned på gruset i bunden, som dyrene kan søge læ bag. De er svært at få øje på dyrene i akvariet.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa