Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Wednesday, August 7, 2019

Biotop aktivitet med sommerfugle

I løbet af sensommeren dukker der ofte mange sommerfugle op overalt i landskabet også på institutionernes udeområder. Aktiviteten her er inspireret af bogen  Sunesen, J. (2013), De små dyrs verden, s.7-17., og går ud på at undersøge om nogle farver tiltrækker sommerfugle mere end andre og kan tænkes didaktisk på den måde at det er hensigten at understøtte udviklingen af naturfaglige kompetencer:


  • at observere/ kigge nøje efter
  • at kommunikere/ bruge fagord om aktiviteten
  • at forudsige/ beskrive hvad man tror der vil ske
  • at undersøge/ håndtere, vende og dreje, bruge udstyr og redskaber
  • at eksperimentere/gennemføre systematisk undersøgelse 
  • at kategorisere/finde forskelle og ligheder og systematisere disse
    Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis, s.183


Ud fra den viden vi havde på forhånd, forsøgte vi at finde ud af hvordan vi kunne tilrettelægge et eksperiment, der kunne give os yderligere indsigt i farvernes betydning for sommerfugle. Vi vidste på forhånd at de fleste insekter ser nogle farver bedre end andre f.eks. vidste vi at de bedst ser hvide og gule farver, dernæst kommer violette og blå farver.  Vi vidste også at sommer fugle ville blive tiltrukket af sukkervand, fordi de minder meget om den nektar de ellers suger op fra blomster. Så forudsigelsen gik på at der nok ville komme flest sommerfugle på de hvide og gule blomster og færre på den blå blomst. Med hjælp af vat, frugtfarve, farvet pap, sukkervand og rør fra vaniljestænger konstrueres kunstige blomster.



Her monteres en krog så blomsten kan hænges op. Vat med sukkervand dryppes med forskellige frugtfarver, gul, grøn og rød.


Her er de 5 "blomster" der indgik i eksperimentet, blomst nummer 5 er med alm. postevand
Blomst nummer 5 er med for at kunne vurdere forskellen mellem betydning af sukker(smag) og farver

Blomsterne hænges op  så de nemt kan iagttages.


Men der sker noget helt andet end vi havde forventet, der kommer ingen sommerfugle, men derimod rigtig mange myrer!! og en enkelt flue.



Glas 4 hang lidt højere oppe, men her blev blomsten også dækket af myrer.


Glas 5 med vand - her skete ingen ting


Nu bliver opgaven om vi kan finde en ny måde at sætte eksperimentet op på, vi gør os følgende tanker frem mod næste forsøg.
  • Vi vil inden vi hænger blomsterne op igen forsøge at afgøre om træet bliver afpatruljeret af myrer.
  • Vi vil iblande honningvand istedet for sukker fordi det afgiver flere duftstoffer
  • Vi vil prøve med en rød blomst også, da vi erfaret at sommerfugle i modsætning til de fleste andre insekter kan se rødt også.



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa


No comments:

Post a Comment