Fra mit natursted 2 til mit natursted 3
I denne opgave skal du bevæge dig fra at opdage og iagttage dyr og planter (og evt. andre naturfænomener) på dit natursted til at igangsætte små undersøgelser og/eller eksperimenter (så du får den naturvidenskabelige tilgang i spil)
Dette indlæg kan også ses som en kort opfølgning på DYR PÅ MIT NATURSTED hvor vi har nysgerrige på, hvilke dyr der blev tiltrukket af hvilke planter?
I øjeblikket ser farvepaletten på vores natursted på campus Aabenraa således ud fra hvid over gul til rosa og pink
Lancetbladet vejbred, skvalderkål, bellis, høgeurt, kællingetand, storkenæb
hvid kløver, rød kløver, dunet dueurt.
Vi vil undersøg hvilke farvet, der tiltrækker insekter (og andre hvirvelløse dyr) - hvilken præference de har, hvis det kun er farven der lokker og ikke nektar eller duft. Mon det kan lade sig gøre. I dag skinner solen og der er en del flyvende insekter på vingerne...
Vi har lamineret fire stykker farvet karton - vi kunne også have malet farverne på pap efter at have iagttaget, hvilke farver blomsterne netop på vores sted har.
Vores eksperiment med hvilke farve insekterne foretrækker er et præference eksperiment, Denne tilgang til det pædagogiske arbejde kan være med til at få børn/borgere til at formulere egne ideer og aktivere egne forestillinger. Det kan understøtte nysgerrigheden og være katalysator for samtaler om dyrs levevis og adfærd med udgangspunkt i en konkret og eksperimenterende tilgang. Også de naturvidenskabelige kompetencer kan understøttes i arbejdet. I eksperimentet kan der arbejdes med hypoteser og forudsigelser. Hypoteser er begrundede kausale forestillinger - vi tror der sker sådan og sådan, fordi at..... Forudsigelser er mere intuitive formodninger som små børn typisk fremsætter dem, - eller som der står i de nye styrkede læreplaner, - begyndende hypotesedannelse (Ejbye-Ernst, N., & Stockholm, D. (2015) Natur og Udeliv s. 183-184.
Vores præference eksperiment tager udgangspunkt i vores forestillinger og vi kom frem til følgende hypotese. Hypotesen lød at insekterne primært tiltrækkes at de gule og røde farver og vil fravælge de grønne og blå, da der ikke er grønne og blå blomster på vores natursted. For at kunne afprøve hypotesen, ville vi skulle gentage eksperimentet mange gange, for at sikre at det vi så ikke var tilfældigt. Så i denne sammenhæng får vi ikke noget validt resultat ;-)
Vores eksperiment med hvilke farve insekterne foretrækker er et præference eksperiment, Denne tilgang til det pædagogiske arbejde kan være med til at få børn/borgere til at formulere egne ideer og aktivere egne forestillinger. Det kan understøtte nysgerrigheden og være katalysator for samtaler om dyrs levevis og adfærd med udgangspunkt i en konkret og eksperimenterende tilgang. Også de naturvidenskabelige kompetencer kan understøttes i arbejdet. I eksperimentet kan der arbejdes med hypoteser og forudsigelser. Hypoteser er begrundede kausale forestillinger - vi tror der sker sådan og sådan, fordi at..... Forudsigelser er mere intuitive formodninger som små børn typisk fremsætter dem, - eller som der står i de nye styrkede læreplaner, - begyndende hypotesedannelse (Ejbye-Ernst, N., & Stockholm, D. (2015) Natur og Udeliv s. 183-184.
Vores præference eksperiment tager udgangspunkt i vores forestillinger og vi kom frem til følgende hypotese. Hypotesen lød at insekterne primært tiltrækkes at de gule og røde farver og vil fravælge de grønne og blå, da der ikke er grønne og blå blomster på vores natursted. For at kunne afprøve hypotesen, ville vi skulle gentage eksperimentet mange gange, for at sikre at det vi så ikke var tilfældigt. Så i denne sammenhæng får vi ikke noget validt resultat ;-)
Svirreflue
Straks vi lægger papiret på jorden tiltrækker det et par svirrefluer, som svirrer et par cm over papiret - måske er de tiltrukket af farven? Vi kommer ikke i mål med et entydigt svar på, hvilken farve der tiltrækker flest insekter...
Imens vi venter på flere flyvende insekter, lægger vi mærke til lyden af græshopper omkring hos og får også snart øje på én. En græshoppe nymfe som spiser græs - du kan se på fotoet at det er en nymfe fordi den endnu ikke har udviklet vinger. Græshopper har ufuldstændig forvandlingen (der er ikke noget puppe stadie og nymferne ligner de voksne græshopper. Hvis vi havde en gruppe børn/unge/voksne med, var vi måske nu blevet afledte og mere interesserede i græshopper...
Græshoppenymfe
Måske kunne vi indfange nogle græshoppenymfer og følge udviklingen fra nymfe til voksen i et terrarie - de er meget nemme at passe, da de spiser græs (læg en græstørv med friskt græs i bunden af terrariet) og læg en gren i, som de kan kravle op på når de skal skifte hudskillet. Her er lidt fif til græshoppe pasning fra en studiegruppe på et tidligere hold LINK - de holder en sydeuropæisk art (som de har fået tilsendt), der for skal disse græshopper have varme, ellers er processen den samme.
Spændende forløb fra jeres medstuderendes blogge:
Se mariehøne larvens fuldstændige forvandling hos Elisa
Se sommerfuglelarver helt tæt på hos Tina
Litteratur:
Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis (kap. 5.2) i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime
God fornøjelse!
Christoffer & Ida
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
