Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Friday, February 23, 2024

Kuksa - en hjemmesnittet mug (K4)

Et langsommeligt snitteprojekt 

Jeg har længe haft lyst til at prøve at snitte en kuksa - et krus eller en mug ud af friskt træ. Efter en storm først i januar fik jeg fat i noget asketræ som jeg tænkte var velegnet.


Årestrukturen er meget tæt og smuk.

Jeg har en snittekniv, 2 ske-knive og et huljern som jeg vil bruge til at udhule kuksaen.


Jeg starter med at tegne formen på kuksaen, så jeg har en form at følge. Jeg lader træklodsens dybde være og fokuserer på at udhule (jeg kan altid save et stykke af bunden af). Jeg starter med at grovsnitte kanterne.

Selvom jeg har opbevaret træklodsen køligt og indpakket i plastik, er det allerede blevet temmelig tør. Det havde nok været bedre at lægge den i fryseren.


Jeg spænder klodsen fast i min høvlebænk,
så jeg kan få noget vægt bag huljernet.


Det bliver vist en lang proces...


23/1 - hov så gik der lige et par timer... jeg opbevarer
klodsen i tæt pose sammen med en fugtig klud, for
at undgå at den udtørrer yderligere.

Flere små snitteprocesser, når det er godt at have noget i hænderne. Måske skulle jeg læse noget om Craft-psykologi (Kierketerp Anne (2023) Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter - en grundbog til praksis) - det falder måske udenfor natur og udelivs kompetenceområde, da vi ikke arbejder med sundhedsfremme?  Jeg må undersøge det...


11/2 - jeg opdager en del bløde områder eller råd - 
håber jeg kan snittet det væk...



19/2 - dybden på vej, men stadig mørke bløde pletter.

Nu er jeg klar til at slibe - starter med korn 100 på ydersiden, hvor den er grovest - jeg slutter med korn 210. Jeg lader nogle spor fra knivene være, så man stadig kan se at den er snittet i hånden ;-)


21/2 - kuksaen bliver dybere end jeg havde tænkt - 
og det lykkes ikke at slippe af med den sidste 
mørke plet. Nu håber jeg bare at kuksaen er tæt!


Jeg lægger kuksaen i hørfrøolien (øko spiseolie),
så den ikke tager farve efter det jeg spiser af den.

Afprøvningen af kuksaen

En god fornemmelse her efter en måneds snitteri on and off at være klar til endelig at prøve at spise af kuksaen. De første brændenældespirer titter frem og jeg beslutter at lave en suppe.


Brændenældeskud - hakkes fint.



Brændenældesuppe i egen kuksa!

Snittetprojektet har krævet en del vedholdenhed - og jeg har også haft mulighed for at videreudvikle  mine snittefærdigheder fordi træet var så hårdt. Det har også givet mig mulighed for at fordybe mig i processen - oplevelsen af at tiden smuttede og at genbesøg projektet mange gange gennem den sidste måned. 
Jeg vil helt sikkert prøve at snitte en kuksa igen, men i friskt træ - gerne birk (som krukken nedenfor).


En krukke jeg har snittet i frisk birk.


Litteratur

Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge (indscannet på Itslearning).


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

No comments:

Post a Comment