Dyr på mit natursted

Plante 'fælder' - hvilke dyr lever på planterne på mit natursted?

Inspireret af 'Ukrudt – mad, levested og jagtmark for smådyr' vil vi prøve at undersøge, hvilke dyr der lever på planterne på vores natursted. Hent materialet HER Vi ved, vi har masser af mælkebøtter og vi har også erfaringer med at have noget gult tøj på en sommerdag.

Kilde: Ukrudt – mad, levested og jagtmark for smådyr side 43

Det første dyr vi får øje på er en humlebi på en mælkebøtte - humlebien flyver hurtigt væk. Mon vi kan finde ud af hvor humlebi boet er? Sikkert i et hul i jorden. Vi har fundet en død humlebi og fotografer den med forstørrelses app'en i telefonen, så det pelsede udseende bliver tydeligere - de mange hår på benene er også fascinerende.

  

Havde vi en målgruppe med, kunne vi forestille os en mulighed for at blive afledt - at være åben for udforskning, som Alison Clark ville beskrive det (Munck, C 2025) : Måske er det de små deltaljer på dyrene der fascinerer (i stedet for at kigge efter dyr på planterne på 'mit natursted').  

 

I stedet for at tegne hele dyret kigger vi på benene og prøver at tegne et enkelt - sikke mange led det består af.

I brombær krattet på 'Mit natursted' får vi øje på et par sommerfugle - en admiral og en okkergul randøje.  

Admiralen yngler primært på brændenælde - der står nogle lige i nærheden, hvor vi må kigge efter æg eller larver. Vi har tidligere prøvet at indsamle sommerfuglelarver fra kålsommerfugl - se forløbet på underviserbloggen HER og HER. - det kunne være spændende at prøve med admiralsommerfuglelarver også.

Randøjen yngler på forskellige græsarter, så måske vi vil skulle kigge efter æg og laver dér. Det er spændende at komme tæt på den fuldstændige forvandling fra æg-larve-puppe til sommerfugl.

Nærbillede af en kålsommerfugl, hvis forvandling vi tidligere har fulgt.

Tæt på insekter

Måske skal der arbejdes videre med at kigge nærmere på insekterne opbygning (morfologi) - kigge i luppe, fotografere, tegne eller bygge?

 

Vi har et stempelsæt med enkeltdele fra insekter - følehorn, kroppe, ben og vinger - så det er muligt at kigge nøje efter på de insekter vi har fundet - eller at opfinde sit helt eget. Hvor mon det så lever og hvad mon det spiser?

Sankning af mælkebøtter til sirup

Ligesom insekterne bliver vi tiltrukket af mælkebøtternes gule farve og søde duft. Vi samler en kurvfuld mælkebøttehoveder på vejen tilbage. Vi kan starte med at kigge på mælkebøtten: Hvordan ser dens bladenes form, farve og størrelse ud? Har planten blomster og hvordan se de ud - mange/få, flere farver/ens farvet, i skærme (paraplyformet) / klaser / kurve? Har planten en lugt? Hvordan mærkes den?

 

Mælkebøtten består af en masse gule blomster samlet på en fælles blomsterbund - som kaldes en kurv - derfor hører mælkebøtten til kurvblomstfamilien. Vi skiller de gule kronblomster fra det grønne bæreragtige svøb. De grønne dele indeholder mere klorofyl (i grønkornene) og de fleste synes at det smager bitteret.

Du finder en opskrift på mælkebøttesirup HER

Tror vi skal spise siruppen til pandekager ;-)

 

Og så må vi tilbage til 'mit natursted' og lede efter flere dyr på planterne - tror, vi skal kigge på løgkarse, måske er vi heldige at få øje på aurorasommerfugle eller nogle af dens larver - og så kan vi jo også lige lave lidt pesto af løgkarsen ;-)

God fornøjelse på dit natursted!

Christoffer & Ida

Litteratur: 

Ukrudt Mad, levested og jagtmark for smådyr. Naturvejlederforeningen 2024
Munck, Chrisstina & Marschall, Anna (2025), Langsom pædagogik - om tids betydning for børns hverdag i daginstitutionen. DAFOLO

         Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa