Mit natursted (biotop) 3

 Net-merit opgave uge 21, 22 og 23

Her i maj / juni er der sikkert sket mange ændringer på dit natur sted siden de første besøg i uge 17 (april) - hvad mon du ville se og høre, hvis du igen satte dig og 'lagde mærke til dit sted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'.

Opgave er todelt:

 - en individuel del, hvor du arbejder med indsamle og undersøge de dyr, der lever på dit natursted

- en fælles del hvor I som studiegruppegruppe besøger en af de andre studiegruppers blog, og lægger kommentarer, der perspektiverer 2-3 af deres indlæg omkring arbejdet med Mit natursted 2 eller 3.

Den individuelle del: I sidste opgave (Mit natursted / biotop 2) arbejdede du med at  få øje på naturens mangfoldighed (forskelle og ligheder mellem forskellige organismer) og i fællesskab i studiegruppen med didaktisk rammesætning af oplevelses- og læringsrum i naturen. 

I denne opgave skal du 'bevæge dig op ad forundrings-stigen':

Du finder også figuren på ItsLearning.

Naturfagsdidaktisk bevæger vi os nu fra

1. det umiddelbare og sansemæssige 
2. væk fra helhedsoplevelsen til fokus på naturens enkelte dele
3. via at sortere og finde ligheder / forskellige til
4. at undersøge processer fra / lægge mærke til ændringer i naturen 
5. samt at lave små eksperimenter - hvad sker der hvis? 

Hvilke undersøgelser og små eksperimenter kan du sætte i gang med afsæt i dit natursted?

Måske har du allerede lagt mærke til ændringer i naturen på dit sted - eks. frøet har udviklet sig til en spire, ægget til en haletudse og larven til en puppe (dette kaldes også metamorfose) eller bladet eller blevet spist (fødekæde) og den døde fugl er 'forsvundet' (nedbrydning).

Nedenfor kan du få inspiration til 3 måder at arbejde med undersøgelser og eksperimenter: Fælder, iagttagelse  og indretning af små dyrehold.

bænkebidere og tusindben

1. Fælder - hvor kan vi finde dyr og hvordan kan vi indfange dem?

Du har sikkert allerede set og måske og hørt dyr på dine tidligere besøg på dit natursted. Nu skal du i gang med at lede efter dyr der lever under bark / sten / visne blade, i jorden eller på de planter der vokser på din biotop. Nogle dyr er mest aktive om dagen og andre om natten. En ide kan være at opstille små faldfælder og se hvad der dumper i? Hvad sker der hvis du bruger lidt lokkemad? Og hvilken slags lokkemad vil mon trække dyr?

Se et forløb med faldfælder her på underviserbloggen HER og HER
 

En del dyr foretrækker mørke og fugtige steder - her har vi lavet en barkfælde på et træ. Vi lader fælden sidde et par dage, inden vi kommer igen for at undersøge hvilke dyr, vi mon kan finde under pappet? Måske ørentviste eller...?

2. Små dyrehold - hvordan bevæger dyrene sig (skal vanddyret op til overfladen efter luft)? Hvad spiser de?

tusindben

Har dyret ben? Hvordan ser de ud? Er alle benene ens? Hvor mange er der?

tegning af dyr fra vandhullet

Det kan være en god ide at prøve at tegne dyret eller dele af dyret - eller måske forme det i modellervoks / trylledej mm. - for derigennem at opdage og se nøje efter detaljer (mønstre, former, farver)

Hvis du har lavet fælder med lokkemad har du nok allerede en ide om hvad dyrene spiser. Det vil du også kunne undersøge, ved at afprøve forskellige typer mad med en enkelt dyreart.

Her er flere forskellige sneglearter - hvad mon de spiser?
Æble, græs eller bøgeblade?

3. Små dyrehold - hvordan skal vi indrette terrarier og akvarier?

Hvis vi tager nogle dyr med tilbage til institutions fællesrum / klasseværelse / stue vil borgerne, de unge eller børnene have mulighed for at opleve dyrene tættere på over længere tid, hvilket rummer mulighed for genbesøg og at nærme sig dyrene i eget tempo. 

Have- og lundsnegle

For at kunne holde dyrene, så de kan få så naturlig en adfærd som mulig, må man have viden om dyrenes behov: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte); rede / skjulemuligheder; klima (temperatur og fugtighed); formering og årscyklus.

Det er spændende at holde dyr som forvandler sig - eksempelvis fra haletudse til frø eller fra larve til mariehøne.

Kålsommerfugle æg

Kålsommerfuglen har lagt æg bagpå et blad - vi graver forsigtigt planten op og stiller den i en potte i et terrarie. Nedenfor kan du se larverne.

Laver af stor og lille kålsommerfugl spiser hvidkål

Se hele forløb med sommerfuglelarvernes udvikling på underviserbloggen HER

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)

1. Fotos / video / evt. tegninger
2. Giv dit indlæg en titel: Mit natursted 3 + dit navn
3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + dit navn

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa