Planter i pædagogisk praksis 2

 

 Net-merit opgave uge 19 og 20

Hvordan kan en forståelse af vidensformer understøtte arbejdet med planter i pædagogisk praksis? Og hvordan kan vi opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i, at arbejde med planter på institutionen?

I Uge 14 fik du udleveret frø til mikrogrønt med en opfordring til at igangsatte spireprocesser med mikrogrønt og bønne. Du har således forhåbentligt gjort dig nogle erfaringer omkring, hvad det kræver at få noget til at spire og gro. Mirkogrønt er på mange måder taknemmeligt, og der ikke er langt fra såning til høst, men det kan også være svært at forestille sig, at de små kimblade vi spiser som mirkogrønt, kan blive til store planter med tykke stængler, kraftige rødder og blomster, ikke mindst for de mennesker vi arbejder med. Det er det I skal arbejde videre med at undersøge og udfolde her i Planter i pædagogisk praksis 2.

Opgaven er todelt.

Individuel del, der omhandler spireforsøg, etablering af et plantehold og de naturfaglige overvejelser der knytter sig her til (lys og vandingsforhold, plantens opbygning og kredsløb). Du er velkommen til at igangsætte dine spireprocesser i din pædagogiske praksis. 

Fællesdel i studiegruppen hvor I med afsæt i en case, laver et didaktisk forløb omkring plantehold i pædagogisk praksis. I skal arbejde med fællesdelen frem mod seminardagen i uge 23, hvor I præsenterer jeres forløb og dertilhørende konkreter og stilladseringsmateriale i markedsformat (mere herom på its learning når vi kommer nærmere) 

Individuel del - spireforsøg- på jagt efter frø  

For at få erfaringer med længere processer med planter skal I på jagt efter frø. I kan vælge den klassiske løsning og købe frøposer i byggemarkedet, men I kan også gå på jagt i madkassen, køleskabet eller køkkenskuffen efter frø. Kan popcorn (majsfrø) eks. spire og blive til nye majsplanter? Hvert medlem af studiegruppen skal således forsøge at spire minimum:

• 5 forskellige frø fra køkkenet, dvs. grønsager, frugter, krydderurter mv. (kan komme fra køleskabet/madkassen/køkkenskuffen eller frøposer)
• 3 forskellige frø fra vilde planter (kunne være kastanje, agern eller hunderose, ellers er frø fra frøposer også okay) 

Fra køkkenet; fra køkkenskuffen, køleskabet og frøposer

Frø fra vilde planter: Kogle, agern, kastanje og skovæble (indsamlet i februar)  

En god start på dit plantehold: "tommelfingerregler" 

• Brug så- og priklejord - det indeholder ingen (eller meget lidt gødning), derved undgår du at dine spirer bliver "brændt af" 
• Så ikke for dybt, maksimalt 5 gange frøets tykkelse
• De små planter har brug for ilt til deres rødder, så sørg for at vandet kan løbe fra potten og pas at du ikke overvander. Jorden skal være fugtig men ikke våd. 

For at understøtte læreprocessen kan du tænker over følgende naturfaglige spørgsmål:

• Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Kræver alle planter det samme for at spire og vokse? 
• Planternes behov: Vanding, lysforhold, temperatur mv. 
• Hvilke barrierer i forhold etablering og pasning oplever du? Er der noget det gør dig i tvivl?

Du kan søge hjælp på nettet til hvad de specifikke planter kræver for at spire. Vi kan også anbefale Holly Farrells bog "Så dine frø og kerner" (Farrell, 2016) samt hjemmesiden dyrknu.dk. Her kan du både læse om forskellige planters sværhedsgrad, dyrkningstid mm.  

Som en del af den individuelle del skal du fastholde processen (dvs. planternes udvikling, dine praktiske gøremål og overvejelser) gennem billeder, tegninger og skrift: en plantelogbog. Du kan finde inspiration til spireforsøg og plantelogbogen på underviserbloggen her 

    

Pige på 6 år laver spirepotter med potmaker. 

Fællesdel:

Med afsæt i casen skal I i studiegruppen lave et didaktisk rammesat forløb 

Det er i institutionen blevet besluttet, at der i løbet af foråret skal arbejdes med et ”jord-til-bord” forløb, for at skabe en større bevidsthed om, hvor den mad vi spiser, kommen fra. Det bliver derfor besluttet, at der skal etableres en slags køkkenhave. I personalegruppen er I alle enige om, at det er vigtigt at målgruppen er aktivt deltagende i processen, er medbestemmende i hvad der skal dyrkes og at de får mulighed for at opnå viden om planter og dyrkning. 

Da du senere fortæller Otto og Mia, som du er primærpædagog for, om projektet opstår der en udfordring: Otto vil gerne dyrke æbler, mens Mia elsker frikadeller, som hun mener skal være en del af haven. Det står klart, at deres forestillinger om hvad det vil sige at dyrke noget, og hvor lang tid det tager, er meget langt fra virkeligheden.

I studiegruppe skal I nu drøfte hvordan ”jord-til-bord” forløbet kan rammesættes didaktisk, således at der er mulighed for nye naturfaglige erkendelser omkring planter og målgruppen samtidig inddrages gennem forskellige deltagelsesmuligheder. I skal i jeres planlægning eksplicit inddrage til de forskellige vidensformer (se kap. 3.2 i Ejbye-Ernst, Niels et al. 2015), samt forholde jer til hvilke naturvidenskablige kompetencer i understøtter og hvordan (se kap. 6 i Ejbye-Ernst, Niels et al. 2015). I studiegruppen bestemmer I selv målgruppen er børn, unge eller voksne. 

Senest d. XX skal I lave et status indlæg på jeres blog, hvor i skitserer hvor I er i processen. Det kunne være en refleksion over hvordan den kropsligevidensform kommer i spil eller hvilke naturvidenskabelige kompetencer i mener jeres forløb understøtter. 

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge et nyt indlæg (individuelt - alle i studiegruppen)

1. En plantelogbog der viser og beskriver opstarten af dine nye spirer. Hver gang du registrer noget nyt i dit plantehold, skriver du videre på dit oprindelige indlæg med en tydelig datoangivelse. 
2. Giv indlægget en titel (eks. dit navn's planlogbog)
3. Giv indlægget en etikette: Planter i pædagogisk praksis + dit navn

På bloggen skal I lave et nyt oplæg (fælles arbejde i studiegruppen)

1. Et status indlæg, der skitserer hvor I er lige nu i proessen. Oplægget er ikke bindende. 
2. Giv jeres indlæg en titel: Jord-til-bord forløb 
3. Brug etiketten: Planter i pædagogisk praksis + studiegruppe 

Mvh Ida & Christoffer 

Litteratur

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Farrell, H (2016): Så dine frø og kerner. Samvirke.

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)