Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Monday, May 13, 2019

Friluftslivstur - netstuderende (sommer)

Friluftsliv i pædagogisk praksis


Målet med turen er:

 -at du får afprøvet dig selv under primitive forhold.
- at du reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv.
- at du tilegner dig kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur
Turen kan gennemføres i studiegruppen, hvis det er muligt.

Overnatning i hjemmebygge bivuak

Forud for turen
Det enkle friluftsliv lægger i teorien op til fordybelse, nærvær, kontemplation, naturindlevelse, kropslig deltagelse, så overvej at slutkke for mobilen, musikken, … :-)
I forhold til målene for turen overvej, hvordan du på turen får arbejdet med:

- at du  afprøver dig selv under primitive forhold. (Hvad er det konkret du afprøver?)
- at du reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv. (Hvilken pædagogisk tilgang?)
- at du tilegner dig kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur (Hvilke kompetencer vil I arbejde med udviklingen af…)

Under turen

Fast hold dine refleksioner, skriv gerne i hånden i lille notesbog el. lign., vi foreslår at du både om aftenen i soveposen i pandelampens skær ;-) og umiddelbart efter turens afslutning bruge 20 min. på nonstop-skrivning hvor du fastholder indtryk og oplevelser fra turen. Du kan evt. have nedenstående i spørgsmål i baghovedet. Fasthold turen med fotodokumentation evt. suppleret med video og indsamlede materialer.



Friskslagtede høns til aftensmad


Efter turen
Reflekter over følgende:
  • Hvilke muligheder for deltagelse og samarbejde oplevede du at turen lagde op til såvel i planlægning som i gennemførelsen? Kunne turen tilrettelægges så der blev mere af det? Understøttede den form i havde valgt for turen dette? Oplevede du at turen skabte nye rammer for sproglig såvel som kropsligt samarbejde, deltagelse og kommunikation
  • Hvilken betydning havde naturen/omgivelserne for din oplevelse af turen, var der særlige oplevelser/naturoplevelser/stjernestunder?

Virtuel præsentation af turen

Lav en 5minutters video præsentation (brug eksempelvis screencast-o-matic), hvor du både dokumentere dine aktiviteter på og reflekterer over mål for / udbytte af turen samt underbygger med litteratur. Deadline fredag d. 16 august - aflever et link til din video på ItsLearning. Her får du også feedback på din aflevering.

Litteratur

Grundbogen side 6 -25 og 161 - 181: 5.5 Friluftsliv i pædagogisk praksis

Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. I: Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik (s. 114-127). Kbh.: Munksgaard. 

 Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.
Björn Tordson, Perspektiv på friluftslivets pædagogik. 2006, CVU Sønderjylland kap1, side 11-33


Supplerende: Friluftspolitisk redegørelse: Alle tiders friluftsliv; Miljøministeriet 2015
http://naturstyrelsen.dk/media/136153/friluftspolitisk-redegoerelse-alle-tiders-friluftsliv.pdf

God tur!
Ib & Ida
Natur og Udeliv - UC Syd, pædagoguddannelsen, Campus Aabenraa

No comments:

Post a Comment