Praksisafprøvning netstuderende

I praksisafprøvnings forløbet arbejdes med at skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på skabe rammer for børn/unge/voksnes naturoplevelser, naturforståelse. Forløbet danner afsæt for prøven i slutningen af VK5-modulet.
Afprøvningen skal planlægges i studiegruppen - den kan foregå sammen på en fælles institution eller parallelt (på flere institutioner). Alle i studiegruppen skal deltage aktivt i alle forløbets faser.
Jeres plantehold eller dyrehold skal være udgangspunkt for jeres forløb.

Forløbene skal have fokus på udvikling af naturvidenskabelige kompetencer - bl.a.:
at observere / kigge nøje efter bestemte ting
at kommunikere / bruge fagord om aktiviteten
at forudsige / beskrive hvad man tror der vil ske
at undersøge / håndtere, vende og dreje, bruge udstyr og redskaber
at eksperimentere / gennemføre en systematisk undersøgelse som måske
     naturfaglige kompetencer
at kategorisere / finde forskelle og ligheder og systematisere disse
(Se grundbogen, Natur og udeliv side 183 / kap. 6.1)


I uge 10 (torsdag 7. marts 16.00) afleveres følgende på en tråd i ItsLearning:
a. Kort beskrivelse af målgruppen
b. Aftale med samarbejdsinstitution samt tidsplan for udførelsen
c. Skitse til forløb - refleksioner over mål, læringsudbytte , indhold mv. med kobling til relevant litteratur
Omfang min. 2 A4 sider

Feedback fra underviserne i tråden fredag 8. marts

Praksisafprøvningens forskellige faser dokumenteres på de individuelle blogge og formidles gruppevis på seminaret i uge 15. Formidlingen af praksisafprøvningen slås sammen med enten planteholds - eller dyreholdsfremlæggelsen, afhængigt af hvilket emne der er arbejdet med. Husk fototilladelse (GPDR-regler).

Herunder finder du korte eksempler på mulige aktiviteter.

Små dyr på ferskvands biotop 

 

Indfangning af hvirvelløse - og hvirveldyr med stangketcher - vi har mulighed for at guide processen en-til-en, da vi er mange voksne og også at støtte begrebstilegnelsen med åbne spørgsmål i forhold til de dyr børnene fanger - "Hvad kan du se?" Og guidende spørgsmål.. "Jeg kan se former / farver / kropsdele (ben, antenner, hale osv.)"

Dyrene iagttages nøje i de forskellige lupper. Den digitale lup kræver lidt guidning, når der skal stilles skarpt.

Iagttagelserne omsættes til tegninger - der er valgt fedtfarver, så børnene havde mulighed for at blande farverne og få de rigtige nuancer frem. Det var tydeligt at de var vant til at farve med fedtfarver.

 

 

Børnene var særligt optagede af salamanderlarverne. Læs mere om stor vandsalamander 

 Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At følge, vurdere og evaluere læreprocesser' (side 80- 119)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Læs mere om denne aktivitet på de studerendes blog

Optænding af bål og konstruktion af forskellige båltyper

Hvilke materialer er bedst når man skal tænde et bål? Er de mon visne blade, bark, avis eller noget helt fjerde...?

Børnene forudsiger, hvad de tror er det bedste optændings materiale og bagefter afprøver de dette. Her er det vigtigt at støtte børnenes observationer af hvordan de forskellige materialer brænder, så det muligt at samle op på og systematisere erfaringerne (data) efterfølgende, således at forskelle og ligheder bliver tydelige for børnene og nye erkendelser kan kobles til det de første troede (deres forudsigelser).


Her efter får børnene mulighed for at bygge og afprøve forskellige båltyper og at tænde op med strygestål.

Læs mere om aktiviteten på de studerendes blog

Litteratur:

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Bålaktiviteter i pædagogisk praksis'(side146-162)

Dyrehold: Snegle

Hvirvelløse dyr på land - aktivitet med snegle

For at vække børnenes interesse for snegle havde de studerende på forhånd indsamlet nogle forskellige arter til et terrarie (feed forward). Herefter skulle børnene selv på sneglejagt. De indsamlede også nogle af de blade (rød hestehov) som de fandt sneglene på.

Efter at have iagttaget de fundne snegle, undersøgte børnene sneglenes lugtesans. Kan man lokke sneglen med blade eller æbler? Er de store vinbjergsnegle hurtigere end de små have- og lundsnegle?

Hvordan ser det ud når de spiser? Børnene prøvede også at lade sneglene krybe på en glasplade, så de kunne se fodens bevægelse nedefra.

Læs mere på de studerendes blog + evaluering af forløbet med GLK-model

Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)
Brillon, Grilles (1993) Se på edderkopper, snegle og andre småkryb

Natur og udeliv, pædagoguddannelsen i Aabenraa