Aktivitet på biotopen - insektfælder 2

Kunstige barkfælder - opfølgning

Efter en uge fjerner vi den kunstige bark igen, for at kunne observere om vores forudsigelser ville holde stik. Vi havde som tidligere beskrevet en forventning om at egetræet, det oprindeligt hjemmehørende træ, ville gemme på flest forskellige dyr, på grund af at egetræets samspil med mange andre arter af svampe og dyr er højt. 

Under barken fandt vi faktisk en del forskellige dyr. Herunder ser man en mejer og en ørentvist. Mejeren er godt camoufleret og vi opdagede den faktisk først da vi kiggede på billedet af ørentvisten. 

Her en lille bille, hvis man ser nøje efter, kan billen give anledning til kommunikation om dyrets farver og former, der kan således i en lup erkendes hoved, forkrop og bagkrop i hver deres farve, sort, brun, mørkebrun. Bagkroppen er forsynet med 4 ægformede lysebrune pletter. I et rigt sprogligt miljø om naturen får børn langt nemmere ved at tilegne sig vores kultur om naturen (Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv. s 185)

Her er et par ørentviste, som ud over den velkendte tang på enden også har tydelig markeret hoved, forkrop og bagkrop, i lup kan der også erkendes øjne, munddele, leddelte ben, der kan ses flere nuancer af brun. En kvantificerende kommunikation der er bundet på nøgtern iagttagelse af empiri og dermed ligner den videnskabelige viden er sammen med børns intuitive oplevelser begge vigtige for børns udvikling (Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv. s 204).

Her så et billede af robinietræets bark efter vi har fjernet den "kunstige bark", umuligt at se på billedet, men der gemte sig faktisk et par enkelte bænkebidere i bunden af furerne i barken.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktiviteter på biotopen - sommerfugle 3

Sommerfugle farve- og duftlokning

Vi vil samle op på erfaringer med at lokke sommerfugle med forskelligt farvede 'blomster' med honnning- / sukker vand. Se starten af for løbet og de første erfaringer

Erfaringerne fra de tidligere forløb var noget blandende med både myrer, regn og blæst, men i sidste uge så det ud til at vi fik en periode med sol og varme.
Der blev fyldt op med honnungvand i glassene, så vat toppene var godt gennemvædede. 

De 6 forskellige 'blomster' blev hængt op i en stor sommerfuglebusk, hvor der hurtigt kunne tælles 5 admiraler, 6 påfugleøjne og en enkelt kålsommerfugl. 

Det var hurtigt at konstantere at vejret har stor betydning for om dette eksperiment lykkedes.

'Blomsterne' blev besøgt af både, sommerfugle (primært dagpåfugleøje), hvepse, bier og fluer.

Vi ønskede at undersøge om farven på blomsterne havde betydning for hvor meget / hyppigt de blev besøgt. 

 

Det vi umiddelbart kunne se, var at sommerfuglene ikke foretrak en bestemt farve. Men vores eksperiment var selvfølgelig for småt og tilfældigt til at kunne konkludere noget. Duftstofferne i honningen kunne vi se havde betydning, da glasset med postevand kun blev besøgt en enkelt gang af en sommerfugl, men uden af der blev suget honningvand.

Vi gentog eksperimentet igen de følgende to dage, hvor vi flyttede rundt på 'blomsterne' for at se om dette havde betydning. Men heller ikke her fik vi nogle signifikante resultater.

Vi tænker stadig her efter 6 dages gentagelser, at eksperimentet vil være spændende at gennemføre med en børnegruppe (ældste børnehave / indskoling) - det vil bestemt også være en hjælp med flere par øjne til at observere på nogle varme sommerdage. Børnene kunne tage fotos af dyrene på 'blomsterne', og disse fotos kunne bruges til at udforme tælle skemaer, hvor børnene kunne registrere deres observationer. Dette kunne styrke børnenes kommunikative færdigheder i en meningsfuld sammenhæng, hvor der kunnne tales om forskellige mønstre på sommerfuglenes vinger, forskellen på hvepse og bier mv. ved at bruge relevante fagord som følehorn, vinger / ben (tælle antal), snabel, hvepsetalje. (Ejby-Ernst. N. (2015)) side 184 -> Kommunikative færdigheder, Et rigt sprogligt miljø.

Litteratur:
Sunesen, J. (2013), De små dyrs verden, s.7-17.
Ejby-Ernst, N. (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis


         Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Biodiversitet - enlige bier

I bestræbelserne på at skabe mere biodiversitet på campus, laver vi et ynglested for enlige bier ved hjælp af bambuspinde. En del enlige bier bruger hule rør, hvori de anbringer skiftevis en lerprop, efterfulgt af et æg, efterfulgt af et maddepot bestående af pollen, som larven kan gnaske i sig og gennemføre hele sin udvikling frem til voksen bi på. Det gør de så et antal gange indtil røret er fyldt op. De yderste bier gennemfører praktisk nok deres udvikling hurtigst.

Bambus er et græs og fælles for næsten alle græsser er, at de har knæ. Knæene er opsvulmede led der i modsætning til resten af stænglen ikke er hule, - så de saves bort. Herunder først to billeder af tynde græsstængler fra "almindeligt græs" og herefter billede af bambusstængler. Knæene er tydelige.

Knæene saves af, så man får stykker der gerne må være omkring 15-20 centimeter lange, så er der plads til mange æg og hunbien dermed ikke skal bruge tid på at finde helt så mange ynglesteder. 

Den flamingoagtige marv, der er i nogle bambusstængler fjernes

Bambusrørene er bundtet og vi har placeret dem et sydvendt og overdækket sted, bier kan nemlig godt lide varme tørre steder at anbringe deres afkom i.

Herunder en død enlig bi, fundet på yngleboet herunder. Den er nok blevet færdig med at lægge æg og  har dermed afsluttet sin livscyklus.

Boet her har siddet i et par år. Man kan se at nogle at rørene er fyldt med æg og forseglet med ler, i andre er bierne færdigudviklede og fløjet, det er dem hvor man kan se at leret er gennemgnavet, så der blot står en ring af ler tilbage i hullet. Nogle af bambusrørene er ubrugte.

Vi har i dette indlæg undgået betegnelsen insekthotel af flere årsager. Dels for ikke at understøtte et antropomorfistisk blik på naturen. Men også fordi betegnelsen hotel er misvisende, idet de hvirvelløse dyrs brug  af de såkaldte hoteller normalt drejer sig om enten overvintring eller yngleplads. 

 Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktiviteter på biotopen - sommerfugle 2

Sommerfugle hold - vi følger forvandlingen

Jeg har i et stykke tid holdt øje med kålplanterne og kålsommerfuglene i mit højbed.

Jeg så både parring og æglægning for godt en uge siden. Jeg har holdt øje med æggene - om de var der endnu eller om nogen havde spist dem.

Æggene er klækkede - laverne sidder præcist det samme sted som æggene. Der er 9 og de er 2mm lange. Jeg beslutter, at hvis jeg skal følge dem, er det bedre at sikre dem mod fjender indenfor. Jeg har heldigvis et gammelt akvarium stående i kælderen. Jeg graver grønkålsplanten forsigtigt op og sætter den i en potte inde i akvariet.

Dag 2: Kålsommerfugle laverne er vokset lidt siden i går, de er ca. 3mm og har flyttet sig lidt rundt på bladet. Der er stadig 9.

         Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktivitet på biotopen - insektfælder

Kunstige barkfælder

Vi lavede flere forskellige eksperimenter med indfangning af hvirvelløse dyr før sommerferien. Vi vil nu afprøve en meget simpel type fælde - et stykke pap bundet stramt rundt om et træ. Ligesom tidligere har vi fokus på nogle af de naturvidenskabelige kompetencer - se forløb med faldfælder og sommerfugle lokning  - vi vil her fokusere på at kommunikere (med naturfaglige begreber), at forudsige, at undersøge samt at kategorisere.

 

Vi har udvalgt to træ i samme område og med nogen lunde samme størrelse, men to forskellige arter: Stilk eg og alm. robinie. Vil vi lade papstykkerne sidde på træerne i en uge og herefter undersøge, hvilke hvirvelløse dyr vi har fanget. Vi forudsiger at vi finder flere forskellige arter / en større biodiversitet under pappet der sidder på egetræet, fordi stilk-eg er en hjemmehørende art. Stilk egen har vokset i Danmark siden stenalderen og udnyttes af op mod 200 forskellige dyrearter, hvorimod meget senere indførte / ikke-hjemmehørende træ arter, som robinie, ikke udnyttes af nogle eller ganske få arter. (40 danske træer og buske. 1998). Vores højbede i køkkenhaven er lavet af robinietræ, fordi det nedbrydes meget langsomt = meget få nedbrydere spiser robinietræ. Vores forudsigelse tager således afsæt i den viden vi allerede har om træer og samspillet med hvirvelløse dyr.

 

Hvilke arter forudsiger vi, at vi finder: Arter der foretrækker mørke, fugt og lever af eller på friskt træ (bark), eller spiser de andre dyr der er på træet: Ørentviste, bænkebidere, edderkopper, tusindben, skolopendere ... Vi har ikke fugtet pappet på forhånd, da det regner temmelig meget i øjeblikket.

Robinien i silhuet 

Litteratur:

40 danske træer og buske. Plantning og bevaring. (1989) Miljøministeriet, Skov-og Naturstyrelsen.

 Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Plantehold - mango frø

Et spire eksperiment til de tålmodige 

Har du grønne fingre og erfaring med avokado kerner og andre langsommelige spireprocesser, er spiring af mango kerne et bud på en udfordring :-)

 

Fjern så meget af mangokødet som muligt - skyl evt. de sidste rester af med lunkent vand.

Kernen skal nu flækkes - hvis du vil undgå at ødelægge frøet inden i, kan du sætte frøet i spænd på tvær i en skruetvinge eller en høvlebænk.

Frøet er temmelig stort. Nu pakkes det ind i fugtig køkkenrulle om kommes i en plastpose. Pust posen lidt op med luft og bind en knude.

Skift køkkenrullen ud hver dag, så den ikke begynder at rådne. Efter en uge er en lille rod kommet frem.

Nu plantes frøet...

En måned efter er frøet begyndt at spire - det går meget langsomt!

Efter 1½ måned ser spiren således ud: 

Spiren er 1 cm lang og mørkebrun (og svær at få øje på).

Litteratur og andre kilder:

Jeg blev inspireret af en Youtube side

Farrell, Holly ( 2016) Så dine frø og kerner, Haveselskabet og Samvirke

 Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktiviteter på biotopen - sommerfugle

I år er et virkelig godt år at iagttage forskellige sommerfuglearter

I forsommeren ankom millionvis at tidselsommerfugle med slidte vinger efter over 1000km flyvetur. Læs om fænomenet

Næste generation af tidselsommerfugl suger nektar på en sommerfuglebusk inden turen til Nordafrika for at parre sig. 

Det er lykkedes både Maria B. og Kathrine at indsamle larver af tidselsommerfugl - læs på deres blogge Maria B.   og Kathrine om den spændende forvandlings proces.

Her er det kålsommerfugle der parrer sig. Vi er heldige også at finde æg...

... hvis æggene ikke bliver spist, finder vi måske også larver. Det kunne være spændende at prøve at holde. Der er bedstemt nogen der spiser af kålen, men foreløbig ingen larver.

Vi prøver at lokke forskellige sommerfugle til - se eksperimentet på underviser bloggen her og her  - vi fokuserer på de naturvidenskabelige kompetencer.

Admiral sommerfugl med slidte vinger efter trækket sydfra - vi må undersøges brændenælder i nærhed for se efter æg og larver. Kilde: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/admiral

Dagpåfugleøje - kunne vi også finde larver fra den i  de karakteristiske netspind. Kilde www.fugleognaturwww.fugleognatur.dk 

Hvis du bliver optaget af at kigge sommerfugle er her nogle gode sider til bestemmelse: https://www.sommerfugleatlas.dk/
https://naturguide.dk/visuel-guide-til-sommerfuglelarver/

Citron sommmerfugl - med vingerne foldet sammen er den helt camoufleret - vingerne er citron gule på oversiden.

Mange kan købe tidselsommerfugle larver på nettet - se forløb her:

Tidselsommerfugle - dyrehold på Lene O's blog
Tidselsommerfugle - dyrehold på Christinas blog

Natur-museums opgaven kan også handle om sommerfugle - se Christinas besøg i Randers Regnskov

           Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Biotop aktivitet med sommerfugle 2

Her part 2 af sommerfugle aktiviteten. Den røde blomst er gjort klar, 

Der kommer honningvand blandet med flormelis i "blomsten" 

Vejret har været meget blæsende og vådt på det sidste så det har knebet med sommerfugle og dermed afprøvning af vores eksperiment, her dog en enkelt dagpåfugleøje der kom til sommerfuglebusken men ikke besøgte de kunstige blomster

En enkelt tidselsommerfugl blev det også til, den landede så på en blomst hvor der ikke var honning på øh - så vi må vente på bedre vejr og prøve igen!

En anden inspirerende aktivitet med sommerfugle kan I  se på Christinas blog

 Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa