Vi arbejder med dyr i pædagogisk praksis og som en del af dette holder studiegrupperne forskellige dyr i 1-2 måneder - denne gang har det været vinbjergsnegle, afrikanske kæmpe snegle, vandrende pinde samt høns både hvor processen startede med at udruge kyllinger og et andet hønsehold med æglæggere.
Afrikanske kæmpesnegle søger gerne ind under vandstrålen i vasken
Nanna, Micka, Nicki & Anne har udruget kyllinger - se her
Emmeli, Camilla, Louise & Sandra har holdt vandrende pinde - se her
Rikke, Celina, Maria & Siff har haft hønsehold (æglæggere) - se her
Simon, Heidi & Morten har holdt afrikanske kæmpe snegle - se her
Man kan bruge en hollænderovn (Dutch oven) som andre bålgryder til at lave gryderetter i - det er bedst med retter med en del væde i - men den er også meget velegnet til at bage i.
En efterårs skovtur efter brombær
Hvordan bruge hollænderovnen
Start med at tænde et bål. Du skal bruge en del gløder, når
du bager i hollænder-ovnen, så det er vigtigt at du vedligeholder bålet. Skrab en stak gløder ud af bålet, fordel dem i et jævnt lag og placer ovnen ovenpå dem
– læg også mange gløder på låget – sæt ikke en kold ovn direkte ind i bålet, så
revner den og der er stor risiko af din ret bliver sort i bunden.
Når ovnen er varm, er du klar til at bage. Løft jævnligt på
låget (brug tangen) og tjek at dine boller/kager mm. bager jævn – du kan vende
/ dreje dem undervejs. Fyld nye gløder på låget efterhånden som de gamle
brænder ud (du kan bruge en feltspade).
bollerne vendes undervejs
Det er også handy med et par bålhandsker, når du skal have forme ud af / ned i ovnen.
Du kan bage direkte på bunden eller i en form. Klip bagepapir til så det passer til formen, så går der ikke ild i det.
Her kommer nogle forskellige eksempler på retter i hollænderovn. Alle retterne er fremstillet at studerende på UC SYD :-)
Det salte køkken
Det er nemt at lave grøntsags-/kød tærter / pier, pirogger eller indbagte pizzaer (calzone) i hollænderovnen
Her er det retten pita stammer fra Balkan (ikke at forveksle med pita brød) - denne ret kræver en helt del håndelag, som I kan se på videoen. Retten stammer fra Tyrkiet, hvor den kaldes burek.
Her laves den med løg og oksefars, men den kan også laves med for eksempel spinat og feta / ricotta.
Oksefars og løg svitses på panden
Dejen rulles meget tyndt ud på et underlag.
Fyldet fordeles i et tyndt lag langs dejens ene kant
Og det hele rulles sammen...
Pølsen rulles sammen til en snegl og bages direkte i hollænderovnen.
Du finder en opskrift her og en mere udtømmende på engelsk her Du kan evt. anvende færdiglavet filodej, som kan købes frossent.
Det søde køkken
Kager med forskelligt frugt er velegnede til at bage i hollænderovnen - her pære- og ferskentærte - vi bruger et par gamle låg fra et stormkøkken til forme, da de fleste tærteforme er for store.
Bagepapiret klippes lidt mere til inden tærterne kommes i ovnen
Det fungerer også rigtig godt, hvis du lægger frugten i bunden af kagen, enten som en up-side-down kage (en kage du vender rundt, når den er bagt) eller en crumblekage.
En æble crumble og en blommetærte, hvor blommerne er lagt i bunden
Tærte med friske rabarber fra køkkenhaven på campus
En up-side-down kage med ananas i bunden
Kanelsnegle er også lækre :-)
Det er også muligt at bage i muffinforme.
Der blev lidt æggehvider tilovers fra en kage -kokosmakroner bagt i muffin forme fungerer også i hollænderovnen
Chokolade muffins
Brød
Små boller er nemmere at få gennembagte inden de bliver
sorte udenpå. Vend eller drej dem evt. undervejs.
God bagelyst!
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Præferenceforsøg med græshopper og en opdatering på græshoppeholdet.
Som en del af græshoppedyreholdet, har vi udarbejdet et lille præferenceforsøg med vores græshopper, som vi tænker kan være en god pædagogisk aktivitet med dyreholdet.
Præferenceforsøg kan være med til at få børn/borgere til at formulere egne ideer og aktivere egne forestillinger. Det kan understøtte nysgerrigheden og være katalysator for samtaler om dyrs levevis og adfærd med udgangspunkt i en konkret og eksperimenterende tilgang. Også de naturvidenskabelige kompetencer kan understøttes i arbejdet. I forsøget kan der arbejdes med hypoteser og forudsigelser. Hypoteser er begrundede kausale forestillinger - vi tror der sker sådan og sådan, fordi at..... Forudsigelser er mere intuitive formodninger som små børn typisk fremsætter dem, - eller som der står i de nye styrkede læreplaner, - begyndende hypotesedannelse (Ejbye-Ernst, N., & Stockholm, D. (2015) Natur og Udeliv s. 183-184.
Vores præferenceforsøg tog udgangspunkt i vores forestillinger og vi kom frem til følgende hypotese. Hypotesen lød at græshopper spiser græs men ville foretrække hveden, fordi den hører hjemme i græshoppernes naturlige udbredelsesområde. Dernæst ville de sandsynligvis spise græsset som hører hjemme på vores mere nordlige breddegrader nemlig rug og havre.
Så vi satte rug, havre og hvede til spiring i hver sin tredjedel af potten. Fordi det er vinter står de til spiring i vindueskarmen indendørs og måske af den grund spirede hveden markant hurtigere end både havre og rug.
Dag 6 - potten med de spirede korn sættes ind til græshopperne, vi kan observere at hveden spirer hurtigst, herefter kommer havren og til sidst rugen.
Her kan du se hvordan græshopperne kaster sig over de friske hvedespirer.
Efter yderligere 3 dage inde hos græshopperne så potten sådan ud.
Gennem vores lille eksperiment kan vi observere at vandre- og ørkengræshopperne spiser græs, men ikke al slags græs. De spiser meget gerne rug og hvede, men de rør ikke havrespirerne, selv om det er de eneste der står tilbage.
Græshopperne gennemfører hudskifter hele tiden, men det går temmelig hurtig, så indtil jeg iagttog nedenstående havde jeg kun set de forladte hudskelletter.
Da der ud af mine 15 vandregræshopper kun var 3 der overlevede, bestilte jeg nye græshopper, som viste sig at være ørkengræshopper.
På billedet kan du se den første voksne vandregræshoppe som du bl.a. kan kende på de fuldt udviklede vinger sammen med en vandregræshoppe der er i sit sidste nymfestadie. Den plettede græshoppe i baggrunden er en lille ørkengræshoppenymfe.
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Vi planlægger et forløb omkring fisk med en gruppe på 6-8 børnehavebørn i alderen 5-6år. Forløbet strækker sig over to dage.
Vores didaktiske overvejelser
Vi tager afsæt i en undersøgelse af naturvejledning med børn, hvor der refereres til tre områder børnene især husker fra forløbene i naturen:
" Overraskende hændelser
Produktion af konkrete genstande eller madlavning
Kropslige oplevelser" (Ejbye-Ernst (2015) s. 185)
Vi vil endvidere have fokus på kommunikation børnene imellem og barn-voksen dialogen med afsæt i de konkrete sanselige erfaringer børnenes får mulighed for danne sig i forløbet omkring fisk. Se også afsnittet 6.2 Kommunikative færdigheder (Ejbye-Ernst (2015) s. 184 - 203)
Vi vil endvidere have fokus på børnenes for mulighed for at udvikle følgende naturvidenskabelige kompetencer: at observere / kigge nøje efter bestemte ting
at kommunikere / bruge fagord om aktiviteten at kategorisere / finde forskelle og ligheder og systematisere disse (Ejbye-Ernst (2015) kap. 6.1)
Mål for børnenes læringsudbytte
At børnene får mulighed for...
at få konkrete sanselige erfaringer med fisk, herunder også at spise den
at tilegne sig begreber om fisk, så som finner, skæl, hale, svømmeblære mv.
at koble forløbet til deres eksisterende erfaringer med / viden om fisk via samtale, observationer, undersøgelser og tegninger samt smagsoplevelser.
1. dag vil vi forsøge at afdække hvad børnenes allerede ved om fisk - vi vil snakke om hvilke fisk de har set og måske spist, måske på film, hos fiskebilen eller i et akvarium mv. Vi er bevidste om at formulere åbne produktive spørgsmål og vil lytte efter hvilke fiskearter børnene kender og måske har smagt. Herefter har vi medbragt klipboards, pap og farveblyanter så børnene har mulighed for at tegne fisk. Vi vil lægge mærke til hvilke enkelt dele af fiskene de tegner og om/hvordan de benævner disse. (Produktive spørgsmål i Ejbye-Ernst (2015) s. 197-200)
2. dag vil vi medbringe ørreder således at børnene to & to kan undersøge dem.
Her kommer billeder og refleksioner over vores 2. dag
Undersøgelse af fiske udenpå
Vi vil spørge åbent ind til hvad børnene kan se (uden på fisken), opfordre dem til at vende og dreje, mærke efter og lugte til dem. Vi forestiller os at vi stilladserer børnenes undersøgelse med disse produktive spørgsmål - som "har du prøvet at kigge ind i fiskens mund? Hvad kan du se? Hvad kan du mærke?" Vi vil også undersøge fisken indeni - "hvad tror I vi finder inden i fisken?"
Efter vi har kigget udenpå fiskene - har vi en aktivitet med mere bevægelse /leg: En fiske-memory-stafet-leg - selegen her på underviserbloggen
Undersøgelsen af fisk inden i
Efter legen samles vi ved bordene i de små grupper igen. Vi medbringer sakse så børnene selv kan klippe fiskene op.
Efter undersøgelse af fiske vil vi tilberede den - dels i dej på bål dels i røgoven - sammen med børnene.
Imens fisken bliver tilberedt vil vi tegne fisk igen. Tegning nr. 2 giver os et indblik i hvordan barnet nu opfatter fisk og fungerer desuden som en mulighed bearbejdning af forløbet, hvor vi sammen med børnene kan sprogliggøre nye erfaringer og oplevelser.
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime
Elfström, I., Wehner-Godée, C., Sterner, L. & Nilsson, B. (2012).Børn og naturvidenskabKbh.: Akademisk Forlag. side 30-38 At kommunikere og gestalte tanker. Se ressourcer på ItsLearning
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Hvad ved I om fisk - vi danner os et indtryk af børnenes perspektiver på emnet
Vi vil give børnene mulighed undersøge fisk og herefter give dem mulighed for at udtrykke sig sanseligt med forskellige materialer (i vores korte corona forløb når vi kun at tegne). Læs om heleforløbet her LINK
Før vi kigger på fisk:
Dag 1: Vi snakker om hvilke fisk børnene har set og hvilke de har spist. Laks, makrel i tomat, fiskefrikadeller, fiske filet; et af børnene fortæller om en kuglefisk med pigge. Snakken og tegneprocessen bliver en smule forstyrret af skolebørnene har frikvarter rundt om bålhytten endvidere er det første gang vi møder børnene.
Et af børnene tegner en makrel.
Børnene fortæller at de tegner hoveder og haler, finner, øjne og munde
Tegning af en 'pigge-fisk'
Barn 1 - før-tegning
Barn 2 - før-tegning
Efter vi har kigget på fisk og leget fiske-huske-spil:
Barn 1 - fiskene har nu fået finner og munden er flyttet om foran
Barn 2 - på den anden fiske tegning er tilføjet blod og lort, der kommer ud af fisken og der er kommet flere finner på
På mange af tegningerne er der ikke den store forskel på før og efter tegningerne - vi tænker at et længere forløb med større fordybelse / flere fiske oplevelser samt flere forskellige måder at bearbejde oplevelserne (forme fisk i saltdej, lege fisk, læse om fisk mv.) ville styrke børnenes udtryk og læring.
Litteratur:
Elfström, I., Wehner-Godée, C., Sterner, L. & Nilsson, B. (2012). Børn og naturvidenskab Kbh.: Akademisk Forlag. (se kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' på ItsLearning) Kjær, A. (2010). Projektarbejde med børn i daginstitutionen. Dafolo. ISBN: 978-87-7281-468-1
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Vi har medbragt ørreder som vi undersøger sammen med børnene. Efter af have undersøgt og snakket om hvad vi kunne se på fiskene udenpå, vil vi gerne have en aktivitet der er mindre stillesiddende og som inddrager hvordan andre fisk ser ud, inden vi undersøgerne ørrederne inden i.
Spilleregler
Vi har lavet et memory (huske-) spil med 9 forskellige par / stik. Et par består af en fisk og en fiskeret, som vi tænker de 5-6årige børn kender. Vi har fået et lille indblik i dette dagen før, hvor vi har snakket om og tegnet fisk - se hele forløbet her LINK
Vi har forberedt det antal fiskekort der passer med at alle børn kan samle alle stik, når de samarbejder to og to. Vi har placeret kortene rundt i terrænet (men inden for synsvidde) alle kortene med fisk under røde kegler og alle kortene med fiskeretter under hvide kegler.
Det ene barn henter et fiske kort under en rød kegle...
... det andet barn finder et kort med en fiskeret under en hvid kegle.
Tilbage ved basen sammenlignes kortene - passer de sammen? Nej det er en ål og torskerogn - kortene lægges tilbage og nye hentes.
Ved basen har vi lagt alle de færdige stik på græsset, så børnene har mulighed for at tjekke efter hvis de er i tvivl om deres stik passer sammen. Her kan vi snakke om udseende / inddrage fagsprog naturligt i samtalen og opdage forskelle og ligheder mellem de forskellige fisk.
Der kigges nøje efter
Det bliver til mange løbe ture, megen snak og mange stik.
Nogle af børnene ville gerne bruge kortene igen, da de tegnede fisk.
En fladfisk
Flere af børnene gav spontant udtryk for at de syntes memory legen havde været sjov. De havde ikke prøvet at 'spille' memory på denne måde før, og vi tænker at de ville få større udbytte af at prøve flere gange, så det at knække koden til spillereglerne fyldte mindre og at kigge på fiskene, sammenligne og koble fisk og førevarer kunne få mulighed for at fylde mere.
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Regnbueørred -røgning i røgovn og bagning i dej i glødebål
Vi har startet forløbet med at undersøge (dissekere) ørreder - se mere her på underviser bloggen LINK
I tilberedningen benytter vi to forskellige metoder som vi kan involvere børnene i og som går hurtigt.
Bagning i dej i glødebål
De rengjorte fisk drysses med salt indvendigt og udenpå. Børnene putter persille og citronskriver ind i fiskene.
Vi har på forhånd lavet en dej af vand, hvedemel og salt - og hjælper hinanden med at lave dejen flad og ca. 1 cm tyk
Vi pakker fisken ind i dej - børnene er optagede af processen. De har ikke prøvet at tilberede fisk på denne måde før. Nogle af dem spørger om vi også skal spise brødet (dejen) og om det ikke bliver sort i bålet?
Vi vender dej pakken undervejs. Vi bruger bålhandsker til at fiske pakken ud af bålet og lader den køle lidt af inden vi flakker den.
Processen følges nøje af børnene - lige denne del lidt på afstand pga. varme og den skarpe kniv
Røgning i røgovn
Vi bruger en Kasper Røghat som er hurtigere end en stor røgovn, hvor der er lang afstand mellem varmekilde og fisk.
Pitabrød med grønt og fisk
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
