Lav din egne undersøgelse af hvad der sker med et dyr når det dør.
Den 15/2 fandt jeg denne trafikdræbte spurvehøg på vejen. Jeg besluttede mig for at undersøge hvad der mon konkret sker med dyret efter det er dødt.
Jeg besluttede mig for at etablere et dødebur til fuglen. Dødeburet giver i det pædagogiske arbejde bl. a. mulighed for at arbejde med de naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst, N., Stockholm, D. (2015) Natur og udeliv. S.183-184) og etablere muligheder for at få erfaringer med en af naturens grundlæggende processer - nedbrydningsprocessen.
Spørgsmål som hvorfor er fuglen død? Hvad sker der med den når den dør? giver rig mulighed for at kommunikation og bearbejdning gennem f.eks. tegninger og måske formulering af forskellige forudsigelser. Igennem forløbet vil der opstå nye indsigter gennem observationer og samtaler omkring dødeburet.
Etablering af dødeburet, 2 stk. hønsetråd ca. 60x60cm klippes ud af en grovmasket hønsetråd(så kan man bedst se igennem) og man behøver ikke flytte trådet for at iagttage og dokumentere. 2 lag sikrer at der kommer luft imellem lagene så det bliver sværere for evt. større dyr som f.eks. ræven at forsøge at flå fuglen ud af buret.
Det første lag placeres oven på fuglen, der sættes metalpløkker i hvert hjørne, således at tråden ikke kan trækkes væk. Det næstelag af tråd fæstnes blot med 4 gamle fliser, så der ikke kommer forsøg på at skubbe sig under nettet. De to lag tråd står i en blød bue hen over den døde fugl.
D. 18/2 får jeg etableret dødeburet. Jeg er spændt på hvordan processen kommer til at forløbe.
D. 21/2. Der har været aktivitet i dødeburet, der ligger små museekskrementer rundt i dunene på ådslet. Der er ingen tegn på insekter omkring fuglen, men det er også stadig koldt. Mon musene bruger dunene til at fore deres bo?
D.27/2 . Der er fortsat en del aktivitet med dunene på fuglen, Dunene ligger nu i et lidt større område omkring ådslet. Det understøtte gættet omkring at musene bruger dunene til redeforing.
Fortsættelse følger, over de næste måneder vil jeg følge processen i dødeburet og dokumentere det.
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
I dette forløb arbejdes med at skabe rammer for et science forløb med afsæt i børnenes nysgerrighed og forundring over dagligdags hændelser / fænomner. Forløbet kan tænkes i et dagtilbud med afsæt i læreplanstemaet natur, udeliv og science - se EMU'en (LINK) eller i den understøttende undervisning (USU) / SFO med af sæt i Fælles målene for natur/teknologi - EMU'en (LINK)
Læs kapitel 6-13 i Kortlægning af viden om pædagogers arbejde med science i daginstitutioner - (de øvrige kapitler er supplerende litteratur) og orienter jer i Guldager, I. (2018), Grubletegninger. Skinner en blank mønt i mørket.
Reflekter over den didaktisk tilgang i jeres forløb
Kortlægning af viden om pædagogers arbejde med science i
daginstitutioner s. 27
I bogen 'Grubletegninger. Skinner en blank mønt i mørket' arbejdes med forløb med afsæt i børns hverdagsforestillinger og med udgangspunkt i børnenes egne undersøgelser. Grubletegningerne tager afsæt i opfattelser som er hyppige blandt børn i dagtilbud og i indskolingen og knytter sig til genkendelige dagligdagssituationer. Naturvidenskabelige kompetencer som at kunne forudsige, designe et eksperiment, undersøge, observere og konkludere inddrages i de IBSE-baserede forløb. (IBSE - Inquiry Based Science Education).
I kan vælge at afprøve forløb skitserede i bogen eller udvikle jeres egne. Overvej at anvende den nedenstående didaktiske model (den er uddybet i bogen side 5-9).
Arbejdet med science forløbet dokumenteres på jeres studiegruppe blogge og deadline er torsdag 11.marts kl. 10.00. Inddrag nedenstående litteratur, afprøv og dokumenter science forløbene med fotos/video på bloggene.
Kokedama er japansk for mosbold (koke=mos, dama=bold) - en indendørs hængende have er med til at skabe et grønt indemiljø og fremstillingen af kokedama'erne kunne måske appelere til unge og voksne borgere.
Materialer til kokedama
Planter til kokedama'er
Planter som væddeløbere har udløbere som er lette at klippe af og sætte i vand
Væddeløbere - udløbere efter en uge er de første rødder dannet
Der er mange andre stueplanter der lette at stiklingeformere / tage aflæggere fra - som pelargonia, vedben, paradistræ, pilea m.fl.
Lav en kokedama
Skålen er 'foret' med mos
Væddeløber med mange rødder
Ståltråden er fastgjort rundt om planten
Mosset samles til en bold rundt om jorden og planten
Snor vikles rundt om mos bolden - her hampesnor. Man kan også bruge nylon fiske snørre, hvis snoren ikke skal være synlig.
Den færdige planteplanet - mosset visner måske efter nogle uger. Man vander kokedama'en ved at dyppe den 4-5min. 1-2 gange om uge, lade den dryppe af og hænge den op igen. Man kan også bruge kokosfibre (det er lidt mere krævende) eller hessian stof (som er lettere at bruge end mos) - det kan afhænge af brugergruppen formåen. Her har jeg brugt stueplanter - det er oplagt at bruge krydderurter (rosmarin, timian, persille, purløg mm.), hvis man er på en institution hvor man laver mad sammen.
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
Pædagogens opgave er at gøre naturen interessant og vedkommende for børn og borgere. Fugle er på mange måder lidt uberegnelige; de er meget mobile, de er gode til at opfange bevægelser og lyde i deres omgivelser og derfor kommer man sjældent så tæt på, som man måske gerne vil. Der findes dog en hel stribe af aktiviteter som pædagogen kan anvende for at give børn og borgere mulighed for at tilegne sig erfaringer med og viden om fuglenes liv.
Opgaven tager afsæt i at I tilegner jer forudsætninger for at udføre pædagogiske aktiviteter med fuglene i nærmiljøet. I skal selv tilegner jer kompetencer i mindst en aktivitet, og argumentere didaktisk for hvordan I kunne arbejde med aktiviteten med en målgruppe. Dokumentationen af jeres egne kompetencer med aktiviteten/aktiviteterne og jeres faglige argumenter for en bestemt måde at gennemføre dem på præsenteres på jeres blog.
Her på underviserbloggen er der under fanen fugle, tre tilgange til fugle som I kan lade jer inspirere af
Her i februar og marts begynder flere og flere fugle at bruge deres stemmer til at fortælle andre fugle hvor deres territorie er og til at lokke hunner til. De fugle der er sangaktive her i februar og marts er ofte standfugle, som har tilbragt vinteren her i landet. Her i februar kan du primært høre Musvit, Blåmejse, Gærdesmutte og Rødhals. Det er gode stemmer at lære sig at kende, og de vil kunne bruges til at henlede opmærksomheden på fugle ved institutionen eller på ture ud af huset.
En god strategi kan være at lære dig nogle stemmer at kende først indendørs. Start evt. med de fire arter som er nævn ovenfor. Du kan lære stemmerne at kende på www.fuglestemmer.dk . Når du føler du kan skelne stemmerne fra hinanden kan du tage på tur for at høre om du kan genkende stemmerne.
Hvis du vil udvide dit repertoire derfra, kan du også lære dig de almindeligste stemmer, der begynder at blive almindelige at høre når vi kommer hen i slutningen februar og ind i marts. Her kan anbefales at tilføje følgende meget almindelige og letgenkendelige stemmer: tyrkerdue, ringdue, solsort, bogfinke og gulspurv.
Har man hørt en fugl synge kan du evt. prøve at få den frem ved at afspille dens stemme fra f.eks. en Ipad, ved at sætte afspilningen i gang og derefter placere den nogle meter væk. Ofte vil fuglen reagere ved at undersøge den nye sanger og komme tæt på afspilleren samtidig med at den ivrigt forsøger at jage indtrængeren bort. Dette giver størst effekt at afprøve når fuglene aktivt hævder territorie dvs. i foråret.
Der er også flere børnebøger/højtlæsningsbøger på markedet, hvor der er fokus på stemmer, flere af bøgerne har indbygget et antal stemmer af almindelige fugle i nærmiljøet f.eks. Sara Ejersbo (2019). Børnenes fuglebog. Gyldendal og Jens A. Larsen Aas (2020). Fuglene omkring os. Carlsen. Begge har 10 stemmer, der kan aktiveres i bogen.
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
Ved institutionen kan det være en god ide med et foderbræt. Foderbrættet giver mulighed for at få oplevelser med fugle forholdsvis tæt på. Vi har sat et fuglebræt op for at få erfaringer med placering, foder og hvilke fugle det er muligt at lokke til.
Foderbrættet er hængt op, helt tæt på ruden for at have mulighed for at se fuglene på tæt hold. Det er vigtigt at placere fuglebrættet et sted, hvor fuglene føler sig lidt beskyttede for rovfugleangreb. Her er der nogle tætte småbuske tæt på og under huset, som fuglene kan søge tilflugt i.
Fuglebrættet kan i princippet være en åben platform, en lille plade med kanter på, så foderet ikke blæser af. Lidt mere beskyttet er foderet dog når man enten bygger et overdækket hus eller køber et færdigt hus som her til at fodre på. Foderbrættet har to rum, så man også kan eksperimentere med forskelligt foder. Her peanuts og vildtfugleblanding.
Der har aldrig været et foderhus i haven før, men fuglene har et godt lokalkendskab og opdager hurtigt forandringer i deres miljø, som de undersøger. Der gik kun få timer fra foderbrættet var sat op til de første fugle besøgte brættet primært musvitter og blåmejser. Efter et par døgn luskede der flere fasaner rundt i haven, for at samle korn op som faldt ned fra foderbrættet. Her 3 blåmejser, som ser ud til at være meget glade for peanuts. Vi overvejer at flytte foderbrættet lidt længer væk fra vinduet, for at se om flere forskellige fugle vil besøge foderbrættet.
I forbindelse med børn og borgeres iagttagelse kan en god måde at skærpe opmærksomheden og skabe forventninger og introducere begreber på være at placere en plakat eller et iagttagelsesskema eller som her en bankoplade: naturkonsulentens fuglebanko på det sted hvorfra foderbrættet iagttages.
Det er også muligt at arbejde på undersøgende og eksperimenterende måder mere målrettet: Her kan du se mere om at arbejde med undringer og produktive spørgsmål rettet mod børn i SFO og med udgangspunkt i fuglefodring: Værksted, natur og teknik bloggen. Læs mere om produktive spørgsmål og eksperimenterende arbejde i grundbogen Ejbye-Ernst N., & Stockholm D. (2015) Natur og udeliv. side 197- 208. Systime.
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
I Danmark er der registreret ca. 400 forskellige fuglearter hvoraf en del er meget sjældne gæster. Ca. 200 af dem er ynglefugle. De fleste kender en del forskellige danske fuglearter, men selv meget almindelige fugle som f.eks. gransangeren kender de færreste, selvom der er ca. 300.000 ynglepar i dk. (Dofbasen.dk 2021).
Der er et store muligheder for at udvide kendskabet til vores nærmiljø ved at gå på opdagelse efter fuglene.
DOF(Dansk Ornitologisk Forening) har udarbejdet en App der hedder Fuglebogen, som kan være en hjælp til bestemmelse af fugle. Der en mulighed for at man uden forudsætninger ved at besvare nogle spørgsmål kan få hjælp til at bestemme fuglen, samt få adgang til viden om fuglen. Appen er gratis.
Det kan være en stor fordel at anvende en kikkert, I kan evt. låne en fra naturfagslokalet. Det kræver lidt øvelse at bruge en kikkert. Læs mere om hvordan du gør på skoven-i-skolen. Her kan du også finde mere viden om det at kigge på fugle.
En tur i Haderslev dampark om vinteren giver anledning til at møde mange fugle helt tæt på. Her er det gråænder af begge køn
Og en skarv. Når man kan komme så tæt på, kan man se mange detaljer som næbform, fjerens farver og former, føddernes udformning; om der er f.eks. svømmehud mellem tæerne.
Også døde fugle kan give anledning til at man kan observere på nærmere hold. Den her spurvehøg lå trafikdræbt på vejen. Den har nogle imponerende lange kløer, som man kan gætte på hvad den bruger til.
Men ellers er der fugle overalt i vores omgivelser såvel i by som på landet. Med de lidt ældre børn kan det måske også være interessant at gå ind og tjekke observationer på bestemte lokaliteter, for at se hvad andre har set inden man tager på tur. Se f.eks. hvad man kunne finde om, hvad der var set af fugle i Slivsøen inden sidste fugletur: Dofbasen
Melbillerne vokser hurtigt, og de er helt vilde med æbler, så skroget af det daglige æble ender ca. hver andet dag hos melbillerne. Her kan du se dem i aktion.
Det er lidt svært af få dem til at lægge stille, men de er vokset fra ca. 16 mm til 26 mm på de første 10 dage.
Det ser ud som det sidste hudskifte foregår når de er ca. de 26 mm lange. I hvert fald dukker der nogle lyse dyr op i kassen, som man måske kan se har de lidt bredere hoved og lidt længere ben. Vi antager at de er på vej ind i puppestadiet, hvor forvandlingen fra melbillelarve til melbille foregår.
De første pupper er dukket op, de er skrumpet lidt i længden og blevet mere fladtrykte og sammenbøjede i formen, det bliver spændende at se om der kommer voksne biller ud af det.
Her er to pupper sammen med en larve, pupperne bevæger sig næsten ikke.
Græshopper
Græshopperne er glade for hveden og de bruger en del tid på at sidde og spise den.
Første forsøg med spiring af forskellige kornsorter gik i vasken, men der er nu sat en ny spiring i gang. spirebakken står i skyggen i vindueskarmen, med plastoverdækning. Det virker bedst på kornets spiring at det bliver holdt fugtigt.
Hveden er spiret efter tre døgn og er allerede ca. 50mm høj, rug er så småt igang med 2 mm lange spirer og havren rør ikke på sig endnu.
Græshopperne er vokser fra 15mm til 30mm. Ud af de oprindelige 15 dyr er der nu kun 3 tilbage. Selv om de står varmt kræver de måske endnu mere varme. De sidder nemlig og soler sig så snart solen når ind i terrariet. Så der skal arrangeres noget med en lampe. Der er bestilt nye græshopper.
Herunder er der lige sket et hudskifte græshoppen forrest er lige kravlet ud af sin gamle hud, der hænger tilbage i terrariets loft. Billedet illustrerer godt at græshopperne bliver overraskende meget større, når den har fået fyldt den nye hud ud.
Her er nærbillede af det tomme hudskelet. Hudskellet hænger ikke ret længe inden græshoppen spiser det.
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
Her i starten af februar kan man godt være heldig at finde østershatte i naturen, men de er noget medtagede af frosten.
Jeg har derfor besluttet selv at prøve at dyrke østershatte indenfor. Jeg har købt et dyrkningskit, hvor man dyrker svampene i kaffegrums - synes også det er fint at anvende kaffegrumsen til noget fremfor at smide den i komposten eller i skraldespanden. Nye fotos tilføjes nederst løbende i processen
Jeg har fået tilsendt en spand samt en pose med svampe mycelium - hvis man anvender en analogi og sammenligner en svamp med et æbletræ, kan man sige at myceliumet = æbletræets stamme, blade, rødder, grene og selve svampen = æblet.
Der er flere firmaer der forhandler bøgehatte mycelium, såsom TagTomat og ByondCoffee.
24/1: Myceliumet blandes med 100g fugtig kaffegrums og kommes i en (fødevare)spand. Der er skåret huller i spanden i låget og i siden, hullerne er dækket til med malertape - det er her svampe kommer til at vokse ud.
31/1: Efter en uge har myceliumet dannet et hvidt lag ovenpå kaffegrumsen.
Jeg fylder nu spanden op med fugtigt kaffegrums og stiller den lyst, men ikke i direkte sol - hvilket jeg også ville have svært ved ;-) ved 10-21grader.
6/2: Der er nu gået en uge uden noget synligt resultat. Jeg vil gerne have flere erfaringer med processen og hvor svært det er at få til at lykkes, inden jeg kan vurdere anvendeligheden af svampedyrkning i en pædagogisk praksis. Umiddelbart tænker jeg at et botilbud / værested hvor man både drikker kaffe og laver mad sammen kunne være en mulighed. I princippet kan man høste svampe 4-5 gange fra spanden, inden ,man fjerner 4/5-del af kaffegrumsen igen og starter forfra. Man behøver altså kun at købe mycelium én gang.
12/2: Nu kan man ane små hvid prikker i kaffegrumsen - mon det er myceliumet der vokser?
21/2: Der sker helt sikker noget nu :-) Jeg har tjekket på nettet og det ser rigtigt ud
Det ser måske ikke så lækkert ud, men det lugter bare af kaffe!
27/2: Det vokser - et tykt lag har spredt sig over hele overfladen. Jeg er spændt på hvordan der dannes hatte som vokser ud af hullerne i siden og låget på spanden (der hvor der sidder malertape).
7/3: Nu er svampen vokset helt om mod låget at bøtten - det sad en smule fast. På siden af spanden buler malertapen nu ud, mon ikke tapen snart spækker og man kan se de første svampe...
8/3: Så er der svampe!! Jeg synes det er fascinerende at man kan dyrke svampe i kaffegrums hjemme på køkkenbordet - jeg glæder mig til at de er spiseklare :-)
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
Vi vil tage afsæt de naturvidenskabelige kompetencer, især vil vi have fokus på at klassificere - seEjbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Side 183. De 13 naturvidenskabelige kompetencer er sammenskrevet til 4 mere generelle færdigheder der understøtter udvikling af naturvidenskabelige kompetencer - vi vil fremhæve de to: "2. Evnen til at se forskelle og ligheder indenfor de naturfaglige / videnskabelige områder - se nøje efter [...] 4. Praktisk-færdighedsmæssige evner, der understøtter naturfaglig forståelse - de første erfaringer med systemer og kategorier." (Ibid s. 184)
Indsamlingsgrej
Vi starter med at lave udstyr til indsamling af de hvirvelløse dyr i bækken
Man kommer langt med en kæp, en køkken si og en rulle gaffertape :-)
Ved bækken - indsamling af dyr
Selvom det er hundekoldt er dyrene i det strømmende vand, dvs. åer og bække stadig aktive. At se på dyr her er en aktivitet der kan gennemføres året rundt.
Møllebækken er helt reguleret og nyopgravet - de stejle brinker er en udfordring
Den er god vandgennemstrømning i bækken
Dyrene her sidder gemt under sten eller lever helt eller delvist nedgravet i den øverste del af bundlaget, ellers bliver de taget af den kraftige strøm. Så vi graver lidt i bundlaget med ketsjeren når vi fisker og forsøger at fange den sky af sand og andet materiale vi hvirvler op efterfølgende.
Der kommer hurtigt is i bakken, men der er mange dyr, og også mange forskellige.
Sortering og kategorisering af dyrene
Tilbage i varmen, vil vi arbejde med at se på forskelle og ligheder, hos de dyr vi har fundet. Vi hælder dem op i en fotobakke (en lys opvaskebalje er også velegnet) tager udgangspunkt i at forsøge at sortere dem i små kar (petriskåle) med en alm. spiseske, som er god til at håndtere vanddyr med uden at gøre skade på dem.
Vi havde også lidt bøger og en bentæller nøgle / bestemmelsesdug at støtte os til i bestemmelsen af dyrene, og til at slå op i for at kunne finde flere oplysninger.
Når man skal sortere dyrene kigger man efter forskelle og ligheder mellem dem og der er mange måder at kategorisere dyrene på...
Vi fandt MANGE ferskvandstanglopper og de har MANGE ben - vi fandt FÅ igler og de har INGEN ben. Man kan også kigge på hvor forskelligt ferskvandstanglopper og igler (og andre af dyrene) bevæger sig.Nogle er HURTIGE andre LANGSOMME; nogle SVØMMER mens andre KRYBER osv.
Iglerne bevæger sig ved at suge sig fast til underlaget med sugeskiverne. De har en lille forrest og en større bagerst. Iglen består af en masse led som den trækker sammen og strækker ud når den bevæger sig.
Ferskvandstanglopperne minder lidt om små rejer. De svømmer på siden ved at bevæge halen og de bagerste halefødder.
Vi bruger primært antallet af ben som måden at systematisere dyrene. Den naturvidenskabelige tilgang tilbyder en kvantificerende måder at forholde sig til fænomener, som er nært knyttet til det at arbejde med systemer og kategorier, her altså antallet af ben. Vi forsøge at at se nøje efter og beskrive det vi faktisk kan se med det blotte øje eller forstørret via telefonens zoomfunktion. Vi forsøge at tilbyde begreber der kan understøtte i at se forskel og kunne sprogliggøre hvori forskellene og karakteristiske træk består.
Nogle af dyrene havde ingen ben som denne myggelarve. Til gengæld kan man se at der er nogle led på kroppen. Vi tæller leddene og får det til ca. 11 led. I den ene er der 2 "tråde" der stikker ud fra kroppen. Vi kigger efterfølgende i bogen og kan se at det er en larve, som engang forvandler sig til en myg, efter at have forpuppet sig (fuldstændig forvandling).
Her er anden slags dyr. Det er lidt svær at se på dette billede men dyret har 6 ben og to lange tråde bagerst på kroppen. Dyret er en slørvingenymfe. Den har ufuldstændig forvandling, dvs. at den skifter mellem flere nymfestadier, når den vokser men forpupper sig ikke. Se et foto at den voksne slørvinger her (LINK)
Her et nærbillede at et tredje dyr som også har seks ben men 3 lange tråde på bagkroppen. Vi finder dyret i bogen. Det er en døgnfluenymfe (ufuldstændig forvandling) Se et foto at den voksne døgnflue her (LINK)
Så var der disse to. De har begge seks ben forrest på kroppen og på dyret der ikke bærer "hus", kan vi se to "haler" i bagenden. Dyrene er vårfluelarver - de har fuldstændig forvandling (æg - larve - puppe - voksen). Se et foto af den voksne vårflue (LINK)
Vi fandt også 2 forskellige dyr med mange leddelte ben, over ti. Den første her havde et mørkt bånd hen over ryggen og nogle smukke lyse mønstre på ud på siderne. Der er to lange antenner forrest der er inddelt i led. Kroppen er også delt op i det der ligner 8 led. Vi kigger efterfølgende i bogen, det er en vandbænkebider.
De her dyr var der flest af. De var i mange forskellige størrelser, formet lidt som en banan eller et C. Også de havde mange ben, en krop i mange led og antenner forrest. Det viser sig at være ferskvandstanglopper.
Dyrehold med hvirvelløse dyr fra bækken - i strømakvarie
Vi vil forsøge at holde dyrene, og sætter et strøm akvarie op. Vi har vand med fra åen, og sætter dyrene ud i det strømmende vand. I modsætning til dyr fra stillestående vand, der er meget nemme at holde i akvarier, kræver det gennemstrømning i vandet med disse dyr, der har et stort behov for iltrigt vand. Vi skyller noget groft sand, og bruger det som bundlag.
Væggen ned gennem akvariet giver forskellige strøm forhold i akvarier og sikrer en cirkulation i akvariet, når vi sætter en pumpe i. Vi bruger en gammel springvandspumpe til at sætte vandet i bevægelse.
Vi har også lagt små sten ned på gruset i bunden, som dyrene kan søge læ bag. De er svært at få øje på dyrene i akvariet.
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
