Aktiviteten kan både være en spontan aktivitet som igangsættes hvis børnene eksempelvis bliver optagede af nogle dyr der spiser krummer eller lander på maden, når de spiser madpakker udenfor om sommeren - og en planlagt aktivitet.
Den planlagte aktivitet kan bygges op omkring den science didaktiske model. Vi tænker et forløb med børnehavebørn i alderen 3-5år. Vi vil fokusere på de naturvienskabelige kompetencer: Observere, undersøge, drage konklusioner, kommunikere, opstille hypoteser, forudsige, eksperimentere, stille spørgsmål, klassificere, designe / planlægge m.fl. so Lars Domino Østergaard (AAU) fremhæver (Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D.(2015) s. 183-4)
Kilde: Guldager (2018)
Vi sætter scenen og skaber motivation for forløbet ved at læse en bid fra Peter Plys, hvor han og Grislingen vil fange et elefant dyr i en fælde...
Fastholde børnenes ideer: I den efterfølgende dialog med børnene snakker vi om
- hvilke dyr vi mon kan fange i fælder?
- hvordan fælderne skal se ud?
- Hvilken slags mad der kan lokke hvilke dyr til?
Vi beslutter at afprøve en lang række forskellige madvarer, som vi grupperer i tre kategorier: Vegetabilsk, sødt og animalsk.
Vi nummerer fælderne og laver en liste over indholdet
Vegetabilsk
1. kartoffel
2. tomat
3. løg
Sødt
4. kammerjunke
5. banan
6. syltetøj
7. citron
Animalsk
8. æg
9. gær
10. spegepølse
11. fisk
12. leverpostej
Desuden har vi fire tomme krus, for at se om der alligevel kommer dyr i fælderne. Vi vil sætte fælderne op et døgn.
Forudsigelser / hypoteser
Vi forestiller os at fælderne med det vegetabilske indhold vil tiltrække planteædere som snegle samt nedbrydere som bænkebidere og tusindben. At fælderne med det søde indhold vil trække planteædere (og omnivorer) som myrer og ørentviste. At fælderne med det animalske indhold vil trække kødædere som rovbiller - især løbebiller, hvor mange er nataktive.
Vi´laver et skilt ved vores undersøgelsesområde i skoven og håber vi kan have fælderne i fred til vi samler dem ind til i morgen.
Fælde med kartoffel
Nedgravning af fælder
Det bliver spændende at komme tilbage i morgen og kigge i fælderne.
Litteratur:
Guldager, I. (2018), Grubletegninger. Skinner en blank mønt i mørket.
https://astra.dk/sites/default/files/grubletegninger_web.pdf
Litteratur: Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015) Natur og udeliv. Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv Kap 6 s. 182- 212. Systime
Litteratur: Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015) Natur og udeliv. Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv Kap 6 s. 182- 212. Systime
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
No comments:
Post a Comment