Biotop aktiviteter - skoven om vinteren

Vi vil arbejde at lave forløb med dyr og planter på vores i biotop her i slutningen januar. 

Hvirvelløse dyr

I sidste uge byggede vi en fælde til at lokke dyr ud af jord og blade - en berlese (se nederst indlægget om ekskursionsgrej - lav det selv )

Da vi indsamlede blade og jord til berlesen / fælden var det frostvejr, så vi FORUDSÅ at vi ikke ville få det store udbytte. 
Vi fandt kun en enkelt agersnegl (en lille nøgensnegl), så nu prøver vi igen  i dag hvor temperaturen er steget til 8 grader. Det er en væsentlig del af at arbejde naturfagligt at gentage eksperimenter, herunder at reflektere over hvorfor det ikke lykkedes første gang og hvad man kan gøre for at justere eksperimentet / forsøgsbetingelserne.

Vi smutter over i Hjelmskov, som er en blandet løvskov ikke langt fra campus, for at indsamle materiale.

  

Vi tager både en del af de øverste bladlag og de øverste 5cm løs jord med i spanden. Vi fik jo afprøvet med den lille snegl at små hvirvelløse dyr godt kan falde / kravle igennem huller i spanden.

Vi tænker at vi denne gang kan få nogle af de naturvidenskabelige kompetencer i spil (se side 183 i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, Dorte (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis) således at børn / unge / borgere får mulighed for at eksperimentere, at forudsige, at opstille hyposer - og senere i forløbet at undersøge samt at klassificere.

EKSPERIMENTERE: Vi gentager vores eksperiment med at få hvirvelløse dyr fra jorden / bladlaget i skoven til at søge væk fra lyset (og varmen) i vores berlese

Her står vores eksperiment med lys ned i den øverste spand, hvor vi har jord / blade (se hvordan vi bygger berlesen her  AT KONSTRUERE)

AT FORUDSIGE: Vi skaber rammer for at arbejde med at forudsige og lytte til de tanker som børn/unge borgere gør sig - måske forudsigerde,  at de små hvirvelløse dyr, vi vil få at se i den nederste spand, er nedbrydere såsom bænkebidere, regnorme og tusindben. Måske også nogle rovdyr såsom edderkopper og skolopendere. Måske finder vi også nogle af de helt små dyr som springhaler og enchytræer som også lever af at nedbryde organisk materiale.

AT OPSTILLE EN HYPOTESE:  At formulere en hypotese kræver at man kan sammenstille en sammenhæng mellem årsag og virkning. Vi forventer at de dyr der lever i skovbunden, hvor der er mørkt og fugtigt vil søge væk fra lys og varme og derfor falde / kravle ned i den mørke fugtige spand.

Vi vil lade eksperimentet stå nogle dage - hvis vi får fundet nogle dyr vil vi kunne UNDERSØGE og KLASSIFICERE dem - det bliver i et nyt blog indlæg ;-)

Hent også inspiration i kapitel 5.2 Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis fra grundbogen: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, Dorte (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis

Planter

Vi har tidligere kigget på planter på vinter biotopen - her er et eksempel med 10 planter . Vi vil følge op på dette som en biotop aktivitet. Vi udvælger et lille område på biotopen hvor vi fjerner bladene.

Herefter graver vi en firkant op uden at vende rundt på jorden.

Her har vi forsigtigt løftet den firkantede klump over i en spirebakke. 

Vi har sat bakken i et vindue på campus, vandet og lagt et låg på. Igen vil vi kunne FORUDSIGE hvad vi tror der spirer frem ud fra vores kendskab til de tidlige planter i skovbunden - den kunne være anemoner, vorterod, korsknap. Måske ligger der også en bog (frugten fra bøg) eller et agern (frugten fra eg) som begynder at spire, når vi sætter fut i foråret ;-)

Vi vælger inddrager vidensformer (se kapitel 3.2 i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, Dorte (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis) og sætter fokus på to af vidensformerne nemlig den kataloge viden og den kropslige viden.

Katalog viden: Her er det navne på de forskellige planter i forårsskoven - anemone, vorterod, korsknap - måske kan man allerede i jorden se dele af planten anemonens jordstængel eller vorterodens yngleknopper. Overvej hvilke fagbegreber (fokusord) der er relevant for din målgruppe - i dette forløb er det også ord som: jord, spirer, rødder, blade samt hvilke ord du som pædagog gerne skulle kunne.

Kropslig viden: Vi inddrager vores kropslige viden når vi graver jorden op med spaden, løfter jordklumpen og fylder den i spirebakken. Når vi mærker på jorden - er en fugtig eller tør, har den en lugt? Hvordan lyder det når vi går i de tørre blade? Måske vokser der ting op som vi kan smage på - vi må vente at se om der dukker korsknap, brændenælder, skvalderkål eller ramsløg op af vores skovbund. Tilbage på campus må vi dagligt mærke på jorden for at sikre os at den er fugtig.

Hent også inspiration i kapitel 5.1 planter i pædagogisk praksis fra grundbogen: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, Dorte (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa