Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto
Showing posts with label Biotop-vinter. Show all posts
Showing posts with label Biotop-vinter. Show all posts

Monday, February 19, 2024

Hyldetræ og judas ører - vinterbiotop aktiviteter

Lær et træ at kende

Hyldetræer er meget almindelige - vi synger i sommersangen Danmark nu blunder den lyse nat:
  'Hyldene dufter i stuen ind - ude fra Danmarks haver.." Har du én gang duftet til hyld, vil du let kunne genkende duften, da den er meget karakteristisk - og dette vil bidrage til udvikling af kropslig viden. (Ejbye-Ernst, m.fl. 2022).

 
Hyldetræ her i februar og i blomst juni måned.

”Midt i træet sad en gammel, venlig kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn ligesom hyldetræets blade og besat med store, hvide hyldeblomster”.
Læs H.C. Andersens eventyr: Hyldemor

I dette indlæg vil vi arbejde med aktiviteter med afsæt i hyld og judasører (svamp) som vokser på hyldetræer primært om vinteren. Vi vil nedenfor lave forskellige pædagogiske aktiviteter med afsæt i hyldetræer på forskellige årstider, hvilket giver mulighed for at inddrage situationsbestemt og erfaringsbaseret viden. (Ejbye-Ernst, m.fl. 2022). Lignende forløb vil kunne laves med andre almindelige hjemmehørende træer. 


Judas ørerne ligner virkelig og føles som om hylde-
træet har ører. Kontekstuel viden.  (Ejbye-Ernst, m.fl. 2022).


Indsamlede judas ører

Vi indsamler et par håndfulde svampe nogle vil vi tilberede med det samme og andre vil vi tørre til senere brug. 


Halvdelen af svampene tørres på et stykke bagepapir 
ved en varmekilde (ovn på 50grader, ved siden af bål 
eller brændeovn, ovenpå en radiator).

De tørrede judas ører gemmes lufttæt
- når de skal spises, lægges de i blød i vand
et par timer før man vil bruge dem i maden.

Konsistensen på judas ører er lidt blød eller blævret - den er derfor bedst i supper eller sammenkogte retter og skåret i mindre strimler. Vi beslutter at lave en thai-style karrysuppe af de friske svampe. Vi har gode erfaringer med disse råvarer, når der skal smages på nye ting - her bruger vi suppen sammen med muslinger 


Alle råvarer er lette at have med på tur.

Suppe med judas ører

Vi haft brugt / ingredienser:

En håndfuld judas ører
50g andre svampe -
østershatte kan også findes om vinteren eller dyrkes selv
(vi brugte champignon)
1ts thai karry paste (grøn eller rød)
50g friskrevet ingefær

1 gulerod (eller rød peberfrugt, bladselleri mm.)
3fed hvid løg
3 forårsløg
1 dåse kokosmælk
½l bouillon
2ss lime saft
nudler



Svampen skæres i tynde strimler.

Riv den friske ingefær og hak hvidløget fint. Skær forårsløget i mindre stykker (gemt toppene til at drysse over).


Ingefær, karry paste, hvidløg og forårsløg svitses i olie.


Svits 2-3minutter.


Tilsæt svampe og grøntsager.


Hak jordnødder og gem dem sammen med forårsløgstoppene til at drysses oven ved servering.
Tilsæt kokosmælk, bouillon og evt. nudler.

Lad suppen simre i max. 5minutter - smag til med limesaft og evt. lidt salt.


Suppen simrer til nudlerne er bløde - grøntsagerne
skal være sprøde.



Så er der serveret :-)

Brug træet fra hyld

Vi har tidligere lavet en bål pustepind (til at få liv i gløderne) af en gren fra hyld - se forløbet HER Denne aktivitet vil kunne laves året rundt. Hyldegrene er særlige fordi marven (det inderste af grenen) er blød og let at fjerne. Du vil også kunne lave fløjter af hyldegrene - se Skoven-i-skolen HER


bål puste pind


Blomster og bær fra hyld

Pandekager

Se et forløb med hyldeblomst pandekager HER på underviserbloggen . Du kan også lave saft af blomsterne - se skoven-i-skolen HER


Hyldeblomster plukket i juni

Saft eller suppe

I sensommeren kan du lave saft eller suppe af hyldebær - se opskriften HER på underviserbloggen


Hyldebær kogt til suppe eller saft i september.
Bærene må ikke spises rå.


Hylde bark - vi undersøger...

Vi undersøge barket på hyldetræet - lægge mærke til overflade, luft, farver og mønstre ved at bruge BARK VINDUET - se mere om dette på underviserbloggen. Denne aktivitet kan laves hele året.



Judas ører

Vi kunne også undersøge hvilke dyr der lever i og omkring hyldetræet....

Litteratur


Ejbye-Ernst, N., Hansen, H. H. M. & Stokholm, D. (2022): Science i daginstitutioner - Filmbaseret inspirationsmateriale til pædagogers arbejde med science. VIA: Aarhus
Link til hæftet 'science i daginstitutioner’ side 72-74


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Tuesday, February 13, 2024

Indsamling af frø om vinteren

En af de pædagogiske aktiviteter som man kan arbejde med på sin biotop i mange tempi, er indsamling af frø i naturen - nogle processer er relativt hurtige og andre endog meget langsomme eller kræver planlægning af tid, som høstning af frø om efteråret for at kunne så om foråret. Disse betragtninger om tid er væsentlig at have for øje, hvis du vil indsamle frø med din målgruppe i pædagogiske praksis. Hvordan ville du kunne stilladsere oplevelsen hvis processen er meget langsom? Måske er frøet meget langsomt til at udvikle sig? Hvilke frø er velegnede hvis din målgruppe gerne vil følge med i løbende forandringer? Se også Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge (indscannet på Itslearning).


I det følgende vil vi prøve at skitsere hvordan vi kunne tage afsæt de 7 trin i Mikroforsker Metoden fra Naturvejlederforeningen i et forløb omkring indsamling af frø fra træer. Metoden bygger på den norske Nysgerrig Per metode, og fremmer at man arbejder med udgangspunkt i målgruppens egen undren og at man som pædagog stilladserer børnenes / unges / borgeres egne undersøgelser.
Med større børn eller unge kunne vi bruge proceskortene om trinnene i mikroforskermetoden  til at guide forløbet.

Frø fra træer og buske

 1. Vi går ud i naturen 

På denne biotop findes en del forskellige træer og buske som man kan indsamle frø fra om vinteren:


Bjergfyr




Hvidgran


Lærk

   2. "Jeg undrer mig over"

 Vi finder rigtig mange agern og nogle af dem er begyndt at spire. Nogle målgrupper vil vide at det er agern og at de spirer - de yngste måske ikke...
Stil produktive spørgsmål: Spørgsmål der lægger op til en undersøgelse.
I vores eksempel: Hvad kan du se? Hvordan kan vi undersøge det nærmere? Vi samler en pose med agern, kogler, kastanjer og bog.

Agern fra egetræ - 2023 var olm år hvilket betyderat egetræerne
bar mange frugter og man finde mange agern i vinter.
Du kan se at det allerede er begyndt at spire.


Hunderoser - bærerne sidder på busken hele vinter,
hvis de ikke bliver spist af fugle.

3. Hvad ved vi allerede?

Måske har målgruppen erfaring med at så og få frø til af spire, hvis ikke må pædagogen guide processen noget mere.

Frø fra urter

Det er sværere at indsamle frø fra vilde urter når det først er blevet vinter. Mange urter har allerede smidt frøene og andre er svævet væk ligesom fnok fra mælkebøtterne.  Vi prøver om der er nogle frø tilbage i de frostande vi kan se:


Grå bynke


Alm. røllike - vi lægger planterne til tørre på hvidt
køkkenrulle, så vi kan se om der drysser frø ud.



4. Læg en plan for hvordan vi finder ud af om frøene kan spire


Vi håber af få nogle nye hjemmehørende træer vi kan plante ud på campusområdet om nogle år - først skal vi lige have spireprocessen til at lykkes. 

På denne årstid er mange agern fra eg allerede begyndt at spire.


Vi har indsamlet tre slags kogler - fra lærk, gran og fyr.

Koglerne lægger vi til tørre før vi kan bruge dem - vi skal have de tykke dækskæl til at åbne sig så de små koglefrø der sidder inde bag, kan falde ud. Vi håber der er mange frø i hver kogle. Frøene har en lille vinge - hvis koglen bliver siddende på træet, vil koglen modne og åbnes sig og de små koglefrø svæve væk med vinden.


Bog fra bøgetræer - det er svært at finde hele bog,
der ikke er rådnede eller blevet spist.

På campus finder vi kastanjer der også er begyndt at spire, da vi er ude og afprøve barkvinduet med en flok pædagoger - se mere om barkvinduet HER


Dem vil vi også prøve at få til at at spire og vokse...




Bog og agern plantet i potter - hvor længe mon der
går inden vi kan se en udvikling?

5. Vi udfører vores plan og observerer hvad der sker.

Vi tager fotos af processen og hvis det lykkes, vil vi måle træerne højde med jævne mellemrum.


Efter 3dage er det tydeligt at kastanjen spirer - den
skal vist snart pottes om i en større potte. Spiren
på agerner (eg) er ikke vokset og bog (bøg) er spiret endnu.


Efter en uge ser kastanjen sådan ud - spireprocessen
er meget synlig og dermed velegnet i den pædagogiske
praksis.



Koglerne har åbnet sig og koglefrøene er drysset ud -
der var kun frø i grankoglen. Vi prøver at så dem.



6. Hvad fandt vi ud af - kan vi indsamle frø fra planter i naturen om vinteren og få dem til at spire....?



Efter en uge er der ikke kommet frø ud af frøstandene, så enten er de rådnede eller også har planterne allerede smidt frøene. Så vi har fundet ud af at det er bedre at indsamle frø fra vilde urter om efteråret.


Her er et eksempel på frø fra kællingetand, vi har ind-
samlet i efteråret inden frøstandene åbnede sig.



Vi kan allerede se nu at det er let at få kastanjen til at vokse - vi venter på bog (bøg) og agern (eg) - så her er vi stadig i fase 5 og observerer vores spireeksperiment.

 7. Fortæl til andre hvad I har fundet ud af 

Vi  håber på at kunne plante de små træer ud - i første omgang lave en lille planteskole i et af vores højbede hen på foråret. Her kan vi lave en lamineret planche, der beskriver processen fra frø til træ.
Hvis vi havde en målgruppe med i forløbet ville vi rammesætte at de fik mulighed for at fortælle til en anden gruppe børn / unge / borgere (eller forældre/pårørende) hvad de havde undret sig over, hvordan de undersøgte det samt hvad de havde fundet ud af.

God frøjagt på din biotop!


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Friday, January 26, 2024

Olielampe af ler, med lyse-sivs væger

Som et bud på en biotopaktivitet om vinteren har vi lavet en olielampe bestående af en hjemmebrændt lerlampe af ler fra Gram lergrav og væger af marven fra lysesiv. Før bomuldsvægen gjorde sit indtog brugte man forskellige andre materialer til fremstilling af lys og lanterner, herunder marven fra lysesiv. 


Lysesiv i miljø
Lyse-siv står i store tætte tuer i våde enge,
søbredder og overdrev. Her er det fra udearealet
på campus.

Stråene er lysegrønne og stift oprette. På
billedet ses også den lysebrune blomsterstand. 
 


Væge af marv.

Vi høster et par lange strå, og efter at have flækket et hul i bunden af lyse-sivet kan marven drives ud med en tommelfingernegl. Det er den hvide marv, der skal blive til væge i lampen.
 

Den hvide marv "rulles" sammen og lægges i blød i alm. madolie. Her har vi brugt solsikkeolie. 

 
Traditionel set har man høstet marven om sommeren og ladet den tørre i flere måneder inden brug, men vi vil gerne undersøge om det er muligt at bruge friskhøstet siv (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015. s. 203). Vores hypotese er, at eftersom vi ikke har tørret plantevæsken ud af den friske marv, vil den have svært ved at brænde. Da vi ikke har langtidstørret lyse-sivsmarv vil vores eksperiment efterprøve om frisk lyse-siv marv overhovedet kan brænde (se nederst i opslaget). 

Olielampe af ler fra omgivelserne

Mange steder i Østjylland og på Fyn er det muligt at grave ler op - måske findes der også ler på din biotop? 

Ved kysten kan ler ligge som  synlige lag i skrænter,
som her ved Tormaj Strand


Vi har hentet leret i Gram Lergrav - læs også om de forskellige pædagogiske muligheder i Gram Lergrav


Leret fra Lergraven er meget mørkt.

Ælt en klump ler godt igennem og form det til en kugle.


Udhul klumpen med tommelfingrene til en lille skål.

Vi har besluttet at brænde lampen på bålet, men man kunne også bruge den ude at brænde den først så leret kunne lægges tilbage på biotopen bagefter.

Vi tørrer skålen natten over dækkes med et stykke avis, for at undgå at den revner når vi brænder den. Et andet fif er at lave siderne og bunden lige tykke, så de brænder ens.


Klar til brænding i bålet. Skålen er blevet lysere
 i farven, fordi leret er tørret.

Vi brænder lampe-skålen i en gammel kagedåse af metal, som vi har fyldt med tørre spåner. Det kunne også være tørt halm, hø eller avisstrimler.


Lampe-skåles dækkes med spåner.

Kagedåse sættes ind i bålet. Man behøver ikke at vente på gløder, så brænding af ler kan være en god aktivitet imens man venter på madlavningsgløder.


Vi havde dåsen i bål ca. 30minutter.


Man kan sagtens lukke op og kigge undervejs. Når ler tingen er helt sort er den færdigbrændt. Leret bliver sort fordi brændingen i kagedåsen er uden ilt. Ilten opbruges af de spåner, hø eller andet organisk materiale der er i dåsen.


 Det er en god ide at lade tingene køle langsomt ned,
så det ikke sprækker.

Vægen har ligget i madolie et par timer inden
den kommer i lampeskålen


Når den færdigbrændte lampeskål er helt kold, fylder vi madolien i samt en gennemvædet lyse-sivs væge. Som det kan ses brænder lampen med flot skær.  






Se også på underviserbloggen hvordan du kan lave lerperler på bål.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa