Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Tuesday, March 24, 2020

Natur og udeliv - hold gang i studiet ;-)

Studieaktiv under corana lukningen :-)



 Ramsløg fotos: Lis

Hvordan står det til med foråret på din biotop? Måske kan du spise nogle af planterne, såsom ramsløg, skvalderkål, brændenælder, skovsyre, tusindfryd m.fl. Læs Lis' opslag:
Genbesøg på biotopen + ramsløg pesto


Stenbider fotos: Betina

Måske har du dine børn med i dine aktiviteter - se Betinas spændende besøg på stranden: Fisk, opskyl og forsteninger

Vættelys foto: Betina

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Tuesday, March 17, 2020

Fisk - vi undersøger... (1)

Vi undersøger fisk ved at iagttage deres ydre og dissekere dem



Vi har været i Gram Lergrav og fundet fossile øresten fra fisk  -


 nu har vi fået nogle torskehoveder og vil prøve at finde ørestenene i dem.

Vi flækker torskehovedet






Øresten sidder i et hulrum i torskens hoved og er hvid - hulrummet er lidt svært at se på fotoet, fordi torsken har været frosset og hulrummet er fyldt med frosset kropsvæske / blod.

ørestenen er ca. 1cm lang

Vi lægger ørestenen under en stereolup og lyser igennem den. Nu kan man se nogle mørkere ringe, ligesom årringe på et træstub.

Øresten fra 3-4 år gamle torsk


rødspætte 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Monday, March 16, 2020

Spiselige planter - skvalderkål

Skvalderkålen vælter frem i disse uger - i de fleste haver betragtes den som ukrudt, men den kan spise i retter hvor du plejer at bruge spinat!




Som man kan se ovenfor er der masser af skvalderkål i min have - Ib og jeg har tidligere lavet et forløb på underviser bloggen om spiselige planter i pædagogisk praksis hvor vi også kigger på skvalderkål og laver skvalderkåls frikadeller. Her kommer et andet bud på en opskrift med afsæt i, hvad jeg havde i mit køleskab...


Skvalderkåls pesto
Du skal bruge

2 store håndfulde skvalderkål (fra din biotop eller haven)
en håndfuld valnøddekerner (eller solsikkefrø eller pinjekerner)
saften fra ½ citron + evt. lidt revet skal (hvis den er økologisk)
parmesan ost (ca. 1dl fint revet)
olivenolie - ca. 1 dl afhængigt af hvor fast du vil have din pesto
evt. lidt peber - smag til med salt (måske ikke nødvendigt da parmesan osten er salt)

Alle ingredienser blendes sammen eller hakkes fint


Vi spiser det i wraps (pestoen ligger nederst) sammen med kogte perlebygkerner (med æg og parmesan vendt i), lidt bacon og en salat af skvalderkålsblade og rød peber.


.. og mere traditionelt: Pasta med pesto :-)

Andre spiselige planter du finder lige nu er brændenælder




Læs kapitel 5.1 planter i pædagogisk praksis i grundbogen (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv.



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Find foråret

Efter en meget mild vinter med masser af nedbør finder du nu masser af forårestegn både når du kigger på planter (træer og urter), dyr (fuglesang) og meget mere. Tag en tur med ud og led efter foråret - nedenfor finder du lidt inspiration samt links til flere ideer og bestemmelse af dyr/planter.


Anemone - ranunkel familie

Den hvide anemone er et forårstegn som mange kender. Du finder den i skovbunden under bøgetræerne før de springer ud. Pluk en buket og lyt evt. til Sebastians 'Dagen er så fuld af anemoner'

Hvis man vil lære at bestemme vilde planter, er det en god ide at starte med nogen man allerede kender som anemonen. Den hører, som skrevet, til ranunklefamilien og kendes på at den har 5 (hvide) kronblade. Se mere om plantebestemmelse på underviser bloggen

Rød tvetand, læbeblomst familien

En anden forårsplante som er alm. både i vejkanten og i skoven langs stier. 





Måske kan du have fornøjelse af at tegne detaljer på de planter du finder - en god måde at lære de forskellige formilier på - her den uregelmæssige blomst i læbeblomst familien...


Hvis du ikke har en flore / blomster bestemmelsesbog, findes der en del apps du kan bruge...

Den første jeg prøvede af var iNaturalist - jeg bruge anemone fotoet øverst... og resultatet pegede i den rigtige retning  og planten kan nu findes via det lantiske navn: anemonoides nemorosa = hvid anemone

Jeg afprøvede også 'Naturbasen' - her kan du tage et foto og indsende det, hvis du opretter en bruger profil. 


Jeg må indrømme at jeg ikke har prøvet at indsende, da jeg jo godt ved hvilken plante det er, så ved ved desværre ikke hvor lang svartiden er...

Måske har du erfaringer med andre apps til bestemmelse af dyr og planter - del dem gerne i kommentar feltet under dette indlæg, tak :-) 

Fuglekirsebær
En del træer er begyndt at blomstre - andre træer / buske med hvide blomster kunne være tjørn eller slåen.


Selvom du finder flere forskellige svampe om efteråret, findes der også svampe som du kan finde om foråret.

Krølhåret pragtbæger

Læs mere  om krølhåret pragtbæger på naturguiden dk

Flere ideer til at kigge på forårstegn 


God fornøjelse med at kigge forårstegn! Læs kapitel 5.1 planter i pædagogisk praksis i grundbogen (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv.




Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Wednesday, February 26, 2020

Pileflet - brødbakke

En naturlig skabelon

Til brødbakken skal bruges en skabelon lavet af friske grene med Y-form

Det er en fordel med lige grene uden for mange knaster (sidegrene) - jeg har fundet nogle hasselgrene (her i februar kan de kendes på raklerne), andre hurtigt voksene træarter som pil, ask eller elm kunne sikkert også bruges.


Grenene er ca. 80cm lange



Mine grene er ikke helt lige og har en del knaster - jeg må se om jeg kan få dem tilpasset, så de danner en skabelon.


Den kraftigste af grenene i gaflen snittes flad på indersiden cirka 30cm fra spidsen. Der fjernes mest tættest på enden af grenen så den spidser til. Den tyndeste af grenene snittes på ydersiden på samme måde.


De to gaffelgrene sættes sammen modsat således af den tykke gren fra den ene gaffelgren lægges opad den tynde på den anden. Herefter bindes de sammen med tape eller snor.

En gren på ca. 15cm sættes i spænd således skabelonen bliver breddere og symmetrisk - det lykkedes næsten ;-)

Næste fase med fletning af brødbakke efter at skabelonen har tørret 2-3 uger


Jeg start med at flette med den tynde ende af pilegrenen


Pilegrenen flettes rundt om rammen i 8-taller. Jeg strammer grenen hver gang inden jeg laver en ny  fletning vinkelret på rammen... Jeg fletter med højre hånd (fordi jeg er højrehåndet) og bruger venstre hånds tommelfinger til at holde fletningen stram. 


Når jeg når til enden af grenen sættes en ny pilegren til således at fletningen forsætter med samme mønster. Jeg starter igen med den tynde ende...


Det er en god ide at afslutte / starte på samme side af brødbakken hver gang - næste gang vil jeg sørge for at alle min afslutninger sidder på undersiden af brødbakken, det er ikke lykkedes her!


Jeg fjerner den snor der holder min skabelon sammen efterhånden, så snoren ikke stikker frem under pilefletningen. Jeg skifter mellem at flette fra begge ender for at få en ensartet brødbakke.

Når afstanden mellem grenene i rammen bliver større end to fingres bredde, er det tid til at sætte nogle midter grene i. Jeg spidser dem til i enderne, så jeg kan stikke dem ind i fletningen i begge ender af bakken.


Da min brødbakke er temmelig bred, sætter jeg efter et stykke tid yderligere to midter grene i.


Hen mod midten af kurven vælger jeg at flette med nogle lidt tykkere pilegrene.


Så kom brødbakken i brug - snack pause i science dagen med naturbørnehaven!


... den er også velegnet til indsamling af urter, her skvalderkål :-) 

     Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa


Thursday, October 24, 2019

Primitiv ildslagning

Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp / fyrsvamp til fængmateriale, når der skulle tændes bål. For at opnå de bedste fæng-egenskaber skæres eller saves svampen i tynde skiver. 


Brug den brune, fløjlsbløde del af svampen. Stykkerne skal være på størrelse med en femmer. Herefter lægges svampestykker i blød i askelud  en blanding af ½ aske - ½ vand som er meget basisk) i et døgn - eller koges i luden i to timer.


Brug en gammel gryde, da den ikke kan anvendes til madlavning bagefter.



Du kan slå ild med et ildstål - vikingetidsudgaven (som ovenfor) kan købes i Lejre forsøgscenter . Tag en tur langs stranden og find nogle stykker flint med skarpe kanter.

Placer fyrsvampen ovenpå flintestenen (flos kanten på svampen så overfladen bliver større). Hold ildstålet i ventre hånd og slå på flinten med stålet med løst håndled ( som hvis du strøg med en violinbue). Det kræver meget stor tålmodighed at få ild i fyrsvampen - men de fleste kan lære at slå gnister på flinten. Lykkes det at en glød rammer fyrsvampen pustes meget forsigtigt - og svampes placeres ved noget der fænger let f.eks. tynde strimler birkebark.

Optænding m. ildbor - se video

Andre ideer til historie aktiviteter med naturmaterialer (bl.a. mere primitive ildtændings metoder) kan findes i: Bay, Jørgen og Staal, Benny; (2003) En stenalderboplads. Ideer til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde i skolen og friluftslivet; Skoletjenesten Lejreforsøgscenter


Tuesday, September 17, 2019

Svampetur midt i september

Septemberskoven er endnu grøn, men svampene er allerede begyndt at blive synlige rundt omkring i skovbunden og på stubbe og døde træstammer.



Vi så mange forskellige poresvampe, der næsten altid sidder på dødt ved, og spreder sine vandrette konsoller ud. Som på de fleste andre større svampe drysser sporene ud fra undersiden, hvorfra de er nogenlunde beskyttet mod regn. Sporene spreder sig med vinden og kan slå sig ned et nydt sted, mange kilometer borte. Svampe kan i modsætning til planter nedbryde organisk materiale ligesom dyr kan, og poresvampen her ernærer sig ved at nedbryde træstammen den gror på.


Herunder nogle svampe der gror i knipper, de har både hat og stok i modsætning til de fleste poresvampe, man kalder dem hatsvampe. Hatsvampen her er en almindelig blækhat, på billedet kan man måske se hvorfor den har fået navnet, sporene bliver til en blækagtig væske som farver fingrene sorte.



To andre arter af poresvampe
 

Undersiden med porer hvorfra sporestøvet drysser ud.




Så fandt vi den første spiselige svamp, nemlig en løgbruskhat. Den er meget almindelig i bøgeskov, og nem at genkende, først og fremmest på den intense duft af løg/hvidløg, der gør at den ikke kan forveksles med andre svampe. Når du leder med næsen, går du efter en lille svamp med mørk slank stok og en lys hat. Den fungerer super godt som krydderi, så nøjes med at plukke et par stykker.




Herunder en fluesvamp, de fleste fluesvampe er giftige.


Her er fluesvampen skåret igennem så man nemmere kan se hvorfor det er en fluesvamp; det ser ud som om den er skudt op af et æg, man kalder det for skeden, lamellerne (på undersiden af hatten) er hvide og der er en hinde på helt unge eksemplarer, som på denne, mellem stok og hat. Resten af hinden, som du også finder på andre svampe f.eks. på alle champignoner, bliver senere til en løs ring der sidder på stokken.


Her nogle af de begreber man kan bruge til at begribe hvordan hatsvampen er bygget op, og selvfølgelig  til at forklare andre, hvad man har observeret.


Her en anden svamp vi fandt  som ikke en hatsvamp men en bugsvamp(bug=mave). Der mangler hat det ligner en lille bolle der gror i skovbunden. 


Den samme svamp, skåret igennem. Inden i er den sort og lugter underligt, måske af metal. Det sorte er sporene og man kan sige at sporene sidder i bugen altså inde midt svampen, deraf navnet bugsvampe. Denne bugsvamp hedder en bruskhat, den er nem at kende på det sorte indre, den er giftig og mange kender den. Når svampen ældes tørrer den ud, bliver helt blød og revner i toppen, hvorfra der stiger en sky af sporer op, når man trykker eller træder på den. I hverdagssproget er bruskhatten så blevet til en 'støvbold'.


Billedet nedenfor. Så var vi lidt mere heldige her, ud fra et antropocentrisk perspektiv, det er nemlig en anden bugsvamp(med sporer inde i maven), som er spiselig. Denne bugsvamp er en "rigtig" støvbold, den har en lille stok på, og den er som ung fast og hvid inden i. Lige denne støvbold er en krystalstøvbold, og er nem at kende på de små løse skæl på toppen af svampen, som faktisk ser lidt krystalinske ud. Støvbolden bliver grøn og tør inden i når den ældes, og sender ligesom bruskbolden skyer af sporer op når den berøres. Så vi plukkede løs af de unge støvbolde.


Få minutter efter er de skåret op sammen med løgbruskhatten og er endt på panden i en klat smør.

efter bruning af svampene, tilsættes fløde, citronsaft, salt og peber


Koges cremet og er klar, smagte fantastisk


Vi ville også undersøge farven på sporene der hele tiden drysser ud fra hatten.


Så vi anbragte hattene på sort papir( det så ud som om sporefarverne ville være lyse)



Så må vi vente og se.

Hvis du vil ud og kigge på svampe, kan du med fordel tage på en af de mange gratis ture med naturvejleder, der afvikles i hele landet i løbet af september-oktober.  Find dig en god svampebog, f. eks. Politikens Svampebog, som du kan orientere dig i. En spændende indføring i svampe, som også kan bruges ind i det pædagogiske arbejde finder du her: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/66866/Naturkanon_svampe.pdf.


SPIS KUN SVAMPE DU MED SIKKERHED KENDER