Vores natursted (biotop) 1

 Dagstudie opgave uge 36 

Hvordan opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i uderummet?

Denne opgave tager afsæt i naturforbundethed samt et af naturdannelsens fem elementer: Det følelsesmæssige element.

Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse.
Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)

Det følelsesmæssige element omhandler, hvordan kan vi fremme at barnet/ den unge / borgeren får mulighed at opleve og udvikle tilknytning til et sted i naturen? Dette indebærer genbesøg, tiden til at blive afsporet og muligheden for at fordybe sig i det der er "derude" (Clark, 2023)

Find jeres natursted - en biotop

En plet på den anden side af det lille skov vandhul - i en lysning
hvor der er læ og solen rammer midt på dagen.
Man sidder godt med ryggen op ad bøgetræet (øverst til højre i fotoet).
Hvilke dyr mon der lever i vandhullet?

I skal finde et sted i naturen, hvor I synes det er rart at være og som indbyder til ro og fordybelse. Hvor I kan have lyst til at komme hele modulet også gerne på forskellige tider at døgnet - måske høre fuglesang mens det lysner eller prøve mørkevandring og kigge efter stjerner.

Da vi arbejder med 'tilknytning til sted' vil vi anbefale, at I finder en plet på cirka 10x10meter

Det er vigtigt at det er et sted, hvor I har lov til at færdes - se Miljøstyrelsens regler for færdsel i naturen (LINK)

En "biotop, levested, fx. en bøgeskov, en træstub eller en dam, som nærmere defineres ud far miljøfaktorer. Ordet biotop kommer af bio- og top, dvs. 'plads for liv'." Kilde Danmarks Nationalleksikon 

Tæt på jeres natursted

Medbring noget at sidde på (et stump liggeunderlag eller en plastpose med sammenfoldede aviser) og afprøv stille-sidning - også kaldet skov-badning eller shinrin-yoku (et japansk fænomen der opstod i 1980'erne)

Fordel jer lidt rundt, så I ikke kan se og høre hinanden. Sæt jer eller læg jer ned og luk øjnene. Prøv at lægge mærke til hvilke lyde der er omkring jer? Kan I lugte noget? 

Læs om skovbadning på Friluftsrådets hjemmeside (LINK)
Læs om 'sid stille ude' hos skoven i skolen (LINK)

Læg mærke til jeres natursted

Hvordan ser jeres ud set ovenfra (fra fugleperspektiv) - tegn en skitse over jeres sted (biotop) hvor I indtegner vigtige ting på området - eksempelvis store træer, kystlinjen, vandhuller/grøfter/vandløb mm. Måske er der en særlig plet som I er nysgerrig på og vil holde øje med, hvordan ændrer sig efter årstiderne - tag gerne fotos som skaber overblik og som zoomer ind på små fænomener.

I jeres arbejdsportfolio

På  opslagstavlen præsenteres

1.  en beskrivelse af jeres natursted - beskriv også gerne, hvad I håber at opleve dér. Brug begreber fra Alison Clarks langsommelighed pædagogik og/eller beskrivelsen af naturdannelsens følelsesmæssige element.
2. en kortskitse over 'jeres' 10x10meter 
3. fotos med forklarende tekst 

Se deadline for aflevering på ItsLearning

Christoffer & Ida

God fornøjelse!

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Hartmeyer, R & Præstholm, S (2021): Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Vores natursted (biotop) 2

 Dagstudiet opgave uge 37

I denne opgave skal I arbejde med at opdage naturfænomener - dyr og planter mm. på jeres natursted, disse opdagelser danner afsæt for

At få erfaringer med og viden om pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt  (kompetencemål for natur og udeliv)

Afsættet for at undersøge, hvad det vil sig at arbejde naturvidenskabeligt, er at opdage de dyr og planter I kan finde på jeres natursted / biotop. 

 Hvordan få øje på forskel-ligheder? Se nærmere på dyr og planter på jeres natursted

Børnene har fundet svampe og er her optagede af sortere dem efter størrelse og farve

I den første opgave med jeres natursted arbejdede I med naturdannelsens fem elementer med fokus på det følelsesmæssige element med henblik på at skabe opmærksomhed på hvad og hvordan man kan udvikle tilknytning til et sted i naturen i den pædagogiske praksis. At opdage naturens mangfoldighed (biodiversitet) kan også fremme dette, men også stimulere lysten at kigge nærmere på det man finde. Dette er et vigtigt step på vejen til at arbejde naturvidenskabeligt - i denne opgave er det ikke fokus på hvad det er (altså at navnegive - artsbestemme kunne vi også kalde det), men er opleve forskelle og ligheder - hvordan ser tingene ud, hvis vi kigger nærmere efter?

Det ser forskelligt ud - nedenfor har vi beskrevet tre eksempler på, hvordan I med en brugergruppe kunne inspirere til at opdage og kigge nærmere på de naturfænomener I kan finde på dit natursted.

Hvem ser Dim? - tæt på naturen 

Thore, Maria Nilsson (2024) Hvem ser Dim? Turbine forlaget.

En billedbogs fortælling: Dim bor i skoven og er så lille at han tænker på, om han overhovedet eksisterer - historien 'Hvem ser Dim 'læses højt udenfor i skoven / et krat. En lille ring (30cm diameter til børnehavebørn, ellers større / flere hvis man er mange) lægges i skovbunden - sæt dig/jer på knæ eller læg dig/jer på maven og se nu nøje efter, hvad der findes indenfor din / jeres ring. Hvis fik du / I øje på? Beskriv hvad I så / sansede? Måske var der noget der var ens eller forskelligt? Noget der havde en særlig farve eller duft? 

Forskel-ligheds duge - hvad kan vi se?

Forskellighed dug - kilde: Naturvejlederforeningen
Du finder mere materiale HER (LINK)

Dugen bruges til at få øje på forskelle og ligheder mellem de dyr - hvad kan du se? Dugen kan klæde pædagogen på til samtaler om det fundne - jeg kan se en farve / et mønster? Hvordan mon den bevæger sig? Vi anvender åbne produktive spørgsmål - se mere om produktive spørgsmål i grundbogen 'Natur og udeliv' side 197 og  HER på underviserbloggen

Bark-vinduet

Bark-vindue

Hvordan ser træerne på jeres biotop ud - prøv at mærke på barken. Brug evt. et bark-vindue til at understøtte at I får øje på forskelle og ligheder, såsom farver og mønstre. I finder bark-vinduet på Itslearning og et længere forløb om træer / bark-vinduet her på underviserbloggen. (LINK)

Hvis jeres natur sted (biotop) er på en strand, kan I finde inspiration i dette indlæg på underviserbloggen 'vi undersøger forskellig og lighed på sten.' (LINK)

De lugter og smager forskelligt - sanke spiselige planter og dyr

Lige nu bugner natur af spiselige planter og dyr - for mange brugergrupper vil det være en spændende indgang til at opdage naturens mangfoldighed. Hvilke spiselige dyr og planter er der mon på dit natursted?

Skvalderkålsfrikadeller - opskrift på underviserbloggen (LINK)
i forløb omkring legitim-perifer deltagelse

En velegnet måde at blive klogere på, hvad du kan sanke (indsamle) og spise er via App'en Vild mad

På underviserbloggen finder flere forløb og ideer til 'spis naturen' og 'spiselige planter'

Friskkogte blåmuslinger

I jeres arbejdsportfolio

1. Fotos af dyr og planter fra jeres biotop med en forklarende tekst - hvad har I opdaget?
2. En kort beskrivelse af hvad og hvordan I har arbejdet med dyr og planter.
3. Hvilke af de 5 vidensformer kom i spil, da I arbejde med dyr og planter? (s. 59 Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015)).

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

Litteratur

Vidensformer og hukommelse (kap.3) side 53-68 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Vores natursted (biotop) 3

 Dagstudiet opgave uge 38 + 39

Er der mon sket ændringer på jeres natursted siden de første besøg - hvad mon I ville se og høre, hvis I igen satte jer og 'lagde mærke til jeres natursted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'.

I skal arbejde med indsamle og undersøge de dyr, der lever på jeres natursted

I sidste opgave arbejdede I med at  få øje på naturens mangfoldighed (forskelle og ligheder mellem forskellige organismer).

I denne opgave skal I 'bevæge jer op ad forundrings-stigen':

Du finder også figuren på ItsLearning.

Naturfagsdidaktisk bevæger vi os nu fra

1. det umiddelbare og sansemæssige 
2. væk fra helhedsoplevelsen til fokus på naturens enkelte dele
3. via at sortere og finde ligheder / forskellige til
4. at undersøge processer fra / lægge mærke til ændringer i naturen 
5. samt at lave små eksperimenter - hvad sker der hvis? 

Hvilke undersøgelser og små eksperimenter kan I sætte i gang med afsæt i jeres natursted?

Måske har I allerede lagt mærke til ændringer i naturen på jeres sted - eks. blomsten eller træet har dannet frø og larven er blevet til en puppe (dette kaldes også metamorfose) eller bladet er blevet spist (fødekæde) og den døde fugl er 'forsvundet' (nedbrydning).

Nedenfor kan I få inspiration til 3 måder at arbejde med undersøgelser og eksperimenter: Fælder, iagttagelse  og indretning af små dyrehold.

bænkebidere og tusindben

1. Fælder - hvor kan vi finde dyr og hvordan kan vi indfange dem?

I har sikkert allerede set og måske og hørt dyr på jeres tidligere besøg på vores natursted. Nu skal I i gang med at lede efter dyr der lever under bark / sten / visne blade, i jorden eller på de planter der vokser på jeres biotop. Nogle dyr er mest aktive om dagen og andre om natten. En ide kan være at opstille små faldfælder og se hvad der dumper i? Hvad sker der hvis I bruger lidt lokkemad? Og hvilken slags lokkemad vil mon trække dyr?

Se et forløb med faldfælder her på underviserbloggen HER og HER
 

En del dyr foretrækker mørke og fugtige steder - her har vi lavet en barkfælde på et træ. Vi lader fælden sidde et par dage, inden vi kommer igen for at undersøge hvilke dyr, vi mon kan finde under pappet? Måske ørentviste eller...?

2. Små dyrehold - hvordan bevæger dyrene sig (skal vanddyret op til overfladen efter luft)? Hvad spiser de?

tusindben

Har dyret ben? Hvordan ser de ud? Er alle benene ens? Hvor mange er der?

tegning af dyr fra vandhullet

Det kan være en god ide at prøve at tegne dyret eller dele af dyret - eller måske forme det i modellervoks / trylledej mm. - for derigennem at opdage og se nøje efter detaljer (mønstre, former, farver)

Hvis I har lavet fælder med lokkemad har I nok allerede en ide om hvad dyrene spiser. Det vil I også kunne undersøge, ved at afprøve forskellige typer mad med en enkelt dyreart.

Her er flere forskellige sneglearter - hvad mon de spiser?
Æble, græs eller bøgeblade?

3. Små dyrehold - hvordan skal vi indrette terrarier og akvarier?

Hvis vi tager nogle dyr med tilbage til institutions fællesrum / klasseværelse / stue (i jeres tilfælde campus) vil borgerne, de unge eller børnene have mulighed for at opleve dyrene tættere på over længere tid, hvilket rummer mulighed for genbesøg og at nærme sig dyrene i eget tempo. 

Have- og lundsnegle

For at kunne holde dyrene, så de kan få så naturlig en adfærd som mulig, må man have viden om dyrenes behov: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte); rede / skjulemuligheder; klima (temperatur og fugtighed); formering og årscyklus.

Det er spændende at holde dyr som forvandler sig - eksempelvis fra haletudse til frø eller fra larve til mariehøne.

Kålsommerfugle æg

Kålsommerfuglen har lagt æg bagpå et blad - vi graver forsigtigt planten op og stiller den i en potte i et terrarie. Nedenfor kan du se larverne.

Laver af stor og lille kålsommerfugl spiser hvidkål

Se hele forløb med sommerfuglelarvernes udvikling på underviserbloggen HER

I jeres arbejdsportfolio

1. Fotos / tegninger / evt. video (via QR-kode)
2. Akvarier / terrarier / samlinger
3. Beskriv hvilke af de 13 naturvidenskabelige kompetencer I har haft i spil i jeres forløb (udvælg gerne 3-4 kompetencer - se side 183)

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

Litteratur

Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv (kap.6) side 182 - 212 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

Hvirvelløsedyr i pædagogisk praksis (kap. 5.2) side 109 - 130 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Vores natursted (biotop) 4

Dagstudiet opgave ugerne 40, 41, 43 & 44

Her i oktober skal I arbejde med at omsætte jeres erfaringer fra jeres natursted, fra undervisningen samt den naturfagsdidaktik vi arbejdet med (i undervisningen / du har læst om) til en pædagogisk praksis.
I skal med andre ord vise, at I "kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt med fokus" på en selvvalgt målgruppes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø." (kompetencemålet for natur og udeliv).


I studiegruppen skal I udvælge en pædagogisk arbejdsplads og aftale tidspunkter i ugerne 41 og 43, hvor I som studiegruppe kan besøge stedet og gennemføre jeres natur og udelivsforløb,

Måske kan I have målgruppen med på et af jeres natursteder? Måske skal I finde et natursted i nærheden af den valgte institution. Tænk meget gerne tilbage på den proces I selv har været gennem i forhold at opleve og udvikle tilknytning til et sted (se alle de tidligere Vores natursted opgaver / blogindlæg HER )

Bækvandring i november med CSR - vi mærker på vandet og flytter
opmærksomheden 'fra hovedets tankemylder og ud i kroppen'.

Lav en kort beskrivelse af jeres målgruppe samt de naturfagspædagogiske intentioner for jeres forløb og læg det på jeres studiegruppeblog (se deadline på ItsLearning). Beskriv kort hvilke naturfagsdidaktiske teorier I forestiller jer at inddrage til at underbygge jeres pædagogiske didaktiske overvejelser (vælg 2-3).
Vejledning: se tidspunkterne på ItsLearning

Forløbet fremlægges på  d. 26.oktober med afsæt i en udstilling. I kan se rammer og krav til fremlæggelsen på ItsLearning. 

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa