Mælkebøtte aktivitet - salat

 Har en kommer endnu en aktivitet med udgangspunkt i mælkebøtter, som vi blev inspirerede til da vi lavede mælkebøtte kaffe - også denne aktivitet er velegnet at lave om vinteren og endnu et bud på en aktivitet der tager afsæt i noget de fleste kender nemlig mælkebøtter, tilfører nye erfaringer og på denne måde bidrager til forståelse af hvad er plante er og evt. kan bruges til. Aktiviteten taler også ind i 'regrow' / 'gendyrkning' s bølgen som vi tager fat på i forbindelse med planteholds aktiviteterne lidt senere på foråret. Læs mere om planter i pædagogisk praksis kap. 5.1 i grundbogen.

Aktiviteten er oplagt i forhold til at kigge nærmere på, undersøge og benævne de enkelte dele på planten - roden (pælerod), blade (dybe takkede, voksende i en roset),  - og siden stilke, blomster (kurvblomster), frø (med vindspredning) - måske som en del af at arbejde med klassificering. Hvordan ved vi at det er en mælkebøtte? Hvordan ligner den andre blomster - og hvordan er den forskellig fra...?( se 6.1 Naturvidenskabelige kompetencer i grundbogen)

3. februar:

Vi udvalgt tre planter med store rødder og plantede dem i en urtepotte som vi satte ned i en spand, efter at have vandet.

På fotoet kan man se at mælkebøtte bladene er grønne. Vi sætter en spand hen over mælkebøtterne, således at de står helt i mørke. Hvis man arbejder med en målgruppe der ikke allerede ved hvad der sker, kan man her arbejde med at forudsige (en anden af de naturvidenskabelige kompetencer). Hvad sker der med planter i mørke - ingenting? den visner? noget helt andet? Eksperimentet er kun relevant hvis målgruppen ikke kender svaret, hvis det er tilfældet kan man evt. prøve at forudsige hvor hurtigt bladene ændrer farve.

8.februar:

 

Efter 5 dage er planter vokset, da de er kommet ind i varmen og de er også tydeligt blevet lysere, da planter som står i mørke ikke danner klorofyl, hvilket er det der giver den grønne farve.

22.februar:

Efter 3 uger er planterne nu helt hvide og klare til at spise (tænker de har været klar en uges tid, men vi har haft vinterferie)

Vi laver en lille salat med en senneps/olie/citron dressing og drysser med ristede sesamfrø. Man kan tilbede salaten som man ville bruge julesalat eller endivie salat.

Du finder andre ideer til forløb med spiselige planter i pædagogisk praksis på underviserbloggen.

 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Biodiversitet - bi bo

 Vi laver et bi bo til enlige bier

Vi er blevet inspireret af nedenstående film om hjemmelavede mursten til enlige bier og vil prøve at lave vores egne. I forløbet vil vi inddrage Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen

Til første del af forløbet vælger vi at inddrage det materielle og det kognitive element.

Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse.
Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)

Det materielle element

Til murstenene skal vi bruge ler og vi vælger selv at indsamle leret i naturen ved stranden (det kunne være på vores biotop).

Det har både regnet og stormet meget i den sidste tid, så skrænten er meget bar og store klumper er skredet ned. Når vi vælge at indsamle leret i naturen, frem for at købe det plastikindpakket, giver det målgruppen mulighed for at tilegne sig en forståelse for at ler er en naturressource som man selv kan finde og indsamle i naturen. På skrænten er de forskellige jordtyper meget synlige og ved foden er der strandsand.

 

Man kan næsten fornemme på fotoet hvor smattet det var. Vi samler en spandfuld ler.

Vi vælger at støbe vores mursten i tomme kartoner (juice, mælk mm.) hvor vi skærer den ene side af.

For at sikre at murstene ikke revner så let vælger vi at tilsætte hø - det kan også være halm eller smågrene

Det er nemmest at ælte høet ind i leret med fingrene - det er muligt at have mange hænder med i denne proces så høet bliver godt fordelt og massen ensartet.

Og det samme gælder for fordelings af leret i formene. Tryk leret godt ned således at der ikke er lufthuller.

Det kognitive element

Vi inddrager det kognitive element i forløbet idet målgruppen får muligheder for tilegne sig direkte erfaringer med naturen i det videre forløb. Vi har her lavet hullerne ca. 3cm dybe men med lidt forskellig diameter - vi har brugt en tynd og en tyk blyant - hvilke huller vil trække flest enlige bier?
Vi læser os til at der er 262 forskellige arter af enlige bier som yngler i forskellige typer huller - læs mere her på DN siden. Sidste sommer havde vi en bi der ville lægge æg i skruehullerne i døren i naturfagslokalet, hvilket kun var smart når døren stod åben så den kunne komme hullerne. Den kom flyvende med bladstumper som den puttede ind  hullerne. Der er ikke mange huller og sprækker i murene på vores nye campus, så vi håber at et bi bo tæt ved døren ved naturfagslokalet kan tiltrække enlige bier.

Nu tørrer murstene - forsættelse følger.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Mælkebøtteaktivitet - kaffe

Mælkebøttekaffe

En rigtig god vinteraktivitet med vilde planter er at lave mælkebøttekaffe. Aktivteten indeholder gode muligheder for deltagelse for borgere, både med hensyn til indsamling, forarbejdning og konsum. Bevægelsen fra den kolde våde jord her i starten af februar, til et varmt duftende mælkebøttekaffe, er lidt magisk. Et fint jord til bord projekt.

Aktiviteten har også en kulturhistorisk dimension. Mælkebøttekaffe er inspireret af cikoriekaffen som man brugte særligt under 2. verdenskrig som erstatning for kaffe, der var en mangelvare. Cikorie og mælkebøtte er tæt beslægtede.  Cikorie ville fint kunne erstatte mælkebøtte i områder hvor den er almindelig, og du kan også stadig købe cikoriekaffe i bl.a. helsekostbutikker. 

Aktivteten startede med en tur med en greb ude i en have. Greben stikkes dybt ned 10cm fra mælkebøtten der løftes op så roden knækker ca. 20 cm nede i jorden, hvorefter den kan trækkes op. Når man først har taget på det går det forbløffende hurtigt. Det tog ca. 20 minutter at samle ca. 10 liter med top, jord osv.

Herefter blev mælkebøtterne vaskes enkeltvis og toppen blev skåret af. Alt jord skal fjernes, men du behøver ikke skrælle dem. 

Her er ca. halvdelen af de rensede rødder 

Rødderne fordeles på to bageplader på bagepapir, ovnen indstilles på 150 gr. på varmluft. Der bedte sig hurtigt en synes vi dejlig duft fra tørreprocessen.

Efter 2 timer var alle rødderne, bortset fra de allertykkeste helt tørre og sprøde. De tykke rødder fik lige en halv time mere.

Rødderne blev klippet og skåret i mindre stykker så de passede ned i morderen, hvor vi malede dem grundigt

Konsistensen og farven på den malede mælkebøttekaffe, ligger meget tæt op en almindelig kaffe, sådan ca. mellemristet ;-)

En synes vi meget lækkert duftende mælkebøttekaffe på glas. Så glæder vi os til at smage den :-)

En lille opdatering - nu har vi smagt på kaffen. Duften var stadig god - smagen delte vandene. Måske skal vi også arbejde med dossere den rette vand ;-)

Opskriften er inspireret af skolen-i-skoven´s opskrift på mælkebøttekaffe som du finder HER

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa