Dyreholdsopgave net

DYREHOLDSOPGAVE

 

Alle studerende skal etablere et dyrehold - dyreholdet skal være i gang gennem hele VK5 modulet således at det kan anvendes til prøven. Du kan vælge at købe eller at indfange dyr til dit dyrehold - se hvilke dyr der er fredede i Danmark  Studiegrupperne kan vælge at holde de samme dyr eller dyr der indgår i et kredsløb, findes på sammen biotop mv. således at refleksionerne og de pædagogiske forløb kan laves sammen - alle studerende skal have et dyrehold for at tilegne færdigheder og erfaringer med dyreholdet.
Dyreholdet kan indgå som udgangspunktet for praksisafprøvningen.

Du skal løbende arbejde med nedenstående spørgsmål / emner og dokumentere / fastholde dette på din blog vha. fotos, tegninger, modeller, forskellige former for skriftlighed, osv.  Brug gerne etiketten dyreholdsopgave hver gang du poster et nyt indlæg på bloggen, så bliver overblikket bedre for dig selv når du skal præsentere dit arbejde med bloggen på seminaret d. 12.-13. april 2024. 

Såfremt du har valgt dyrehold som en del af din praksisafprøvning fremlægges disse to opgaver sammen. 

Uge 6 OPGAVE A
Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

                
Uge 8 denne uge skal dyreholdet etableres OPGAVE B
Naturfaglig viden / naturdannelsens kognitive element
6. Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur. 

 

Etablering af dyrehold
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem)./ naturdannelsens materielle element

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på din blog. Du kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

Uge 10 OPGAVE C
Pædagogiske aktiviteter - husk at dette kan danne udgangspunkt for din praksisafprøvning
Naturdannelsens erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). 

11. Afprøv dine pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med dit mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.) 

Uge 11 OPGAVE D

Dokumentation og formidling 
13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

 

 

Uge 12 OPGAVE E
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
       Naturdannelsens filosofiske element
17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Feedback får I undervejs i forbindelse i forbindelse med vejledning og kommentering på bloggen

DIDAKTISK og FAGFAGLIG LITTERATUR om dyrehold
Obligatorisk:
Er dyr til børn? Er børn til dyr? af Trine Hyllested og Ulla Didriksen, nyrevideret i 2008  (afsnit er indskannet på ItsLearning) 

Jordt Jørgensen, N. (2023). Hanedød og æggemassakre. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted, M. (red.) Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. (s. 26-42 af 175) 

(afsnit er indskannet på ItsLearning) 

Frydenlund. Husted, M. (2023). Hvor kommer maden fra. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted, M. (red.) Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. (s. 87-96 af 175) Frydenlund.

(afsnit er indskannet på ItsLearning) 

Supplerende:
Temanummer om dyrehold - praktisk økologi 6/2009 og dyr i haven
Børn, dyr og natur af Bent Leicht-Madsen, Forlaget Børn og Unge, København 1988 - kapitel 4 og 11

Noter hvilken litteratur du har anvendt - ud over ovenstående vil du have behov for at læse litteratur om dit konkrete dyr.

Se eksempler på andres studerendes dyrehold:

Sommerholdet 2020 har haft landskildpadder, kaniner, kæmpe snegle, ørkenrotter, vinbjergsnegle LÆS MERE

Vinterholdet 2019/20 har haft kæmpe snegle, høns, græshopper, vinbjerg snegle, fedthale mus, LÆS MERE

Sommerholdet (net) 2019 - eksempler: Christina sommerfugle , Maria sommerfugle
Vinterholdet 2018/19 har haft sump skildpadder, vandrende pinde, græshopper, melorm og en kornsnog  LÆS MERE

Kaninhold - Hilde, Ditte, Sofie og Frida

Hønsehold - Maria, Jørn og Stines blog

Musehold - Mathias, Susan og Charlottes blog

Hønsehold med dagplejebørn - Lones blog
Kompostorm i børnehaven - Christinas blog

God fornøjelse!
Ib og Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

 

Praksisafprøvning netstuderende

I praksisafprøvnings forløbet arbejdes med at skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på skabe rammer for børn/unge/voksnes naturoplevelser, naturforståelse. Forløbet danner afsæt for prøven i slutningen af VK5-modulet.
Afprøvningen skal planlægges i studiegruppen - den kan foregå sammen på en fælles institution eller parallelt (på flere institutioner). Alle i studiegruppen skal deltage aktivt i alle forløbets faser.
Jeres plantehold eller dyrehold skal være udgangspunkt for jeres forløb.

Forløbene skal have fokus på udvikling af naturvidenskabelige kompetencer - bl.a.:
at observere / kigge nøje efter bestemte ting
at kommunikere / bruge fagord om aktiviteten
at forudsige / beskrive hvad man tror der vil ske
at undersøge / håndtere, vende og dreje, bruge udstyr og redskaber
at eksperimentere / gennemføre en systematisk undersøgelse som måske
     naturfaglige kompetencer
at kategorisere / finde forskelle og ligheder og systematisere disse
(Se grundbogen, Natur og udeliv side 183 / kap. 6.1)


I uge 10 (torsdag 7. marts 16.00) afleveres følgende på en tråd i ItsLearning:
a. Kort beskrivelse af målgruppen
b. Aftale med samarbejdsinstitution samt tidsplan for udførelsen
c. Skitse til forløb - refleksioner over mål, læringsudbytte , indhold mv. med kobling til relevant litteratur
Omfang min. 2 A4 sider

Feedback fra underviserne i tråden fredag 8. marts

Praksisafprøvningens forskellige faser dokumenteres på de individuelle blogge og formidles gruppevis på seminaret i uge 15. Formidlingen af praksisafprøvningen slås sammen med enten planteholds - eller dyreholdsfremlæggelsen, afhængigt af hvilket emne der er arbejdet med. Husk fototilladelse (GPDR-regler).

Herunder finder du korte eksempler på mulige aktiviteter.

Små dyr på ferskvands biotop 

 

Indfangning af hvirvelløse - og hvirveldyr med stangketcher - vi har mulighed for at guide processen en-til-en, da vi er mange voksne og også at støtte begrebstilegnelsen med åbne spørgsmål i forhold til de dyr børnene fanger - "Hvad kan du se?" Og guidende spørgsmål.. "Jeg kan se former / farver / kropsdele (ben, antenner, hale osv.)"

Dyrene iagttages nøje i de forskellige lupper. Den digitale lup kræver lidt guidning, når der skal stilles skarpt.

Iagttagelserne omsættes til tegninger - der er valgt fedtfarver, så børnene havde mulighed for at blande farverne og få de rigtige nuancer frem. Det var tydeligt at de var vant til at farve med fedtfarver.

 

 

Børnene var særligt optagede af salamanderlarverne. Læs mere om stor vandsalamander 

 Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At følge, vurdere og evaluere læreprocesser' (side 80- 119)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Læs mere om denne aktivitet på de studerendes blog

Optænding af bål og konstruktion af forskellige båltyper

Hvilke materialer er bedst når man skal tænde et bål? Er de mon visne blade, bark, avis eller noget helt fjerde...?

Børnene forudsiger, hvad de tror er det bedste optændings materiale og bagefter afprøver de dette. Her er det vigtigt at støtte børnenes observationer af hvordan de forskellige materialer brænder, så det muligt at samle op på og systematisere erfaringerne (data) efterfølgende, således at forskelle og ligheder bliver tydelige for børnene og nye erkendelser kan kobles til det de første troede (deres forudsigelser).


Her efter får børnene mulighed for at bygge og afprøve forskellige båltyper og at tænde op med strygestål.

Læs mere om aktiviteten på de studerendes blog

Litteratur:

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Bålaktiviteter i pædagogisk praksis'(side146-162)

Dyrehold: Snegle

Hvirvelløse dyr på land - aktivitet med snegle

For at vække børnenes interesse for snegle havde de studerende på forhånd indsamlet nogle forskellige arter til et terrarie (feed forward). Herefter skulle børnene selv på sneglejagt. De indsamlede også nogle af de blade (rød hestehov) som de fandt sneglene på.

Efter at have iagttaget de fundne snegle, undersøgte børnene sneglenes lugtesans. Kan man lokke sneglen med blade eller æbler? Er de store vinbjergsnegle hurtigere end de små have- og lundsnegle?

Hvordan ser det ud når de spiser? Børnene prøvede også at lade sneglene krybe på en glasplade, så de kunne se fodens bevægelse nedefra.

Læs mere på de studerendes blog + evaluering af forløbet med GLK-model

Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)
Brillon, Grilles (1993) Se på edderkopper, snegle og andre småkryb

Natur og udeliv, pædagoguddannelsen i Aabenraa

Friluftslivstur - netstuderende (sommer)

Friluftsliv i pædagogisk praksis

Målet med turen er:

 -at du får afprøvet dig selv under primitive forhold.

- at du reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv.

- at du tilegner dig kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur

Turen kan gennemføres i studiegruppen, hvis det er muligt.

Overnatning i hjemmebygge bivuak

Forud for turen

Det enkle friluftsliv lægger i teorien op til fordybelse, nærvær, kontemplation, naturindlevelse, kropslig deltagelse, så overvej at slutkke for mobilen, musikken, … :-)
I forhold til målene for turen overvej, hvordan du på turen får arbejdet med:

- at du  afprøver dig selv under primitive forhold. (Hvad er det konkret du afprøver?)

- at du reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv. (Hvilken pædagogisk tilgang?)

- at du tilegner dig kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur (Hvilke kompetencer vil I arbejde med udviklingen af…)

Under turen

Fast hold dine refleksioner, skriv gerne i hånden i lille notesbog el. lign., vi foreslår at du både om aftenen i soveposen i pandelampens skær ;-) og umiddelbart efter turens afslutning bruge 20 min. på nonstop-skrivning hvor du fastholder indtryk og oplevelser fra turen. Du kan evt. have nedenstående i spørgsmål i baghovedet. Fasthold turen med fotodokumentation evt. suppleret med video og indsamlede materialer.

Friskslagtede høns til aftensmad

Efter turen

Reflekter over følgende:

• Hvilke muligheder for deltagelse og samarbejde oplevede du at turen lagde op til såvel i planlægning som i gennemførelsen? Kunne turen tilrettelægges så der blev mere af det? Understøttede den form i havde valgt for turen dette? Oplevede du at turen skabte nye rammer for sproglig såvel som kropsligt samarbejde, deltagelse og kommunikation
• Hvilken betydning havde naturen/omgivelserne for din oplevelse af turen, var der særlige oplevelser/naturoplevelser/stjernestunder?

Virtuel præsentation af turen

Lav en 5minutters video præsentation (brug eksempelvis screencast-o-matic), hvor du både dokumentere dine aktiviteter på og reflekterer over mål for / udbytte af turen samt underbygger med litteratur. Deadline fredag d. 16 august - aflever et link til din video på ItsLearning. Her får du også feedback på din aflevering.

Litteratur

Grundbogen side 6 -25 og 161 - 181: 5.5 Friluftsliv i pædagogisk praksis

Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. I: Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik (s. 114-127). Kbh.: Munksgaard. 

 Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.

Björn Tordson, Perspektiv på friluftslivets pædagogik. 2006, CVU Sønderjylland kap1, side 11-33


Supplerende: Friluftspolitisk redegørelse: Alle tiders friluftsliv; Miljøministeriet 2015http://naturstyrelsen.dk/media/136153/friluftspolitisk-redegoerelse-alle-tiders-friluftsliv.pdf

God tur!

Ib & Ida

Natur og Udeliv - UC Syd, pædagoguddannelsen, Campus Aabenraa

Natur museums opgave

Pædagogisk arbejde i eksterne læringsmiljøer

Find et naturhistorisk museum i dit lokalområde – undersøg hvad det indeholder, dvs. gå derind, lad dig opsluge, afprøve aktiviteter og noter hvad det er der fascinerer.

Kontakt museumspædagogen (måske skal du lave en aftale på forhånd?!) Undersøg hvad der er den pædagogiske linje for stedet og reflekter over hvordan man kan aflæse det i de aktiviteter der foregår samt i udstillingen.

Læs kapitlet 'Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen' fra Underholdning eller undervisning? Naturfaglige Ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet; Hyllested, Trine; Dafolo 2009. (se ItsLearning ressourcer). Inddrag også gerne anden litteratur.
Indtænk besøget som en del af et pædagogisk forløb med en selvvalgt målgruppe og beskriv dette sammen med ovenstående på din blog. Omfang svarende til 2A4 sider. Deadline 20. februar 2022. Feedback på bloggen fra underviserne i uge 8 (se datoen i ItsLearning - planer)

Fotos i øverst dette indlæg er fra et fra et besøg i Naturama i Svendborg

Her er nogle forslag:

Fiskeri-og Søfartsmusset i Esbjerg
Fjord og Bælt i Kerteminde

Økolariet i Vejle

Vadehavscentret, Vester Vedsted, Ribe

Phänomenta, Flensborg

 eller en af de zoologiske haver / dyreparker

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Planteholdsopgave net

Planteholdsopgave 

På modulet skal du arbejde med at få viden om og erfaringerne med spiring af forskellige frø samt hvordan du kan arbejde med planter i en pædagogisk praksis - vi kalder denne opgave 'plantehold'.

Du skal indsamle og dyrke (5-6 fra hver af de 3 kategorier - dvs. minimum 15 forskellige frø)  

1. kategori: Frø fra vilde planter  
2. kategori: Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder 
3. kategori: Frø fra frøposer 

1. blogindlæg - deadline fredag 8.marts

Beskriver hvilke frø du vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv. Eksperimenterne tager afsæt i det du etablerede på seminardagen - du må meget gerne tilføje yderligere frø (minimum 15 frø i alt)

Det forventes at du fastholder proces og refleksioner til brug for modulprøven. Blog om processen løbende.
I uge 12 torsdag d. 21/ 3 laves en status på dit plantehold - det er også her du kan vælge at genplante frø der ikke er kommet op og omplante spirer til større potter. Feedback d. 22/3-24.

På bloggen beskrives de naturfaglige og pædagogiske overvejelser - disse danner baggrund for erfaringsopsamlingen.

Fremlæggelsen foregår på seminaret 12.-13.april. Såfremt du har valgt plantehold som en del af din praksisafprøvning fremlægges disse to opgaver sammen. 

Følgende punkter skal indgå i formidlingen af dit planteforløb (rækkefølgen er underordnet):

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

Planternes behov: 

• Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links.
• Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.
• Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter, herunder overvejelser over hvorledes planteholdet kan understøtte de naturvidenskabelige kompetencer.. (konkrete idéer). Redegør for mål,  og relevant lovgivning for området.
• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.

Ahorn frø

God spirelyst!

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa