Sten - vi undersøger forskelle og ligheder

Sten i lommerne

Mange af os har sikkert på et tidspunkt i livet gået rundt med en sten i lommen eller været fascineret af en særlig stens farve eller facon. 

Vi kan støde på sten mange steder i den pædagogiske praksis - udover det oplagte på stranden er der også grusbelagte parkeringspladser, grusveje, marker og kirkegårde.

Anes foto 

Dette indlæg er inspireret af Anes forløb om sten og etablering af et STEN BYGGE-RUM på legepladsen. Læs mere om Anes forløb HER

Et forløb om sten kunne også tage sit afsæt i billedbogen Stenen af Øivind Jorfald (1991) forlaget Carlsen

Bogen handler om hvad di bruger sten til i vores samfund - og ender med en meget bæredygtig løsning :-)

Et teoretisk perspektiv - meningsfulde handlemuligheder i omgivelserne

Naturmaterialer som sten, grene, mudder, blade, gamle juletræer og halmballer kan tilføre institutionens legeplads en større variation. Materialerne rumme også alle den egenskab at de ikke (som en gynge eller en bold) har en præ-defineret funktion i legen eller udforskningen - derfor har disse materialer en meget stor variation af lege- eller udforskningsmuligheder. 

"Om netop dette handler begrebet »affordances«, som blev skabt af James J. Gibson, en af pionererne i faget økopsykologi. Begrebet er dannet ud fra ordet »afford«, der betyder »stille til rådighed«. Et godt dansk ord er endnu ikke fundet. Gibson kom ikke med en præcis definition af »affordances«, men et bud kunne være de meningsfulde handlingsmuligheder i omgivelserne. Meningsfulde for nogen, i dette tilfælde børnehavebørn. Når man indretter en legeplads, gælder det om at tilføre elementer, der tilbyder børn mange »affordances«" (Leerstrup 2020)

Et andet forhold som har betydning når man leger ude enten på legepladsen, hvor man har tilført materialer som beskrevet ovenfor eller i naturen, er  den overflod af materialer og genstande der er til rådighed i legen eller udforskningen - dette kaldes også abundance.

Flere pædagogiske aktiviteter med sten

Jeg har tidligere lavet denne forskelligheds planche som kan fremme at man undersøger sten nærmere.

Planches kan bruges til at opdage forskelle og ligheder og disse opdagelser er en forudsætning for senere at kunne bestemme forskellige stenarter (granit, gnejs, sandsten osv.).

Find sten forskelligheds planchen på ItsLearning (ressourcer)

På skove-i-skolen hjemmeside finder du sten binko-banko plader og andre aktiviteter med sten HER

Litteratur

Leerstrup, Inge (2020) Skovelementer kan gøre børnehavens legeplads mere spændende. Vidensblade i Park og landskabsserien. København Universitet ( LINK til artiklen)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Mikroforsker metoden

Find materialet

Den oprindelige hjemmeside med materialet om mikroforsker metoden eksisterer ikke længere - du kan finde materialet HER samt proceskortene med beskrivelse af metoden

Hele Krible-krable Hjemmesiden <- med alt det tilhørende materiale.

Om metoden

Vi sætter lidt flere ord på de 7 faser her nedenfor. Hvis man arbejder med alle faserne, er det en måde at lære at arbejde ud fra den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Man kan også vælge at arbejde med dele af metoden eller udvælge nogle af de naturvidenskabelige kompetencer (se grundbogen s. 183) - eksempelvis øve sig i at undersøge noget sammen. 

Vi har også her på underviserblogget et par forløb, hvor vi har arbejdet ud fra mikro forsker metoden - se indsamling af frø om vinteren og ekskursionsgrej lav det selv.

 1. Vi går ud i naturen 

Her afdækker du hvad din målgruppe er optaget af. Måske finde du ud af hvad de allerede ved. 

Et eksempel fra Jonas' biotop, (aktivitet 2) hvor han afprøvet naturbingo og finder ud af at børnene er meget optagede af de dyr de finder (bænkebidere og regnorm).
Denne optagethed kunne lede til at de kiggede nærmere på dyrene - måske med en forskellighedsdug (LINK til dugen), og herfra videre til de næste faser.

Her er du lydhør overfor hvad målgruppen under sig over / hvilke spørgsmål der evt. stilles... dette leder til den næste fase:

   2. "Jeg undrer mig over"
Snak i fællesskab om hvad I undrer jer over. 

Nogle spørgsmål vil være uproduktive dvs. at de ikke leder frem til noget I kan undersøge sammen - de er stadig vigtige at besvare. Disse spørgsmål er ofte omkring katalog viden: Hvor gammel kan en regnorm blive? Hvor mange forskellige bænkebidere findes der i DK?  Faktuelle ting I kan slå op i en håndbog eller finde på nettet. Andre spørgsmål er produktive (se grundbogen s. 197) fordi de kan undersøges sammen med målgruppen. Hvad spiser tusindben? Hvad sker der med et frø hvis man vender det på hovedet - vokser det ned ad? Hvad sker der med det døde pindsvin?

3. Hvad ved vi allerede? (hvorfor er det sådan)
Når I skal gang med at undersøge noget, tager det afsæt i målgruppens eksisterende viden - og ud fra denne vil de forsøge at gætte eller forudsige hvad de tror der vil ske.

 4. Læg en plan for hvordan I finder ud af ... svaret på det I undrer jer over. 

Dette vil være et konkret eksperiment, måske over tid - noget I observerer sammen. Hvordan kan vi finde ud af hvad tusindben spiser? Om frø som vender på hovedet vokser ned ad? OSV.

5. Vi udfører vores plan og observerer hvad der sker.

Måske er det en god ide at tage billeder undervejs, hvis processen er lang. Det er altid en god ide at snakke om hvad I vil lægge mærke til.

6. Hvad fandt vi ud af -

Hvad spiste tusindbenet af de forskellige ting vi lagde ned til det i terrariet? Hvordan voksede frøet vi vendte på hovedet?

 7. Fortæl til andre hvad I har fundet ud af 

Vi nogen I kan fortælle hvad I har fundet ud af... måske giver dette anledning til nye undringer!

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Kuksa - en hjemmesnittet mug (K4)

Et langsommeligt snitteprojekt 

Jeg har længe haft lyst til at prøve at snitte en kuksa - et krus eller en mug ud af friskt træ. Efter en storm først i januar fik jeg fat i noget asketræ som jeg tænkte var velegnet.

Årestrukturen er meget tæt og smuk.

Jeg har en snittekniv, 2 ske-knive og et huljern som jeg vil bruge til at udhule kuksaen.

Jeg starter med at tegne formen på kuksaen, så jeg har en form at følge. Jeg lader træklodsens dybde være og fokuserer på at udhule (jeg kan altid save et stykke af bunden af). Jeg starter med at grovsnitte kanterne.

Selvom jeg har opbevaret træklodsen køligt og indpakket i plastik, er det allerede blevet temmelig tør. Det havde nok været bedre at lægge den i fryseren.

Jeg spænder klodsen fast i min høvlebænk,
så jeg kan få noget vægt bag huljernet.

Det bliver vist en lang proces...

23/1 - hov så gik der lige et par timer... jeg opbevarer
klodsen i tæt pose sammen med en fugtig klud, for
at undgå at den udtørrer yderligere.

Flere små snitteprocesser, når det er godt at have noget i hænderne. Måske skulle jeg læse noget om Craft-psykologi (Kierketerp Anne (2023) Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter - en grundbog til praksis) - det falder måske udenfor natur og udelivs kompetenceområde, da vi ikke arbejder med sundhedsfremme?  Jeg må undersøge det...

11/2 - jeg opdager en del bløde områder eller råd - 
håber jeg kan snittet det væk...

19/2 - dybden på vej, men stadig mørke bløde pletter.

Nu er jeg klar til at slibe - starter med korn 100 på ydersiden, hvor den er grovest - jeg slutter med korn 210. Jeg lader nogle spor fra knivene være, så man stadig kan se at den er snittet i hånden ;-)

21/2 - kuksaen bliver dybere end jeg havde tænkt - 
og det lykkes ikke at slippe af med den sidste 
mørke plet. Nu håber jeg bare at kuksaen er tæt!

Jeg lægger kuksaen i hørfrøolien (øko spiseolie),
så den ikke tager farve efter det jeg spiser af den.

Afprøvningen af kuksaen

En god fornemmelse her efter en måneds snitteri on and off at være klar til endelig at prøve at spise af kuksaen. De første brændenældespirer titter frem og jeg beslutter at lave en suppe.

Brændenældeskud - hakkes fint.

Brændenældesuppe i egen kuksa!

Snittetprojektet har krævet en del vedholdenhed - og jeg har også haft mulighed for at videreudvikle  mine snittefærdigheder fordi træet var så hårdt. Det har også givet mig mulighed for at fordybe mig i processen - oplevelsen af at tiden smuttede og at genbesøg projektet mange gange gennem den sidste måned. 

Jeg vil helt sikkert prøve at snitte en kuksa igen, men i friskt træ - gerne birk (som krukken nedenfor).

En krukke jeg har snittet i frisk birk.

Litteratur

Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge (indscannet på Itslearning).

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Hyldetræ og judas ører - vinterbiotop aktiviteter

Lær et træ at kende

Hyldetræer er meget almindelige - vi synger i sommersangen Danmark nu blunder den lyse nat:
  'Hyldene dufter i stuen ind - ude fra Danmarks haver.." Har du én gang duftet til hyld, vil du let kunne genkende duften, da den er meget karakteristisk - og dette vil bidrage til udvikling af kropslig viden. (Ejbye-Ernst, m.fl. 2022).

 

Hyldetræ her i februar og i blomst juni måned.

”Midt i træet sad en gammel, venlig kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn ligesom hyldetræets blade og besat med store, hvide hyldeblomster”.
Læs H.C. Andersens eventyr: Hyldemor

I dette indlæg vil vi arbejde med aktiviteter med afsæt i hyld og judasører (svamp) som vokser på hyldetræer primært om vinteren. Vi vil nedenfor lave forskellige pædagogiske aktiviteter med afsæt i hyldetræer på forskellige årstider, hvilket giver mulighed for at inddrage situationsbestemt og erfaringsbaseret viden. (Ejbye-Ernst, m.fl. 2022). Lignende forløb vil kunne laves med andre almindelige hjemmehørende træer. 

Judas ørerne ligner virkelig og føles som om hylde-
træet har ører. Kontekstuel viden.  (Ejbye-Ernst, m.fl. 2022).

Indsamlede judas ører

Vi indsamler et par håndfulde svampe nogle vil vi tilberede med det samme og andre vil vi tørre til senere brug. 

Halvdelen af svampene tørres på et stykke bagepapir 
ved en varmekilde (ovn på 50grader, ved siden af bål 
eller brændeovn, ovenpå en radiator).

De tørrede judas ører gemmes lufttæt
- når de skal spises, lægges de i blød i vand
et par timer før man vil bruge dem i maden.

Konsistensen på judas ører er lidt blød eller blævret - den er derfor bedst i supper eller sammenkogte retter og skåret i mindre strimler. Vi beslutter at lave en thai-style karrysuppe af de friske svampe. Vi har gode erfaringer med disse råvarer, når der skal smages på nye ting - her bruger vi suppen sammen med muslinger 

Alle råvarer er lette at have med på tur.

Suppe med judas ører

Vi haft brugt / ingredienser:

En håndfuld judas ører
50g andre svampe - østershatte kan også findes om vinteren eller dyrkes selv
(vi brugte champignon)

1ts thai karry paste (grøn eller rød)
50g friskrevet ingefær
1 gulerod (eller rød peberfrugt, bladselleri mm.)
3fed hvid løg
3 forårsløg
1 dåse kokosmælk
½l bouillon
2ss lime saft
nudler

Svampen skæres i tynde strimler.

Riv den friske ingefær og hak hvidløget fint. Skær forårsløget i mindre stykker (gemt toppene til at drysse over).

Ingefær, karry paste, hvidløg og forårsløg svitses i olie.

Svits 2-3minutter.

Tilsæt svampe og grøntsager.

Hak jordnødder og gem dem sammen med forårsløgstoppene til at drysses oven ved servering.

Tilsæt kokosmælk, bouillon og evt. nudler.

Lad suppen simre i max. 5minutter - smag til med limesaft og evt. lidt salt.

Suppen simrer til nudlerne er bløde - grøntsagerne
skal være sprøde.

Så er der serveret :-)

Brug træet fra hyld

Vi har tidligere lavet en bål pustepind (til at få liv i gløderne) af en gren fra hyld - se forløbet HER Denne aktivitet vil kunne laves året rundt. Hyldegrene er særlige fordi marven (det inderste af grenen) er blød og let at fjerne. Du vil også kunne lave fløjter af hyldegrene - se Skoven-i-skolen HER

bål puste pind

Blomster og bær fra hyld

Pandekager

Se et forløb med hyldeblomst pandekager HER på underviserbloggen . Du kan også lave saft af blomsterne - se skoven-i-skolen HER

Hyldeblomster plukket i juni

Saft eller suppe

I sensommeren kan du lave saft eller suppe af hyldebær - se opskriften HER på underviserbloggen

Hyldebær kogt til suppe eller saft i september.
Bærene må ikke spises rå.

Hylde bark - vi undersøger...

Vi undersøge barket på hyldetræet - lægge mærke til overflade, luft, farver og mønstre ved at bruge BARK VINDUET - se mere om dette på underviserbloggen. Denne aktivitet kan laves hele året.

Judas ører

Vi kunne også undersøge hvilke dyr der lever i og omkring hyldetræet....

Litteratur

Ejbye-Ernst, N., Hansen, H. H. M. & Stokholm, D. (2022): Science i daginstitutioner - Filmbaseret inspirationsmateriale til pædagogers arbejde med science. VIA: Aarhus
Link til hæftet 'science i daginstitutioner’ side 72-74

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Indsamling af frø om vinteren

En af de pædagogiske aktiviteter som man kan arbejde med på sin biotop i mange tempi, er indsamling af frø i naturen - nogle processer er relativt hurtige og andre endog meget langsomme eller kræver planlægning af tid, som høstning af frø om efteråret for at kunne så om foråret. Disse betragtninger om tid er væsentlig at have for øje, hvis du vil indsamle frø med din målgruppe i pædagogiske praksis. Hvordan ville du kunne stilladsere oplevelsen hvis processen er meget langsom? Måske er frøet meget langsomt til at udvikle sig? Hvilke frø er velegnede hvis din målgruppe gerne vil følge med i løbende forandringer? Se også Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge (indscannet på Itslearning).

I det følgende vil vi prøve at skitsere hvordan vi kunne tage afsæt de 7 trin i Mikroforsker Metoden fra Naturvejlederforeningen i et forløb omkring indsamling af frø fra træer. Metoden bygger på den norske Nysgerrig Per metode, og fremmer at man arbejder med udgangspunkt i målgruppens egen undren og at man som pædagog stilladserer børnenes / unges / borgeres egne undersøgelser.
Med større børn eller unge kunne vi bruge proceskortene om trinnene i mikroforskermetoden  til at guide forløbet.

Frø fra træer og buske

 1. Vi går ud i naturen 

På denne biotop findes en del forskellige træer og buske som man kan indsamle frø fra om vinteren:

Bjergfyr

Hvidgran

Lærk

   2. "Jeg undrer mig over"

 Vi finder rigtig mange agern og nogle af dem er begyndt at spire. Nogle målgrupper vil vide at det er agern og at de spirer - de yngste måske ikke...
Stil produktive spørgsmål: Spørgsmål der lægger op til en undersøgelse.

I vores eksempel: Hvad kan du se? Hvordan kan vi undersøge det nærmere? Vi samler en pose med agern, kogler, kastanjer og bog.

Agern fra egetræ - 2023 var olm år hvilket betyderat egetræerne
bar mange frugter og man finde mange agern i vinter.
Du kan se at det allerede er begyndt at spire.

Hunderoser - bærerne sidder på busken hele vinter,
hvis de ikke bliver spist af fugle.

3. Hvad ved vi allerede?

Måske har målgruppen erfaring med at så og få frø til af spire, hvis ikke må pædagogen guide processen noget mere.

Frø fra urter

Det er sværere at indsamle frø fra vilde urter når det først er blevet vinter. Mange urter har allerede smidt frøene og andre er svævet væk ligesom fnok fra mælkebøtterne.  Vi prøver om der er nogle frø tilbage i de frostande vi kan se:

Grå bynke

Alm. røllike - vi lægger planterne til tørre på hvidt
køkkenrulle, så vi kan se om der drysser frø ud.

4. Læg en plan for hvordan vi finder ud af om frøene kan spire

Vi håber af få nogle nye hjemmehørende træer vi kan plante ud på campusområdet om nogle år - først skal vi lige have spireprocessen til at lykkes. 

På denne årstid er mange agern fra eg allerede begyndt at spire.

Vi har indsamlet tre slags kogler - fra lærk, gran og fyr.

Koglerne lægger vi til tørre før vi kan bruge dem - vi skal have de tykke dækskæl til at åbne sig så de små koglefrø der sidder inde bag, kan falde ud. Vi håber der er mange frø i hver kogle. Frøene har en lille vinge - hvis koglen bliver siddende på træet, vil koglen modne og åbnes sig og de små koglefrø svæve væk med vinden.

Bog fra bøgetræer - det er svært at finde hele bog,
der ikke er rådnede eller blevet spist.

På campus finder vi kastanjer der også er begyndt at spire, da vi er ude og afprøve barkvinduet med en flok pædagoger - se mere om barkvinduet HER

Dem vil vi også prøve at få til at at spire og vokse...

Bog og agern plantet i potter - hvor længe mon der
går inden vi kan se en udvikling?

5. Vi udfører vores plan og observerer hvad der sker.

Vi tager fotos af processen og hvis det lykkes, vil vi måle træerne højde med jævne mellemrum.

Efter 3dage er det tydeligt at kastanjen spirer - den
skal vist snart pottes om i en større potte. Spiren
på agerner (eg) er ikke vokset og bog (bøg) er spiret endnu.

Efter en uge ser kastanjen sådan ud - spireprocessen
er meget synlig og dermed velegnet i den pædagogiske
praksis.

Koglerne har åbnet sig og koglefrøene er drysset ud -
der var kun frø i grankoglen. Vi prøver at så dem.

6. Hvad fandt vi ud af - kan vi indsamle frø fra planter i naturen om vinteren og få dem til at spire....?

Efter en uge er der ikke kommet frø ud af frøstandene, så enten er de rådnede eller også har planterne allerede smidt frøene. Så vi har fundet ud af at det er bedre at indsamle frø fra vilde urter om efteråret.

Her er et eksempel på frø fra kællingetand, vi har ind-
samlet i efteråret inden frøstandene åbnede sig.

Vi kan allerede se nu at det er let at få kastanjen til at vokse - vi venter på bog (bøg) og agern (eg) - så her er vi stadig i fase 5 og observerer vores spireeksperiment.

 7. Fortæl til andre hvad I har fundet ud af 

Vi  håber på at kunne plante de små træer ud - i første omgang lave en lille planteskole i et af vores højbede hen på foråret. Her kan vi lave en lamineret planche, der beskriver processen fra frø til træ.
Hvis vi havde en målgruppe med i forløbet ville vi rammesætte at de fik mulighed for at fortælle til en anden gruppe børn / unge / borgere (eller forældre/pårørende) hvad de havde undret sig over, hvordan de undersøgte det samt hvad de havde fundet ud af.

God frøjagt på din biotop!

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa