Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto
Showing posts with label Bål. Show all posts
Showing posts with label Bål. Show all posts

Tuesday, January 30, 2024

Primitiv lejrslagning, optænding og udegrej

Det simple friluftsliv  

Eftersom at friluftslivet generelt set synes at vægte rige oplevelser med enkle midler i nær kontakt med naturen (Tordsen, 2006, s.15), ville vi gerne afprøve nogle lejrslagningsteknikker der fulgte den tanke yderligere. Den primitive lejrslagning giver anledning til refleksioner over det udstyrsfokus, der ofte knytter sig til friluftslivet, ligesom det også giver anledning til at sætte tempoet ned. Det betyder ikke at det nødvendigvis går langsomt, for der er mange opgaver og ting, der skal gøres for at sikre varme, læ og mad. Den primitive lejr tilbyder noget andet end moderne udstyr og faciliteter, hvor vi hurtigt kan tjekke ind og ud igen. Det fordrer en stedsbundenhed og en processuel langsommelighed hvor vi må gøre os bekendt med vore omgivelser og den natur, der omgiver os (Payne & Wattchow, 2008). Det primitive lejrliv kræver således viden om planter, naturtyper og et kendskab til teknikker og færdigheder (Tordsen, 2006).

Vi vil derfor afprøve hjemmelavede optændingsblokke samt lave bålkroge og trefod som vi skal bruge til tebrygning af hunderose.


Godt fif til at lave spåner

Inden vi afprøver vores optændingsblokke til vores hunderosete skal der laves spåner. I videoen viser vi et fif til at lave spåner for personer uden snitteerfaring.



Optænding med hjemmelavede tændblokke


Vi har tidligere lavet optændingsblokke med stearin, fnuller fra tørretumbler og savsmuld - se underviserbloggen HER



Vi afprøver at tænde de hjemmelavede tændblokke
- som man kan høre på videoen er vi udfordrede af blæsevejret.




Her prøver vi at tænde en med savsmuld - vi kunne ikke
iagttage at der var forskel på de to typer tændblokke.



Næste gang vil vi prøve at bruge frø fra dunhammere
til at lave optændingsblokke.


Bålkrog og trefod

Her viser vi hvordan du kan lave en bålkrog og trefod så du kan få en gryde eller kedel op og hænge over dit bål. 


Bålkrog:

Til bålkrogen skal du bruge to "Y" grene, reb/snor og en dolk. 
 
        2 Y-grene af hassel. Sættes sammen "modsat" så de former et "Z".
Det kan være nødvendigt at snitte grene til, så de sidder
tæt sammen, det gør det nemmere at lave taklingen. 

 
            Start med at forme et "øje" som placeres i revnen mellem
           de to Y-grene. Øjet skal være lidt længere end bålkrogen
og i enden af snoren således at der er en kort ende (tampen)
og en lang ende (rebet).

Før nu det længste stykke snor (rebet) bag om bålkrogen
 og tilbage ind over taklingen. Fortsæt således hele vejen om
af bålkrogen.
  


Når rebet er viklet hele vejen op til toppen af bålkrogen føres
det gennem det "øjet" i toppen, og taklingen sluttes af, ved at
 hive i den korte snor (tampen) i bunden. 

Trefoden:

Til trefoden skal du bruge tre pinde af nogenlunde samme længde, reb/snor og en dolk (til at skære rebet med).


Der laves først et dobbelt halvstik omkring den yderste pind, hvorefter der flettes over og under pindende 3 gange. Der sluttes af med et dobbelt halvstik ved den sidste pind. Det er vigtigt at man forsøger at stramme snoren relativt meget, for at stativet ikke bliver for ustabilt. 

Trefod med bålkrog og kedel er nu klar til kogning af tevand
Hunderose-te 

Indsamling af spiselige planter, kræver viden om plantearter og tilberedning af dem (konceptuel). Vi kan anbefale App'en VILD MAD hvor man får indblik i hvilke planter man kan indsamle i hvilke naturtyper; kort oversigt med hvilke planter man kan samle hvor man befinder sig samt opskrifter.

Vi har tænkt at indsamle hunderoser  - de ligner hyben men er mere aflange... Men ovenpå en periode med med sne, er der langt mellem frugterne - drosler som solsorte spiser gerne frugterne. Der lå flere halvt spiste på jorden under buskene.

Frugterne fra hunderoser tåler frost
 - læg mærke til tornene på grenene.


Hyben (rosa rugusa) rådner i frostvejr


Frugterne halveres og tørres - evt. i varmen fra bålet.




Frugterne kommes i det kogende vand. Du kan også koge frugterne med over bålet, men pas på de ikke koges helt ud og de ender som grød i teen.


En varm kop te er god på kolde vinterdage.


Naturdannelse


I arbejdet med de primitive lejrslagningsteknikker og brygningen af huderose-te opleves naturen som et sted løsrevet fra hverdagens strukturer og pres, hvor mere basale behov tilfredsstilles gennem løsningen af mindre komplekse opgaver. Det er samtidig en proces hvor vores bevidsthed om tilknytning til steder (det følelsesmæssige element) og den materielle afhængighed (det materielle element) står tydeligt frem (Hartmeyer & Præstholm, 2021).


Litteratur:

Hartmeyer, R. & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse - Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg (LINK til tekst)

Payne, P. G. & Wattchow, B. (2008): Slow pedagogy and placing education in post-traditional outdoor education. Australian Journal of Outdoor Education, 12(1), 25-38, 2008

Tordsson, B. (2006):Perspektiv på friluftsliv. CVU Sønderjylland ( Indscannet på ItsLearning)


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa




Friday, January 26, 2024

Olielampe af ler, med lyse-sivs væger

Som et bud på en biotopaktivitet om vinteren har vi lavet en olielampe bestående af en hjemmebrændt lerlampe af ler fra Gram lergrav og væger af marven fra lysesiv. Før bomuldsvægen gjorde sit indtog brugte man forskellige andre materialer til fremstilling af lys og lanterner, herunder marven fra lysesiv. 


Lysesiv i miljø
Lyse-siv står i store tætte tuer i våde enge,
søbredder og overdrev. Her er det fra udearealet
på campus.

Stråene er lysegrønne og stift oprette. På
billedet ses også den lysebrune blomsterstand. 
 


Væge af marv.

Vi høster et par lange strå, og efter at have flækket et hul i bunden af lyse-sivet kan marven drives ud med en tommelfingernegl. Det er den hvide marv, der skal blive til væge i lampen.
 

Den hvide marv "rulles" sammen og lægges i blød i alm. madolie. Her har vi brugt solsikkeolie. 

 
Traditionel set har man høstet marven om sommeren og ladet den tørre i flere måneder inden brug, men vi vil gerne undersøge om det er muligt at bruge friskhøstet siv (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015. s. 203). Vores hypotese er, at eftersom vi ikke har tørret plantevæsken ud af den friske marv, vil den have svært ved at brænde. Da vi ikke har langtidstørret lyse-sivsmarv vil vores eksperiment efterprøve om frisk lyse-siv marv overhovedet kan brænde (se nederst i opslaget). 

Olielampe af ler fra omgivelserne

Mange steder i Østjylland og på Fyn er det muligt at grave ler op - måske findes der også ler på din biotop? 

Ved kysten kan ler ligge som  synlige lag i skrænter,
som her ved Tormaj Strand


Vi har hentet leret i Gram Lergrav - læs også om de forskellige pædagogiske muligheder i Gram Lergrav


Leret fra Lergraven er meget mørkt.

Ælt en klump ler godt igennem og form det til en kugle.


Udhul klumpen med tommelfingrene til en lille skål.

Vi har besluttet at brænde lampen på bålet, men man kunne også bruge den ude at brænde den først så leret kunne lægges tilbage på biotopen bagefter.

Vi tørrer skålen natten over dækkes med et stykke avis, for at undgå at den revner når vi brænder den. Et andet fif er at lave siderne og bunden lige tykke, så de brænder ens.


Klar til brænding i bålet. Skålen er blevet lysere
 i farven, fordi leret er tørret.

Vi brænder lampe-skålen i en gammel kagedåse af metal, som vi har fyldt med tørre spåner. Det kunne også være tørt halm, hø eller avisstrimler.


Lampe-skåles dækkes med spåner.

Kagedåse sættes ind i bålet. Man behøver ikke at vente på gløder, så brænding af ler kan være en god aktivitet imens man venter på madlavningsgløder.


Vi havde dåsen i bål ca. 30minutter.


Man kan sagtens lukke op og kigge undervejs. Når ler tingen er helt sort er den færdigbrændt. Leret bliver sort fordi brændingen i kagedåsen er uden ilt. Ilten opbruges af de spåner, hø eller andet organisk materiale der er i dåsen.


 Det er en god ide at lade tingene køle langsomt ned,
så det ikke sprækker.

Vægen har ligget i madolie et par timer inden
den kommer i lampeskålen


Når den færdigbrændte lampeskål er helt kold, fylder vi madolien i samt en gennemvædet lyse-sivs væge. Som det kan ses brænder lampen med flot skær.  






Se også på underviserbloggen hvordan du kan lave lerperler på bål.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa


Thursday, January 18, 2024

Friluftslivstur - forberedelse af turen

Inden friluftslivsturen kan det være en god ide at tænke igennem, hvad I har brug for at medbringe, således at I får mulighed for at udvikle og tilegne jer nye færdigheder og kompetencer under primitive forhold. I jeres kommende pædagogiske praksis, vil det være relevant at overveje hvordan I kan inddrage jeres målgruppe i forberedelsen og evt. planlægningen af en friluftslivstur - læs de obligatoriske tre tekster inden turen (se ItsLearning). Se også friluftslivsopgaven (net vinter)

Hjemmelavede tændblokke - vi forbereder og tænder bål sammen

Randi Sølvik beskriver det hun kalder kropslige samhandlingen som en væsentligt egenskab ved friluftsliv - en samhandling som et middel til at opnå et mål for eksempel at tænde et bål sammen, så vi kan tilberede vores mad. (Sølvik, R. (2011) side 88) Bålet bliver et samlingspunkt for samtale og samhandling.
I sin ph.d. undersøgte Sølvig læringspotentialerne i friluftslivet med udgangspunkt i en specialskolekontekst. Her beskriver hun ilden som samlingssted: ”Ilden fremstår som en samlende kraft i friluftslivet. De unge giver udtryk for et særegent og sanseligt sammenhold omkring bålet, som igen åbner op for gode samtaler” (Abelsen og Leirhaug 2022).

Når vi forbereder turen ved på forhånd at fremstille forskelligt grej - her tændblokke - giver det os muligheder for at få indsigt hvilke forventningerne børn, unge eller borgere har til turen og dens aktiviteter - vi skal tænde bål, hvilke erfaringer er der med dette? Hvad kunne vi mere have brug for at medbringe? Skal vi øve os på at tænde op inden vi tager afsted. Se underviserbloggen: Hvordan tænder man et bål og får gode gløder til madlavning eller optænding af bål i et læringsperspektiv
Du kan også finde ideer fra underviserbloggen til andet grej til optænding af bål så som pustepinde og stearinbomber.

... opskriften på tændblokke

 

Du skal bruge, stearinstumper,  fnuller fra en
tørretumbler 
og evt. tørt savsmuld.


Fnulleret fra tørretumbleren og det
tørre savsmuld fordeles i æggebakken.

Kom stearinstumperne i en bøtte, så du kan smelte
den over et vandbad.

Det er bedst at smelte stearinen udenfor som
du undgår at indånde partikler fra stearinen.





Hæld forsigtigt den varme stearin i 
æggebakkerummene. Den størkner
hurtigt når det er koldt.

 

Del æggebakken i mindre stykker - nu er de 
hjemmelavede tændblokke klar til brug.

Da der er meget sne lægger vi tændblokken på et stykke
tørt træ sammen med nogle spåner, så det får godt fat
 inden vi lægger det i bålet.


Litteratur

Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: T. Souilé & B. Therkildsen (red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92 af 210 s). Handicapidrættens Videnscenter. (indscannet på Itslearning)

Abelsen, Kristian og Leirhaug, Petter Erik (2022) Engagerede lærere med bål på gymnasiets skema In: Tidsskrift for forskning i kunst- og idrætsundervisning. Bind 6 s. 21 – 36   LINK til artiklen 


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa




Tuesday, January 25, 2022

Friluftsliv - lav selv grej til båloptænding

Bålpustepind - få gang i dit bål

En pustepind bruger man til at blæse et bål op der er ved at gå ud eller som hjælp til at få et bål startet op. Jo længere pind, jo mere komfortabelt kan man placere sig i forhold til bålet og røgen. Pustepinden laver man bedst af en lige hyldegren, der er nemme at finde, som nye lange årsskud på hyldebuskene.

Pustepinden koncentrerer luftestrømmen på et lille sted, så man får maksimal effekt af sine anstrengelser. Det her er det første forsøg på at lave en pustepind, så der læres undervejs. Bl.a. gjorde vi den erfaring at marven i hylden går gennem bladskuddene på grenene, så man ikke behøver save grenen mellem to steder hvor der har siddet eller sidder blade.
Der bores marv ud så langt som boret rækker fra begge ender. Marven er den bløde midte i grenen.

Med en en pind, cykeleger eller lignende trykkes/skrabes marven ud.



til man har gennemtræk i pinden. Der skal arbejdes lidt med at få skubbet alt den bløde marv ud af hyldegrenen.

Til sidst snittede vi den glat der hvor man skal have kontakt med pinden og der blev snittet lidt dekoration i barken.


Efter en afrunding af mundstykket lægges pinden til tørre, da det er en hel frisk gren der er arbejdet i. Hyld er svagt giftig i frisk tilstand, så man skal ikke sutte alt for meget på mundstykket, før det er tørret op! Når pustepinden tørrer bliver den også både lettere og stærkere.


Vi tænker at udarbejdelsen og anvendelse af pustepind med forskellige målgrupper kan etablere yderligere mulighed for deltagelse, aktivitet og mestringsprocesser omkring bålaktiviteten, som samtidig giver nye måder at bruge hylden på, blive fortrolig med den i naturen, på lige fod med den fortrolighed der udspringer af at bruge hylden til at lave sin egen hyldebærsaft eller  hyldeblomstpandekager. 
Se evt. mere på: Bålpustepind , Skolen-i-skoven.
 

Egen pose med båloptændingsmaterialer - mulige mestringsoplevelser

Vi laver en vandtæt pose til optændingsmaterialer som vi tænker kan indeholde konkreter den enkelte borger / eller barn kan udvælge og være med til at fremstille som en måde at skabe håndterbarhed i forhold til et forløb omkring båloptænding.
Læs mere om Friluftsliv og specialpædagogik, skolen-i-skoven
Se mere om optænding af bål i et læringsperspektiv, her på bloggen






Vi laver posen af et gammelt mørklægningsgardin (voksdug mv. vil også være velegnet) Snøren er et snørebånd.

Vi har valgt at fremstille nogle enkle optændings remedier, hvor der er mange deltagelsesmuligheder i fremstillingsprocessen. 

Stearin bomber 

Her bruges: Aviser, kogler, bomuldssnor, stearinlys rester samt en bøtte til vandbad. 
Rul en avisside og vikl snor omkring den - lad en 10 cm ende sidde, så der er noget at holde fast i når avis 'bomben' dyppes i stearin. Koglerne skal være tørre.


Stearinen smeltes i et vandbad (en gryde med kogende vand) vi har valgt at bruge en plastbøtte til at smelte stearinen i, det går lidt langsommere men har den fordel at bøtten ikke bliver varm (det går hurtigere i et syltetøjsglas eller i en konserves dåse). Lad den smeltede stearin køle lidt af og dyp 'bomberne'. Prøv jer frem ift. hvor længe man skal dyppe / hvor mange gange / om 'bomberne' skal køle af ind imellem osv. og snak om hvad I finder ud af.


 I vores pose er der også små snittede 'grantræer', tørrekogler og tændstikker. Det kunne også være birkebark, spåner, ildstål mm.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Wednesday, January 13, 2021

Optænding af et bål

 Hvordan tænder man et bål og får gode gløder til madlavning?


Her vil vi vise de forskellige trin i, hvordan man tænder et bål. Læs også om optænding af bål i et læringsperspektiv (link) og i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime kap. 5.4 Bålaktiviteter i pædagogisk praksis.


Vi vil lave bålmad i gløder
- vi brugte denne mængde træ i løbet af 3 timer


Der er mange små snitte opgaver inden man er klar til at tænde
- her 'juletræer' og spåner


Bålpladsen er meget våd så vi lægger et lag af brænde som bund,
det kunne også være en stak aviser eller papkasse pap.

Tynde og tykkere stykker kløvet træ
klar til optænding

Se på videoen hvordan vi tænder op....



Vi starter med et lille pyramide bål og bygger et pagode bål rundt om det, når ilden har fået godt fat - se mere her...


Nu må vi vente på at bålet brænder ned
og vi får gløder vi kan lave mad på.

Hent inspiration til bålmad i gløder (LINK) på underviser bloggen



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa